Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 1 Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 og handlingsplan 2013-2014 Erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner Version: 0.7 Dato: 21.08.2012

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 2 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund - den funktionelle by-region... 3 2 Erfaringer fra andre Business Regions...6 3 Business Region Aarhus geografi...7 4 Business Region Aarhus i tal...9 5 Business Region Aarhus særlige erhvervsmæssige styrkepositioner.10 6 Strategi for Business Region Aarhus...15 7 Handlingsplan for 2013-14...17 7.1 Virksomhedsrettede udviklingsaktiviteter...17 7.2 Forbedring af rammebetingelser...25 7.3 Markedsføring...28 8 Organisering...30 9 Økonomi...32 10 Appendix...33 10.1 Om strategiprocessen...33

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 3 1 Indledning Business Region Aarhus, som består af Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus Kommuner, samarbejder om erhvervsudvikling. Samarbejdet omfatter virksomheds- og erhvervsrelaterede projekter og aktiviteter, som er i fælles interesse og drives bedre i fællesskab end hver for sig. Herved opnås synergi i form af bedre ressourceudnyttelse, større effekt og bedre adgang til medfinansiering. Samarbejdet bygger på en række grundlæggende værdier: Indbyrdes respekt for de lokale forskelle, styrker og udgangspunkter Alle projekter og aktiviteter optimeres, så der tilstræbes udbytte og resultater for både det samlede erhvervsområde og lokalt i hver kommune Arbejdsformen er dynamisk, og samarbejdet gennemgår en kontinuerlig videreudvikling i mål, aktiviteter og form i forhold til samarbejdets vision og mission For at sikre midler til gennemførsel af projekter er der etableret en samarbejdspulje, som årligt tilføres 3 kroner pr. indbygger fra de ni kommuner. Med en samlet befolkning på godt 700.000 indbyggere er der således hvert år 2,1 mio. kr. til rådighed for samarbejdsprojekter. Hertil kommer kommunernes egne personalemæssige ressourcer og medfinansiering fra eksterne parter. De konkrete projekter udvikles og igangsættes af samarbejdets sekretariat inden for rammerne af Business Region Aarhus samarbejdsaftale og strategi. Denne 5-årige strategi for Business Region Aarhus fastlægger den overordnede retning, rammerne og indholdet for videreudvikling af samarbejdet, samt en toårig handlingsplan for 2013-2014, som erstatter den gældende handlingsplan for 2012-2013. 1.1 Baggrund: Den funktionelle by-region Byer og byområder kæmper ikke kun om at tiltrække investeringer, virksomheder, borgere og gæster. De kæmper også om at tiltrække internationale vækstvirksomheder, internationale og innovative medarbejdere, udenlandske studerende, globale udviklingsafdelinger, forskningscentre, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og andre offentlige institutioner. Den internationale konkurrence er hård, og kampen om tiltrækning af talent og viden skal prioriteres højt, så virksomheder sikres adgang til den nyeste viden og et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer som grundlag erhvervsudvikling og vækst.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 4 Storbyer som drivkraft for vækst Menneskelige ressourcer, innovation, virksomhedsudvikling, iværksætteri og andre centrale vækstskabere koncentrerer sig i stadig stigende grad i de større byområder, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Business Region Aarhus træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter. Området udvikler sig i stadigt stigende grad til at blive ét sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdsområde en funktionel byregion. Da økonomisk vækst ikke alene opstår inden for kommunernes administrative grænser men inden for byregionen, bør vækstpolitik og væksttiltag tænkes ind i en byregional kontekst. Erhvervsfremmeindsatsen har gennem de seneste år fået et bredere perspektiv, og der er i dag en anerkendelse af, at gode rammebetingelser for områdets erhvervsliv forudsætter en sammenhængende erhvervs- og byudvikling. Det vil sige, at gode rammebetingelser for byregionens virksomheder indebærer, at området er et attraktivt sted at besøge, bo, studere, arbejde, drive virksomhed mm. Business Region Aarhus samarbejdet Business Region Aarhus samarbejdet mellem én stor og flere mellemstore og små kommuner bygger på en stærk vilje til at samarbejde om erhvervspolitiske emner af fælles interesse. De deltagende kommuner har i høj grad en fælles interesse i et samarbejde, hvor Aarhus som den største by i visse tilfælde vil være lokomotivet for samarbejdet. Det er dog samtidig en afgørende præmis for samarbejdet, at de øvrige kommuner ligeledes har deres særkende og styrkepositioner, som komplementerer det samlede billede af en stærk erhvervsregion. Netop kombinationen af fælles interesse og individuel forskellighed er styrken i samarbejdet, idet der samarbejdes i fælles interesse under hensyntagen til forskellighederne. Der kan derfor heller ikke tales om en enstrenget DNA for Business Region Aarhus, da de deltagende kommuner grundet deres forskellighed har forskellige udbytter af samarbejdet udover den fælles interesse i at stå stærkere sammen i en globaliseret verden. Business Region Aarhus samarbejdet, som har eksisteret siden 1994, er netop kendetegnet ved, at det gennemfører konkrete projekter, som er med til at binde området sammen og styrke den enkelte kommune. Business Region Aarhus er i stand til at tilvejebringe kritisk masse i erhvervsrettede tiltag, og samarbejdet er organiseret, så der hurtigt kan reageres i forhold til opståede muligheder inden for de strategiske rammer, eksempelvis i form af ansøgninger om puljemidler. I Business Region Aarhus handler det med andre ord om at samarbejde om erhvervsfremme på tværs af kommunegrænser uanset lokale konkurrencesituationer. Det betyder, at de enkelte kommuner ikke nødvendigvis bør udvikle og satse på det samme, fx inden for det kulturelle eller rekreative område, men at kommunerne kan udvikle egne styrker eller samarbejde over kommunegrænser om udvikling af fælles

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 5 styrkepositioner. Mangfoldigheden giver tilsammen et bredt, varieret og interessant tilbud, der løfter hele Business Region Aarhus og øger attraktiviteten for erhvervslokalisering, bosætning og turisme. Det er Business Region Aarhus opgave at styrke områdets position som et vækstcenter med international gennemslagskraft. Det kræver, at samarbejdets kommuner og bysamfund samarbejder og agerer åbent og internationalt. Åben overfor ny viden, nye idéer og nye løsninger kombineret med internationalt udsyn og engagement. Det sker ved at løfte fælles udfordringer og styrke områdets erhvervsudvikling. Business Region Aarhus skal sikre et sammenhængende by-, erhvervs- og arbejdskraftområde fra Randers i nord til Odder i Syd (eller endnu sydligere) og fra Samsø i Øst til Silkeborg i vest. Det vil sige, at Business Region Aarhus rolle er at fremme alle rammebetingelser for Østjylland som den vestdanske vækstmotor, således at udviklingsbetingelserne for vækst sikres, og de mange uudnyttede potentialer udnyttes bedre. De enkelte kommuner i Business Region Aarhus står overfor en række ensartede udfordringer, hvor samarbejde i høj grad er relevant. I de senere år er der forsvundet godt 10.000 produktionsarbejdspladser i Business Region Aarhus, jævnt fordelt på de enkelte kommuner. Det er en negativ udvikling, som ikke kun påvirker de berørte produktionsmedarbejdere, idet der er en tydelig tendens til, at også vidensjob følger med ud af landet. Det offentlige velfærdsområde oplever stort pres for udvikling af nye hjælpemidler og arbejdsgange for at kunne sikre en høj kvalitet og produktivitet. Denne udfordring kræver innovative løsninger, som kan betyde nye erhvervsmæssige muligheder og skabe nye arbejdspladser. Der er sund fornuft i at finde løsninger i fællesskab og udnytte hele paletten af Business Region Aarhus kompetencer og erfaringer for at skabe ny vækst. Det stigende globale klimafokus og en lang rækker udfordringer bl.a. med havvands- og grundvandsstigninger, er udfordringer der skal løses af hver enkelt kommune. Business Region Aarhus samarbejdet giver mulighed for en mere samlet og strategisk indsats på tværs af kommunerne med mulighed for at skabe en platform for nye forretningsmuligheder Det er sådanne og andre udfordringer, som Business Region Aarhus samarbejdet vil tage op og gøre noget ved i de kommende år.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 6 2 Erfaringer fra andre Business Regions Formaliserede kommunesamarbejder i form af business regions vinder internationalt set øget udbredelse. I Skandinavien findes to meget fremtrædende samarbejder, nemlig Business Region Göteborg og Business Region Bergen. Disse to regioner er som Business Region Aarhus i Danmark centreret omkring de næststørste byer i Sverige og Norge. Business Region Bergen består af 20 kommuner, der dækker et område på ca. 400.000 indbyggere. Business Region Göteborg består af 13 kommuner med i alt ca. 900.000 indbyggere. Overordnet set er indholdet i den svenske og norske business region sammenligneligt med Business Region Aarhus. Der samarbejdes begge steder om erhvervsudvikling (udvikling af styrkepositioner, iværksætteri m.v.), forbedring af rammebetingelser (bl.a. infrastruktur) og markedsføring af områderne med henblik på tiltrækning af investeringer, virksomheder, studerende og arbejdskraft. I realiteten er der dog tale om samarbejder af en væsentligt anderledes karakter end Business Region Aarhus. Såvel Business Region Bergen som Business Region Göteborg er selvstændige organisationer med væsentligt større økonomiske ressourcer end Business Region Aarhus. Business Region Bergen har ansat 10 medarbejdere og opererer med et årligt budget (2011) på 21 mio. Nkr. Business Region Göteborg beskæftiger godt 100 medarbejdere og har et årligt budget (2010) på 138 mio. Skr. Samarbejderne finansieres udfra samme princip som Business Region Aarhus. I Business Region Bergen betaler hver kommune således 10 Nkr. per indbygger, Bergen Kommune dog 40 Nkr. I Business Region Göteborg er betalingsnøglen 130 Skr. per indbygger. Fælles for de to samarbejder er, at de udspringer af en erkendelse af, at det er nødvendigt at stå sammen på tværs af kommuneskel for i fællesskab at udvikle byregionen som et internationalt slagkraftigt og sammenhængende vækstområde. Begge samarbejder bakkes op af de lokale amter/regioner, de er en del af, som samtidigt er med i ejerkredsen i de to business regions. Forslag til udbygning: Beskrivelse af den udprægede skævhed mellem by og opland i Sverige og Norge, mens forskellen på BRA-kommunerne ikke er helt så stor Beskrivelse af, hvad de to andre business regions bruger de langt større midler til

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 7 3 Business Region Aarhus geografi En god indikator for, hvorledes et geografisk område hænger sammen erhvervs- og indbyggermæssigt, er den pendling, der foregår i området. Nedenstående figur viser, at Business Region Aarhus samarbejdet dækker en væsentlig del af det, område, man kan nå inden for normal pendlingsafstand fra Aarhus centrum (ca. 1 times kørsel). Figuren indikerer dog samtidigt, at den funktionelle byregion kan defineres bredere end de nuværende ni kommuner, idet man kan nå et område med en samlet befolkning på ca. 1,2 mio. indbyggere. Pendlingsafstande Business Region Aarhus Den faktiske pendlingsadfærd i området fremgår af nedenstående tabel, som viser, hvor mange borgere, der pendler ud og ind til den enkelte kommune, på tværs af kommunegrænser, dvs. hvor arbejdskommunen ikke er identisk med bopælskommunen. Af tabellen fremgår det, at de nuværende Business Region Aarhus kommuner er tæt forbundne pendlingsmæssigt. Det er således generelt en meget høj andel af den samlede ind- og udpendling, som foregår mellem disse kommuner.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 8 Tabellen viser også, at Horsens har en høj pendlingsmæssig forbindelse til Business Region Aarhus. Hedensted, Mariagerfjord og Viborg kommune har til gengæld en lidt lavere forbundethed. Pendlingsoversigt Kommune Business Region Aarhus kommuner: I alt Indpendling Andel fra BRA Andel fra Aarhus I alt Udpendling Andel til BRA Andel til Aarhus Netto pendling til BRA Favrskov 7.603 85% 34% 13.403 80% 57% 4.291 Norddjurs 3.514 88% 19% 5.391 86% 30% 1.539 Odder 2.190 87% 51% 5.373 73% 59% 2.008 Samsø 163 61% 22% 196 54% 35% 7 Skanderborg 10.144 87% 39% 16.140 77% 63% 3.558 Øvrige: Syddjurs 4.200 89% 34% 9.366 89% 60% 4.552 Aarhus 52.955 77% - 28.547 48% - -26.866 Randers 9.994 63% 22% 14.639 59% 35% 2.319 Silkeborg 9.202 52% 18% 14.826 42% 23% 1.490 Horsens 13.737 70% 15% 13.124 45% 25% -3.693 Hedensted 7.099 49% 5% 11.046 10% 6% -2.329 Mariagerfjord 6.218 33% 4% 6.249 32% 8% -60 Viborg 13.842 50% 9% 11.621 37% 10% -2.592 Noter: BRA = De nuværende 9 kommuner i Business Region Aarhus. Pendling inden for kommunegrænser er ikke medregnet. Kilde: Danmarks Statistik (2011). Kommunerne i Business Region Aarhus er enige om i aftaleperioden at ville undersøge mulighederne for at udvide samarbejdet i forhold til andre kommuner med geografisk og erhvervsmæssig tilknytning til området. Dette skal dog ske under hensyntagen til konsolideringen med de nyoptagne medlemmer fra 2012.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 9 4 Business Region Aarhus i tal Udarbejdes medio november på baggrund af Konturanalyse.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 10 5 Business Region Aarhus særlige erhvervsmæssige styrkepositioner Business Region Aarhus har en mangfoldig erhvervsstruktur, som spænder over en lang række områder og brancher. Som grundlag for Business Region Aarhus strategi beskrives i det følgende et udvalg af regionens styrkepositioner. Dette udvalg udmærker sig dels ved at være fremtrædende, dels vurderes det, at de også fremadrettet har et interessant vækstpotentiale i Business Region Aarhus. Men måske nok så vigtigt er alle de udvalgte styrkepositioner karakteriseret ved, at de kan adresseres og udvikles i regi af Business Region Aarhus og dennes økonomiske rammer til gavn for den samlede vækst i hele regionen, inden for såvel viden som produktion. De udvalgte områder er Medico & Sundhed, Cleantech, IT og Fødevarer. Handlingsplanen vil således primært beskrive tiltag og initiativer, der vedrører disse styrkeområder. Det skal dog understreges, at der løbende i regi af Business Region Aarhus kan iværksættes andre initiativer inden for andre styrkepositioner end de udvalgte, såfremt en business case taler for det. Medico & sundhed Gode rekrutteringsmuligheder, forskning af høj og international klasse, spændende udviklingsmiljøer samt investeringer i Nordens største hospitalsprojekt vidner om et stort og til dels uudnyttet potentiale for sundhedsrelaterede virksomheder, der ønsker at etablere sig i Business Region Aarhus. Business Region Aarhus er en del af en velfungerende regional sygehusstruktur med flere specialiserede sygehuse og sundhedshuse i businessregionens større byer. Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby, som forventes at stå endeligt færdigt i 2019, bliver Danmarks største hospital og en af Nordeuropas største hospitalsbyer med et grundareal på cirka 1,25 mio. m 2 og et samlet bygningsareal på 380.000 m 2. Hospitalet vil huse mere end 9.500 medarbejdere og bliver basishospital for 370.000 borgere i Storaarhus og lands- og landsdelshospital for 1,2 mio. borgere i Region Midtjylland. Med knap 1.000 forskere beskæftiget inden for sundhedsrelaterede discipliner, har den sundheds- og naturvidenskabelige forskning gode betingelser i Business Region Aarhus. Det anerkendte forskningsmiljø på Aarhus Universitet har et veludbygget samarbejde med både erhvervslivet og det offentlige sundhedsvæsen. På Aarhus Universitetshospital er målet dels at vinde international anerkendelse for sin forskning og udvikling, men også at skabe ny viden, der skal sikre patienterne den bedste kvalitet inden for de sundhedsfaglige ydelser.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 11 Uddannelse På de sundhedsrelaterede uddannelseslinjer i Business Region Aarhus er der omkring x.000 social- og sundhedsstuderende, xxx sygeplejerskestuderende m.fl., samt xxx undergraduates- og over 1.500 kandidatstuderende, hvoraf mere end 500 studerer på Ph.d.-niveau. Det gode forskningsmiljø sammenholdt med de mange studerende giver de sundhedsrelaterede virksomheder gode muligheder for at rekruttere højt- og veluddannet arbejdskraft. Virksomheder I Business Region Aarhus er der stor fokus på sundheds- og velfærdsområdet. I en tid, hvor kommunernes økonomiske råderum bliver mindre samtidig med at borgere efterspørger bedre og mere service på sundheds- og velfærdsområdet, er kommunerne optaget af at styrke innovation af ydelser og produkter hertil. Business Region Aarhus har en række virksomheder, som er specialiserede i fremtidens sundheds- og velfærdsydelser. I alt er der X.XXX arbejdspladser inden for Medico & Sundhed i Business Region Aarhus. Cleantech Business Region Aarhus er hjemsted for en række markedsledende virksomheder inden for cleantech-området. Området dækker over miljøvenlig produktion ved brug af blandt andet vedvarende energi. I 2014 styrkes positionen ved etableringen af Navitas Park - et tværfagligt innovationscenter inden for energi- og miljøteknologi med plads til 2.000 studerende og mere end 300 beskæftigede inden for forskning, uddannelse og erhvervsvirksomhed. Vedvarende energi Inden for vedvarende energi har Business Region Aarhus og resten af Region Midtjylland en særlig styrkeposition. Tre af verdens seks største vindmølleproducenter har derfor valgt at placere deres aktiviteter i Region Midtjylland, hvor 40 % af alle danske fuldtidsansatte inden for energi og energiteknologi er beskæftiget. Business Region Aarhus er bl.a. hjemsted for den indiske vindmøllegigant Suzlon s hovedsæde for internationale aktiviteter, den kinesiske vindmøllevirksomhed Envision Energys udviklingsafdeling og en række afdelinger for verdens største vindmølleproducent Vestas, herunder Vestas globale hovedsæde og forsknings- og udviklingsafdeling, som er verdens største udviklingscenter for vindenergi. Ud over tilstedeværelsen af de store vindmølleproducenter findes en lang række underleverandører inden for energi- og miljøteknologi til både energiproduktion og energibesparende foranstaltninger, og en tredjedel af Danmarks cleantech industri er

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 12 placeret i regionen. Virksomhederne udmærker sig især inden for energilagring, vedvarende energiproduktion, energiservice og energiinfrastruktur og -distribution. Vand I Region Midtjylland er der ca. 70 virksomheder inden for vandområdet, hvilket er den højeste koncentration i Danmark. Langt hovedparten af disse virksomheder ligger i Business Region Aarhus fx flere toneangivende virksomheder som Wavin, AVK, Kamstrup og Envidan. Hertil skal lægges virksomheder fra andre brancher med supplerende kompetencer, og der er således en bred vifte af virksomheder i området. I alt er der mere end XX.XXX cleantech arbejdspladser i Business Region Aarhus. Uddannelse og forskning På forsknings- og uddannelsessiden har den energiteknologiske udvikling også gode rammer, da mange af områdets forsknings- og uddannelsesinstitutioner har linjer, forløb og kurser med særligt fokus på energi og energiteknologi. Herunder bl.a.: Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Aarhus Maskinmesterskole Teknologisk Institut Derudover findes der i Business Region Aarhus en række vigtige videnmiljøer på vandområdet som fx Danva, Havets Hus og Ferskvandscentret. IT Styrken i Business Region Aarhus' it-miljø er synergien og det tætte samarbejde mellem små og store virksomheder, uddannelser og forskere. Aarhus-området har den største vækst af it-virksomheder i landet, og i Business Region Aarhus er der mere end X0.000 arbejdspladser inden for IT- og Kommunikation. Danmarks største it- og innovationsmiljø er beliggende i bydelen Katrinebjerg i Aarhus. Området er et it-kraftcenter i Business Region Aarhus og hjemsted for et unikt udviklings- og innovationsmiljø, der arbejder på tværs af naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora, sundhedsvidenskab og ingeniør-, arkitekt- og designmæssige fagområder. Derudover er der flere velfungerende it-virksomhedsmiljøer i byerne omkring Aarhus med særlige styrker som fx finansielt-it og hosting i Silkeborg hvor JN Data har 1/3 af den danske finansielle sektor som sine kunder.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 13 Uddannelser Aarhus Universitet har placeret sine it-rettede uddannelser på Katrinebjerg, hvor der går i alt ca. xxxx studerende. Herudover er der ca. 300 elever under uddannelse inden for spilindustrien i Business Region Aarhus. Fødevarer I Business Region Aarhus finder man en høj grad af ekspertise inden for fødevareudvikling og produktion. Hele 60 % af Danmarks samlede fødevareeksport udgår fra virksomheder med hovedsæde i regionen. Området tilbyder fødevarevirksomheder en nem adgang til højtuddannet arbejdskraft fra regionens mange specialuddannelser, og samtidig er en væsentlig del af de danske forsknings- og udviklingsinstitutioner inden for fødevareområdet placeret i Business Region Aarhus. Internationalt førende Business Region Aarhus indtager en markant rolle på det internationale marked for fødevarer, og flere store fødevarevirksomheder har derfor valgt at placere deres virksomheder i området. Det gælder fx Europas største kødforædlingsvirksomhed, Danish Crown, Europas næststørste mejerikoncern, Arla Foods, Aarhus Karlshamn, som er verdens ledende producent af specialfedt til chokolade, og verdens ledende producent af vingær og bagegær, Lallemand. Desuden har DuPont - verdens 2. største virksomhed indenfor Chemicals - et innovationssite inden for enzymer til fødevarer med ca. 550 medarbejdere i Business Region Aarhus. Endvidere finder man i Business Region Aarhus stærke virksomhedskompetencer inden for fremstilling af procesudstyr til fødevarevirksomheder bl.a. SPX Flow Technology, der er en del af den globale SPXkoncern med mere end 18.000 ansatte. Fødevareproduktion er ligeledes en styrkeposition i flere af Business Region Aarhus kommunerne, herunder. Det gælder eksempelvis forarbejdning af fiskeprodukter i Kattegat Seafood og Thorfisk. I alt er der XX.XXX arbejdspladser inden for fødevareområdet i Business Region Aarhus. Forskerkompetencer Som fødevarerelateret virksomhed i Business Region Aarhus-området er der gode muligheder for at udnytte de stærke forskerkompetencer inden for fødevareområdet. Forskningsmiljøet arbejder på en bred front, og på en lang række områder er forskningen på et højt internationalt niveau. DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet bidrager således med 400 videnskabelige medarbejdere fordelt på fem institutter. På teknologisiden er NanoFOOD-konsortiet under inano-centret en væsentlig matchmaking-organisation med fokus på udvikling af fødevarer og fødevareteknologi.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 14 Uddannelse Uddannelsesmiljøet på fødevareområdet er i markant vækst i Business Region Aarhus. Mange nye uddannelser ser dagens lys, og det generelle uddannelsesniveau er højt. På Aarhus Universitet er der foreløbigt oprettet en bacheloruddannelse og fire kandidatuddannelser inden for fødevareområdet samt en diplomuddannelse i jordbrugsteknologi. Disse tiltag bliver i de kommende år støttet op af omdrejningspunkt for fødevarer i Business Region Aarhus, nemlig Agro Food Park i Skejby, som er en bred fødevareklynge efter forbillede af it-byen Katrinebjerg. Styrkepositioner og strategiske indsatser Business Region Aarhus vil understøtte og bidrage til videreudvikling af ovenstående styrkepositioner, som derved udgør de branchemæssige rammer for større fokuserede indsatser i samarbejdet.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 15 6 Strategi for Business Region Aarhus Business Region Aarhus laver erhvervsrelaterede aktiviteter og projekter, som er i fælles interesse og drives bedre i samarbejde end hver for sig. Strategien for den kommende 5- års periode er følgende: Mål At hæve samarbejdet op på et højere, strategisk niveau, herunder påtage sig en mere proaktiv rolle mhp at blive trendsætter og initiativtager i relation til nye og innovative erhvervspolitiske initiativer samt videreudvikling af gunstige erhvervspolitiske rammebetingelser At fokusere indsatsen på få, større projekter inden for Business Region Aarhus erhvervspolitiske styrkepositioner, i første omgang velfærdssteknologi og cleantech (handlingsplan 2013-2014), men også inden for fødevarer og IT, som dog formentlig ikke vil blive adresseret i 2013-14 og derfor ikke er beskrevet i handlingsplanen At der parallelt med fokus på få og større projekter løbende igangsættes initiativer/projekter, hvor det, via en business case, kan dokumenteres, at der er en erhvervsmæssig gevinst ved at igangsætte og gennemføre det Geografi At konsolidere samarbejdet mellem de ni kommuner parallelt med at mulighederne for at udvide samarbejdet bliver undersøgt i forhold til kommuner med geografisk og erhvervsmæssig tilknytning til området Organisering At sekretariatsfunktionen i 2013 og 2014 opgraderes med henblik på at styrke den indsats der skal til for at opfylde ønsket om at hæve samarbejdet i Business Region Aarhus op på et højere strategisk niveau (afsnit 8) At der som supplement til den del af sekretariatsfunktionen, der finansieres via Business Region Aarhus samarbejdspulje, afsættes yderligere ressourcer i de enkelte kommuner til at løfte opgaven At der ultimo 2014 foretages en evaluering af, hvorvidt den udvidede sekretariatsfunktion skal fortsætte, eller om der skal igangsættes yderligere tiltag for at nå den ønskede videreudvikling af Business Region Aarhus Markedsføring At kendskabsgraden til Business Region Aarhus forbedres væsentligt, både indadtil i de enkelte kommuner og bysamfund, men også i relation til potentielle eksterne samarbejdsparter og finansieringskilder (afsnit 9)

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 16 Økonomi At hver kommune bidrager til samarbejdspuljen i regi af Business Region Aarhus med 3 kr. pr. indbygger i 2013 og 2014, herefter evalueres betalingsnøglen (afsnit 9) At der løbende er mulighed for projekt(med)finansiering fra den enkelte kommune, hvor det via en business case kan dokumenteres en medværdi ved det.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 17 7 Handlingsplan for 2013-14 De følgende 3 afsnit indeholder handlingsplanen for 2013-2014. Indsatsområderne er opdelt på: Virksomhedsrettede aktiviteter: Målrettede indsatser, som sigter mod udvikling af områdets virksomheder inden for specifikke områder. Projekter vil her ofte involvere erhvervsserviceaktører, som har den direkte kontakt med relevante virksomheder Rammebetingelser: Styrkelse af rammebetingelser for områdets virksomheder, fx på uddannelsesområdet Markedsføring: Markedsføring af Business Region Aarhus 7.1 Virksomhedsrettede udviklingsaktiviteter Under hensyntagen til Business Region Aarhus ressourcer vil handlingsplanen for 2013-2014 fokusere på virksomhedsrettede aktiviteter inden for to af de styrkepositioner, der er beskrevet i afsnit 5, nemlig Medico og Sundhed samt Cleantech. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen for perioden efter 2014 skulle tages stilling til indsatser inden for de øvrige styrkepositioner. Derudover vil der blive samarbejdet på tværs af de øvrige styrkepositioner og erhvervsområder ved den fortsatte indsats for fastholdelse af produktionsarbejdspladser. Som et særskilt indsatsområde vil der blive samarbejdet omkring Kultur og Erhverv, og endeligt vil der iværksættes en række mindre tiltag under fællesbetegnelsen flexpuljeaktiviteter, herunder blandt andet iværksætteri og turisme. Velfærdsinnovation (Medico og Sundhed) Velfærdsinnovation inden for sundheds- og ældreområdet er et område i voldsom vækst i disse år, hvor pressede budgetter og den demografiske udvikling stiller krav til den kommunale pleje- og ældresektor om nye arbejdsprocesser og nye teknologiske løsninger. Velfærdsinnovation er samtidig et område med et stort erhvervsudviklingspotentiale - og Business Region Aarhus har en stærk base af erhverv, forskning og uddannelse rettet mod det velfærdsteknologiske felt. I samarbejde med Teknologisk Institut gennemførte Business Region Aarhus i 2011 et pilotprojekt inden for velfærdsteknologi. Dette projekt konkluderede bl.a., at kommunale

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 18 deltagere og repræsentanter fra virksomheder efterlyser en klar og samordnet strategi for velfærdsinnovation i kommunerne og bedre koordinering og samkøring af aktiviteter inden for velfærdsteknologiområdet. Det er samlet baggrunden for, at der er igangsat en proces, der har som mål at styrke Business Region Aarhus samarbejdet inden for sundheds- og ældreområdet, herunder få defineret en strategi og handlingsplan for indsatsen i de kommende år 1. Initiativet Det forventes, at initiativet vil have to hovedspor: 1. Udvikling af rammebetingelserne i Business Region Aarhus for virksomheder inden for det velfærdsteknologiske område. 2. Styrket samarbejde mellem kommunerne som middel til at effektivisere, modernisere og forbedre kernedriften på sundheds-, ældre- og omsorgsområdet. Hovedaktiviteter 2013-2014 Endelig aktivitetsplan for de kommende to år vil blive fastlagt i løbet af efteråret 2012. Målsætning Konkrete effektmål fastlægges i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til strategiplan men ambitionen er som udgangspunkt at sigte højt hvad angår: Erhvervsmæssig udvikling: o Vækst i antallet af arbejdspladser i eksisterende og nye virksomheder (start-ups og tilflytning) i Business Region Aarhus o Erhvervslivets (inden for dette felt) tilfredshed med rammebetingelserne i Business Region Aarhus, herunder kommunerne som attraktive samarbejdspartnere ift. udvikling, test og indkøb/implementering af nye løsninger o Synlighed og kendskabsgrad af Business Region Aarhus styrkeposition på dette område blandt de forskellige interessentgrupper indenfor og udenfor Business Region Aarhus virksomheder, forskning & uddannelse, politikere/centraladministration, medier, mv. Kommunale driftsoptimeringer i Business Region Aarhus som resultat af implementering af ny teknologi og nytænkning af arbejdsprocesser o Effektivisering frigørelse af mandetimer til andre opgaver o Serviceniveau borgere skal føle at de nye løsninger giver større selvhjulpenhed og at kommunerne leverer et højere serviceniveau i det hele taget på dette område o Arbejdsmiljø større tilfredshed blandt medarbejderne 1) Indsatsen igangsættes d. 5. oktober 2012 ved en opstartsworkshop med deltagelse af kommunaldirektører, erhvervschefer, samt chefer inden for ældrepleje, sundhed og omsorg m.v.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 19 Roller og ansvar Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune har i fællesskab initiativpligten på indsatsen. Økonomi Den endelige økonomiske ramme inkl. forslag til finansiering for indsatsen i 2013-2014 vil blive fastlagt som led i udarbejdelse af forslag til strategi og handlingsplan for området. Tidsplan og evaluering Tids- og aktivitetsplan for 2013-2014 fastlægges endeligt i efteråret 2012 inkl. plan for evaluering af indsatsen. Effektmål Jf. afsnit om mål Fastholdelse af produktionsarbejdspladser Danmark har oplevet et fald i arbejdspladser inden for produktions-og fremstillingserhverv, hvilket også har ramt Business Region Aarhus. Udviklingen skyldes blandt andet udflytning af arbejdspladser, nedskæringer som følge af den globale krise samt egentlige lukninger af aktiviteter. Initiativet I samarbejde med DI blev der i 2011 igangsat et projekt Industri- og fremstillingsvirksomheder som vækstmotorer i Østjylland om at fastholde og udvikle konkurrencedygtige arbejdspladser i produktions- og fremstillingsvirksomheder. Der er nedsat fire arbejdsgrupper, som arbejder med følgende spor: 1. Uddannelse og Rekruttering 2. Finansiering 3. Udveksle viden, tilbud og best practice om produktion (mellem virksomheder) 4. Offentlig Privat Samarbejde, Innovation og Indkøb Business Region Aarhus vil i 2013-2014 understøtte og aktivt deltage i det videre arbejde i disse spor. I Randers findes samtidigt et projekt, Industry Smart Center Randers (ISCR), hvor fremstillingsvirksomheder i Østjylland deltager i konkrete, målrettede aktiviteter mod at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Dette initiativ skal bruges som inspiration til en videreudvikling af samarbejdsprojektet i Business Region Aarhus, ligesom de konkrete aktiviteter i ISCR-regi kan udbredes mere intensivt i Business Region Aarhus.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 20 Hovedaktiviteter 2013-2014 Business Region Aarhus vil i 2013-2014 understøtte og aktivt deltage i det videre arbejde i Industri- og fremstillingsvirksomheder som vækstmotorer i Østjylland, hvor de 10 konkrete initiativer skal implementeres i strategiperioden. Desuden vil Business Region Aarhus arbejde for at udbrede relevante erfaringer fra Industry Smart Center Randers (ISCR) til den øvrige del af Business Region Aarhus. Derudover har Region Midtjylland sat produktion på dagsordenen og etableret en arbejdsgruppe, som i løbet af efteråret 2012 skal komme frem til konkrete forslag til initiativer, som kan supportere ovennævnte og supplere i forhold til at fastholde og udvikle konkurrencedygtige arbejdspladser i produktions- og fremstillingsvirksomheder i Østjylland. Erfaringerne herfra vil ligeledes indgå i det samlede arbejde for at fremme antallet af industriarbejdspladser i Business Region Aarhus. Målsætning At fastholde og udvikle konkurrencedygtige arbejdspladser i produktions-og fremstillingsvirksomheder Fastholde niveauet af antal arbejdspladser i industrien på 32.000 (2011-tal fra Danmarks Statistik, som i baseline har oplevet et fald på +10.000 i de seneste 3 år) At udvikle og synliggøre de lokale rammebetingelser og muligheder for de forskellige former for produktions-og fremstillingsvirksomheders i Aarhus-området Roller og ansvar Aarhus Kommune har initiativpligten i forhold til denne indsats. Økonomi Der afsættes kr. 100.000 til igangsætning af konkrete indsatser i 2013. Derudover kan det blive aktuelt at allokere flexpuljemidler til området. Tidsplan og evaluering 25. april 2012 præsenteredes en fælles afrapportering fra de igangsatte arbejdsgrupper med anbefalinger for konkrete initiativer. Initiativerne implementeres med udgangspunkt i de nedsatte arbejdsgrupper. Effektmål Mangler

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 21 Cleantech Den stigende globale efterspørgsel efter avanceret miljøteknologi rummer meget store muligheder for vækst i Business Region Aarhus. Det er imidlertid behov for en mere samlet og strategisk indsats på tværs af kommunerne, således at udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale inden for cleantech sikres bedst muligt. Cleantech virksomheders produkt-, teknologi- og vidensniveau skal fremmes med henblik på at skabe en platform for nye forretningsmuligheder på det voksende marked. Mange lokalt orienterede virksomheder i Business Region Aarhus har potentiale til at indgå i mere globalt orienterede værdikæder, og hvis dette understøttes, vil det kunne have en positiv effekt på både den lokale og den regionale erhvervsudvikling og vækst. En satsning på cleantech vil samtidig profilere Business Region Aarhus som foregangs region på miljøområdet. Business Region Aarhus vil i 2013-2014 have fokus på følgende områder: a) Vand b) Øvrige cleantech områder, herunder Vedvarende Energi og Energieffektivitet, Affald og Genbrug samt Reduktion af CO 2 Vand Globale udfordringer med havvandsstigninger, grundvandsstigninger, mangel på rent drikkevand og adgang til vand betyder en stigende efterspørgsel efter intelligente løsninger, bl.a. efter konceptualiserede og integrerede løsninger. Det kan være løsninger, der håndterer både spildevandsrensning og vandbehandling og samtidig er energiproducerende. Løsninger, der leveres af et miks af produktions- og rådgivningsvirksomheder med supplerende viden og teknologier. Ydermere er der afsætningspotentiale også for virksomheder uden for selve vandsektoren. Initiativet Vækstforum har i 2012 valgt Ferskvandscenteret som operatør til at gennemføre initiativet VAND: Fra global udfordring til regional vækst. Initiativet løber over en treårig periode fra 2012-2014, hvor der etableres en global- og en regionalt rettet konceptplatform. Det overordnede formål med initiativet er at få forløst innovationspotentialet i den danske vandsektor, styrket virksomhedernes forretning og bragt dem til nye markeder. Ferskvandscenteret har til opgave at rekruttere kommuner og forsyningsselskaber i Region Midtjylland til at deltage i projektet. Særligt kommunernes planlægningsafdelinger og forsyningsselskaber bliver vigtige faglige sparringspartnere og nationale efterspørgere i den regionalrettede platform. Da en meget stor del af vandindustrien i Region Midtjylland er placeret i de ni kommuner, har Business Region Aarhus støttet Ferskvandscentrets operatøransøgning.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 22 Målsætning Det overordnede formål med initiativet er at få forløst innovationspotentialet i den danske vandsektor, styrket virksomhedernes forretning og bragt dem til nye markeder. Hovedaktiviteter og milepæle i 2013-2014 Vurdering af potentielle samarbejdsprojekter på vandområdet blandt Business Region Aarhus Kommunerne, der kan indgå i det regionale vandprojekt Afklaring Business Region Aarhus aktive deltagelse i projektet Roller og ansvar Silkeborg Kommune har initiativpligten i forhold til projektet som ledes af Ferskvandscentret. Økonomi 100.000 kr. 2 Tidsplan og evaluering Mangler Effektmål Mangler Øvrige cleantechområder Det er hensigtsmæssigt, om der ud over fokus på vandområdet kan igangsættes initiativer på andre cleantechområder i regi af Business Region Aarhus. Det kunne eksempelvis være Vedvarende Energi og Energieffektivitet, Affald og Genbrug samt Reduktion af CO2. Disse områder overvåges løbende, og der igangsættes evt. konkrete indsatser. Vækst via samarbejde mellem kultur og erhverv Kreative erhverv og kulturlivet spiller en stor rolle som katalysator for regional og national udvikling. Der er et uudnyttet potentiale i samspillet mellem det traditionelle erhvervsliv, de kreative erhverv og kulturlivet. Region Midtjylland har i 2011 igangsat forprojektet Kreative Partnerskaber, hvor indsatsen har til formål at sikre en stærkere kobling mellem regionens kulturpolitik og erhvervsudviklingsstrategi for derigennem at styrke samspillet mellem kulturlivet og de 2 Beløbet er reserveret. Det er endnu ikke afklaret, hvordan kommunerne i Business Region Aarhus kan deltage i projektet. Ud over økonomi må de deltagende kommuner forvente at skulle investere tidsmæssige ressourcer i projektet.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 23 kreative erhverv. Forprojektet afsluttes med forventet indstilling af initiativforslag til Vækstforum i august 2012. Hovedaktiviteter og milepæle i 2012 Afklaring af Business Region Aarhus deltagelse i projektet Kreative Partnerskaber. Roller og ansvar Aarhus Kommune har initiativpligten på indsatsen. Tidsplan og evaluering Mangler. Økonomi Business Region Aarhus afsætter kr. 100.000 til indsatsen i 2013. Derudover kan det blive aktuelt at allokere flexpuljemidler til området. Effektmål Mangler Flexpulje til virksomhedsrettede udviklingsaktiviteter Business Region Aarhus anvender forskellige typer af indsatser som bidrag til udviklingen af områdets virksomheder. Med gode resultater har man i en årrække støttet konkrete vækst- og innovationsgruppeforløb for virksomheder i området og igangsat og drevet netværks- og erfagrupper for en bred vifte af faggrupper. Business Region Aarhus gennemfører ligeledes arrangementer, dels som roadshows i de enkelte kommuner, dels som større fællesarrangementer. Disse aktiviteter skal have som mål at skabe vækst i de deltagende virksomheder og bidrager til at knytte området tættere sammen ved at skabe rammerne for vidensudveksling på tværs af kommunegrænser. Initiativet For 2013 og 2014 videreføres den fleksible pulje til virksomhedsrettede udviklingsaktiviteter, hvor blandt andet vækst-, innovations- og netværksgrupper samt arrangementer kan indgå i en værktøjskasse, som kan aktiveres, når behovet opstår og muligheder byder sig. Værktøjskassen skal fungere som et strategisk aktiv for konkrete fælles udfordringer og indsatsområder i Business Region Aarhus. Målsætning Vækstskabelse via konkrete udviklingsaktiviteter samt vidensopbygning og deling.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 24 Hovedaktiviteter og milepæle i 2013-2014 24/1-2013 afvikles et stort Business Aarhus arrangement i Silkeborg med ca. 400 deltagere fra virksomheder i Business Region Aarhus Afholdelse af iværksætterkonkurrence, hvis muligt som integreret del af lokal udgave af iværksættermessen Iværk&Vækst Videreudvikling af samarbejdet omkring fælles digital velkomstinformation til gæster Dialog med Væksthuset/ Region Midtjylland og andre om erfaringer, ideer og eventuelle fælles projekter Understøttelse af igangværende netværk Roller og ansvar Alle kommuner i samarbejdet har initiativpligt i forhold til at identificere og foreslå aktiviteter inden for rammerne af flexpuljen. Ved igangsætning af Vækst- og innovationsgruppeforløb foretages rekruttering som del af konsulentydelsen. Erhvervsserviceaktørerne involveres i planlægning, rekruttering og afvikling af grupperne. Ved igangsætning af nye netværksgrupper varetager Skanderborg Erhvervsudvikling rekrutteringsopgaven, men hver kommune (evt. via den lokale erhvervsserviceaktør) er medansvarlig for rekruttering til netværkene. Økonomi Der afsættes kr. 700.000 årligt til Erhvervsudvikling Flexpulje for virksomhedsrettede erhvervsudviklingsaktiviteter i 2013 og 2014. Ved igangsætning af virksomhedsrettede aktiviteter yder Business Region Aarhus som udgangspunkt 50 % tilskud. Der søges så vidt muligt medfinansiering fra Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Ved større opgaver kan der ydes kompensation, såfremt en samarbejdspartner eller erhvervsserviceaktør påtager sig en central rolle. Tidsplan og evaluering Der gennemføres altid afsluttende evaluering på gennemførte indsatser med henblik på afdækning af effekter og indhentning af erfaringer til brug for efterfølgende indsatser Effektmål At deltagende virksomheder igangsætter konkrete initiativer og opnår en vækst og udvikling, som de ellers ikke ville have opnået At der sikres en bred repræsentation fra hele Business Region Aarhus i de forskellige aktiviteter At der etableres vidensnetværk på tværs af Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 25 7.2 Forbedring af rammebetingelser Business Region Aarhus har gennem årene arbejdet sammen om forbedring af områdets rammebetingelser. Dette samarbejde skal udbygges i den kommende strategiperiode, hvor der fokuseres på følgende samarbejdsfelter: 1. Byudvikling og infrastruktur 2. Menneskelige ressourcer, herunder fastholdelse og tiltrækning af international arbejdskraft Byudvikling og infrastruktur Business Region Aarhus bakker op om den prioritering af infrastrukturprojekter, som Region Midtjylland og de 19 kommuner vedtog i 2007. Det gode og konkrete samarbejde skal fortsætte selvom Business Region Aarhus som et geografisk område også har særlige interesser i at styrke sammenhængskraften infrastrukturelt i Business Region Aarhus. Pendlingsstatistikken (se afsnit 3) viser med al tydelighed, at indbyggerne i Business Region Aarhus i høj grad krydser kommunegrænser for at komme på arbejde i andre dele af Business Region Aarhus. Det forudsætter en infrastruktur, der på hurtig og effektiv måde kobler byerne i Business Region Aarhus sammen. Mulighederne for at udvikle et grundlag for byudvikling (planlægning) og infrastruktur i Business Region Aarhus skal derfor undersøges med udgangspunkt i at understøtte allerede eksisterende tiltag på området. Business Region Aarhus udgør den nordligste del af det østjyske bybånd/den østjyske millionby, hvor infrastruktur, trafikale tilbud og strategisk planlægning er afgørende for områdets virksomheder og institutioner. Forudsætningen for et fortsat stærkt Business Region Aarhus er derfor en velfungerende infrastruktur og en sammenhæng mellem byudvikling (overordnet planlægning) og infrastrukturplanlægning. Visionen er Business Region Aarhus som en funktionel byregion, der fra Randers i nord til Odder i syd og fra Samsø i øst til Silkeborg i Vest, er kendetegnet ved strategisk planlægning og effektive transportsystemer, der styrker sammenhængen i området og effektiv adgang til og fra området. Indsatsområdet bidrager til at tænke kommunernes planer og strategier sammen på tværs af kommunegrænserne og dermed sikre en strategisk langsigtet udvikling i området.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 26 Kommunerne vil på flere af disse områder have såvel fælles som forskellige interesser og prioriteringer. Dette fremhæver betydningen af et fremadrettet strategisk samarbejde. Menneskelige ressourcer Business Region Aarhus skal som ét samlet arbejdsmarked sikre virksomhederne adgang til den efterspurgte arbejdskraft ved at fokusere på:) Uddannelse af arbejdskraften Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, herunder også international arbejdskraft. Uddannelse af arbejdskraften Business Region Aarhus skal være et attraktivt arbejdsmarked hvor virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes på alle niveauer. For at sikre dette, skal Business Region Aarhus fremstå som et attraktivt område at uddanne sig i, med et varieret udbud af uddannelsesmuligheder. Aarhus er med sin store koncentration af uddannelsesinstitutioner og 50.000 studerende et uddannelsescenter i Business Region Aarhus. Men også andre byer i business regionen har stærke og velfungerende uddannelsesmiljøer på udvalgte områder. Business Region Aarhus skal løbende arbejde for at udvikle og koordinere uddannelsestilbuddene i regionen, så regionens virksomheder hele tiden har adgang til den efterspurgte veluddannede arbejdskraft. Indsatsen kan dog kun opnå sit fulde potentiale, hvis der samtidig etableres et frugtbart samarbejde mellem alle Business Region Aarhus uddannelsesinstitutioner lige fra ungdomsuddannelserne over de videregående uddannelser til efter- og videreuddannelse. Det er en forudsætning for at kunne skabe sammenhængskraft, så uddannelsesinstitutionerne fungerer som hinandens fødekilder og supplerer hinanden. Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, herunder international arbejdskraft I Danmark generelt og ikke mindst i Business Region Aarhus forventes behovet for international arbejdskraft at stige i de kommende år. Det er vigtigt, at Business Region Aarhus fremstår som et attraktivt arbejdsmarked og derfor skal rammebetingelserne udvikles, så det er attraktivt at bosætte sig og tage på arbejde i regionen, både for dansk og international arbejdskraft. Rammebetingelser skal være med til at sikre, at andelen af højtuddannede i Business Region Aarhus vokser, ligesom andelen af international arbejdskraft og antallet af nyuddannede som fastholdes i Business Region Aarhus stiger. Gennem International Community har Business Region Aarhus en samarbejdspartner til at bistå virksomheder og uddannelsesinstitutioner med at rekruttere, modtage og fastholde internationale medarbejdere og studerende blandt andet via International Citizen Service. Borgerserviceenhederne i Business Region Aarhus har udviklet en velkomstmappe, hjemmeside og et magasin til virksomheder og medarbejdere med relevant information på engelsk om regionen og de enkelte kommuner.

Business Region Aarhus Strategi 2013-2017 August 2012 Side 27 Udfordringerne fremadrettet er bl.a. at få videreudviklet den offentlige service til internationale medarbejdere og studerende og i at bistå virksomheder, foreninger og International Community med integration af internationale medarbejdere og deres familier i lokalsamfundene. Initiativet Opgaven for Business Region Aarhus, i tæt samarbejde med International Community, er at have fokus på tiltag som kan lette virksomhederne i modtagelsen og fastholdelsen af internationale arbejdskraft. Det drejer sig om at sikre nem adgang til offentlig information på bl.a. engelsk, om at lette administrativt arbejde for medarbejderen og arbejdsgiveren, og om at igangsætte sociale tiltag, så de internationale medarbejdere og deres familier oplever det som positivt at bo og leve i Business Region Aarhus. Gennem den fælles indsats skal der komme en øget andel af internationale medarbejdere (og studerende) og en øget andel af de, som uddanner sig i Business Region Aarhus, bliver og arbejder her efter endt studie. Roller og ansvar Aarhus Kommune har initiativpligten i forhold til denne indsats. Projektets partnere består af International Community, som tovholder i tæt samspil med Business Region Aarhus respektive erhvervsserviceoperatører og borgerserviceenheder. Derudover deltager International Communitys Advisory Board, som består af Erhverv Aarhus, Aarhus Universitet, Vestas, Danisco, Terma, Bestseller, Arla og Aarhus Kommune. Økonomi Business Region Aarhus bidrager med kr. 100.000 i 2013. Budgettet for den samlede regionale indsats er 30 mio. kr. for perioden 2012-2014. Tidsplan og evaluering Initiativet evalueres i 2013 herunder tages stilling til eventuel forlængelse af Business Region Aarhus tilskud til udviklingsaktiviteter i International Community. Effektmål Gennem en fælles indsats i Business Region Aarhus skabes forudsætninger for at synliggøre området udadtil og profilere det som et fyrtårn med tyngde og potentiale for international arbejdskraft. Visionen er at give et grundlag for at fortælle de gode historier om en international region og skabe ambassadører, der markedsfører Business Region Aarhus internationalt. (**skal gøres skarpere)