Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse.. 13 6.klasse.. 15 7.klasse.. 17 8.klasse.. 19 9.klasse.. 21 Læsning i alle fag 23 Klasselæsekonference 24 Særlige tiltag for at fremme læselyst og læsefærdighed 24 Skolens indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder.. 25 SFOs opgaver ift. læseindsatsen. 27 Overgange og sammenhænge. 29 Samarbejdet med forældre omkring læsningen.. 29 Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Samarbejde og opgavefordeling på læseområdet.. 30 1

Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet: Delmål: At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. OECD, 1998. At læselysten bevares igennem hele skoleforløbet At læsning bliver en funktionel kompetence for barnet At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på Skovbyskolen. At fremme elevernes læsefærdigheder og læselyst gennem hele skoleforløbet. At der fokuseres på den enkelte elevs individuelle læseudvikling og at alle elvernes læsning følges nøje At der foretages løbende evaluering. At der er opmærksomhed på elever, hvis læseudvikling er bekymrende. At forældrene inddrages i ansvaret for børnenes læsning. 2

Faglig læsning får større og større betydning, da det forventes, at eleverne forstår fagtekster i forskellige fag, uddannelser og samfundet. Det kræver undervisning at blive en dygtig læser af faglitteratur. Det er alle læreres ansvar: At eleverne får mulighed for at udvikle læsestrategier, der er brug for i de forskellige fag At eleverne opnår det ordforråd, der er nødvendigt i faget Forældresamarbejde For at eleverne bliver i besiddelse af funktionelle læsefærdigheder lægger vi stor vægt på samarbejdet med forældrene. I handleplanen her kan I som forældre læse, hvilke mål vi arbejder hen imod og hvilke evalueringsformer vi bruger. Vi lægger stor vægt på, at I er aktive deltagere omkring jeres børns læsning igennem hele skoleforløbet. Jeres rolle vil skifte afhængig af, hvor selvstændigt læsende jeres barn er. I kan læse mere om, hvordan I aktivt støtter jeres barn i læsefolderne, som ligger på hjemmesiden. Som forældre kan I følge jeres barns læsning i de obligatoriske elevplaner. Læseguide Ved udarbejdelsen af handleplanen er der lagt følgende progression ind: Arbejde med: Vil sige, at der arbejdes med redskabet i fællesskab i klassen og eleverne arbejder efterfølgende med redskabet i makkerpar/grupper. Kan anvende: Her kan eleverne arbejde med redskabet på lærerens opfordring. Beherske: Her kan eleverne selvstændigt arbejde med redskabet. 3

Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange. Målet er ved slutningen af rødt hold: At eleverne kender læseretningen At eleverne har opdaget, at det, der er skrevet, kan man sige At eleverne har tilegnet sig de fire alfabeter (navn, form, lyd og håndfonem) At eleverne ved, at en sætning består af flere ord og ord består af bogstaver. At eleverne kan klappe stavelser. At eleverne kan rime. At eleverne kan genkende og skrive små ord. At eleverne kan udtrykke sig skriftligt ved hjælp af legeskrivning og børnestavning. At eleverne kan høre et ords begyndelsesbogstav/lyd og ordets slutlyd. At eleverne er gode til at lytte til og tale om bøger de får læst op. Alle elever skal låne 2 billedbøger om ugen og det er forældrenes opgave at læse dem op for deres børn. LUS trin 6-7 4

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats/opsamling Sprogscreening -Store bogstaver -Vokaler -Ordforråd KTI (tegne iagttagelse) Når eleverne har gået i skole i en måned. Klassens pædagoger Klassens pædagoger Klassekonference med storgruppen. Hvis eleven scorer således, at de i ordkendskab ikke kommer i den grønne kategori eller to områder ikke er i den grønne kategori, så skal eleven testes individuel af læsevejlederen. Skrive alle bogstaver de kender Efter ca. ½ år på rødt hold Klassens pædagoger Klassens pædagoger Læsevejlederen kontaktes, hvis ikke eleven kan skrive 75%af de gennemgåede bogstaver og problematikken drøftes Sprogscreening. Ordforråd Alle bogstaver Konsonanter og Rim LUS De elever, som man er i tvivl om omkring deres faglige udvikling i dansk, teste sinden eleverne forlader rødt hold Inden eleverne forlader rødt hold Klassens pædagoger Klassens lærer Klassens pædagoger Klassekonference med klassens lærere og pædagoger og skolens læsevejleder. 5

Mål ved slutningen af grønt hold: At eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at fortælle At finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Læse ukendte ord ved at lydere sig igennem ordet Finde og vælge bøger til egen læsning Læse minimum 3 letlæsningsbøger lettal 10-15 Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Skrive en tekst som kan læses/forståes af andre (børnestavning) Vide, at sproget er opbygget af ord og sætninger, og der er forskellige ordklasser Læse og forstå lix 5-10, lettal 10-15 LUStrin 9 6

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Indsats OS64 9 mdr. efter de er rykket på grønt hold Klassens lærer På baggrund af resultaterne ved OS64 tilbydes læseløft til udvalgte elever. Hvilket vil sige elever, hvor læsningen ikke er automatiseret. Kirstens staveprøve 1 Før eleverne rykker på blåt Klassens lærer Vejledning fra læsevejleder, hvis der er fejl i lydrette ord. hold Elevernes læseudvikling skal desuden følges med f.eks. LUS, eller Læsemåleren. 7

Mål ved slutningen af blåt hold: Læse og genfortælle en bog Læse fiktive, ikke-fiktive og digitale tekster af passende sværhedgrad Læse enkle tekster med god artikulation Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i aldersvarende tekster(anvende mindst 9 læsestrategier ) Læse minimum 3 letlæsningsbøger lettal 15-20 Søge forklaring på ukendte ord Finde information i trykte og elektroniske tekster(begyndende kendskab til søgelæsning) Udvikle deres kendskab til ord og begreber bl.a. ved hjælp af begrebsordkort Begyndende genrekendskab Begyndende kendskab til før-under-efter læseaktiviteter(faglig læsning, VØL) Finde information i trykte og elektroniske tekster Kunne anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. CD-Ord Skrive små tekster, der kan læses af andre(skrive i hele sætninger og kunne skrive et bogstav for hver lyd) Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Kan læse og forstå Lix 10-15/lettal 15 20 LUS trin 12 Stavetrin 2 Opnå passende læsehastighed og præcision. Dvs. læser med en læsehastighed på 80 ord pr. minut ved en aldersvarende tekst ved højtlæsning. 8

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Indsats Kirstens staveprøve 2 Jan. Klassens lærere Bekymringselever tilbydes læseløft. Nationale test i læsning Efterår og forår Klassens lærere Læsekonference med ledelse, lærere, pædagoger og læsevejleder. DVO Maj KPC De elever som undrer (klart under middel) læsetestes yderligere af læsevejlederen. De elever som scorer lavt (12 rigtige ord) undersøges individuelt i KPC. LUS Inden de forlader blåt hold Dansklæreren Bekymringselever tilbydes læseløft. DVO: Dansk center for ordblindhed, skrivning af Nonord. Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Elevernes læseudvikling skal desuden følges med f.eks. LUS, eller Læsemåleren. 9

Mål slutningen af 3. Klasse: Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Læse tekster op med tydelig udtale og betoning. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster (fleksibel brug af læseuglerne) Læse minimum 10 sider om dagen (5 dage om ugen) i deres selvlæsningsbog Kendskab til fagliglitteratur, skønlitteratur og genre Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Have kendskab til hjælpestrategier når læseforståelse bryder sammen (nøgleord, stille spørgsmål til teksten/det læste) Have kendskab til strategier til organisering og indsamling af viden såsom brainstorm, ordkendskabskort og tankekort Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner (Læselog og læsekontrakt) Læse en længere tekst (kapitelbøger med mere tekst og færre billeder en bog hver 14.dag) Skrive sammenhængende tekster, refererende og kronologisk Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning(punktum) Anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram CD-Ord i alle relevante sammenhænge 10

Kan læse og forstå Lix 15-20 Kan læse trykte og elektroniske alderssvarende fagtekster og finde oplysninger i teksten. LUS trin 15 Læser med en læsehastighed på 125 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 80 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) Stavetrin 2-3 Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats ST3 Dec./jan. Dansklærer i klassen Dansklærer i klassen Stavekursus på klassen National test i dansk læsning Efteråret Dansklærer Til klasselæsekonference Drøftes elevernes læseudvikling og evt. brug af mulighed for brug af oplæsningsprogrammer af tekster. ST3: staveprøve Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Elevernes læseudvikling skal desuden følges med f.eks. LUS, Det gode Læseforløb eller Læsemåleren. Elevernes læsehastighed måles løbende. 11

Mål for slutningen af 4. Klasse: Kan læse tekster samt genfortælle og reflektere over deres indhold Videreudvikle ordforråd og begrebsdannelse Have kendskab til forskellige læseteknikker så som skimning, punktlæsning og nærlæsning Tilpasse læsehastigheden efter læseformålet Arbejde med læseforståelsesteknikker f.eks. nøgleord, tankekort, ordkort og forholde sig spørgende til det læste Have kendskab til kolonnenotater og VØL-modellen Kan læse og forstå alderssvarende faglitteratur Læse minimum 10 sider i aldersvarende litteratur (5 dage om ugen) Arbejde med før-under-efter læsestrategier Kan læse instruktionslæsning søge oplysninger i en lettere faglig tekst ved at bruge indholdsfortegnelsen og stikordsregister Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. CD-Ord i relevante sammenhænge Kan læse og forstå Lix 20-25 Læser med en læsehastighed på 150 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 100 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) Stavetrin 3 12

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Nationale test i læsning 4.klasse efterår Klassens dansklærer På baggrund af prøvetagning og klassekonference kan der arrangeres læsekurser/holdundervisning på tværs af klasserne. For svage læsere: Elevernes læsning følges og brug af digitale hjælpemidler skal indarbejdes. Nationale test i læsning 4.klasse forår Klassens dansklærer For svage læsere: Elevernes læsning følges og brug af digitale hjælpemidler skal indarbejdes. ST4 Klassens dansklærer Klassens dansklærer På baggrund af prøvetagning og klassekonference kan der arrangeres stavekursus på klassen. ST4: staveprøve Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, Tekstforståelse og afkodning. Elevernes læseudvikling skal desuden følges med f.eks. LUS, Det gode Læseforløb eller læsemåleren. Elevernes læsehastighed måles løbende. 13

Mål i slutningen af 5.klasse: Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning Læse med øget bevidsthed om eget udbytte og arbejde med læseformålet for en tekst/opgave Læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Arbejder med læsemåder så som oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning At eleven har genskab til forskellige genrer Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Kan fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning/nøgleord, referat og resumé Arbejde med forskellige notatteknikker så som kolonnenotat, tankekort og VØL Anvende oplæsnings- og ordforslagsprogram f.eks. CD-Ord i alle relevante sammenhænge og fag Arbejde med forskellige læsemåder som oversigtslæsning, skimme, punktlæse og nærlæse Have kendskab til skrivning som støtte for tænkning f.eks. til at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse minimum 10 sider dagligt i aldersvarende litteratur 85 dage om ugen) Kunne læse med en hastighed og sikkerhed så de kan følge teksten på tv Kan læse og forstå Lix 25-30 Læser med en læsehastighed på 175 ord pr. minut ved aldersvarende børnelitteratur og 120 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. 14

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats ST5 efteråret Klassens dansk lærer Klassens dansklærer På baggrund af prøvetagning og klassekonference skal der arrangeres stavekursus på klassen. Læs 5 april Klassens dansk lærer Klassens dansk lærer Elever med et bekymrende resultat følges op med en individuel læsetest. Nationale test i dansk læsning 4. klasse eller 6.klasse efterår Teamet omkring klassen, hvilken indsats skal der gøres i fagene? Det indarbejdes i klassens årsplan. ST5: Staveprøve for 5.klasse Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Læs5: læseprøve Elvernes læsehastighed måles løbende 15

Mål i slutningen af 6. klasse: Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning Læse med øget bevidsthed om eget udbytte og kende læseformålet for en tekst/opgave Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Læse minimum 10 sider om dagen i alderssvarende litteratur (5 dagen om ugen) Arbejde med tekstanalyse af forskellige genrer Læse sprogligt udviklende tekster og anvende kendte læseforståelsesstrategier( VØL, nøgleord, tankekort) Arbejde med notatteknik i arbejdet med læseforståelse Arbejde med skrivning som støtte for tænkning/læsning f.eks. at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form med brug af kendte strategier(tankekort, kolonnenotater, resumé, referat, nøgleord) Søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger Kan læse og forstå bøger/tekster (LIX 30-35) Læser med en læsehastighed på 200 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 140 ord pr. minut ved udfordrende litteratur(stillelæsning) søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger Stavetrin 4 16

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Nationale test i dansk læsning Efterår og forår Klassens dansklærer Teamet omkring klassen, hvilken indsats skal der gøres i fagene? Det indarbejdes i klassens årsplan. ST6 efterår Klassens dansk lærer Klassens dansk lærer Efterfølgende stavekursus ST6: staveprøve Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Elvernes læsehastighed måles løbende 17

Mål i slutningen af 7.klasse: Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse Bevidst afpasse læsemåder efter formål, genre og medie Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på nettet Anvende opslag i elektroniske ordbøger Læse sprogligt udviklende tekster og anvende forskellige læseforståelsesstrategier (to-kolonnenotater, VØL, tankekort og VØLSE) Anvende notatteknikker og forståelsesmodeller i arbejdet med læseforståelse(tankekort, ordkendskabskort, begrebskort, diagrammer, tidslinje) Forholde sig analytisk og reflekterende til forskellige tekster og forskelligartede medier Kendskab til at læse mellem linjerne Læse mindst en roman om måneden Kan læse og forstå Lix 35-40 Læser med en læsehastighed på 200 ord pr. minut ved let litteratur og 140 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. Stavetrin 4-5 18

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Nationale test i dansk læsning Efteråret Klassens dansk lærer Teamet omkring klassen, hvilken indsats skal der gøres i fagene? Det indarbejdes i klassens årsplan. TL 2 September Klassens dansk lærer Klassens dansk lærer Opfølgende klassekonference ST 7 Klassens dansk lærer Klassens dansk lærer ST7:Staveprøve Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning TL2:Læseprøve Elvernes læsehastighed måles løbende 19

Mål i slutningen af 8.kl: Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Fastholde eleverne i at være aktive læsere Læse mindst en roman om måneden Arbejde med målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Anvende alle tidligere indlærte notatteknikker og læseforståelsesteknikker selvstændigt Kan arbejde med at læse mellem linjerne Kan læse og forstå Lix 40-45 Læser med en læsehastighed på 240 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 160 ord pr. minut ved udfordrende litteratur. 20

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Indsats Nationale test i dansk læsning Efterår og forår Klasse dansklærer Teamet omkring klassen, hvilken indsats skal der gøres i fagene? ST8 Efterår Klassens dansklærer ST8:Staveprøve Nationale test i læsning: Elektronisk læseprøve, hvor eleverne testes i ordkendskab, tekstforståelse og afkodning. Elvernes læsehastighed måles løbende 21

Mål ved slutningen i 9.klasse: Læse sikkert med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning Læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende form Anvende forskellige læsemåder i forhold til genre og læseformål Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning og tankekort, referat, resume og notater Kunne arbejde med alle former for læsning tolkende, reflekterende, perspektiverende, samt kunne sammenligne og sammenstille tekster og forskellige medier Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende form Fag-faglig læsning prioriteres gennem en bevidst, systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Argumentation, årsag/virkning, forslag samt allerede kendte læseforståelsesstrategier Anvende et nuanceret og sikkert ordforråd, begreber og faglige udtryk Anvende skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen Kan læse og forstå Lix 45-50 Læse mindst en roman om måneden Læser med en læsehastighed på 250 ord pr. minut ved let børnelitteratur og 170 ord pr. minut ved udfordrende litteratur 22

Evaluering og prøvetagning (Obligatorisk) Hvad Hvornår Prøvetager Retning Terminsprøver i dansk læsning, skriftlig fremstilling og diktat Vinter Klassens dansklærer Klassens dansk lærer FSA Forår Klassens dansklærer 23

Særlige tiltag for at fremme læselyst og læsefærdighed: Skolen arbejder med 2 læsebånd henover skoleåret. Et længere forløb som løber fra efterårsferien til december og et kortere forløb (3 uger), som finder sted mellem vinterferien og påskeferien. Klassens lærere samarbejder om indholdet i læsebåndet. Skolens pædagogiske læringscenter Elever fra 0.-6.klassetrin kommer på biblioteket hver uge Hver 2. uge læses der højt for alle indskolingshold Efter aftale læses der også højt for andre klassetrin Skiftende udstillinger af bøger skal inspirere eleverne til at læse forskellige genrer og forfattere. Biblioteksbesøg og lærer samarbejder om forberedelse om biblioteksbesøgende Vejleder elever med at finde gode bøger Eleverne er bevidste om deres læseniveau og interesser Udlåner materialer til afholdelse af læsekurser. Hjælper lærerne med læse- og undervisningsmaterialer. Arrangør af Hvem vil være litterær? Klasselæsekonference: Klasselæsekonferencen afholdes i forlængelse af de enkelte klassers læsetest (se under hvert klassetrin) og følge elevernes læsehistorik med deltagelse af læsevejleder, skolens ledelse og klassens lærere. Testresultaterne gennemgåes og drøftes. Der tales om klassens læsning generelt, og om enkelte elever med særlige behov. 24

Skolens indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder: Er en lærer eller et lærerteam bekymret for en elevs læsning skal de gøre følgende. Beder læsevejleder om vejledning Samler beskrivelser og tests af eleven og eksempler på elevarbejde og kontakter læsevejlederen for råd og vejledning Ved vedvarende vanskeligheder tages problemstillingen op på TS-møde. Forebyggende indsats i indskolingen: I børnehaveklassen sprogscreenes eleverne, når de har gået i skolen i ca. en måned. Sprogsvage elever testes igen inden de fortsætter på grønt hold.. Pædagoger og lærere har fokus på børnenes sproglige udvikling. Der lægges vægt på både det talte og det skrevne sprog. Alle elever undervises i de fire alfabeter(bogstavernes navne, form, lyd og bevægelse). Læseløft: Læseløft er et tilbud til elever på grønt og blåt hold, der ikke knækker læsekoden lige så hurtigt, som deres jævnaldrende. Klasselærer og specialundervisningslærer udvælger elever til læseløft. Derefter kontaktes forældrene, og der afholdes forældremøde, hvor der informeres om kursets indhold og læseindlæring. Derefter undervises eleverne på små hold (2-4elever) tre gange om ugen. Der er et tæt forældresamarbejde, der følges i en læseløft-kontaktbog mellem skole og hjem. Det er en lærer fra specialundervisning, der forestår kurset. Det er muligt for forældrene, at overvære undervisningen i læseløft, det kan støtte det fremtidige læsearbejde i hjemmet. 25

Efter den aftalte læseløft-periode er afsluttet skrives en kort evaluering til forældre og klasselærer og der afholdes forældresamtale, hvor forløbet evalueres og der aftales nyt fokus omkring læsning. Specialundervisning på mellemtrinnet: VAKS På baggrund af den omtalte DVO og individuelle test kan særlige læsesvage elever fra 3. til 6. årgang blive undervist i undervisningsprogrammet VAKS(Valg af AfKodningsStrategier). Det er et omfattende specialundervisningsprogram, hvor eleven arbejder med 5 forskellige læsestrategier. Undervisningen foregår tre lektioner om ugen i ca. et skoleår. Eleverne testes ved afslutningen af skoleåret. IT i specialundervisningen Elever som er læsesvage kan tilbydes undervisning i brugen af kompenserende Ithjælpemidler. Der er særlig fokus på skrive- og oplæsningsprogrammer, således at eleverne kan deltage i undervisningen på klassen. Det er klassens lærere, som sørger for at eleverne har adgang til de elektroniske tekster. SFOs opgaver ift. læseindsatsen: I SFO støtter og opfordrer vi børnene til at bruge deres sprog i forbindelse med hverdagens leg, samvær og aktiviteter. Vi læser historier for børnene spørger ind til historien, lader barnet få lov at deltage i historien Vi støtter og vejleder i konfliktsituationer børnene skal ytre deres ønsker og behov i konfliktsituationer 26

I vores aktiviteter er vi opmærksomme på at sætte ord på tingene og lade børnene gentage f.eks har vi sat ordskilte på vores krydderier her kan børnene se ordet, se, føle, dufte og smage krydderurterne Vi handler ind med børnene ud fra indkøbsseddel, Vi bager og laver mad med børnene, der lærer de at gå ud fra en opskrift og lærer ingredienserne navne, duft, smag og form, redskaber mm. Gruppedage kan indeholde forskellige lege, hvor børnene skal beskrive ting for hinanden, spille bevægelsesbanko, skrive postkort, lave bøger og lignende aktiviteter, der kræver, at børnene bliver motiveret til at bruge skriftsproget. Generelt støtter og hjælper vi børnene i at tale rigtigt ift. ordstillinger, endelser, nutid og datid lære begreber mm. Mange af SFOens aktiviteter ligger op til, at børnene bruger deres skriftsprog. De laver bøger, skriver til skråposten, leger butik mm. Lektiecafe i SFO I SFO er der mulighed for, at børnene efter eget ønske kan lave deres lektier og få hjælp af en voksen. Vi finder det dog vigtigt, at forældre stadig er en stor del af børnenes lektier. Lektiecafeen foregår som minimum i et af grupperummene i tidsrummet 13-15, med mindre, der er specielle arrangementer el. lignende i huset. Lektiecafeen er et tilbud som vi gør opmærksom på overfor børnene, men børnene skal selv benytte sig af tilbuddet. Overgange og sammenhænge: Fra Børnehaven til indskoling: Der arbejdes efter en såkaldt brobygningsaftale mellem skolen og skoledistriktets børnehaver. 27

Ved lærerskift (planlagt eller spontant) er afgivende og kommende lærer forpligtet på at lave en overlevering af elevernes læsestandpunkt, samt at sikre videreformidling af evt. testresultater. Den obligatoriske elevplan bruges i overgangene. Denne følger eleven fra børnehaveklassen til 9. klasse. Alle obligatoriske læsetest resultater skal fremgå af elevplanen, således, at det altid er muligt at gå tilbage for at undersøge en elevs læseudvikling. Vær opmærksom på, at resultaterne fra den nationale test ikke ordret må indgå i elevplanen. Læsning i alle fag: Læsning er ikke kun en opgave for dansklæreren. Læsning skal indgå som et arbejdsredskab i alle fag. Ligesom læseforståelse skal medtænkes i alle fag. Elevernes læseudvikling og standpunkt bør i et rimeligt omfang være kendt af alle klassens lærere, for at det kan danne udgangspunkt for undervisningen. 28

Materialer med konkrete modeller og arbejdsformer til læsning i alle fag: Brudholm, Merete Læseforståelse - Hvorfor og hvordan? Alinea 2002 (Mellemtrin og udskoling) Elbro, Carsten Læsning og læseundervisning, Gyldendal 2006 Elbro, Carsten Videregående læsning: processer, overblik og forståelse. Dansklærerforeningen Fredheim, Gerd At læse for at lære, en praksisbog i læringsstrategier Gyldendal 2006 (Mellemtrin og udskoling) Fredheim, Gerd Læsning i fagene Gyldendal 2010 (Mellemtrin) Jespersen, Lone Skafte m.fl.: Faglig læsning i alle fag. Teamhåndbog. Akademisk Forlag 2010 (Til denne findes gratis materiale som kan downloades på www.akademisk.dk) Klok, lise m.fl., læsning mellem linjerne kan læres, Den gule serie. Landsforeningen af læsepædagoger, 2009 Maagerø og Tønnesen At læse i alle fag. KLIM 2009 Pøhl. Lis m.fl. Nationale test og anden evaluering af elevens læsning. Dafolo Forlag 2010 http://www.cfu-roskilde.dk/files/filer/konsulenter/lena/l%c3%a6sevejleder_elevstrategier.ppt http://www.videnomlaesning.dk/ http://www.dvo.dk/index.php?id=401 www.uvm.dk (Fælles Mål 2009 Dansk) www.undervis.dk www.fagliglæsning.dk http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/print.html 29

Ehris interaktive læsemodel 30