De tror de kan gå på vandet om konstruktion af ungdom, (mis)tillid og normale risici Ph.d. Mette Lykke Nielsen mln@dpu.dk
Mette Lykke Nielsen,
Morten: Jamen den ene lærling han trådte på en stige der lå på gulvet. Han trådte på en af trinene[viser at han vrikkede om, red.] og forstuvede foden. Det var i går. Han troede at han kunne balancere på den der, og det kunne han ikke. Int.: Ok, han vurderede situationen forkert? Morten: Ja. Han tænkte sig ikke om. Nu skal vi se, han har også haft noget andet engang [bladrer i mappen]. Ja, det er den samme, han har skåret sig i fingeren; åbent sår. Int.: Ja, hvordan kan man komme til at skære sig i fingeren? Morten: [Han bladrer tilbage i mappen] Ja, han har stået og arbejdet med en vinkelsliber, og så har han taget skærmen af, og så smutter vinkelsliberen op i hånden på ham og laver et åbent sår. Mette Lykke Nielsen
Bjarne: Jeg tror jo, at de ser ikke lige faren i, at de ikke tænker sig rigtig om. Hvis ledningen for eksempel er for kort, hvis de går med en vinkelsliber. Man tænder den ikke, før man er henne ved emnet, når man skal slibe. Men når der sker en ulykke, så skal de sgu nok huske det. Altså, indenfor dit fag bliver det jo rutine, ligesom at køre bil. Og den har de ikke. Mette Lykke Nielsen
Karsten: Jeg blev bedt om at flytte noget byggestrøm. Kl. var 7 om morgenen og det pisseregnede. Det var pisseglat. Jeg skulle sørge for at komme op på den container, hvor kablet var. Så skulle jeg ud og kravle ud på stilladset. Det var var rimeligt glat. Og jeg er jo ikke spændt fast eller noget. Og det var oppe i 4 meters højde. Og der var ikke noget rundt om mig, så jeg kunne bare være skvattet ned. Altså. Int.: Men hvorfor var det at der ikke var noget sikkerhed til dig der? Karsten: Det skulle bare gøres hurtigst muligt. Vi var under tidspres og jeg var den eneste ledige. Og så må man jo bare gøre det så hurtigt som man overhovedet kan. Int.: Var det tilfældigt at du var den eneste ledige? Karsten: Nej altså jeg var jo lærling på det tidspunkt. Og det er typisk at det er yngstelærlinge der bliver udsat for skod jobbene. Man bliver udsat får rimelig mange ting som ikke er særlig rare, skodjobs som man ikke gider. Jeg havde ikke lyst til at stå på den container, mens det pisegnede og det var skide glat. Int.: Hvad var der sket hvis du havde sagt at du ikke ville? Karsten: Så var jeg nok blevet sendt væk fra pladsen, fordi jeg havde nægtet at tage imod en opgave.
Om at slå sikkerheden fra Janne: Den gang hvor jeg startede, der vidste de mig hvordan jeg brugte den der pålægsmaskine. Og så sagde hun (køkkenlederen red.) sådan må du gøre, og sådan må du ikke gøre. Men sådan som du ikke må gøre, det gør vi. Int.: Nå ok. Janne: Altså, nogen gange bruger jeg den (sikkerhedsforanstaltningen red.) og andre gange bruger jeg den ikke. Men det er sjældent jeg bruger den. Int.: Fordi den er for besværlig af bruge eller? Janne: Den er træls at bruge, og så er det lige nemmere. Jeg har da godt nok være tæt på en gang imellem. Men jeg tror først det går op for mig den dag hvor jeg prøver at komme til skade. Sådan er det jo. Int.: Hmm ja, er det så nu man skal banke under bordet?
Organisationers skyggeside/ konstruktion af kulturelt acceptabel risiko Forskellige former for organisatoriske afvigelser, der indenfor den pågældende organisationen ikke tillægges betydning som afvigende. Analytisk fokus på organisatorisk processer igennem hvilke afvigelser normaliseres. Eks. hvad der tillægges betydning som en acceptabel risici i organisationen.
Lars er 13 år. Han er søn af en af lederne på virksomheden. Han har vinterferie, og går derfor lidt til hånde på værkstedet. Martin er 16 år og i lære som smed på virksomheden. De to drenge står udenfor maskinhallen med et gitter af rustfrit stål imellem sig. Gitteret ligger på en palle i sneen. De er i gang med at duppe syre på de steder, hvor der er blevet svejset beslag på gitteret. Martin og Lars har begge arbejdstøj på, de har plastichjelme med beskyttelse for øjnene og lange plastichandsker. Sikkerhedsrepræsentanten fortæller, at det er ham der har vist drengene, hvordan Sikkerhedsrepræsentanten fortæller, at det er ham der har vist drengene, hvordan de skal gøre. Han forklarer mig, at det er vigtigt, at der er vand i nærheden. Henvendt til drengene siger han, at når deres arbejdstøj bliver vasket kommer der huller, der hvor de får syre på. Nå, der røg de arbejdsbukser siger Lars, som allerede har store syrepletter på bukserne. Da drengen ved 12-tiden kommer ind i frokostlokalet til de ældre medarbejdere, fortæller drengene, at de har været nødt til at tage alt deres arbejdstøj af, fordi der var syre over det hele. Syre? siger en af de ældre medarbejdere tydeligt chokeret: I må sgu ikke få syre på jer overhovedet, hvordan fanden kunne I få det ud over det hele?. Drengene forklarer, at de kom til at røre ved gitret, da de skulle løfte det væk fra pallen.
Diskuter gerne: Om dette er et eksempel på en virksomheds skyggeside? (Hvordan? / Hvorfor ikke?) Om relationen mellem sikkerhedsrepræsentanten/ de unge kan fortælle os noget om tillid/mistillid som organisatorisk fænomen? Mln@dpu.dk