Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke været for eksporten og de offentlige investeringer, ville væksten have været endnu sløjere. Beskæftigelsen faldt med 2.000 personer det seneste kvartal trukket af en nedgang i den offentlige beskæftigelse. Den private beskæftigelse har derimod noget overraskende kunnet holde niveau. De nye tal peger på en markant nedjustering af skønnene for vækst og beskæftigelse i 2012. At det generelt ikke er penge, der mangler i dansk økonomi, men derimod tillid, vidner betalingsbalancen, det private opsparingsoverskud og en eksplosiv udvikling i udlandsformuen om. af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 29. august 2012 Analysens hovedkonklusioner Det foreløbige nationalregnskab viser en vækst på minus ½ pct. i 2. kvartal 2012. Samtidig er væksten i 1. kvartal revideret ned med 0,2 pct.enheder. BNP blev i 2. kvartal 2012 trukket ned af et fald i det private forbrug på 0,9 pct., et fald i boliginvesteringerne på 4,3 pct., og et fald i erhvervsinvesteringerne på 6,6 pct. I positiv retning trak eksporten med en vækst på 2½ pct., ligesom de offentlige investeringer voksede med 8,9 pct. Det offentlige forbrug voksede en smule med 0,3 pct. og bidrager ikke nævneværdigt til væksten. Dagens tal tyder på, at der er ved at komme gang i de offentlige investeringer, som var bebudet med den såkaldte Kickstart. Modsat er der ikke kommet ordentligt gang i det offentlige forbrug, der i 2. kvartal 2012 ligger næsten 10 mia. kr. under det forventede årsniveau fra den nye Økonomisk Redegørelse. Står tallene til troende, vil den offentlige efterspørgsel enten lande betydeligt lavere end ventet, alternativt vil der kommer et meget markant vækstbidrag herfra i 2. halvår 2012. Beskæftigelsen er ifølge de nye tal faldet med 2.000 personer. Det dækker udelukkende over et fald i den offentlige beskæftigelse, mens den private beskæftigelse har holdt sig uændret. Sammen med negative revisioner i slutningen af 2011 giver de nye tal et betydeligt dårligere udgangspunkt for vækst og beskæftigelse i 2012. Selv med normalvækst i 2. halvår 2012 lander BNPvæksten for året som helhed på kun NUL pct. Det er betydeligt mindre end de 1½ pct., der var ventet i vores martsprognose. At det generelt ikke er penge, der mangler i dansk økonomi, men derimod tillid, vidner betalingsbalancen, det private opsparingsoverskud og en eksplosiv udvikling i udlandsformuen om. Formuen i udlandet er ændret mere end 600 mia. kr. efter krisen svarende til mere end 110.000 kr. per dansker. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33557712 Mobil 28424272 fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Foreløbigt nationalregnskab fra 2. kvartal 2012 peger ned Det danske BNP faldt ifølge de reviderede nationalregnskabstal med 0,5 pct. fra 1. til 2. kvartal 2012 efter sæsonkorrektion. Det viser figur 1.A. Samtidig er væksten i 1. kvartal 2012 nedjusteret med 0,2 pct.enheder. BNP ligger således 0,9 pct. lavere i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal 2011, og BNP er i 1. halvår 2012 faldet med 0,3 pct. sammenlignet med 1. halvår 2011. At dansk økonomi stadig hænger fast i krisen afspejles i BNP, der nu ligger næsten 120 lavere end toppen, fra før krisen satte ind. Figur 1A. BNP-udviklingen 1.950 1.950 1.800 1.800 1.750 1.750 1.700 1.700 1.650 1.650 Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksport 1.050 1.000 1.800 950 1.750 900 1.700 850 1.650 800 1.600 750 1.550 700 1.500 650 indenlandsk eftersp. eksport (højre akse) Som figur 1.B viser, voksede eksporten i 2. kvartal ellers med 2,5 pct., mens den hjemlige/indenlandske efterspørgsel faldt med 1,2 pct. Det er således tydeligt, at det er den hjemlige efterspørgsel, der er den primære årsag til, at BNP stadig ligger så underdrejet, mens eksporten er tilbage på før-kriseniveau. Da importen samtidig kun voksede med 0,8 pct. i 2. kvartal 2012, bidrog udenrigshandlen isoleret set med ca. 1 pct.enhed til væksten i 2. kvartal 2012. Vigende privat efterspørgsel og en offentlige efterspørgsel der stadig hænger i bremsen Faldet i den hjemlige efterspørgsel i 2. kvartal 2012 trækkes både af en nedgang i de private investeringer og i det private forbrug. Det illustreres i figur 2.A. Faldet i de private investeringer kommer dog efter en ekstraordinær kraftig fremgang i 1. kvartal 2012, hvor især erhvervsinvesteringerne voksede markant. Figur 2.A. Privat forbrug og investeringer mia. kr. mia. kr. 425 950 400 925 375 900 350 875 325 850 300 825 275 800 250 775 225 750 Private investeringer Privat forbrug (højre akse) Figur 2.B. Offentlig efterspørgsel årsniveau 575 570 565 560 555 550 545 540 535 530 07 08 09 10 11 12 Offentlig forbrug og investeirnger Forventet/budget 2012 årsniveau 570 560 550 540 530 Anm.: Serierne er årsopregnet til 2012-pris-niveau beregnet på simpel form (ikke kæde beregnet). De private investeringer er inklusive lagre. 2
Som det fremgår af figur 2.B., voksede den offentlige efterspørgsel med en vækst på ca. 1 pct. i 2. kvartal 2012 fortsat relativt svagt. Udviklingen dækker over en stigning i de offentlige investeringer på 8,9 pct., mens det offentlige forbrug fortsatte i slowmotion med en vækst på 0,3 pct. Dagens tal tyder således på, at der er ved at komme gang i de offentlige investeringer som var bebudet med den såkaldte Kickstart. Efter revision falder de offentlige investeringer nu også kun med 7,3 pct. i 1. kvartal mod tidligere 27 pct. Som det også fremgår af figur 2.B, ligger den offentlige efterspørgsel dog stadig meget underdrejet sammenlignet med de forventninger, der ligger til hele 2012. Opregnet til årsniveau ligger den offentlige efterspørgsel i 2. kvartal 2012, hvad der svarer til 12 mia. kr. lavere end det, der netop er skønnet i den nye Økonomiske Redegørelse (august 2012) for året som helhed. Forskellen dækker over, at de offentlige investeringer ligger 2,2 mia. kr. lavere end skønnet, mens det offentlige forbrug ligger næsten 10 mia. kr. lavere end ventet. Opgørelsen vidner om, at det kan blive svært at indfri de forventninger, der ligger for den offentlige efterspørgsel i 2012. Det gælder primært for det offentlige forbrug, mens de offentlige investeringer godt kan nå prognosen, hvis den vækst, vi har set i 2. kvartal 2012, holder resten af året. Alternativt kan vi få et meget betydeligt fremadrettet vækstpotentiale i dansk økonomi, hvis ellers der kommer mere gang i den offentlige efterspørgsel de kommende kvartaler. Som det fremgår af tabel 1, blev de private investeringer i 2. kvartal 2012 trukket ned af et stort fald i boliginvesteringerne på 4,3 pct., mens erhvervsinvesteringerne faldt 6,6 pct. Lagrene bidrog ikke nævneværdigt til væksten i 2. kvartal 2012. Væksten i eksporten i 2. kvartal 2012 på 2,5 pct. er udelukkende trukket af vareeksporten, der voksede med hele 4,2 pct. Det er en overraskende høj vækst. Modsat faldt eksporten af tjenester overraskende med 0,2 pct. Importen, der voksede 0,8 pct., blev også trukket af varerne med en stigning på 1,4 pct., mens tjenesteimporten faldt 0,6 pct. Både handlen med varer og tjenester bidrog altså positivt til væksten i 2. kvartal 2012. Et kik på udviklingen fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2012 viser, at den indenlandske efterspørgsel er steget med 0,3 pct., mens eksporten er steget 1,1 pct. og importen 2,2 pct. For den indenlandske efterspørgsel ligger erhvervsinvesteringerne med en høj vækst på 9,3 pct. i 1. halvår 2012, trukket bl.a. af investeringer i skibe, fly og boreplatforme, mens boliginvesteringerne er faldet med 7 pct. Det private forbrug ligger med nulvækst, mens det offentlige forbrug er nede med 1 pct. De offentlige investeringer er vokset 3,2 pct. 3
Sammenlignet med vores martsprognose er det både den hjemlige efterspørgsel, der ligger lavere, og eksporten, specielt varerne, ligger med en lav vækst. Erhvervsinvesteringerne ligger med en betydeligt højere vækst, mens boligerne ligger med et stort fald, og det private forbrug ligger fladt mod en forventet stigning. Tabel 1. Forsyningsbalancen 2. kvt. 2012 1. halvår 2011-1. halvår 2012 Pct. realvækst (kædede værdier) AE marts12, 2011-2012 BNP -0,5-0,3 1,5 Indenlandsk efterspørgsel -1,2 0,3 1,4 - Privat forbrug -0,9 0,0 1,2 - Offentligt forbrug 0,3-1,0 0,8 - Offentlige investeringer 8,9 3,2 11,0 - Boliginvesteringer -4,3-7,0 0,0 - Erhvervsinvesteringer -6,6 9,3 2,1 - Lagerinvesteringer 1) 0,0-0,1 0,0 - Lagerinvesteringer, inkl. diskrepans 1) -0,4-0,4 0,0 Eksport 2,5 1,1 3,0 - varer 4,2-0,3 2,0 Import 0,8 2,2 3,0 - varer 1,4 2,7 2,6 Anm: Baseret på sæsonkorrigerede tal. 1) Bidrag til BNP-væksten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Lille fald i beskæftigelsen i 2. kvartal 2012 Beskæftigelsen er ifølge de nye tal faldet med ca. 2.000 personer fra 1. til 2. kvartal 2012 efter sæsonkorrektion. Det er noget mindre end de 13.000 personer, AKU-statistikken viste i sidste uge. Udviklingen dækker over en uændret privat beskæftigelse, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med 2.000 personer. Det viser figur 3. Samlet ligger beskæftigelsen i 1. halvår 2012 ca. 8.500 personer lavere end i samme periode 2011. Det dækker imidlertid over, at den offentlige beskæftigelse er nede med 11.500 personer, mens den private beskæftigelse faktisk er steget med 3.000 personer. Udviklingen på det private arbejdsmarked er overraskende positiv i lyset af de indikatorer, vi har fået de seneste måneder. Når det sagt, så har faldet i beskæftigelsen ind i 2012 været lidt større end ventet i vores martsprognose, hvilket sammen med det markant vækstbillede og indikatorerne i øvrigt peger i retning af et betydeligt større fald i beskæftigelsen end de 1.000 fra 2011 til 2012, der var ventet i vores martsprognose. 4
Figur 3. Beskæftigelse på sektorer (bemærk forskellige akseenheder) 1.000 personer 2.150 2.100 2.050 2.000 1.950 1.000 personer 855 845 835 825 815 805 795 Privat Offenltig (højre akse) Anm.: Bemærk forskellige akseenheder. De økonomiske udsigter for 2012 Vækstbilledet i 2012 tegner nu samlet set markant dårligere end ventet i vores martsprognose. Det skyldes dels, at væksten i 2. halvår 2011 er blevet nedrevideret mærkbart sammenlignet med de tal, der lå til grund for prognosen. Men samtidig tegner væksten i 1. halvår også markant ringere end ventet. Det viser figur 4. Figur 4. Revision af BNP-væksten i 2011 og sammenligning med AE s martsprognose i 2012 pct. pct. 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Datagrundlag martsprognose, samt AEs forventning til 1. og 2. kvt. 2012 Nyeste NR-tal 1. kvt. 2012R Anm.: Bemærk forskellige akseenheder. 5
Selv med normalvækst på ½ pct. i hvert af de sidste to kvartaler af 2012 lander væksten på det nuværende datagrundlag kun på 0 pct. for 2012 som helhed. Det er markant lavere end de 1½ pct., der var ventet i vores martsprognose. De positive tendenser, vi så i mange af indikatorerne frem til udarbejdelsen af vores martsprognose, har ikke kunnet holde niveau. Den økonomiske usikkerhed har været stigende især som følge af en ny opblussen af gældsuroen fra Sydeuropa. Det har afspejlet sig i udviklingen og stemningen i dansk økonomi. Der har været vigende erhvervstillid og vigende forbrugertillid. At forbrugerne fx har været meget tilbageholdende viser sig ved, at de mere end 21 mia. kr., der allerede er blevet udbetalt fra efterlønsordningen, ikke afspejler sig i nogen positiv effekt på det private forbrug. Med det svagere vækstbillede frem til 2. kvartal 2012 må vi forvente, at nedturen fortsætter på arbejdsmarkedet nogen tid endnu. Det er i det lys meget vigtigt, at de offentlige investeringer holder kadencen, ligesom væksten i det offentlige forbrug skal op i markant højere gear. Sker det ikke, vil vi lige som sidste år, hvor den offentlige efterspørgsel landede næsten 10 mia. kr. under budgetteret, mangle et meget markant bidrag til den økonomiske vækst. At det generelt ikke er penge, der mangler i dansk økonomi, men derimod tillid, vidner betalingsbalancen, det private opsparingsoverskud og en eksplosiv udvikling i udlandsformuen om. Der var således et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 37½ mia. kr. alene i 2. kvartal 2012 og 112 mia. kr. set over det seneste år. Det rekordstore overskud på betalingsbalancen dækker over et rekordstort opsparingsoverskud i den private sektor på forventeligt 60 mia. kr. i 2. kvartal 2012 1 og 170 mia. kr. set over det seneste år. Det er aldrig set højere og kommer efter et i forvejen kæmpe overskud i 2009, 2010 og 2011. Det viser figur 5 nedenfor. Samtidig viser den nye prognose i Økonomisk Redegørelse, at der ved udgangen af 2012 ventes en nettoformue i forhold til udlandet på ikke mindre end 535,6 mia. kr. (+29½ pct. af BNP). I 2008 havde vi til sammenligning en udlandsgæld på 91½ mia. kr. (-4½ pct. af BNP). Ændringen på godt 625 mia. kr. svarer til 112.000 kr. per dansker. 1 Der forudses i lyset af udbetalingerne fra efterlønsordningen et offentligt underskud på 20-25 mia.kr. i 2. kvartal 2012. 6
Figur 5. Opsparingsoverskud (nettofordringserhvervelse) i den private sektor mia.2012-kr. 200 150 100 50 0-50 -100-150 mia.2012-kr. 200 150 100 50 0-50 -100-150 -200 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12-200 Langt perspektiv Kvartalstals opgørelse, 12 måneders sum anm.: Den stiplede linje markerer overgangen 2012, hvor der som foreløbig prognose er indlagt overskuddet for betalingsbalancen frem til og med juni måned 2012 beregnet som summen af de seneste 12 måneder. Det private opsparingsoverskud er også beregnet som summen over de seneste 12 måneder, idet vi anvender et skøn for den offentlige saldo på minus 22½ mia. kr. i 2. kvartal 2012, hvoraf udbetaling af efterlønspengene udgør godt 19½ mia.kr. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og nationalbanken. 7