Aarhus-aftalen. Skolernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt forældre og forvaltning tog hul på dialog



Relaterede dokumenter
Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Lokal udviklingsplan for

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Skoleleder Søndersøskolen

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Velkommen til Birkerød Skole

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

tænketank danmark - den fælles skole

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Sammen om at lede folkeskolen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

SKOLEPOLITIK

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Når uenighed gør stærk

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Børnehave i Changzhou, Kina

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 5. Nyhedsbrev uge Godt nytår! Side 5. Kalender, kontakt mm.

Lean giver tid til børnene

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Det uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Det uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.

FORÆLDREBESTYRELSENS NYHEDSBREV

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Tosprogede børn i dagtilbud

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Velkommen i Dagplejen

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Interview med drengene

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

Frørup September 2015

Indhold. Dagtilbudspolitik

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Virksomhedsplan for 2014

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer, forhåbentligt med masser af sol og dejlige oplevelser og vi ses igen efter ferien.

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Skoleleder til Glostrup Skole

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Kære forældre. 2. september 2013

November måneds nyhedsbrev til forældre

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Formandens beretning 2015

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Nyhedsbrev nr. 4. Gødvadskolens SFO og Fritidsgården

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

Æblebladet. Sæby Nr.15

Forord. Julen Hej med jer!

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Transkript:

nr. 18 oktober 2013 BU nyt Skoleudveksling: Fremmede lærere i klassen Vidensbrønd: Giver læring og leg edoc på vej: Til skoler, dagtilbud og FU-området profilen: Der skal være både dynamit og dynamik side 2 side 4 side 8 side 14 18 BU nyt oktober 2013 Aarhus-aftalen Skolernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt forældre og forvaltning tog hul på dialog Læs artiklen på side 6

Skoleudveksling Internordisk Skoleudveksling I uge 40 var pædagoger, lærere og forvaltningschefer fra Gøteborg, Åbo, Bergen og Flensborg på besøg i Aarhus for at få ny inspiration til inklusionsarbejdet og fortælle om egne erfaringer. Inklusion var årets tema for skoleudvekslingen Eleverne i 5. klasse på N. J. Fjordsgades Skole kigger nysgerrigt på de fem ukendte voksne, der pludselig sidder i klasselokalet, da de kommer tilbage fra frikvarteret. Ja, i dag har vi besøg fra udlandet, siger Karen Elsborg, dansklærer i 5. klasse på N. J. Fjordsgades Skole. På besøg i dansk skole De fem fremmede er lærere, der sammen med 15 andre pædagoger og lærere deltager i Internordisk Skoleudveksling. Deltagerne kommer både fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Mens lærer Karen Elsborg guider børnene gennem en personkarakteristik af hovedpersonen i bogen Trappen der gik ovenpå, så følger de fem gæster nysgerrigt med. I spisepausen er der tid til spørgsmål fra gæsterne til Karen Elsborg, der både fortæller om arbejdet i timerne og med at skabe en robust klasse med stærke fællesskaber. Hun Fortsættes Kolofon Download BUnyt App Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 24. oktober 2013 Forsiden: Trine Rohde, TR-suppleant og arbejdsmiljørepræsentant på Rundhøjskolen og Gunni Østergaard Pedersen, arbejdsmiljørepræsentant på Ellevangskolen. 2 BU Nyt Oktober 2013

Skoleudveksling nævner blandt andet, hvordan hun i samarbejde med forældre og elever har sat klasseværelset i stand. Det har skabt et større fællesskab både mellem elever og forældre, fortæller hun. Lære af kolleger Programmet for de deltagende lærer og pædagoger indeholder både besøg i dagtilbud, skoler og gymnasier og mulighed for at reflektere over egen viden og erfaring med sine nordiske kolleger. De seneste 10 år har jeg set en tendens til at pædagoger og lærer søger hjælp og viden udefra omkring inklusion. For eksempel hos psykologer. Med Fællesskaber for Alle og Internordisk Skoleudveksling lægger vi op til, at pædagoger og lærer skal lære af kollegers viden og erfaring inden for didaktik og inklusion, siger Birgitte Kornerup, procesansvarlig for Internordisk Skoleudveksling. Ny inspiration Det har givet mange ny ideer at dele erfaringer og viden med nordiske kolleger. Det har været rigtig godt med besøg i klasser og dagtilbud, hvor man kunne se teori i praksis. Den danske måde at arbejde med inklusion på minder meget om den finske måde. Når det er sagt, så tror jeg ikke at alle børn kan inkluderes. Det er vigtigt stadigt at have alternativer til disse børn, siger Marja Vitkala, lærer på en specialskole i Åbo, Finland. Fakta Gæsterne overværer danskundervisning og stiller spørgsmål både til lærer og elever Internordisk Skoleudveksling består af en tre dages workshop, hvor pædagoger og lærer fra Norden besøger institutioner i værtsbyen, og en konference for skole- og forvaltningschefer. Deltagerne i skoleudvekslingen er pædagoger, lærere fra grundskolen og lærere fra gymnasieskolen fra byerne Bergen, Göteborg, Flensborg, Åbo og Aarhus, der mødes en gang årligt. Inklusion var årets tema for skoleudvekslingen. Deltagerne besøgte Frederiksbjerg Dagtilbud, N. J. Fjordsgades Skole, Langkær Gymnasium, Risskov Gymnasium og Aarhus Katedralskole. I 2012 var Gøteborg værtsby, i år er Aarhus værtsby og de næste års værtsbyer er: Flensborg 2014 Bergen 2015 Åbo 2016 Göteborg 2017 Kontakt: Louise Heltborg Budde, Konsulent i Pædagogik og Integration Mail: lohebu@aarhus.dk BU Nyt Oktober 2013 3

Digitalisering ssp Tre børnehavedrenge spiller det meget populære Gangnam Style spil. Vidensbrønden giver nye muligheder Det interaktive gulv er i dag blevet et pædagogisk redskab, der supplerer den pædagogiske praksis i hverdagen i flere institutioner i Aarhus Kommune. I Skejby Vorrevang dagtilbud er både børn og pædagoger glade for det interaktive gulv, der også går under navnet Vidensbrønden. Fire vuggestuebørn tramper rundt på gulvet og jagter digitale mariehøner og udbryder bom, hver gang de fanger en med hænderne. Samtidig kommer der blomster frem, hvor børnene sætter deres fødder. Det får en af børnene til at udbryde glomster, mens hun kigger glad på pædagogen og peger på gulvet: se! Nemt at lære Blandt børnehavebørnene i Børnehuset på Toppen er Vidensbrønden, eller den store ipad, som børnene kalder den, meget populær. Børnene elsker at bruge deres krop. De bliver draget af det store billede, musikken og lydene. Børnene kan hurtigt selv afkode, hvad de skal. Det er ikke kun drenge med krudt i røven, der får noget ud af Vidensbrønden, alle børn kan lære noget af det, siger Mia Johannesen, børnehavepædagog i Børnehuset på Toppen. Selvom det helst kræver to pædagoger at bruge gulvet sammen med vuggestuebørn, så er de også glade for Vidensbrønden i Vuggestuen Lærkebo. Fortsættes 4 BU Nyt Oktober 2013

Digitalisering ssp Vuggestuebørnene kræver lidt tilvænning til gulvet, men man kan tydeligt se en udvikling fra gang til gang. Børnene er ikke så berøringsangste for gulvet længere, og kan nu koncentrere sig om Vidensbrønden i op til 25 minutter, Annette Hein, pædagogisk leder i vuggestuen Lærkebo. Kan selv lave spil Vidensbrønden giver både børn og pædagoger mulighed for at lave nye spil ud fra simple skabeloner. Det tager kun mellem 45 sekunder til 10 minutter at lave et spil, hvilket er vigtig, da det ikke skal tage tid fra andre opgaver. Det er hurtigere end at lave sine egne fysiske spil. Vidensbrønden giver plads til både læring og leg. En ting er, hvad der foregår på pladen, en anden er, hvad der foregår rundt om. Børnene lærer at vente, lærer at tage nederlag, lærer at hjælpe hinanden, siger Mia Johannesen, børnehavepædagog i Børnehuset på Toppen. Nye muligheder Både Annette og Mia er enige om, at den nye teknologi giver nye muligheder, men også kun et supplement, der ikke kan stå alene. De har begge erfaringer med børn, der havde koncentrationsbesvær eller dårlige sociale relationer, som blev fanget af de nye medier og hjalp dem med deres udfordringer. Mediet kan noget, som andre medier ikke kan, men det er stadig blot et pædagogisk redskab. Børnene skal stadig ud i skoven, men nu kan vi tage billeder med hjem og bruge aktivt i Vidensbrønden. På den måde får børnene flere kroge de kan hænge deres læring på, og dermed lærer de bedre, siger Mia Johannesen, børnehavepædagog i Børnehuset på Toppen. En del af hverdagen Hos Center for Læring har man et stort fokus på den pædagogiske IT, der kun bliver en større del af både børn og voksnes verden. Vi lever i dag i en digital verden, hvor det er en forudsætning at have en vis digital dannelse for at kunne agere i vores demokratiske samfund. Vi skal åbne op for de nye muligheder uden nødvendigvis at skylle de gamle ud med badevandet. Den næste generation skal have en større forståelse for, hvordan de digitale redskaber er skruet sammen, siger Inger Surrow, sektionsleder for Center for Læring. Kontakt: Susanna Lyngby Mikkelsen, Dagtilbudsleder Skejby Vorrevang Mail: sly@aarhus.dk Fakta Vidensbrønden består af en projektor, et webcam, der registrerer bevægelser, et hvidt gulv på 2*3 meter og styres fra en computer. Den første Vidensbrønd i Aarhus Kommune blev installeret på Møllevangsskolen i 2006. Skejby Vorrevang Dagtilbuds Vidensbrønd var klar til brug i foråret 2012. Vidensbrønden kostede 100.000 kr., som dagtilbuddet selv har finansieret. Medarbejderne har været på workshops, hvor de blandt andet er blevet introduceret til gulvet og har udviklet spil til 0-6 års området. Efterfølgende har medarbejderne systematisk mødtes og udvekslet erfaringer, for at kunne udvikle de nye muligheder sammen. Vidensbrønden er udviklet af Alexandra Instituttet og Solutors. Læs eventuelt mere om Vidensbrønden på www.vidensbroend.dk Annette Hein, pædagogisk leder i vuggestuen Lærkebo, er ikke i tvivl om at de nye medier kan noget, som andre medier ikke kan BU Nyt Oktober 2013 5

Aarhus-Aftalen ssp Fælles forventninger i Aarhus Torsdag den 10. oktober mødtes skolernes lokale tillidsrepræsentanter fra BUPL, FOA og ÅLF med arbejdsmiljørepræsentanter, fælles tillidsrepræsentanter, formænd for skolebestyrelserne, skolernes ledelsesteams og Børn og Unge-repræsentanter. Med den gamle Stadionhal i Aarhus som ramme tog de hul på drøftelserne om Aarhus-aftalen. Aftalen er et afsæt til at løfte ambitionerne i folkeskolereformen. Og vi er godt rustet i Aarhus, efter i årevis at have arbejdet med mål, som matcher reformens mål, indledte rådmand Kristian Würtz. Han blev efterfulgt af direktør Nils Petersen, Børn og Unge, som gennemgik Aarhus-aftalens punkter og takkede Århus Lærerforening, BUPL og FOA for modet til at indgå en aftale om at samarbejde om en folkeskole, der i fremtiden vil blive markant ændret. Vi har ikke nået målene, men vi har lovet hinanden at det er ok at mødes, være uenige - og løse udfordringerne sammen, sagde direktøren. Herefter overtog et panel med repræsentanter for ÅLF, ÅS, BUPL og FOA, der snakkede om aftalen som ramme om en forventningsafstemning, øget koordination og sammenhæng i arbejds- og skoledag. Der var forventning og håb Fortsættes 6 BU Nyt Oktober 2013

Aarhus-Aftalen ssp om øget forudsigelighed i tilrettelæggelse af arbejdsdagene, men også om udfordringer i forhold til en øget tilstedeværelse på skolen. Ikke mindst af kulturel og fysisk art. Lærer i udskolingen og tillidsmand på Katrinebjergskolen, Katja Sølvsten, deltog i mødet med en oplevelse af, at Aarhus Aftalen danner rammen om et nødvendigt samarbejde: Hvis man skal løfte så stor en opgave som reformen, bliver det meget vanskeligt, hvis vi bekriger hinanden. Og vi er jo alle ansat til at løfte en fælles opgave i forhold til børns læring og trivsel både medarbejdere og ledere. Jeg ser forskellige perspektiver i aftalen: Den giver helt nye muligheder for eksempel for et øget lærer-pædagog-samarbejde i udskolingen, for mit eget vedkommende. Som tillidsmand har jeg tidligere kunnet forholde mig til tydelige regler for arbejdstiden for eksempel i forhold til forberedelsen. Nu skal jeg i samarbejde med kollegerne blive mere dialog- og værdibaseret. Det samme gælder lederne. Endelig ligger der også mange udfordringer og frustrationer, fordi det er et brud med nogle måder at gøre tingene på, som vi har haft tillid til og troet på, sagde hun. De næste skridt vil være: Uddannelse af skoleledelser med fokus på skolereformen Dialogmøder om Aarhus-aftalen i Børn og Unges otte områder Fælles uiddannelse af skoleledelser, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter med henblik på lokalt at drøfte samarbejdsmuligheder Løbende konkret understøtelse på skolerne blandt andet med praktisk planlægning Hvilke perspektiver ser du i Aarhus-aftalen? Trine Rohde, TR-suppleant og arbejdsmiljørepræsentant, Rundhøjskolen: Den er nødvendig. Med aftalen tager politikerne første skridt på vejen til at vise, at de har tillid til de folk, de har ansat. Gunni Østergaard Pedersen, arbejdsmiljørepræsentant, Ellevangskolen: Jeg har været med i 40 år og oplevet, at hvor vi før udviklede skolen nedefra sker det nu som et centralt diktat. Det håber jeg, at Aarhus Aftalen ændrer på. Allan Nielsen, arbejdsmiljørepræsentant, SFO en på Solbjergskolen: Det er rart at vide, at der i Aarhus er sat et lokalt fingeraftryk på den reform, som er besluttet på Christiansborg. Lene Borchmann, tillidsrepræsentant, Solbjergskolen: Det er en bred rammeaftale, der gælder både lærere og pædagoger. Men på lærerdelen er der en indfasning af tilstedeværelseskravet, som jeg ikke ser som nogen indfasning. Det er en rigid struktur, man vil trække ned over os. BU Nyt Oktober 2013 7

drift ssp På vej mod edoc i decentrale enheder edoc skal hjælpe skoler, dagtilbud og FU-området med at opbevare og dele informationer også de person følsomme. Med edoc bliver det lettere, at sikre korrekt sagsbehandling af sager, dokumenter, filer, e-mails mm. Formålet med Elektronisk Sags og Dokument Håndtering (ESDH) er at understøtte effektivitet og videndeling lokalt og ikke mindst i samarbejdet mellem Børn og Unges fælles funktioner og de lokale enheder. edoc gør det nemlig muligt at gemme og dele informationer, hvadenten man sidder i fælles funktioner eller i en decentral enhed. Systemet skal samtidig gøre det lettere for Børn og Unge at overholde lovgivningen, når vi opbevarer og deler informationer. I 2012 er edoc taget i brug i Børn og Unge på Grøndalsvej og på Rådhuset, og i 2013 påbegyndes implementeringen af edoc i de decentrale enheder i Børn og Unge. Der etableres først et pilotprojekt i 12 enheder. De 12 decentrale enheder, der skal indgå i pilotprojektet er følgende (område først, herefter navn): Skanderborgvej Skanderborgvej Grenåvej Øst Søndervangsskolen Rosenvangskolen Skødstrup skole Horsensvej Oddervej Tranbjergskolen Kragelundskolen (adm. fællesskab med Højbjerg dagtilbud) Skanderborgvej Grenåvej Vest specialskole Langagerskolen Lystrup dagtilbud Viborgvej Randersvej Oddervej Møllevang dagtilbud Lisbjerg dagtilbud Højbjerg dagtilbud (adm. fællesskab med Kragelundskolen) Skanderborgvej specialdagtilbud Skovbrynet Silkeborgvej Ung i Aarhus (FU-område) Efter gennemførelse af pilotprojektet skal der foretages en evaluering, der skal godkendes i chefgruppen i Børn og Unge. Herefter forventes det, at edoc implementeres i de øvrige decentrale enheder i Børn og Unge i 2014-2015. Der vil blive informeret løbende i ugepakken og på edoc siden på BU-portalen. 8 BU Nyt Oktober 2013

kursus ssp Aktuelle kurser Find alle kurser: På BUportalen: www.buportalen.dk Find oversigt over kurser: Via BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet for at åbne kursusbasen Specialpædagogisk Grundkursus for Dagtilbud 5-dages kursus for pædagoger i dagtilbud Få en grundlæggende viden om handicap, handicapforståelse og specialpædagogiske virkemidler. Kurset afholdes i uge 14 - den 31. marts 4. april 2014. Tilmelding til kurset i Børn og Unges Kursusbase Find kurset under Specialpædagogisk Grundkursus. Kursus og workshops i Styringsværktøjet Halvdagskursus og workshop for administrative medarbejdere Den første time på kurset vil være en gennemgang i basisfunktionaliteterne i styringsværktøjet, og de sidste 2 timer vil være workshops, hvor du kan komme og drøfte - få svar på - konkrete udfordringer i brugen af Styringsværktøjet. Kursusdatoer Dagtilbud: Torsdag den 24. oktober, kl. 8:30-11:45 Dagtilbud: Torsdag den 24. oktober, kl. 12:15-15:30 Skole/SFO: Fredag den 22. november, kl. 8:30-11;45 Skole/SFO: Fredag den 22. november, kl. 12:15-15:30 Tilmelding i Kursusbasen - Find kurset under kategorien, Økonomi. Jura kurser for decentrale ledere og andre interesserede Børn og Unges jurister afholder tre 1½-times jura kurser: Hverdagsjura i institutioner og skoler - Mandag den 25-11- 2013, kl. 8:30-10 hos Børn og Unge. På kurset gennemgås aktuelle emner indenfor offentlighedslov og persondatalov. Problematikker om forældremyndighed og samvær Mandag den 25-11-2013, kl. 10:15-11:45. Børn og Unges jurister vil på kurset gennemgå mange konkrete problematikker omkring forældremyndighed og samvær. Ansvar, ulykker, tilsyn m.m. Tirsdag den 10-12-2013. Konsulenter fra Sundhed og Trivsel, Arbejdsmiljø samt Børn og Unges jurister fortæller om forebyggelse af ulykker, indberetning/ anmeldelse af personulykker, håndtering af erstatningskrav m.m. Tilmelding til kurserne i Børn og Unges Kursusbase Find kurserne under Jura. Temadag om inklusion og arbejdsmiljø Alle arbejdsmiljøgrupper i Børn og Unge inviteres til temadag om inklusion og arbejdsmiljø Temadagen stiller skarpt på de udfordringer i arbejdsmiljøet, som arbejdspladsen kan møde i forbindelse med inklusionsopgaven. Omdrejningspunktet er, hvordan det gode arbejdsmiljø kan bevares og udvikles, når inklusionsopgaven er på dagsordenen. Der afholdes to ens møder, et FORMIDDAG (kl. 8-11:30) og et EFTERMIDDAG (kl. 12:30-15:30): Fredag den 1. november. Tilmelding senest den 24. oktober i Kursusbasen - Find mødet under Temadag. Fyraftensmøde for alle medarbejdere i Område Grenåvej Øst OmrådeMED Grenåvej Øst inviterer alle medarbejdere i området til inspirerende fyraftensmøde, der sætter fokus på trivsel og arbejdsglæde. På baggrund af ny videnskabelig forskning vil erhvervspsykolog, Henrik Lesley komme med konkrete bud på, hvordan vi får flere positive følelser, mere engagement og bedre relationer i hverdagen. Positive følelser og engagement betyder samtidig, at vi opnår endnu bedre resultater på vores arbejde. Fyraftensmødet foregår torsdag den 31. oktober, kl. 17:30-19:30 på Risskov Gymnasium. Samlet tilmelding pr. enhed/arbejdsplads i Kursusbasen Find fyraftensmødet under Trivsel. Temamøder for dagtilbudsbestyrelservej Øst Møde om arbejde i dagtilbudsbestyrelser, herunder bestyrelsesmedlemmernes opgaver og kompetencer, samarbejde med dagtilbudsleder og forældreråd. Der afholdes to møder: Tirsdag den 5. november, kl. 19:30-21:30, Ellevangskolen. Onsdag den 13. November, kl. 19:30-21:30, Holme Skole. Tilmelding til mødet i Børn og Unges Kursusbase Find mødet under Temamøde. Børn og Unges Kursusadministration E-mail: kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: 2337 4602 BU Nyt Oktober 2013 9

5161 8075 forældretilfredshed ssp Forældretilfredshedsundersøgelsen starter 22. oktober Og du kan vinde et arrangement på UNO: Send os jeres gode idéer og erfaringer med at hjælpe flere forældre til at svare. I undersøgelsen svarer forældrene på en række spørgsmål om deres tilfredshed med deres barns skole, SFO eller pasnings/ fritidstilbud. Svarene bruges af din lokale ledelse til, sammen med personalet og forældrene, at udvikle og forbedre kvaliteten i tilbuddet. Den 22. oktober får forældrene tilsendt link og en kode til spørgeskemaet. De har svarfrist den 31. oktober. Undersøgelsen omfatter forældre med børn i alle kommunens folkeskoler, SFO er samt dag- og fritidstilbud. Send jeres idéer vind UNO-arrangement Send os jeres bedste idéer eller erfaringer i forhold til at få flere forældre til at besvare forældretilfredshedsundersøgelsen og vind et personalearrangement på UNO Friluftscenter i Riis Skov. Arrangementet er UNO s Adventure Race hvor alle kan være med. Det er socialt, sjovt, nyt og nok også en smule udfordrende. Som afslutning tilbereder I i fællesskab en let menu under temaet Nak og Æd. Tre gange vælger vi en vinder blandt de indsendte idéer: Den 24. oktober Den 7. november Den 19. november Idéerne kan I sende som tekst, billede og video. Vindere får direkte svar og idéerne samt foto af vinderne offentliggøres i BU Nyt, på BUnyt App og på BUportalen. Send ideerne til: Mail: foraeldretilfredshed@mbu. aarhus.dk. 2013 Baarista ku qanaca adeegsadaha ee 2013 Fekradaada waa muhiim! Caawi Xarumaha Xannaanada carruurta, iskoolka, SFOda Ama xarumaha nashaadaadka carruurta ee Gelinka-dambe, si waxqabadkoodu uga sii fiicnaado. Waxaad noo sheegtaa meelaha u baahan wanaajin iyo waxqabad iyo meelaha wanaaga ka jira lasii kordhin karo, marka aan ilmahaaga wax barayno ama lagu hayo Xannaanada ama marka ilmahaagu isticmaalayo xarumaha iyo Kalaabyada nashaadaadka ee Kumuunaha. Baaritaan loogu talagalay Qanacsanaanta Waalidka ayaa fursad wayn kuu ah inaad fekradaada ku soo gudbiso/dhiibatid. Waxaad ka soo jawaabaysaa suáalaha ku qoran Foom arrintaas loogu talagalay. Jawaabahaaga waxaa isticmaali doona Maamulada Xarumaha Xannaanada ee Xaafadaada oo ka shaqayn doona kor u uqaadida Tayada ee Xarumaha ilmahaagu isticmaalo iyagoo wada-hadal arrintan la xiriirta la yeelan doona Shaqaalaha iyo Golaha waalidka ee Xarumaha Xannaanooyinka. Haddii aad adeegsan karto bogga Internetka, waxaad isticmaali kartaa furaha/kuudaha cunugga oo ku yaala warqadda kaaga imaanaysa degmada / kumuunaha, si aad u gashid bogga su aalaha ee foomka la buuxinayo. Markaad gasho foomka su aalaha, waxaad xulataa foomka su aalha oo ku qoran Af-soomaaliga. Haddii aadan haysan ama ayan suurta gal kuu ahayn Internet, waxaad dalban kartaa in foomka Boostada lagugu soo diro, ee fadlan ka dalbo Telefoonkan lambarkiisu yahay 51 61 80 75. Plakater på flere sprog Onsdag 9. oktober har jeres dagtilbud, SFO, skoler og fritidstilbud modtaget plakater og foldere med information til forældre og børn om årets undersøgelse af forældrenes tilfredshed. Plakaterne er til at hænge op på synlige steder. Folderne til børn og forældre. Har I behov for at printe flere foldere eller plakater på dansk, engelsk, arabisk, somali eller tyrkisk, finder I dem på BUportalen. Klik på Forældretilfredshed på forsiden. I kan også finde dem på Aarhus Kommunes hjemmeside, på aarhus.dk/forældretilfredshed. Plakaterne er i A4 format. Kontakt: Bjørn Bjorholm, Pædagogisk Afdeling. Telefon: 24 59 45 89. Mail: foraeldretilfredshed@mbu.aarhus.dk. Rambøll Hotline. Telefon: 51 61 80 75. Mail: skemasupport@r-m.com 10 BU Nyt Oktober 2013

kort nyt Elever kan snuse til job på Aarhus Havn I jobsnuserprojektet dit job og havnen bliver udskolingselever og elever fra produktionsskoler introduceret for job- og uddannelsesmuligheder i Aarhus med udspring i aktiviteterne på Aarhus Havn. Dine elever kan også komme af sted. Dagen starter med en guidet busrundtur på havnen. Efterfølgende er der oplæg i besøgscentret for det nye multimediehus, Dokk1. Her vil eleverne høre om projektet og møde medarbejdere fra forskellige faggrupper, der vil fortælle om deres arbejde og svare på spørgsmål. Dagen afsluttes med et besøg i Pakhus 27, hvor modeller af byggerierne på de bynære havnearealer er udstillet. Kontakt: Projektleder Søren Høj Eggers. Tlf.: 20 95 56 55 Mail: jobsnuser@lo-aarhus.dk Babymøde på hjemmesiden I forbindelse med Tandplejens fokus på babymøder er der oprettet to nye sider på tandplejenaarhus.dk. Her kan forældre læse, hvad et babymøde er og se billeder fra et møde, hvor Tandplejens medarbejder viser, hvordan man kan børste tænder på et helt lille barn. På invitationen til babymøde er der en QR-kode, som forældrene kan scanne med smartphone - så de kommer direkte ind på de nye sider. I september kom hele 59 procent af gæsterne i Tandplejens elektroniske babycafe fra mobile enheder. Som helhed besøgte ca.36 procent Tandplejens hjemmeside via mobile enheder. Hjemmesiden har responsive design. Det betyder, at siden automatisk tilpasser sig skærmen på en smartphone. Forældrenævnet i Århus skifter navn til Århus Forældreorganisation Forældrenævnet i Århus skifter navn til Århus Forældreorganisation ÅFO. Århus Forældreorganisation er en interesseorganisation for forældre i Århus, som arbejder bredt for at skabe gode vilkår for børnene, når de er i daginstitution og SFO. Organisationen ændrer sig ikke ved navneskiftet, men har ønsket at komme misforståelser I mode: Mange har nemlig troet, at Forældrenævnet er en kommunal institution og forvekslet det med lokale råd. Læs mere: Om Århus Forældreorganisation på facebook.dk/aarhusforaeldre Læs mere: Find siden via forsiden af tandplejenaarhus.dk BU Nyt: er et personalenyhedsbrev for de 13.600 ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune BU Nyt Oktober 2013 11

kort nyt Inspirerer til at bygge bro mellem generationer Der er et stort potentiale i at lade generationerne mødes. For at få afdækket nogle af disse muligheder afholdes en konference for medarbejdere og ledere fra Sundhed og Omsorg og Børn og Unge, samt for alle borgere. Konferencen finder sted mandag den 4. november i Sundhed- og Kulturcenter Frederiksbjerg og Langenæs, Ankersgade 21. På konferencen fortæller blandt andet Anne Leonora Blaakilde, forsker og post.doc ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, om hvorfor møder mellem generationer er vigtige og får stor opmærksomhed i disse år. Også Ulla Skovsbøl, journalist og fagbogsforfatter, holder oplæg med eksempler på det positive generationssamarbejde. Samtidig afsættes der tid til at dele idéer og erfaringer mellem deltagerne. Børn, unge og ældre lever i dag mere afsondret og mindre tæt end tidligere, og det har betydning for fællesskabet og den fælles forståelse. Men vi kan lære en masse af hinanden på tværs af generationer, og vi kan have fornøjelse og glæde af hinandens selskab. Man kan måske sige, at vi skal flette fremtiden af de bedste tråde fra fortiden og de bedste idéer fra nutiden. Jeg glæder mig derfor til at høre nærmere om alle de gode ideer, der kan bringe generationernes ressourcer i spil, siger rådmand Kristian Würtz om initiativet til konferencen. Kontakt: Områdechef Kurt Kristensen, område Horsensvej. Mail: kuk@aarhus.dk Den store Farveladedag Alle 350 børn i Skæring Dagtilbud mødtes i september til en fælles festdag i HEI-Hallen. Dagtilbuddet består af syv institutioner, som havde smykket sig med hver deres farve på Farveladedagen. Og så var der ellers gang i musik, leg og ballade, akkompagneret af Ann og Aberne. Baggrunden for dagen har været at skabe et stærkt fundament for børnenes fællesskaber og tilknytning til deres lokalområde. Samtidig har personalet i de syv afdelinger gennem samarbejdet om arrangementet har lært hinanden at kende og skabt nye kanaler for samarbejde om børn, faglighed og ressourcer. Det er dejligt at have været med til at skabe en fælles-oplevelsesdag for ALLE vores børn her i dagtilbuddet. Det giver energi og arbejdsglæde, siger pædagog Birgitte Kristensen fra Delfinhuset i Skæring Dagtilbud om arrangementet. Aarhus Life app til et længere liv Godt helbred, mørk chokolade, blodtryk og vægttab Aarhus Life er en ny app til alle borgere og medarbejdere i Aarhus Kommune. Ud over inspiration, quiz og underholdning kan du få personlig vejledning fra både kost- og motionsrådgivere og battle med dine kolleger. Find Aarhus Life på App store, i Google Play eller på aarhuslife.dk. Projektet er støttet af Aarhus Kommunes innovationspulje. Yderligere oplysninger: Sundhedskonsulent Jes Bak Sørensen. Tlf.: 51 57 52 12 Foto: Grethe Bo Madsen, Lokalavisen Aarhus Kontakt: Pædagog Birgitte Kristensen, Delfinhuset, Skæring Dagtilbud. Mail: birgitte.kristensen6@gmail.com 12 BU Nyt Oktober 2013

kort nyt 31 nyvalgte indtager byrådssalen Valget til Børn og Ungebyrådet er nu afsluttet og 31 nye medlemmer er blevet fundet. De mødtes i byrådssalen på Aarhus Rådhus torsdag den 10. oktober, hvor borgmesteren tog imod dem. Dagen bød også på et møde med rådmand Kristian Würtz og en inspirationstur ned til Godsbanen. Her mødte unge byrådsmedlemmer embedsmænd, der gav dem et indblik i, hvilke sager det tidligere Børn og Ungebyråd arbejdede med og nuværende projekter, som det nye Børn og Unge-byråd skal arbejde videre med. Derudover hørte de unge om Kulturhovedstad 2017, folkeskolereformen, tiltag for en grønnere by og om skolemaden på Skæring Skole. 5.065 unge mellem 13 og 17 år deltog i valget, der blev skudt i gang af Kristian Würtz fredag den 27. september. Ud af 70 kandidater er 31 unge nu valgt ind på pladserne i Børn og Ungebyrådet, og med det følger et stort ansvar. Ungebyrådet kan stille fire forslag til det voksne byråd. Kontakt: Søren Bjerre, sekretær for Børn og Unge-byrådet; 2987 8901 / soeren@aauf.dk Jyllands første certificerede pædagogiske idrætsklub Aarhus Kommune har fået Jyllands første certificerede pædagogiske idrætsklub - Ung i Aarhus - Fritidscenter Horsensvej er stolte af at præsentere: Klubberne Holme Vestergård og Rundhøj - samt Legepladsen Rundhøj Byggeren. Det var en stor dag i Ung i Aarhus, da Klubberne Holme Vestergård og Rundhøj - samt Legepladsen Rundhøj Byggeren blev de første til at blive certificeret pædagogisk idrætsklub, noget klubberne og legepladsen har arbejdet hen imod i to år. Da Holme og Rundhøj holdt deres årlige store sommerfest, var der mere på programmet end den sædvanlige fest. Udover pædagoger og unge, var Rådmand Kristian Würtz og Preben Staun fra Danmarks Idrætsforbund kommet, og luften summede af forventninger mens humøret var i top. Hvorfor gør vi sådan her, spurgte Fritidsleder Thomas Jentzsch Pedersen, inden han selv kom med svaret: Vi gør det fordi, vi udvikler os, og det er vigtigt at klubben skubber til grænserne, vi er en af Aarhus bedste klubber og et attraktivt sted at være. Dygtige voksne I Børn og Unge er nogle af værdierne bevægelse og leg, hvilket Rådmanden også fremhævede i sin tale: - I har fortjent det. Det handler om at arbejde med det, man brænder for. Det her er et sted, hvor det er attraktivt at være medlem, og hvor vi kan se, at de unge kan lide at komme. I har dygtige voksne, og I er dygtige unge, og jeg vil gerne sige stort tak til alle for at lægge kræfter i at gøre et godt stykke arbejde. Kontakt: Fritidsleder Thomas Jentzsch Pedersen Mail: tjp@aarhus.dk BU Nyt Oktober 2013 13

nyt om navne Ny områdechef i område Oddervej Tillykke med 25 års jubilæet Assistent Susanne Lindeberg, Tandplejen Grøndalsvej, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 12. oktober Tillykke med 40 års jubilæet Lene Eskildsen ønskes tillykke med 40 års jubilæet i Aarhus Kommune. Hun er 60 år og har været på samme arbejdsplads i næsten alle årene, dog undtagen en pause på to år, hvor hun havde et vikariat et andet sted. Hun arbejder i Klubben Musvågevej i Aarhus Vest. Klubben var tidligere byggelegeplads. Hun har alle årene været meget værdsat af både børn og kolleger. Tak for indsatsen Elisabeth Bøving, pæd. leder i Børnesnak har valgt at gå på pension efter næste 40 års indsats i Århus Kommene. Beth var leder i Bispehaven gennem mange år, inden hun for 10 år siden startede Børnesnak på Louisevej. Beth er en meget engageret, dygtig og handlekraftig leder, hvis udstråling og humor er med til at bidrage til den gode stemning og trivsel både blandt medarbejder, børn og forældre i Børnesnak og kolleger i lederteamet. Vi vil alle savne Beth, og ønsker hende held og lykke med alle de nye projekter, der nu bliver tid til at realisere. Torsdag den 31. okt. afholdes der afskedsreception for Beth i Børnesnak på Louisevej 35 A fra kl. 14 16.30. Gamle medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere er velkomne. Ny dagtilbudsleder Marianne Jepsen er pr. 1. september ansat som dagtilbudsleder i Søndervang Dagtilbud. Marianne er 47 år og har siden december 2012 været konstitueret dagtilbudsleder i Søndervang. Inden da var hun pædagogisk leder i DII Kjærslund - og været tilknyttet Børn og Unge siden 1996. Marianne Jepsen er uddannet pædagog. Tidligere har hun arbejdet i Coop og Dansk Supermarked. Hun bor sammen med sin mand og søn i Hasselager. Karen Marie Schytter er pr. 1. november ansat som områdechef i område Oddervej. Hun er 53 år, uddannet lærer og tager p.t. en master i offentlig ledelse. Karen Marie Schytter har en baggrund som skoleleder i Skive og Randers, inden hun i 2008 blev pædagogisk udviklingschef i Randers Kommune samt i 2012 afdelingsleder i Børn og Unge, Viborg Kommune. I rollen som områdechef vil Karen Marie Schytter få en position som bindeled mellem det politiske niveau, direktions- og chefniveauet og Børn og Unges arbejdspladser i område Oddervej. Hendes indsats vil tage afsæt i områdets udviklingsplan, Grænseløse muligheder og udfordringer for alle, hvor fokus er på inklusion, mangfoldighed og høj faglighed. Selv fremhæver Karen Marie Schytter også folkeskolereformen og behovet for at sikre sammenhængskraften i børns liv fra 0-18 år som et klart fokuspunkt, når hun starter i sin nye funktion. Hun nævner tre succeskriterier for at missionen lykkes. Nemlig målsætningerne om, at: Sikre at alle børn bliver så dygtige, de kan Betydning af social baggrund mindskes Tillid og trivsel i folkeskolen styrkes I arbejdet betegner Karen Marie Schytter sig selv som en iværksætter med fokus på resultater, men også som en teamplayer, der ser frem til at arbejde i områdelederteamet. Fagligt har hun senest arbejdet med ny organisering af specialområdet, med en inklusionsstrategi for folkeskolerne i Randers og med rullende skolestart samt nyt design af kvalitetsrapporterne i Viborg Kommune. Privat er Karen Marie Schytter gift og bor i Bjerringbro. Hun har to voksne døtre. Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk 14 BU Nyt Oktober 2013

profil Der skal være både dynamit og dynamik Da Vejlby Skole i sommer lukkede og slukkede tog skoleleder Jørgen Tvorups også afsked med skoleverdenen efter næsten tyve års tro tjeneste som skoleleder. En rejse fra lokalt herredømme til ledelse med bredt samarbejde og professionalisme. Da jeg i 1994 overtog inspektørstolen på Hårup Skole var det eneste på inspektørkontoret et A3 papir med skolens fagfordeling, en blyant samt en række grønne A5 mapper, hvor skolevæsenets reglement var indsat i plastlommer. Det nødvendige for at drive en skole dengang, fortæller Jørgen Tvorup. Det var med en vis ærefrygt, at han med sin baggrund som lærer i Randers satte sig i inspektørstolen i Aarhus Kommune. Selvforståelsen blandt de aarhusianske skoler var, at de var de bedste i verden til skoledrift. Så der var meget at lære. Samarbejdet på tværs af skolerne bestod i, at de ældre fortalte de nye skoleinspektører, hvad de burde mene, mindes Jørgen Tvorup og fortsætter: Hver skole var en ø, hvilket de på mange måder stadig er. Dengang var det udtryk for, at hver skole lukkede sig om sig selv. I dag er det snarere udtryk for, at hver skole er blevet sin egen lille virksomhed, som i flere henseender drives på helt almindelige forretningsvilkår, hvor vi som ledelse er ansvarlige økonomisk, administrativt og fagligt. Fra cigarkasser til excelark Da Jørgen Tvorup i 2001 forlod Hårups Skole, kunne han navnene på alle 350 elever. Der skete intet på skolen, uden at jeg havde fingrene i det. Om det så var indkøb af skruer. Jeg fandt på, satte i søen og passende min butik. Til forskel fra i dag, så kunne det ikke rigtigt gå galt med skoledriften. Der var altid en central cigarkasse, som kunne åbnes i en presset stund, siger Jørgen Tvorup. Men nye vinde begyndte at påvirke ledelsen af skolerne. Titlen skoleinspektør bliver udskiftet med skoleleder og fokus på det brede samarbejde skærpedes. Fortsættes BU Nyt Oktober 2013 15

I første omgang var det skide irriterende, at vi skulle til at samarbejde på tværs. Det gik jo fint i forvejen. Men samarbejdet har rykket og udfordret opfattelse af, hvad børn vil og kan. Det har klart styrket børnenes perspektiv, fordi vi på tværs har fået langt større indsigt i og viden om hinanden, mener Jørgen Tvorup. Derfor har det ifølge Jørgen Tvorup også været helt naturlig, at forvaltningen med den stigende professionalisering af skolerne har fået en stadig større rolle i skoleudviklingen. Da områdecheferne blev indsat i 2006, skabte det derfor ingen jordrystelser hos Jørgen Tvorup. Vi så frem til det. Vi ville hinanden som ledergruppe og ville også rigtig gerne ledelse. Vi havde som skoleledere også brug for sparring og tæt dialog om rammer og retning, siger Jørgen Tvorup. Fastholde dynamit og dynamik At professionaliseringen har skabt en dygtigere skole, er Jørgen Tvorup ikke i tvivl om. Om det også er en bedre skole, er han mere usikker på. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er en bedre skole at være elev i. Det er blevet meget mere skole, også i fritiden og ned i børnehaven. På den måde er skolen også en afspejling af samtiden med fokus er på faglighed og kompetencer. Vi er alle blevet så gennemprofessionelle, at vi skal passe på, at professionalismen ikke dræber både engagementet og ånden. Der skal være både dynamik og dynamit. Der er så meget energi i anarkiet, smiler Jørgen Tvorup, der hilsner skolereformen velkommen. Reformen peger på meget af det, jeg har været optaget i mine sidste år som skoleleder. Tag bevægelseselementet og lektierne, som en del af skoletiden. Samtidig er der lagt spor ud til et langt tættere samarbejde lærerne i mellem. Vi har været så forfærdelig dårlige til at bruge hinanden. I stedet for at dele har vi gjort en dyd ud af, at hver enkelt lærer skulle opfinde sin egen undervisning. Vi kan dele og lære så meget af hinanden, hvis vi tør, siger Jørgen Tvorup, der dog ikke misunder skolelederes kommende opgave. Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal i arbejdstøjet, for det bliver en svær, men også enorm spændende og nødvendig opgave at få reformen gennemført. 16 BU Nyt Oktober 2013