DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

Relaterede dokumenter
DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

It-arkitektur. Foundation Kompetencebeskrivelse. DANSK IT 2009, Version 1.4

It-arkitektur. Foundation Kompetencebeskrivelse

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

Teknologi arkitekt. Practitioner Kompetencebeskrivelse

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

System Arkitekt Practitioner

Enterprise arkitekt. Practitioner Kompetencebeskrivelse

Formidling og dokumentation af arkitektur. FDA konferencen, September 2019

OIO Enterprise Arkitektur

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018

FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019

BILAG 2: COWI DISPOSITION

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur

Digital Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Organisatorisk modenhed. Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009

ENTERPRISE INFORMATIONSARKITEKTUR

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING Masteruddannelsen

K KOMBiT. ?),c, l I rt-{ Indhold. Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen'

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

Fælles Digital Arkitektur

FDA retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur September v Michael Bang Kjeldgaard

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

ITIL 4 Foundation Kursusbeskrivelse

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

Styregruppen for data og arkitektur

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Retningslinjer for dokumentation og formidling af arkitektur i digitaliseringsprojekter. Juni - udkast version 0.9 til ekstern kommentering,

OIO Enterprise Arkitektur

SAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016

Vejledning om arkitekturmetode Version 1.0

Indholdsfortegnelse 2. ITIL Foundation 4 Indhold 4 Forudsætninger 4 Undervisning 4

Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele

DHUV ARKITEKTURRAPPORT

REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK

DGI - GEVINSTREALISERING

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur

Bilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Styregruppen for data og arkitektur

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger

IACCM ASSOCIATE UDDANNELSEN MODUL 1: INTRODUKTION TIL CONTRACT MANAGEMENT

Uddannelse: Født: 1973

OIO Enterprise Arkitektur

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

Undervisningsbeskrivelse

Digitaliseringsstrategi

Informationsforvaltning i det offentlige

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Udviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.

Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Nationalt tværgående arkitektur på sundhedsområdet

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

FDA-modelregler i praksis

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur i digitaliseringsprojekter. Version 1.0 Marts 2019

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

DI Netværk for sundheds-it

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

Dokumentstyringsoplysninger

ITIL 4 Foundation Transition Tilbud

Vejledning til interessenthåndtering

Få styr på din projektopgave

Rammearkitekturer der hænger sammen

Arkitekturstyring i regionerne. FDA arkitekturkonference 23. april 2018 Henrik Hammer Jordt, Region Midtjylland

Arkitektur i projekter

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur

Informations- og datamodellering

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet

BILAG 7. Dokumentation

itsmf Lisbeth Smed

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Styregruppen for data og arkitektur

Brokere i Identitetsinfrastrukturen

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Informationsmøde for interesserede

Transkript:

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING It-arkitektuddannelsen Foundation Kompetencebeskrivelse Version 2019.02.08 DANSK IT www.dit.dk/ark Copyright All Rights Reserved

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING DANSK IT ARKITEKTUR FOUNDATION 2 OIO Arkitekturguiden bliver omfattet af Den Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) 2 Indledning 2 Målgruppe 3 Kursusbeskrivelse 3 Kursets fokus og pensum 3 Kontaktinfo og spørgsmål 12 Side 1 af 13

DANSK IT ARKITEKTUR FOUNDATION OIO Arkitekturguiden bliver omfattet af Den Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020 har med Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur sat nye rammer for det fællesoffentlige samarbejde om arkitektur i forbindelse med digitalisering. Samarbejdet om den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) erstatter det tidligere OIO-samarbejde. Digitaliseringsstyrelsen arbejder i 2018 på at konkretisere rammerne for arkitekturarbejdet. Digitaliseringsstyrelsen gennemfører et projekt, der skal afklare elementer i de fælles rammer, herunder arkitektur-reol, -produkter, -metode og roller. Information om FDA kan findes på www.arkitektur.digst.dk. OIO Arkitekturguiden vedligeholdes ikke længere. Relevant indhold bliver genbrugt i FDA efter en revision. DANSK IT opdaterer certificeringen, når FDA er på plads i forhold til evt. nyt eller ændret indhold. DANSK IT s advisory board for certificeringen forventer ikke, at indholdet i OIO Arkitekturguiden ændres markant efter, det bliver omfatter af FDA. Indledning It Arkitekt Foundation repræsenterer introduktionsniveauet for DANSK IT s certificeringsmodel i itarkitektur. et med dette niveau er præsentation af væsentlige modeller og problemstillinger samt begrebsafklaring. Fokus er på begrebsforståelse og kendskab til forskellige it-arkitektur overvejelser og metoder. Eftersom denne certificering skal fungere som grundlag for senere muligheder for specialisering, adresserer den relevante spørgsmål hertil på et overordnet niveau. Et af de væsentligste formål med It-arkitektur er at klæde deltagerne på til at forstå forskellige arkitektroller med tilhørende kompetencer og fokus for arkitekturopgaverne. Kurset skal således skabe overblik over opgaver og kompetencer knyttet til følgende arkitektroller: Arkitektroller med enterprisefokus, altså fokus på en organisations samlede it-landskab, ansvar for og sammenhængene mellem komponenter i arkitekturen, infrastrukturen m.v: Enterprisearkitekten Forretningsarkitekten Dataarkitekten Applikationsarkitekten Teknologiarkitekten Arkitektroller med fokus på det enkelte system, som indgår i en større (enterprise) helhed: Systemarkitekten, som løser opgaver svarende til alle ovenstående arkitektroller, blot inden for rammerne af ét enkelt system frem for et sammenhængende sæt af systemer. Systemarkitekten skal således besidde en række kompetencer som spænder over en betydelig del af de øvrige arkitektrollers kompetencespektrum blot med et snævrere fokus, som illustreret i figuren herunder: Side 2 af 13

Målgruppe Målgruppen for kurset er alle med interesse for it-arkitektur. Den typiske deltager har nogle års praktisk iterfaring evt. med fokus på softwareudvikling, system management, projektledelse eller tilsvarende. Se www.dit.dk/ark. Kursusbeskrivelse Kurset gennemføres på tre dage svarende til 18 timers effektiv undervisning. Afslutningsvis kan en certificering opnås ved at bestå en multiple choice eksamen med 40 spørgsmål på en time. For at bestå kræver det min. 26 rigtige ud af 40 spørgsmål, tilsvarende 65%. Kursets fokus og pensum I det følgende beskrives indholdet af et It-arkitektur Foundation kursus opdelt på moduler. For hvert modul er beskrevet: hvad formålet er hvilke(n) reference(r) indholdet bygger på et I den første kolonne fremgår modulets nummer. En samlet oversigt over antallet af lektioner findes i slutningen af tabellen. 1 Introduktion At introducere det specifikke kursus, herunder præsentation af certificeringen, afstemning af deltagernes forventninger og oplysning om eksamen. Denne kompetencebeskrivelse. Kursusudbyders oplæg. Side 3 af 13

Deltagerpræsentation Kursets indhold DANSK IT s certificeringsordninger Certificeringsmodellen It-arkitektur Kursets formål Kursets struktur Kursets indhold Certificeringens referencer Orientering om eksamen 2 Basale koncepter At introducere basale koncepter vedrørende it-arkitektur. Lektionen skal fagligt set sætte scenen for resten af kurset. Kursusudbyderens eget oplæg. Dog bør koncepter anvendt senere i kurset allerede manifesteres her. TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 4, side 39-52 Hvad er it-arkitektur? Hvad er en it-arkitekt? Hvad er et arkitekturframework? It-arkitektur for alle er det relevant i alle virksomheder? Domæner for arkitektur - enterprise, system, infrastruktur 3 It-arkitekturen i kontekst At præsentere sammenhængen mellem it-arkitekturens processer og øvrige processer i en organisation. Fokus er på at identificere aktørerne og fastlægge deres samarbejdsrelation, samt præsentere hvilke forventninger aktørerne kan have til hinanden eksempelvis i form af leverancer. TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 5, side 53 66 TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 7, side 87-92 Identifikation af organisationens styringsapparat Samspil mellem processer relateret til it-arkitektur og organisationens øvrige processer It-arkitektur og forretningens strategiledelse Hvordan definerer organisationen forretningsværdier? Hvordan måler organisationen sine gevinster og effektiviseringer? Side 4 af 13

Hvordan styrer organisationen sin forretningsudvikling? It-arkitektur og softwareudviklingsmetoder Hvordan anskaffer organisationen konkrete løsninger? Hvordan udvikles (del)løsninger i henhold til den samlede it-arkitektur? It-arkitektur og driftsprocesser (ITIL ) Hvordan sikrer organisationen en hensigtsmæssig it-drift? Hvordan sikres en hensigtsmæssig ændringshåndtering og overdragelse til drift? Hvordan opfylder organisationen målene for it-services? It-arkitektur og projektledelse (PRINCE2 ) Hvordan styres organisationens forandringsaktiviteter? Hvordan kommer organisationen fra forretningsudvikling til it-understøttelse? 4 Arkitektrollen At definere forskellige roller, som arkitekter kan have i forbindelse med arkitekturarbejdet, et sæt af kompetencer, som kræves af hver af disse roller, såvel som det niveau af kompetence, som arkitekter forventes at besidde for at kunne udfylde disse roller tilfredsstillende. At relatere rollerne til arkitekturmetoden: Hvilke dele af arbejdet bidrager den enkelte arkitektrolle til og hvor meget? At skelne mellem arkitektens rolle som del af en intern arkitektur-funktion i virksomheden og som del af et projekt. At identificere nogle af de vigtigste interessenter, som arkitekten typisk vil skulle håndtere i sit arbejde samt hvilken opgave han forventes at løse i forhold til dem. Samtidig beskrives nogle typiske udfordringer i samarbejdet med disse. At sætte deltagerne i stand til at anvende forståelsen for arkitektens rolle og kompetencer til at planlægge egen kompetenceudvikling. OIO arkitektkompetencer: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/arkitektroller/introduktion/kompetencer Hvad skal vi med arkitekter? Arkitektens jobbeskrivelse Generisk arkitektrolle Generiske skills Arkitektens Udadrettede roller Indadrettede roller Arkitekturmetoden og rollerne Enterprisearkitekt Forretningsarkitekt Side 5 af 13

Applikationsarkitekt Dataarkitekt Teknologiarkitekt Systemarkitekten som en specifik rolle Kompetence frameworks TOGAFR Arkitekt Kompetence Framework OIO Arkitekt Kompetence Framework Arkitekturteamet i virksomheden It-arkitekten på et projekt De vigtigste interessenter Arkitektens forhold til ledelsen Arkitektens forhold til kunder, partnere, leverandører (interne og eksterne) 5 Forretningsarkitektur At give et overblik over et sæt af relevante metoder og modeller til at beskrive de vigtigste elementer af en forretningsarkitektur med. At beskrive sammenhængen mellem beskrivelser af forretningsarkitektur, service-arkitektur og den tekniske arkitektur. At beskrive forretningsarkitekturens rolle ifm identifikation af systemunderstøttelse af forretningsprocesser, herunder kravspecifikationens rolle. At sætte deltagerne i stand til at skelne mellem funktionelle og ikke-funktionelle krav til komponenter i en arkitektur og til en arkitektur som helhed. TOGAFR 9 Study Guide: side 94 96 OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/oio-ea-metoden Forretning undersider trin B1 B6 Et nærmere kig på TOGAFR fase B OIO trin B1 B6 Arkitekturmodeller, et hurtigt overblik Organisationsmodeller Roller og aktører Forretningsmålsætninger Forretningsfunktioner og services Forretningsprocesmodeller Informationsflowmodeller (Forretningsobjekters manipulation og tilknytning til organisatoriske enheder og processer) Forretningsbegrebsmodeller Systemunderstøttede forretningsprocesser workflows Side 6 af 13

Use Cases elementære, systemunderstøttede forretningsprocesser Kort om kravspecifikation Typer af krav: FURPS+ Ikke funktionelle krav Kravspecifikation med Use Cases 6 I Dataarkitektur At give et overblik over et sæt af relevante metoder og modeller til at beskrive de vigtigste elementer af en dataarkitektur med, som en viderebearbejdning af begrebsmodellerne fra forretningsarkitekturen. At beskrive sammenhængen mellem en dataarkitektur, en applikationsarkitektur og en servicearkitektur. TOGAFR 9 Study Guide: side 96-99 OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/metode-proces/teknik/informationsarkitektur et med data-arkitekturen Datas semantik Referencemodeller ved datamodellering Data-dictionary Begrebs- Domæne- og datamodeller på konceptuelt, logisk og fysisk niveau Dataejerskabsmatricer (fordelt på komponenter/systemer) Dataentitets/Forretningsfunktionsrelationsmatrix Forretningsservice/Datatilknytning Data livscyclus-diagrammer hvor skabes, anvendes og fjernes data? Data distributionsdiagrammer hvordan spredes data ud på tværs af organisationen og på tværs af komponenter og applikationer? Datasikkerhed Standarder herunder OIOXML Allokering af dataejerskab til komponenter og services 7 Applikationsarkitektur At sætte deltagerne i stand til at forstå indholdet af og formålet med en applikationsarkitektur. At give et overblik over et sæt af relevante metoder og modeller til at beskrive de vigtigste elementer af en applikationsarkitektur med. At beskrive sammenhængen mellem en forretningsarkitektur, dataarkitektur, en applikationsarkitektur og TOGAFRs syn på It-services rolle i realiseringen heraf. Side 7 af 13

OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/metode-proces/teknik/applikationsarkitektur et med applikationsarkitekturen i applikationsarkitekturen Fra forretningsarkitektur og dataarkitektur til it-understøttelse It-services Applikationer på konceptuelt, logisk og fysisk niveau Applikationslandskabet (fordeling af ansvar for funktionalitet og data, integrationer m.v.) Genbrug af services og komponenter Anvendelse af referencemodeller Krav til den tekniske arkitektur Realiseringsovervejelser 8 Teknologiarkitektur At præsentere et framework, en referencemodel og en begrebsverden for teknologier, samt en introduktion til teknologi-landskabet. At gøre deltagerne forståeligt, at arkitekturen realiseres under anvendelse af mange forskellige teknologier baseret på organisationens teknologistrategi. TOGAFR 9 Study Guide: side 100 OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/metode-proces/teknik/teknologiarkitektur Teknologi arkitektur TOGAFR s teknologireferencemodel Beskrivelse af teknologiarkitekturer: Fysisk systemlandskab, Netværkstopologi m.fl. Teknologier i arkitekturen (teknologilandskabet) Applikationsplatformen Operativsystem, Storage-, Netværk-, Server- og Klientarkitektur Integrationsarkitektur og typer af værktøjer: GUI, Applikation, Data Integration, Service og meget mere Service Management Udviklingsteknologier Arkitektens opgaver ifm Teknologi- og produktvalg 9 Analyse At gøre deltagerne bekendte med, hvordan en arkitektur udvikles via systematisk Side 8 af 13

gennemførelse af analyser i de enkelte trin i TOGAFRs procesmodel, samt hvorledes disse giver anledning til produktion af forskellige typer af arkitekturdokumentation i overensstemmelse med TOGAFRs Architecture Content Framework. TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 6, side 69 82 TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 10, side 151 159 TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 11, side 161 166 TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 12, side 169 177 Arkitekturviews interessentrettet dokumentation Hvad er et view? Views og TOGAFR Hvordan identificeres interessenter i projektet? Hvem er interessenter? Udbytte af interessentanalyse Brug af interessentanalysen Kategorier af interessenter Prioritering af interessenter Stakeholder Map (TOGAFR) Gap Analyser Baseline-arkitekturen Målarkitekturen Dokumentation af Gaps Udformning af migreringsarkitekturer og dokumentation i roadmaps Fra Baseline til Målarkitektur Prioritering af initiativer/projekter Dokumentation af migrering 10 Design og patterns At introducere væsentlige aspekter ved opbygning af it-løsninger. At identificere design egenskaber og mønstre At opnå kendskab til forskellige typer af patterns (Architecture, Design og Analysis) Fra analyse til design Klassiske design-teknikker Designprocessen og design i TOGAFR Eksempler på arkitekturdesigns Design af forretning, data, applikation og teknologi Referencearkitekturer og referenceimplementeringer Side 9 af 13

Patterns til stort og småt Hvordan beskriver man et pattern? Arkitekturpatterns Design patterns Analyse patterns Infrastruktur patterns 11 Arkitekturframework At introducere et samlet framework til understøttelse af arkitekturprocessen. Certificeringen anvender TOGAFR som referenceramme for et framework. Der sættes fokus på Architecture Development Method og Architecture Content Framework. ADM s faser gennemgås og overvejelser ved anvendelse af metoden præsenteres. Reference TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 5, side 53 66 TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 7, side 87 128 Hvad er et arkitekturframework? TOGAFR v.9 et framework for udvikling og vedligehold af arkitekturer Centrale koncepter i TOGAFR ADM cyklus i sin helhed ADM s faser formål, indhold og eksempler Hvordan kan ADM anvendes? ADM til stort og småt Den iterative proces Leverancerne fra ADM 12 Lovgivning og kontrakter At præsentere eksempler på relevant national lovgivning At introducere centrale juridiske problemstillinger ved etablering af it-arkitekturer At give kandidaterne forståelse for forskellige typer af kontrakter. At give indblik i kontrakters betydning for it arkitekturen OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/metode-proces/principper-og-styring/lovmaessigebindinger OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/metode-proces/principper-og-styring/kontrakt-ogaftaleforhold Arkitektens ansvar i forbindelse med anvendelse og udformning af kontrakter Side 10 af 13

Eksempler på lovgivning der påvirker it-arkitekturarbejdet Hvad påvirkes af lovgivningen? Forskelle mellem offentlige og private virksomheder Kontrakter Kontraktparadigmer: K01/K02/K03, SKI-aftaler, leverandørspecifikke aftaler Hvad bruger vi kontrakten til? Anskaffelsesprocesser De væsentlige betingelser i kontrakten for it-arkitekten 13 Governance At sætte arkitektur-governance i kontekst af generel corporate governance At beskrive hvorledes formaliserede governanceprocesser sikrer, at arkitekturarbejdet bidrager til realisering af forretningens strategiske målsætninger. At introducere deltagerne til et konkret sæt, TOGAFR s, af governanceprocesser og artefakter underlagt governance TOGAFR 9 Study Guide: Kapitel 9, side 133 145 Supplerende materiale: OIO: http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/metode-proces/principper-og-styring/ea-governance Governance hvad er det? Arkitektur Governance målsætninger Et arkitektur governance framework TOGAFR Governance processer Organisatorisk view i.h.t. TOGAFR En udvalgt governance process, Compliance: Compliance Målsætninger Compliance hovedområder Compliance i projektkontekst hvor og hvordan? Compliance understøttet af Arkitektur- og projektmodel 14 Ledelse og kommunikation At introducere betydende tendenser for ledelse af it-arkitektur opgaver. At identificere væsentlige ledelsesmæssige kompetencer relevante for it-arkitekten. At liste situationer hvorunder arkitektens som leder bliver en nødvendighed. At gøre kandidaten forståelig hvilke kommunikative udfordringer, der kan opstå i arbejdet med it-arkitektur og hvordan de kan imødegås. Side 11 af 13

Arkitektens lederrolle formel og uformel Ledelsesmæssige kompetencer Ledelsesfunktionen i it-arkitektur (Formaliseret lederrolle, fx EA-team eller infrastrukturark.) Interaktionen med linjeledelsen Teams arkitekten som leder og rollemodel Motivation i teams Interessentanalysen som ledelsesværktøj Kommunikation af it-arkitektur Kommunikationsprocesser og -midler It-arkitektens kommunikationsplan Modul Antal lektioner på kurset 1. Introduktion 1 2. Basale koncepter 1 3. It-arkitekturen i kontekst 1 4. Arkitektrollen 2 5. Forretningsarkitektur 1 6. Informationsarkitektur 1 7. Applikationsarkitektur 1 8. Teknologiarkitektur 1 9. Analyse 1 10. Design og patterns 1 11. Arkitekturframework 2 12. Lovgivning og kontrakter 1 13. Governance 1 14. Ledelse og kommunikation 1 I alt 16 Kontaktinfo og spørgsmål Ved spørgsmål til uddannelsen kan de stilles til underviser(e) eller DANSK IT - It-professionelle certificeringer på certificering@dit.dk eller tlf. +45 33 17 97 90. Certificeringen er udviklet af DANSK IT s Advisory Board. Læs mere om Advisory Boardet og DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING på www.dit.dk/ark. Side 12 af 13