Oplæg, Psykinfo Fredericia 4/9-19

Oplæg, Psykinfo Fredericia 4/9-19

Om seksuelle overgreb hvilke ord bruges? Incest er Seksuelle krænkelser begået af beslægtede voksne samt stedforældre over for børn Også seksuelle krænkelser mellem søskende/fætre/kusiner Andre former for seksuelle overgreb er Når en ikke-beslægtet person bruger barnet eller den unge til seksuelle aktiviteter

Seksuelle overgreb flere niveauer Ingen fysisk kontakt: fx chat, pornofilm, barnet overværer voksnes samlejer. Fysisk kontakt: Beføling af barnet, eller hvor barnet må onanere den voksne. Fysisk indtrængen: vaginal, anal eller oralt samleje. Det ovenstående, ledsaget af vold / trusler på livet. VIGTIGT: Der er store variationer omkring varighed, art og hyppighed. Men det betyder ikke variation i forhold til berettigelse til hjælp.

Faktorer i overgrebsrelationen: Relation til krænker Trusler hvor voldsomme er de? Hemmeligholdelse Forførelse af barnet (= Grooming) Generel grænseløshed / omsorgssvigt i hjemmet Manglende beskyttende forældrefigur

Forekomst Mørketal (dvs. det er svært at sige noget præcist) Et anslået minimumstal: ca. 2-5 % af alle børn og unge udsættes for seksuelle overgreb i løbet af opvæksten Ca. 1/3 drenge og 2/3 piger Behandlingsfordeling hos CSM: 15 % mænd, 85 % kvinder.

Hvad er senfølger? Senfølger er de følgevirkninger der opstår i voksenlivet efter seksuelle overgreb i barn- og ungdom.

Senfølger Dårligt selvværd Koncentrationsbesvær Søvnproblemer Grænseproblemer Vrede og problemer med følelsesregulering Udadreagerende adfærd Skyld og skam Mistillid i relationer og til sig selv. Problemer i forhold til egen og opvækstfamilie Seksuelle problemer og samlivsproblemer Problemer med nærhed og berøring Problemer med egen krop Frygt for selv at blive krænker Fornemmelse af ikke at vide hvad der er normalt

Senfølger, fortsat Angsttilstande PTSD/ kompleks PTSD Depression Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Misbrug Selvskadende adfærd Dissociative forstyrrelser Selvmordstanker og forsøg Problemer med tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvad er traumer

En traumatisk begivenhed En følelsesmæssig overvældende begivenhed, der giver anledning til en oplevelse af intens rædsel, tab af kontrol, hjælpeløshed og raseri. En oplevelse af at være stedt i en livstruende situation (oplevet trussel mod den fysiske og/eller psykiske integritet). I en sådan situation konfronteres individet ufrivilligt og uventet (pludseligt og overrumplende) med sin egen dødsangst (Thrane & Elklit, 2002)

Definition: Enkeltstående eller gentagne traumer Enkeltstående begivenhed, som kendetegnes ved at være uventet og/eller potentielt livstruende Eller: gentagen og vedvarende traumatisering, ofte med høj grad af uforudsigelighed og oplevet fare for eget/andres liv eller helbred.

Tre typer af traumer 1. Traume: Chokerende begivenhed udefra, der har truet oplevelsen af sikkerhed 2. Relationelt traume: At blive krænket er en forstyrrelse af forhold mellem mennesker, hvor barnet/den unge ikke oplever at blive beskyttet af omsorgspersoner 3. Tilknytningstraume: I mange børns liv er de seksuelle overgreb en del af et større omfang af overgreb, misbrug og omsorgssvigt

Automatiske reaktioner ved oplevet fare Kamp Kæmper mod det farlige. Aktivt sympatisk nervesystem Flugt Flugt fra det farlige. Aktivt sympatisk nervesystem Frys (hvis kamp eller flugt ikke er muligt) Handlingslammelse, men med spændte muskler ( speeder og bremse på en gang ) Lammelse med slap muskulatur evt. besvimelse. Aktivt parasympatisk system

Kamp flugt og kroppens reaktioner (= angstsymptomer ved oplevet fare) Hjertet slår hurtigere, øget puls og blodtryk. Øger ilttransport i blodet og dermed kroppens energiforsyning Blod til de store muskelgrupper, hvor der er mest behov for energi ved kamp eller flugt. Blodet væk fra hud, fingre og tæer, hvorved der kan opstå kuldefornemmelse, dødheds - eller sovende/prikkende fornemmelser Vejrtrækning hurtigere for at øge ilttilførsel til blodet. Ved hyperventilering kan der opstå åndenød, kvælningsfornemmelse, smerter i brystet og svimmelhed

- Fortsat fra forrige side Øget svedproduktion for at kroppen kan skaffe sig af med den producerede overskudsvarme Fordøjelsesaktiviteten nedsættes for ikke at bruge unødig energi. Det betyder nedsat spytproduktion, der kan opleves som mundtørhed. Manglende aktivitet i mavesystemerne kan opleves som kvalme eller sommerfugle i maven Opmærksomheden fokuseres øjeblikkeligt og automatisk på mulige farekilder

Hvad er PTSD?

Symptomer på PTSD Invaderende symptomer Undgående symptomer Vagtsomhedssymptomer 75% af de, der starter behandling ved de tre CSM er i DK opfylder kriterier for en PTSD diagnose

Symptomer på PTSD Flashbacks Søvnproblemer og mareridt Koncentrations- og hukommelsesproblemer Øget vagtsomhed Irritabilitet Farer let sammen Reagerer kraftigt på bestemte sanseindtryk som lugte, lyde, synsindtryk og kropsberøring Social tilbagetrækning og ensomhed Undgår alt der minder om traumet inkl. tanker og følelser Ofte ikke adgang til klart erindringsforløb (=dukker op som løsrevne stykker)

Kompleks PTSD Traumer af interpersonel og langvarig karakter Ændringer i regulering af følelser og impulser Ændringer i opmærksomhed eller bevidsthed (dissociation) Somatisering (eks. smerter, fordøjelses-problemer) Ændringer i selvopfattelse (eks. skyldfølelse, skam) Ændringer i relationer til andre (eks. mistillid) Ændringer i meningssystemer (eks. svært at tro på det gode i verden)

Traumatiske erindringer Traumatiske erindringer gemmes anderledes i hukommelsen. Sprogløse, men gemt via følelser, fornemmelser, indtryk, sanser og billeder Oftest ikke erindring om sammenhængende forløb, men små bidder af forløb Selvom man ikke husker det hele, mister det ikke sandhedsværdi Associationskanaler: For nogle kommer flere fragmenter frem under bearbejdning/ i forbindelse med fx forandrede livsvilkår, for andre gør der ikke Trigges af ydre og indre sanseindtryk; lugte, smage, kropslig fornemmelse, lyde, ord, tonefald, noget visuelt osv. Fantasi >< virkelighed. Vores hjerne forsøger at udfylde sorte huller

Fortid blander sig i nutid Triggere Fortid Nutid Fremtid

Behandling hos CSM kan fx være: Styr på fundamentet: aktuelle belastningsfaktorer, svære relationer mm. Selvomsorg: Den gode søvn, at få spist passende og få luft mv. Opbygning af gode relationer, brug af mulig støtte i omverdenen (privat netværk, frivillige tilbud, partner, kommune, psykiatri mm). Arbejde med angst og depression Afledning fra/ bearbejdning af flashbacks Arbejde med de traumatiske erindringer adskillelse fra nu et Arbejdsliv eller uddannelse støtte til at fastholde egne behov her