Nr. 1, 2006
Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den 30. marts og samme dag stod ABSALON atter tl søs, men kun for en kort forlægnng tl København, hvor skbet skulle deltage et hvervearrangement benævnt Martme Uge. Da arrangementet var afsluttet, og de alt 2392 besøgende gæster havde forladt skbet, påbegyndte ABSALON en perode med uddannelse og trænng af besætnngen tl søs, som afsluttedes den 11. aprl. Påsken 2006 blev tlbragt på Flådestaton Frederkshavn, og derefter blev skbet klargjort tl en såkaldt AG HAFS aktvtet (sejlads med Hæren), som blev afvklet sdste uge af aprl. S Ldt om nstallatonsperoderne a ABSALON den 16. november 2005 ankom tl Flådestaton Korsør påbegyndtes nstallatonsperoden benævnt 3-16. 3 ford det var den 3. rækken af 5 nstallatonsperoder efter leverngen fra værftet, og 16 ford skbet har pennantnummeret L16. Installatonsperode 3-16 var relatvt llle og omfattede en del forberedende arbejder for de efterfølgende peroder, men grundet teknske vanskelgheder med ndretnngen af skbets operatonsrum, O-rummet, blev afslutnngen af 3-16 udskudt tl den 1. aprl. I løbet af peroden blev der udført en række udbedrnger af garantsager og masknteknske arbejder ombord, og på våben- og elektronkområdet blev følgende større projekter gennemført: D C4I Kampnformatonssystem (C-flex) Et af de store projekter var at klarkøre tl nstallatonen af C4I systemet benævnt C-flex. C4I systemet har tl formål at ntegrere alle skbets sensorer og våbennstallatoner et taktsk netværk, hvor skbets mulgheder kan vurderes og hvor fra kapacteterne kan anvendes. Rent fyssk består nstallatonen af 26 konsoller med fre store fladskærme. Dsse konsoller er placeret operatonsrummet, og de er grupperet henholdsvs et ledelses-, et våben-, et overflade-, et luft- og et undervandsområde. Det er fra dsse konsoller at de taktske offcerer, kampnformatonsgasterne og våbenfolkene vl styre slagets gang. Selve systemet skal nstalleres den næste perode, 4-16, men perode 3-16 blev størstedelen af det strukturelle arbejde udført. Dette omfattede opbygnng af fundament for dørken O-rum og stabsrummet, hvor konsollerne skal stå, samt svejsnng af fundamenter tl konsollerne. Der blev lavet arbejde på ventlatonen, og rummet fk nstalleret en ny væg. Endelg blev der de omkrnglggende apparatrum klargjort tl nstallatonen af de mange computere, som skal drve systemet, lgesom der blev trukket en masse kabler mellem rummene. SHF SATCOM SHF (Super Hgh Frequency) SATCOM er en satelltforbndelse tl dataoverførelse, som skal anvendes tl Internet samt tlslutnng tl de forskellge taktske netværk. Systemet består af en gyrostablseret parabolantenne, som af hensyn tl vejrpåvrknngerne er placeret en dome. Antennen er ret stor, og domen, som er placeret ovenpå centermasten, har en dameter på ca. 3 meter.
Værdbaseret ledelse januar mens skbet lå under nstallaton Korsør - afholdt ABSALON et semnar om værdbaseret ledelse for hele besætnngen. Hensgten med dette var at modernsere ledelsesformen om bord samt gennem teambuldng at knytte besætnngsmedlemmerne tættere sammen. Værdbaseret ledelse går grove træk ud på, at besætnngen - med udgangspunkt skbets (chefens) vson og msson for ABSALON defnerer de værder der ekssterer, og hvlke man har tl fælles. Derefter skal der sættes ord på en fælles forståelse af værderne, og hvordan man hverdagen lader dsse værder præge arbejde og arbejdspladsen. På ABSALON fandt v frem tl at værderne var: Respekt Fleksbltet Tlld Humør I Nederste halvdel af domen set ndefra. Flexdæk Recess På skbets flexdæk er der hver af recesspanelerne (små ndhak skotterne), blevet opsat skabe med dverse tlslutnngsmulgheder for telefon, data og kommunkaton. Dsse tlslutnnger er beregnet tl at enheder fra hæren, eller en stab, kan tlslutte deres udstyr, og således benytte skbets antenner samt kommunkatons- og IT-systemer. Det er så menngen at nye besætnngsmedlemmer skal sættes nd dette værdsæt når de møder om bord og være med tl at udvkle det løbende, for at skabe et tlfredsstllende arbejdsmljø. Det kræver dog at alle yder en ndsats for at leve op tl værderne og kke bare læner sg tlbage og tror at alt er den skønneste orden. Hæren med PMV'er og computere har ndtaget flexdækket. Systemet blev testet operatvt på sejladsen 24. aprl tl 28. aprl, hvor personel fra hæren sejlede med og tlsluttede deres udstyr fra 6 PMV er og et antal andre køretøjer på flexdækket. Opfølgnng på værdbaseret ledelse om opfølgnng på de to semnarer v har afholdt sden starten januar, har Talsmandsudvalget (TU) besluttet, at gruppesekretærerne fra de alt 7 grupper besætnngen er opdelt, skal udarbejde forslag tl den vdere proces og synlggørelse af resultaterne. Den prmære del af opgaven vl bestå at udarbejde forslag tl hvordan de fundne værder S
og resultater fyssk kommer tl syne hverdagen. Under sejladsen begyndelsen af aprl har v bl.a. arbejdet med det vsuelle kraft af et logo, der bl.a. skal benyttes som symbol på vores valgte værder. Efter fremlæggelse af forslag fra alle gruppens medlemmer, blev det besluttet, at det der skal arbejdes vdere på, er et bjærgemærs kombneret med en kompasrose.- evt. med ndbygget Nato-stjerne. En arbejdsgruppe skal løbet af maj udarbejde forslag tl det endelge resultat. Desuden er der blevet arbejdet på en folder, der skal fortælle og forklare nyankomne, hvordan v ombord på ABSALON, har defneret de værd-ord, v har valgt tl at kendetegne os som en samlet enhed. Der er også nedsat en arbejdsgruppe tl at skaffe blleder tl brug folderen. Der er under møderne kommet rgtg mange gode forslag tl hvordan v fyssk synlggør vores værder rundt omkrng skbet. Det v bl.a. har talt om, er computerbaggrund med skftende værdsætnnger, skrft på skotterne som set DSB-togene og det valgte logo forskellge opsætnnger. Logoet tænkes brugt som et gennemgående tema udsmyknngen over hele skbet. Næste gang gruppesekretærerne mødes, under sejladsen sdst aprl, vl det være for at vælge desgnet af vores endelge logo, samt se på blleder og layout af skbsfolderen. Desuden tager v hul på selve udvælgelsen og fremlæggelsen af de budskaber, der blev skabt af besætnngen under det sdste semnar. Bevogtnngsøvelse en 14. og 15. marts holdt ABSALON øvelse bevogtnng af eget skb. Dette skete med hjælp fra Marnehjemmeværnet Frederkshavn, der stllede med folk, som fngerede sabotører, demonstranter og meget mere. Formålet med øvelsen var at afprøve den BUES (bevogtnngsuddannelse eget skb), der blev gennemført for besætnngen sdste sommer og samtdg se om materellet og organsatonen om bord på skbet fungerede. D Udstllng København forbndelse med deltagelse hvervearrangementet København benævnt Martm Uge, havde ABSALON fået tl opgave at holde åbent skb med en udstllng på flexdækket. På flexdækket udstllede Søværnets Dykkerskole, Forsvarets Værneplgt og Rekrutterng, Søværnets Offcersskole, Marnehjemmeværnet samt enheder fra hæren. Pudsgt nok var den mest besøgte udstllng om bord under den Martme Uge hærens selvkørende haubtser og kampvogn LEO 2, som nogle af de 2392 gæster var nervøse for at komme tl at rdse lakken på! I Øvelse med GRIBBEN fter at have forladt København mandag den 3. aprl, forlagde ABSALON op tl området omkrng Sjællands Odde, hvor v brugte nogle dage på at træne besætnngen dscplner som gummbådssejlads og skkerhedsrelaterede ruller. Om onsdagen stødte patruljefartøjet GRIBBEN tl. GRIBBEN og ABSALON øvede herefter kommunkaton og formatonssejlads hele natten. Torsdag morgen gk det så løs med havarøvelser. GRIBBEN lagde ud med at smulere en fskekutter med brand masknrummet. ABSALON var E
heldgvs området og kunne sende en gummbåd over med folk, som kunne hjælpe med at slukke branden. Da branden var blevet slukket, var det ABSALONs tur tl at smulere havar. Dette vste sg - meget fantasfuldt også at være en brand masknrummet. Formålet med dsse øvelser var at træne det personel, som skal sættes nd tl assstance for et andet skb nød. Det er noget, der er vgtgt at øve for at Søværnets enheder kan opretholde et effektvt assstanceberedskab tl søs. Skydnng nder sejladsen øvede ABSALON skydnng med tungt maskngevær (TMG), let maskngevær (LMG) og Stnger (et skulderbårent luftværnsmssl) farvandet nord for Sjællands Odde. Skydnngen med TMG skete både måde sømål (flydende skydeskver) og luftmål form af fjernstyrede droner. Det vste sg endnu en gang at Søværnet uddanner gode TMG-skytter. Det var en af vores lånegaster fra LOMMEN (Krstan), der - som den eneste - fk skudt en drone ned med TMG. Desværre, for der var yderlgere 2 droner tl rådghed, men de styrte ned af sg selv før de nåede ud tl skbet, på grund af teknske problemer eller også var det af skræk for de gode TMG-skytter om bord. U En Stnger-skydnng er (desværre) en sjælden begvenhed Søværnets enheder, så der er rft om at få lov tl at skyde skbets eneste årlge Stnger-mssl. Den heldge denne omgang var Hese, som var den syvende hmmel over at få lov. Det vste sg da også at være et godt valg, det Hese fk skudt dronen ned med en særdeles flot fuldtræffer på stor afstand af skbet. Tlmed fk han lejlghed tl at fske vraget op, da v senere satte vores LCP (et ndsatsfartøj) for at øve skydnng med LMG mod sømål. Denne skydnng skulle Hese egentlg kke have deltaget, men da han næsten stod med tårer øjnene for at få lov tl at skyde, fk han allgevel lov; LMG er trods alt Heses yndlngsvåben om bord. Første skydnng med LMG fra LCP. Med hjælp udefra ed en kabys bemandet med bare to kokke og en provantbefalngsmand, var v ldt pressede for at få enderne tl at nå sammen kabyssen. Heldgvs for os kunne LOMMEN låne os tre gaster to af ugerne tl søs. De tre gaster fra LOMMEN var; Martn, M Indbjærgnng af dronen som Hese skød ned med Stnger. Hese ses helt tl venstre.
Krstan (som for øvrgt nedskød en drone under TMG skydnng d. 10. aprl) og Thes. Herudover har v lånt fem marneelever (MAEL) fra Auderød (Søværnets Grundskole). De blev heldgvs hos os hele aprl og hjalp tl, mens de lærte om lvet tl søs ABSALON og søværnet. Når de er færdge hos os, skal de to uger på TMG kursus, hvorefter de skal tlbage tl Auderød en enkelt uge, nden de er uddannede marnekonstabler. Derefter fortsætter de tl sejlende enheder eller vdere uddannelse nden for forskellge fagområder. Øverst fra venstre: Pawel, Steffen, Ncola og Martn. Nederst fra venstre: Thes, Carolne, Jas og Krstan. De tre elever som hjalp os kabyssen var; Jas (fortsætter Frederkshavn som kampnformatonselev), Pawel (fortsætter på TRITON efter afslutnng Auderød) og Ncola (som endnu kke har hørt fra sn udstkker, hvor han skal hen.) Desuden er der Carolne, som var på dækket, og er ndgået dæksvagten (hun fortsætter tl 1. Eskadre). Vores egen kanonkonge Kenneth - som er alene om bord øjeblkket - har fået god hjælp fra Steffen Smth (automatkmekanker), som efter Auderød, fortsætter tl Søværnets Teknske Skole (TEK) på Holmen. Sdst men kke mndst, har v atter lånt vores dvsonsbager fra ESBERN SNARE, således at v har kunnet få frskbagt brød hver dag og kage næsten hver dag på turen! Og så er det er jo kke hvlken som helst bager men Smley (Mchael), som v også havde fornøjelse af om bord på vores USA-tur efteråret 2005 under Klmatest II. F Hæren ndtager ABSALON ør ABSALON blev bygget besluttede kloge folk, at der skulle udarbejdes en plan for Hærens afprøvnnger af skbet, når det engang blev sejlklart. Tl det formålet blev der nedsat en arbejdsgruppe, benævnt Arbejdsgruppe for Hærens Anvendelse af de Fleksble Støtteskbe, daglg tale: AG HAFS. Arbejdet mundede ud et antal aktvteter, og den 24. aprl var det blevet td tl at ABSALON skulle gang med den 6. aktvtet. Øvelsen eller testen startede Frederca, hvor v tog enheder fra bl.a. 1 Brgade og Hærens Førngsstøtteskole om bord alt ca. 30 personer, og 11 køretøjer, herunder 6 pansrede mandskabsvogne og et par store lastbler (DACCIS-kommandovogne). Da alle var kommet godt om bord stod v tl søs for at afprøve, om det opstllede operatonscenter fra hæren med støtte fra en radokædecentral og en DACCIS-vogn, kunne anvende skbets antenne-, kommunkatons- og spændngssystemer. Hele testen forløb rgtgt godt og der blev blandt andet etableret kommunkaton med de danske styrker Kosovo. Så allerede den 27. aprl kunne hæren gen sættes land Åbenrå, mætte af såvel oplevelser som - og måske mest af alt kabyssens fortræffelge kulnarske udskejelser, der vrkelgt havde mponeret forhold tl den vanlge feltkost. Under sejladsen havde v en af dagene også besøg af vores eskadrechef Kommandør Bent Fabrcus. Udover at besgtge testen af Hærens
udstyr benyttede eskadrechefen lejlgheden tl af mødes med de forskellge besætnngskategorer, og tl at overvære trænng operatoner med søværnets LYNX helkopter. Da hæren havde forladt ABSALON, sejlede v tl farvandet ved Eckernförde Tyskland, hvor skbet fk målt sn magnetske, akustske og tryk sgnatur på en specel målebane. Formålet med målngerne var at kunne regstrere og lagre ABSALONs undervandssgnatur en database tl brug ved bl.a. mnestrygnng mv. Den 29. aprl blev Flådestaton Frederkshavn atter anløbet, og besætnngen måtte se øjnene, at der desværre kke blver ret meget mere sejlads at se frem tl år. Fremtden en næste nstallatonsperode begyndes den 1. maj. Peroden benævnes 4-16, og det er en større omgang, som strækker sg helt frem tl den 20. december. Installatonerne starter Frederkshavn, men fra den 2. jun vl resten af nstallatonsarbejdet foregå Korsør. Der kommer tl at foregå rgtg mange tng denne perode. Som en af de mest omfattende, vl C4I nstallatonen blve færdggjort, og computersystemerne O-rummet og stabsrummet vl blve gjort klar tl at blve taget brug. Der skal også ske en del arbejde på toppen af skbet, kaldet Top-Sde. Den forreste mast skal have tlføjet to VSAT domer, som er et mndre satelltmodtagersystem. Der skal også monteres en overfladevarslngsradar på den agterste mast, og begge master skal der klargøres for nstallaton af ldledelsesradarer. Endelg skal vores FLIR (et nfrarødt kamera) flyttes op den forreste mast, og så skal der tl besætnngens store og utvetydge glæde nstalleres en TV-satelltmodtager! Ind mellem dsse opgaver skal skbet en tur på værft bl.a. for garanteftersyn slutnngen af jul. Under værftsopholdet skal der monteres en sonar bunden af skbet, og endelg skal der laves en hel del arbejder på vores navgatonssystemer og ammuntonsmagasner, så der blver nok at se tl men desværre foregår det meste havn. D Helo n-flght refuelng (HIFR) med en Lynx. V Næste nummer forventer at vende tlbage med et ganske kort nyhedsbrev omkrng jul. Husk at vore nyhedsbreve kan fndes på adressen: http://forsvaret.dk/sok/enheder/absl+06/ og som noget nyt også på 2. eskadres hjemmesde, der fndes på http://forsvaret.dk/2esk/.