Om evaluering af projekter og programteori

Relaterede dokumenter
Evaluering af Sund i Naturen

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Velkommen til Krop og bevægelse i Naturens Rige

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Naturen EN UNIK ARENA FOR SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Krop og bevægelse i Naturens Rige

Programteori: Fra indsats til virkning

PROJEKT SUND I NATUREN Referat/opsamling på midtvejsseminar 17. januar 2019 på Vends Motorik- og Naturskole

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

18. september #sundinaturen

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Bevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Forandringsteori og virkningsevaluering. Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/

Nyt projekt om natur og sundhed

INKLUSION OG EKSKLUSION

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Mere om at skabe evidens

Gymnasielærerdag Alt det vi ikke ved

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Projektets mål. 10 kommuner har ved udgangen af 2019 har afprøvede og evaluerede friluftsforløb forankret i deres folkesundhedsindsats.

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske?

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturens Rige. Sund By Netværket 2017

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

EVALUERING AF PROJEKTER

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

EVALUERINGSDESIGN. Satspulje vedrørende sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. 19. Marts 2015

Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter

Syddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

Udvalget vedrørende borgerrettede sundhedsfremme initiativer Invitation til temamøde(r)

VELKOMMEN. Fra viden til handling

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Projektets mål. 10 kommuner har ved udgangen af 2019 har afprøvede og evaluerede friluftsforløb forankret i deres folkesundhedsindsats.

Avnø udeskole og science

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Indledning. Problemformulering:

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

DESIGN OG ERFARINGER

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Tæt kobling - mellem skole og praktik. CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

BIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Center for Holdspil og Sundhed

Hvordan kan skolerne implementere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Effekt og dokumentation af indsatser

20. NOVEMBER 2017 FINANSSEKTORENS LEDERDAG SKAB SUCCESFULDE TALENTMILJØER MED LEDELSESFOKUS

Arbejdsdag i Alkoholtemagruppen. Den 17. maj 2018

HHX indsats Rusmidler og trivsel

BØRN, UNGE OG BEVÆGELSE: FRA POLITIK TIL PRAKSIS

Svendborg Mentaliteten

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Ledelse af frivillige

STREET ATTACK

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Transkript:

Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Hvorfor evaluere? Evaluering (forskning) viser det, vi i forvejen godt ved! Vi skal bevise, at det virker! Undersøge og påvise hvad der virker, hvordan, hvor og for hvem? Bruge viden og erfaringer andre steder sprede viden! Effekt vs betydning? Det lokale kontekstbundne? Projekternes forskellighed? Nyhedsværdi og effekt af interesse/forsker? Langtidseffekt vs korttidseffekt? Brug af evaluering og viden?

Hvad vil vi gerne blive klogere på? Hvordan kan 7 samskabende kommunale indsatser med naturen som ramme bidrage til at fremme udvalgte borgergruppers trivsel? Hvordan kan man udvikle aktionslæringsforløb som har til formål at afprøve/udnytte naturens sundhedsfremmende potentiale til at fremme borgernes trivsel og mentale og kropslige sundhed? Hvilken betydning har indsatserne for borgerne (deltagerne), og hvad opleves især som betydningsfuldt (ift. trivsel)? Hvilke erfaringer fra projektet kan med fordel bringes videre og udvikles/anvendes i andre sammenhænge/kontekster/kommuner?

Hvordan gør vi? Proces projektansvarlige og projektgrupper (programteori, gruppeinterview) Betydning deltagerne (observation, SnapLog, fokusgruppeinterview) Anbefalinger forskerne (analyse, teori, viden)

Kvalitativ evaluering Projekterne evalueres kvalitativt på baggrund af interviews med projektansvarlige og deltagere og ses ift. projekternes respektive målsætninger/evt. programteori). Blive klogere på projekterne (cases) - kunne se sammenhænge og nuancer Hvad sker i processen? Hvilke dele virker bedst for hvem hvordan? Forstå omstændighederne (konteksten) for projekt og processen

Hvad gør vi konkret og hvordan berører det jer? Gruppeinterview med projektansvarlige og projektgrupper Projektgrupper i de enkelte kommuner samles, så flest muligt kan deltage Der skal afsættes ca. 2 timer Fokus på proces ud fra programteori Fokusgruppeinterview med deltagende borgere i projekterne Aftales nærmere, hvordan det passer bedst i forhold til det enkelte projekt Observation af/deltagelse i forløb umiddelbart før interview Deltagelse i interview aftales med 5-8 borgere, der deltager i projekterne Fokus på betydning for borgernes fysiske, sociale og mentale sundhed med udgangspunkt i SnapLogs og den enkelte praksis

Anbefalinger! Analyse af samlet empiri - del 1+2 Teoretisk baggrund - andre studier Forskernes viden og vurderinger Forslag og anbefalinger

Hvad kommer der ud af det? SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK BØRN OG UNGES HVERDAGSFRILUFTSLIV Søren Andkjær, Jens Høyer-Kruse og Jan Arvidsen 2016:2 Movements-rapport med de centrale resultater fra evalueringen Oplæg på afslutningskonferencen Evt.: nationale og internationale artikler Forhåbentligt: spredning af viden flere projekter = mere Krop og Bevægelse i Naturens Rige og dermed mere trivsel for borgerne.

Programteori - mange koncepter Forandringsteori Logiske modeller Interventionslogik Indsatsteori Theoryof change Logical framework approach (LFA) Virkningsevaluering Teori-baseret evaluering Contribution analysis Logic framework approach Alle forholder sig på en eller anden måde til effekt- eller virkningsspørgsmålet Fx Danmarks Evalueringsinstitut 2009; Dahler-Larsen & Krogstrup 2003; Nutbeam & Bauman 2006

Programteori Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Trin på vejen Specifikt formål og borgergruppe Aktioner og interventioner (aktiviteter) Viden,antagelser, værdier og ressourcer

Hvad er PROGRAMTEORI? Politiske forhold Et lokalt sæt af kausale antagelser der leverer et rationale og et mål for ens intervention Organisatoriske og institutionelle forhold Fysiske omgivelser Sociale forhold Individuelle forhold (Socialøkologisk model, Sallis et al 2006)

PROGRAMTEORI hvorfor nu det? Øger chancerne for at interventionen lykkes Ekspliciterer rationalet og målet for interventionen samt vejen dertil. Styrker evaluering af interventionen Hvordan og i hvilken grad er interventionen gennemført? På hvilke præmisser skal interventionen vurderes? Hvad kan forklare udfaldet af interventionen? NB! Programteorien er et arbejdsredskab som udvikles gennem processen!

Hvad indeholder en PROGRAMTEORI? En beskrivelse af de RESULTATER og VIRKNINGER/BETYDNINGER man gerne vil opnå på kortere og længere sigt En beskrivelse af TRIN PÅ VEJEN fra INTERVENTION til RESULTATER En beskrivelse af selve AKTIVITETERNE (intervention) En oversigt over ANTAGELSER, VIDEN, RESSOURCER og VÆRDIER der er afgørende for interventionen En specificering af FORMÅL og MÅLGRUPPE Trin på vejen Aktioner og interventioner (aktiviteter) Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Specifikt formål og borgergruppe Viden,antagelser, værdier og ressourcer

Hvordan gør man? Start med målgruppen og problemet/udfordringen à Langsigtede virkninger Formulér evaluérbare resultater Find trin på vejen Fastlæg Intervention/aktiviteter Brug forskellige kilder til viden Bliv ved med at stille spørgsmål!

Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af PROGRAMTEORI Hvad er det egentlig vi gør? Hvordan tror vi det virker? Hvad fører til det næste led? Hvorfor tror vi det sker? Hvad er betingelserne for at det sker? Hvordan er indsats og resultat forbundne? Er de forbundne? Er der sammenhæng mellem forventede mål og formelle mål for indsatsen? Hvilke utilsigtede (bi)virkninger forudser vi?

Opgave Problem: Børn og unge kommer mindre i naturen. Vision: Fremme børn og unges aktive udeliv Mål: Skabe sociale mødesteder for unge i naturen Aktivitet: Anlægge mødesteder (fysisk) der er forbeholdt unge (politisk) Lave APP der gør de unge synlig for hinanden Afvikle Events på mødesteder Pop-up koncerter eller konkurrencer Gør-det-selv-dage..

Et ex på programteori Viden, rationaler og antagelser Intervention Trin på vejen Trin på vejen Resultater af intervention Virkninger på længere sigt At flere unge kommer mere i naturen, og at naturen bliver en vigtig kilde til samvær, Trivsel og sundhed.

Fleksible mødesteder i naturen - et lille eksempel Viden, rationaler og antagelser om børn, unge, friluftsliv, natur, sociale medier, børns steder, motiver, holdning og værdier Intervention Børn søger sociale oplevelser i naturen Sociale medier er afgørende for unges sociale liv Børn og unge værdsætter steder som er deres egne Motiver, holdninger og værdier er afgørende for børn og unges adfærd Nye steder skal aktiveres Steder tilegnes gennem oplevelser, fortællinger, navne og materielle relationer De unges interesse for naturen i sig selv er begrænset Unge ønsker at der skal ske noget omkring dem Unge ønsker at der skal ske noget Det at se og blive set er en vigtig dynamik i unges sociale liv. Unge forventer at have indflydelse på deres eget liv. Unge er afhængige af at deres frihed organiseres Muligheder for rum i rummet bidrager til organisering af samvær? Brugerinddragelse Anlæggelse af fleksible mødesteder i naturen Præsentation af APP via viral markedsføring Gennemførelse af Events?

Fleksible mødesteder i naturen - et lille eksempel Intervention Trin på vejen Trin på vejen Resultater af intervention Virkninger på længere sigt Brugerinddragelse Anlæggelse af fleksible mødesteder i naturen Præsentation af APP via viral markedsføring Gennemførels e af Events Viden om de unges adfærd, motiver og ønsker kvalificerer mødesteder De unge laver nye aftaler via APP en, og arrangere selv nye events De unge får konkrete positive oplevelser på mødestederne De unge får følelse af medejerskab, samt et øget kendsskab til mødestederne De unge opdager at mødestederne kan indfri deres behov for samvær og aktiviteter. Alle unge kender til mødestederne og ½-delen har brugt dem De unge kan fortælle om positive oplevelser fra mødestederne De unge oplever at mødestedet i naturen som deres sted At flere unge kommer mere i naturen, og at naturen bliver en vigtig kilde til samvær, Trivsel og sundhed.

Programteori NatureMoves Nordfyn

Programteori matrix Specifikt formål og borgergruppe Hvad er formålet med projektet og hvilken borgergruppe er projektet tiltænkt? Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Viden, antagelser, værdier og ressourcer Hvilke specifikke mål og virkninger er det tiltænkt, at projektet skal medføre på kort og lang sigt? Målene og virkningerne må gerne være så specifikke som muligt. Hvilken viden og hvilke antagelser, værdier og ressourcer har I i relation til projektet? Fx naturens og bevægelsens betydning for sundhed, lokale vaner, mønstre og muligheder. Trin på vejen (proces) Aktioner og interventioner Hvilke ting (trin på vejen) skal falde på plads for at aktiviteterne får den ønskede virkning? Fx økonomi, organisering, kommunikation eller aktivering af et særligt sted. Hvilke konkrete aktiviteter (fx events, netværk og aktiviteter) skal planlægges og udvikles gennem samskabelse, brugerinddragelse m.m. (inklusiv organisering, steder o.lign.)?

Arbejde i grupper med programteori! Arbejd (videre) med jeres programteori Fyld ind alt det I ved, har besluttet/planlagt og gør! Diskuter hvordan den hænger sammen og hvad I mangler at gøre Lav plan og aftaler! Programteori matrix Specifikt formål og borgergruppe Hvad er formålet med projektet og hvilken borgergruppe er projektet tiltænkt? Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Viden, antagelser, værdier og ressourcer Hvilken viden og hvilke antagelser, værdier og Hvilke specifikke mål og virkninger er det tiltænkt, at ressourcer har I i relation til projektet? Fx naturens og projektet skal medføre på kort og lang sigt? Målene og bevægelsens betydning for sundhed, lokale vaner, virkningerne må gerne være så specifikke som muligt. mønstre og muligheder. Trin på vejen (proces) Aktioner og interventioner Hvilke konkrete aktiviteter (fx events, netværk og Hvilke ting (trin på vejen) skal falde på plads for at aktiviteter) skal planlægges og udvikles gennem aktiviteterne får den ønskede virkning? Fx økonomi, samskabelse, brugerinddragelse m.m. (inklusiv organisering, kommunikation eller aktivering af et organisering, steder o.lign.)? særligt sted.