forbundets magasin nr. 11, 2014 Pionererne fra Århus Side 22 Det bedste er For 28-årige Krsitian Rubach Winther, der både er landmand, assisterende erhvervsrådgiver i Nykredit og snart også uddannet revisor, er der ikke nogen at være stor mental og følelsesmæssig forskel på at stå i overalls og gummistøvler på en gård og at sidde i pænt tøj i banken på vej Læs portrætinterviewet side 18 og tema om jobmobilitet side 10
EffEktivE workflows Jeg vil have effektive workflows med høj sikkerhed Vi løser de store udfordringer... ielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: Et konstant behov for at reducere omkostningerne Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere. Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows. BEdrE Bankprocesser Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund 72 21 21 21 www.konicaminolta.dk
Leder 3 One size fits all? I den forgangne måned kom navnkundige Fjaltring-Trans Sparekasse i finansmediernes spalter. Og ja, det er normalt ellers ikke lige det pengeinstitut, der trækker mest opmærksomhed rundt omkring på landets finansredaktioner. Sagen var dog ikke desto mindre den, at tilsynet efter et besøg hos sparekassen og dens to medarbejdere kunne konstatere, at der blandt andet manglende en nedskreven kreditpolitik. Trods en solvensgrad tæt på 43 procent i øvrigt i forhold til de påkrævede 17 var der altså behov for indskærpelser over for den lille nordjyske sparekasse, som har åbent nogle få timer om ugen. Efter gennemgang af bøgerne havde tilsynet også fundet nedskrivninger på 76.000 kroner og følte sig derfor foranlediget til blandt andet at bemærke, at sparekassens kendskab til kundernes samlede indkomst- og formueforhold i flere tilfælde er utilfredsstillende, ligesom procedurerne og rapporteringen til bestyrelsen på kreditområdet generelt skal styrkes. Lad det være sagt med det samme: Et påpasseligt tilsyn og et fornuftigt reguleringsniveau er en naturlig del af den finansielle sektor i 2014. Længere væk er krisen og dens uoverstigelige konsekvenser trods alt heller ikke. Men historien fra Fjaltring-Trans er altså også historien om, at reguleringskravene på nogle områder er blevet til efter et one size fits all -princip, der i realiteten faktisk ikke passer helt så godt til alle og til alle tider. Og hvor iveren efter at regulere tilstrækkeligt bliver et stykke teoretisk bureaukrati, der trives uendeligt dårligt i den praktiske virkelighed. Jovist, eksemplet fra Fjaltring-Trans er måske ekstremt, men rummer alligevel en principiel pointe. For ligesom massevis af andre små, veldrevne, fornuftige banker og sparekasser skal de afsætte ressourcer til at efterleve en række administrative krav og regulativer. Det er et ressourcetræk, der rammer medarbejderstaben uforholdsmæssigt hårdt. Og det er vel at mærke en opgave, som ikke skaber konkret værdi. Det fjerner fokus og kræfter fra forretning og kunder. Siden krisen har det været politisk opportunt at gå hårdt til den finansielle sektor og det er der kommet meget store mængder regulering ud af. En del er for så vidt fornuftigt og uproblematisk, men der er også behov for, at man begynder at indarbejde den rette fleksibilitet i rammerne for at understøtte den værdiskabelse og vækst, alle skriger efter. For nu er tiden en anden, og én størrelse passer altså ikke til alle altid. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk
GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR VI GLÆDER OS OVER CA. ¼ MIO. BESØG I 2014 PÅ VORES TEST// MÅLINGER//E-LEARNING//KURSER//UDDANNELSER// SEMINARER//TEMADAGE//KONFERENCER. TAK FOR DIT BESØG, VI HÅBER AT SE DIG IGEN I 2015. HOLD DIG ORIENTERET OM VORES AKTUELLE UDBUD PÅ FINANSUDD.DK ELLER FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER. DESIGN: SANDAHLS.NET
Indhold 5 Faste sider Leder 3 Nyheder 6 Test 27 Job og karriere 34 Det juridiske hjørne 46 Månedens bog 47 Arrangementer for seniorer 48 Politisk klumme 50 Foto-reportage: Danske Bank i New York Side 40 Pionererne fra Århus Flemming Kristensen, Anita Ahrenkiel og Gitte Windfeld sagde deres job op for at være med til at åbne et helt nyt pengeinstitut. På halvandet år er filialen vokset fra ti til 17 medarbejdere, Side 22 Tema: Jobmobilitet 30% af de finansansatte har siddet i samme jobfunktion i ti år eller mere. Den manglende jobmobilitet kan true deres værdi på arbejdsmarkedsmarkedet. Side 10 Han springer over det høje gærde Mød Kristian Rubach Winther, der i en alder af 28, er uddannet landmand, finansbachelor, assisterende erhvervsrådgiver og snart også revisor. Side 18 Nyt bankspil udruster kunden til forhandling Penge- og Pensionspanelet har lanceret et e-learningsværktøj, der skal klæde kunderne bedre på til mødet med rådgiverne Side 21 Foto: Jasper Carlberg En 180 graders vending TryghedsGruppens bestyrelse foretager nu et markant sporskifte i opgøret om Trygformuen. Nu er kontante fordele til kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension på tegnebrættet Side 26 Den helt store nedtur Efter næsten 25 år i BNP Paribas stod Christos Katselidis uden job, da banken forlod Grækenland Side 30 Jobdating på en ny måde For en gangs skyld var anledningen ikke en massefyring, da forbundets arbejdsmarkedskonsulenter inviterede til møde side 34 Det er godt at blive puffet til Annie Lorentzen, der er afdelingsdirektør i Jyske Bank, ser det som en gevinst at udvikle sin ledelsesstil i sparring med ledere fra helt andre brancher Side 44
6 Nyheder Hver anden ved intet om bankunionen Danskerne mangler viden om den europæiske bankunion og ville afvise den med et stort flertal, hvis den kom til folkeafstemning i morgen, skriver Berlingske Business. Kun 18 procent af den voksne befolkning ville stemme ja til bankunionen ved en eventuel kommende folkeafstemning, ifølge en meningsmåling, som TNS Gallup har gennemført blandt 1.069 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover. Hele 46 procent af danskerne siger i undersøgelsen, at de aldrig har hørt om bankunionen. Intet ulovligt i CIBOR-fastsættelse I en længe ventet rapport fastslår tilsynet, at der ikke kan konstateres overtrædelser af hverken konkurrenceloven eller straffeloven i forbindelse med fastsættelsen af CIBOR-renten i perioden fra 2009 til 2012. tilsynet finder således, at der på baggrund af undersøgelsen ikke er grundlag for at overdrage sager vedrørende overtrædelser af konkurrenceloven eller straffeloven til henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, skriver tilsynet i en pressemeddelelse Danske Bank fyrer 52 medarbejdere Den altoverskyggende årsag er, at opgaver flyttes fra Group Services i Danmark til Danske Banks enhed i Litauen, Group Services Lithuania Tirsdag den 25. november afskedigede Danske Bank 52 medarbejdere fra divisionen Group Services i Høje Taastrup, der blandt andet står for det administrative bag kreditansøgninger, håndtering af pantebreve med videre. Vi er altid kede af at skulle sige farvel til dygtige medarbejdere, sådan som vi gør i dag. Baggrunden for afskedigelserne er, at vi er på et meget konkurrencepræget marked, hvor der er lav vækst. Det gør, at vi hele tiden er nødt til at se på, hvordan vi kan gøre tingene mere omkostningseffektivt, siger Anne Melchiorsen, underdirektør i Group Services, til Ritzau. Ifølge Danske Kreds sker afskedigelserne på grund af offshoring af opgaver til Danske Banks enhed i Litauen, Group Services Lithuania, og det finder personalefagforeningen problematisk. I vores optik er Danske Bank primært en dansk bank. Danske Bank bør derfor være en aktiv og bidragende del af det danske samfund. En af Danske Banks kerneværdier handler om at skabe værdi. Med bankens egne ord skal det blandt andet ske ved at bidrage til det samfund, vi er en del af. Den rolle udvaskes lidt, hver gang opgaver og arbejdspladser sendes ud af landet i jagten på omkostningsminimeringer, skriver Danske Kreds i en kommentar på sin hjemmeside. forbundets formand, Kent Petersen, betegner fyringerne som ærgerlige. Vi ved godt, at Danske Bank har nogle besparelsesmål, men det er trist, at banken har fundet det nødvendigt at fyre 52 medarbejdere. Selvfølgelig først og fremmest for de berørte og deres kolleger, som i forvejen løber rigtig stærkt i Danske Bank. Samtidig har banken jo sendt nogle ret tydelige signaler om at være deres samfundsansvar som en dansk storbank bevidst, og set i det lys er det selvfølgelig ekstra ærgerligt, når man simpelthen rykker arbejdspladser ud af Danmark, siger Kent Petersen. /CJO Kvinderne haler langsomt ind på mændene 4.500 kroner om måneden før skat eller 8,4 procent. Så meget mindre tjener kvinder i den finansielle sektor end deres mandlige kolleger i samme jobfunktion, viser de nyeste kønsopdelte lønstatistikker, som forbundet har fået fra sektorens Arbejdsgiverforening (FA). Det er 3,6 procent mindre end lønforskellen i 2009, som lød på hele 12 procent. Vi kan kun glæde os over, at det går den rigtige vej, når det handler om at mindske lønforskellene i sektoren. Men vi må dog samtidig konstatere, at det går meget langsomt, siger forbundets næstformand, Solveig Ørteby. /SF Sparekassefolk kræves idømt fængsel De er tiltalt for både kursmanipulation og berigelseskriminalitet. Da der også er tale om meget store millionbeløb, giver det næsten sig selv, at det er frihedsstraf, vi går efter, siger Jørn Thostrup, specialanklager ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet, til Randers Amtsavis. Personerne, han henviser til, er tidligere direktør i Sparekassen Kronjylland Ove F.H. Knudsen og to andre tidligere ledende medarbejdere, der begge indtil videre er beskyttet af et navneforbud, og sagen, som tog sin begyndelse i 2008, er en del af et gigantisk sagskompleks med den nu krakkede Ebh Bank som omdrejningspunkt. Retssagen blev indledt midt i november, og der er afsat 40 retsdage til at få den belyst. Jeg kommer fra et sted, hvor man sloges i skolegårdene. Ikke fra de finere kredse, så det var fuldstændig tilfældigt, at jeg begyndte at arbejde i en sparekasse. Jeg trådte ind ad døren her, da jeg var 18 år. Jeg er 47 nu, så det er 29 år siden. Jeg kan huske, at jeg allerede den første dag besluttede mig for, at jeg ville blive ordførende direktør. Lars Petersson, ordførende direktør i Sparekassen Sjælland, til Berlingske Business
Bedste erhvervsklima for SMV er For fjerde år i træk har World Banks årlige rapport, Doing Business, kåret Danmark til det bedste sted i Europa at drive forretning i for små og mellemstore virksomheder. På verdensplan ligger Danmark på en fjerdeplads kun overgået af Singapore, New Zealand og Hongkong. Rapporten måler på områder som at starte en virksomhed, få elektricitet, beskyttelse af mindretalsinvestorer, få kredit, håndhævelse af kontrakter og skattebetaling, hvor Danmark ligger pænt på alle områder. Nyheder Overskud på halv milliard i iel Stabilitet iel Stabilitet, der overtog de nødlidende banker, da finanskrisen satte ind i 2008, har i årets første tre kvartaler haft et overskud på 522 millioner kroner. Ifølge selskabets kvartalsmeddelelse skyldes det primært, at afviklingen af bankengagementer er gået bedre end forventet. iel Stabilitet, der tidligere har meddelt, at man forventer at være kundeløse i løbet af 2015, har nedbragt den samlede koncernbalance med fem milliarder til 24 milliarder kroner i årets første tre kvartaler. 7 Medarbejdere står bag filialvækst Fem filialer har Middelfart Sparekasse åbnet inden for det sidste halvandet år. Alle på opfordring fra medarbejdere udefra. Filialerne avler båder kunder, medarbejdere og sorte tal på bundlinjen Roskilde, Esbjerg, Århus, Odense og Hørning. På mindre end to år har Middelfat Sparekasse åbnet fem nye afdelinger. Det sker i en tid, hvor kasse- og filiallukninger efterhånden er blevet hverdag i den finansielle sektor. Siden årtusindskiftet er antallet af filialer inklusive hovedkontoret i Danmark faldet drastisk og nærmer sig en halvering. Men i Middelfart Sparekasse har man i stedet travlt med at tale med velforberedte medarbejdere fra andre pengeinstitutter om muligheden for at ekspandere og åbne nye afdelinger. De seneste fem afdelinger er åbnet på baggrund af en henvendelse fra en eller flere medarbejdere. Henvendelserne, som er sket uafhængigt af hinanden, er ikke kommet bag på Middelfart Sparekasses administrerende direktør. Dels er der nogen, der er blevet opmærksom på, at vi kan finde på at tage imod en god ide, og så har vi vel signaleret på forskellig vis, at vi gerne vil noget ekspansion. Det er der så nogen, som har læst og hørt om. Og så er den finansielle sektor en lille verden. Mange kender hinanden, og vores medarbejdere har et fantastisk netværk. Mange kender nogen, som er ansat hos os, og flere har forhørt sig blandt vores medarbejdere for at høre, hvordan det er at arbejde hos os, og hvem de skal tale med, hvis de har et godt tilbud. Folk, som henvender sig, er meget velforberedte og har en dyb indsigt i, hvordan det er at arbejde i Middelfart Sparekasse, siger Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse, og påpeger, at erfaring trækker: Det behøver ikke være folk, der har været med i 40 år eller mere, men man skal have været med i mange år. Man skal kende byen ud og ind og vide, hvilke cirkler man skal begå sig i. Middelfart Sparekasse har haft stor succes med de nye afdelinger. De fire afdelinger, som åbnede i 2013, har sorte tal på bundlinjen, og Martin Baltser forventer, at filialen i Hørning, som åbnede i august 2014, går i plus allerede i første halvår 2015. I øjeblikket ansætter vi en til to mand om ugen både til vores nye og bestående afdelinger. Mange af dem, vi ansætter, er folk, der selv henvender sig. For øjeblikket har vi arkiverne fyldt med henvendelser fra medarbejdere. Vi har også fået flere henvendelser fra folk om muligheden for at åbne en afdeling, hvor vi har sagt nej. Vi vil have tingene til at følges ad og lave forretning i et omfang, så vi er helt sikre på, at vi har overblikket. Men ja, på et tidspunkt kommer der flere afdelinger, siger sparekassedirektøren. /BV Læs også side 22 I øjeblikket ansætter vi en til to mand om ugen både til vores nye og bestående afdelinger, siger Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse. Foto: Middelfart Sparekasse Markant færre filialer i Danmark År 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Filialer 2.000 1.962 1.879 1.760 1.598 1.494 1.308 1.155 Kilde: Nordisk Bankstatistik/ FA
8 Nyheder Færre kvinder i sektoren I 2006 udgjorde kvinder 54,2 procent af de ansatte i pengeinstitutter, men i dag er andelen skrumpet til 50,4 procent. Og tæller man realkredit, it samt forsikrings- og pensionsområdet med, er kvinder for første gang i mange år i mindretal. 49 procent af medarbejderne i den finansielle sektor er i 2014 kvinder, fremgår det af en opgørelse fra FA (sektorens Arbejdsgiverforening). En af forklaringerne er, at pengeinstitutterne har skåret ned på kvindedominerede stillinger som for eksempel kasseassistenter. Sektoren står over for kæmpe transformation Tonny Thierry Andersen fokuserede i sin formandstale på rådets årsmøde på de digitale udfordringer, sektoren står over for i de næste 10-20 år. Kundernes relation til en rådgiver vil dog stadig være afgørende, mener forbundet. Banken af i morgen kender vi ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at den udvikling, vi kommer til at se i bankerne de næste 10-20 år, er den største transformation, vi nogensinde har oplevet i finanssektoren. Men den rummer også en fantastisk mulighed for, at vi i sektoren kan redefinere vores rolle i samfundet og også derigennem bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse, sagde Tonny Thierry Andersen, formand for rådet i sin tale på brancheorganisationens årsmøde mandag den 1. december på Statens Museum For Kunst i København. En stor del af talen fokuserede på digitaliseringen, som bankerne ifølge Tonny Thierry Andersen ikke frygter men tværtimod er parat til at omfavne. Blandt andet fordi virksomhederne i dag er bedre kapitaliseret og store dele af reguleringen i kølvandet på krisen er implementeret. Jeg er ikke i tvivl om, at de, der bliver vores største konkurrenter i fremtiden, nødvendigvis ikke er dem, vi plejer at se som konkurrenter. Det er nogle helt andre aktører måske også nogle helt andre, end dem, der allerede nu ånder os i nakken, som for eksempel Google, Amazon og Apple. Vores konkurrenter bliver dem, der ikke tager kunderne for givet, men som hele tiden er i stand til at se, hvor kunden er og hvor kunden er på vej hen. Dem, som forankrer kunderne i et begavet øko-system, som giver brand og kundeloyalitet, og som også åbner for en sund forretning, sagde rådet formand og fastslog, at den finansielle sektor er fuldt på omgangshøjde med den digitale udvikling. forbundets formand Kent Petersen, som var blandt gæsterne til årsmødet, er enig i, at sektoren bliver mere digitaliseret. Digitaliseringen rummer mange spændende muligheder, og der er ikke tvivl om, at udviklingen af bedre brugerflader for kunderne vil blive et vigtigt parameter i fremtiden. Men man skal ikke glemme, at den værdi, som et tillidsfuldt forhold til en rådgiver giver, fortsat vil være i fokus. Uanset om kontakten mellem kunde og bank foregår fysisk i et rådgivningscenter, foran et webkamera eller via telefon, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet. /CJO Swipp overtager Paii De fire store teleselskaber TDC, Telenor, Telia og»3«formåede ikke at gøre Paii til et konkurrencedygtigt alternativ til bankernes mobilbetalingstjenester, og derfor er Paii nu solgt til Swipp. Vi har i ejerkredsen draget den konklusion, at betalinger ikke er teleselskabernes kerneforretning på samme måde, som det er bankernes. På den baggrund er det den rigtige beslutning at sælge Paii til Swipp, siger Paiis bestyrelsesformand, Flemming L. Jensen, til Berlingske Business. Mænd har højere uddannelsesniveau (Pengeinstitutter og Realkredit) Mænd Antal: 22.078 17% 4% 54% 6% Kvinder Antal: 23.391 14% 35% 8% 51% 14% 3% 5% 68% 16% 7% 8% 7% 37% 16% Bachelor uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Grundskole Erhversfaglig praktik- og hovedforløb Gynmasial uddannelse Kort videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik
Annonce Den danske poet og maler Holger Drachmann. 1895. Af Peder Severin Krøyer. Skagen Museum. (Beskåret/manipuleret). Udvid din investeringshorisont og se nye muligheder Mange hopper på bølgen af de seneste markedstendenser eller haster af sted for at nå kvartalsvise salgsmål vi gør det modsatte. SKAGEN Fondene er grundlagt på tålmodighed, og vores investeringshorisont er altid langsigtet. I stedet tager vi os tid til at gennemsøge hele verden efter de bedste investeringer, som ofte er både upopulære, undervurderede og underanalyserede. Kom med på vores unikke investeringsrejse kontakt os på telefon 70 10 40 01 eller besøg os på www.skagenfondene.dk Kunsten at anvende sund fornuft
10 Tema: Jobmobilitet
Tema: Jobmobilitet Stilstand kan være farlig 11 30 procent af de finansansatte har siddet i samme jobfunktion i ti år eller mere, mens over halvdelen har siddet i samme jobfunktion i fem år eller mere. Og det risikerer at gøre dem arbejdsløse. Jobmobilitet er i dag adgangskort til større tryghed i ansættelsen, mere varierede arbejdsopgaver, større ansvar, udfordringer - og bedre trivsel, siger professor i Human Ressource Management fra CBS, Henrik Holt Larsen. Af Sabina Furbo / Foto: Jasper Carlberg
12 Tema: Jobmobilitet Den sikre arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kunne holde både 30- og 40-års jubilæer uden andre krav end at passe sin læst og gøre det ordentligt, er for længst en saga blot. Forandringer skyller hen over verden i et højt tempo, og mange virksomheders succes står og falder med, at den enkelte medarbejder er fleksibel og i stand til at udvikle sine kompetencer derhen, hvor nye job opstår. Jobmobilitet er ordet, der bruges til at definere en arbejdsstyrkes fleksibilitet. Det handler både om jobskifte internt i en virksomhed og jobskifte til en anden virksomhed. I Danmark skifter danskerne i gennemsnit job hvert ottende år, mens op imod en tredjedel af arbejdsstyrken skifter job hvert år inden for en enkelt virksomhed eller mellem virksomheder. Og det er rent faktisk meget pænt i forhold til de lande, vi i øvrigt sammenligner os med. En Epinion-undersøgelse blandt 1.571 medlemmer af forbundets med lemspanel viser, at de finansansatte også er godt med i forhold til at være jobmobile. 20 procent har således skiftet job inden for de seneste to år, mens 24 procent har skiftet job inden for to til fem år, og for 26 procents vedkommende er jobskiftet sket inden for fem til ti år. For over halvdelen af alle drejede det seneste jobskifte sig om et nyt job inden for samme arbejdsplads. Bliver hægtet af Men undersøgelsen viste også, at hver tredje finansansat har siddet i samme jobfunktion i ti år eller mere, mens over halvdelen har siddet i samme jobfunktion imellem fem og ti år. Og den gruppe løber en stor risiko for at blive hægtet af udviklingen, siger professor i Human Ressource Management fra CBS Henrik Holt Larsen. Undersøgelser viser, at engagementet dykker efter fire år og igen efter syv år i samme jobfunktion, og at jo længere man varetager de samme jobfunktioner, jo mindre bliver evnen til at bevæge sig mellem og varetage forskellige jobfunktioner. Man bliver måske nok dygtigere inden for det ene område, men risikerer at komme til at hænge fast. De medarbejdere ender i en situation, hvor de ikke er employable, som det hedder på management-dansk. De er ikke Det svarer de Epinion-undersøgelse blandt 1.571 medlemmer af forbundet. Hvornår har du senest skiftet jobfunktion? 20% inden for de seneste to år 24% to-fem år siden 26% fem-ti år siden 13% 10-15 år siden 6% 15-20 år siden 6% for mere end 20 år siden 5% har aldrig skiftet job 47% har inden for de seneste måneder overvejet at søge nyt arbejde. Den hyppigste begrundelse blandt disse er: Fordi mit job indholdsmæssigt udvikler sig i en retning, jeg ikkebryder mig om (42%) Fordi jeg vil have nye udfordringer (32%) Fordi min jobfunktion er truet (22%) Fordi jeg trives dårligat i mit nuværende job (22%) Fordi jeg vil have mere i løn (21%) Fordi jeg vil kompetenceudvikles (18%) Andet (21%): (pension, arbejdspres mv.) Omvendt har 53% ikke overvejet at søge nyt job for nylig, fordi de trives godt i deres nuværende job og bliver tilstrækkeligt udfordret. 43% har overvejet at skifte til en anden branche (heraf vil 54% overveje service inden for den private sektor, og 31% den offentlige sektor). Hvad afholder dig fra at søge nyt job? Hensyn til økonomi (for eksempel lønnedgang) (30%) Frygt for at komme i farezonen det nye sted sidst ind først ud (26%) Ingenting afholder mig (26%) Geografi afstand til job (16%) Hensyn til min familie (mindre tid til børnene) (13%)
genanvendelige i andre jobfunktioner, og det reducerer den enkelte medarbejders markedsværdi og tryghed i ansættelsen, siger Henrik Holt Larsen. Formand i forbundet Kent Petersen mener dog også, at tallene afspejler, at mange på grund af virksomhedernes voldsomme omkostningsfokusering frygter at blive den næste i rækken, og derfor trækker følehornene til sig. Ansatte i den finansielle sektor har været udsat for et massivt pres på flere fronter, og frygten for at blive den næste, der får en fyreseddel, kan få mange til at læne sig tilbage og håbe, at hvis jeg bare udfører mit arbejde godt nok, så går det nok. Så i stedet for at tage stilling og måske søge væk eller tilegne sig nogle nye kompetencer, så prøver man at gå i et med tapetet, og håbe på, at der ikke nogen, der får øje på én. Problemet er bare at i dag, er der et behov for, at medarbejderne selv bevæger sig ind på banen og udfordrer den arbejdsplads, som de er på, siger Kent Petersen. Selvom undersøgelsen viser, at mange bliver i samme job i en lang årrække, så overvejer næsten halvdelen af alle de adspurgte at søge nyt arbejde. For størstedelens vedkommende er de hyppigste begrundelser, at deres job indholdsmæssigt udvikler sig i en retning, de ikke bryder sig om (42 procent), fordi de gerne vil have nye udfordringer (32 procent), fordi deres jobfunktion er truet (22 procent), og fordi de trives dårligt i deres nuværende job (22 procent). Årsagerne til, at de alligevel ikke handler på overvejelserne, er for 30 procents vedkommende hensynet til økonomien (for eksempel lønnedgang), mens 26 procent frygter at komme i farezonen på det nye sted. Og det er ikke overraskende, siger Henrik Holt Larsen. Medarbejdere, der bliver hængende, selv om de oplever jobusikkerhed eller dårlig trivsel, føler ofte, at de ikke kan søge væk, at der ikke er alternativer, og at de vil miste en række goder. Man så det under den første finanskrise i begyndelsen af 1990 erne. Mange medarbejdere inden for realkredit havde 32 timers arbejdsuge, høj løn og mange personalegoder. De havde gyldne håndjern på, for de kunne ikke søge noget andet sted hen og få samme vilkår. Men vi kan bare konstatere, at arbejdsmarkedet ikke er, hvad det har været. Tidligere kunne man sige: Hvad gør det, at man er gået i stå, bare man står et godt sted?. I dag er man nødt til at springe på karrusellen og holde fast, så man ikke bliver slynget af. I dag handler tryghed i ansættelsen ikke om det nuværende job, men om at give tryghed i arbejdslivet Kent Petersen, formand for forbundet Medlemmerne skal investere i deres arbejdsliv Ifølge tal fra sektorens Arbejdsgiverforening var der i 2013 en mangel på arbejdskraft på 33 procent og et overskud på arbejdskraft på 20 procent i den finansielle sektor. At der både er mangel på arbejdskraft og overskud på samme tid, vidner om en sektor, hvor der er et mismatch mellem de kompetencer, som medarbejderne har, og de kompetencer, som virksomheden har brug for. Og netop her spiller evnen til at være mobil en stor rolle. Men det kan være svært at se skriften på væggen, når man som medarbejder har været en så stor del af en arbejdspladskultur, som i hvert fald før krisen havde gode vilkår og trygge rammer, erkender Henrik Holt Larsen. Men jobmobilitet er i dag adgangskort til større tryghed i ansættelsen, mere varierede arbejdsopgaver, større ansvar, udfordringer og bedre trivsel, og det har mange måttet lære the hard way. I forbundet er formand for forbundet Kent Petersen optaget af, at så mange medlemmer som muligt bliver i stand til at agere i den nye virkelighed. Det er vores oplevelse, at rigtig mange er i tvivl om deres grundkompetencer, så derfor handler det i høj grad om at hjælpe medlemmerne til at få et bedre billede af, hvad det er de kan, og eventuel supplere de kompetencer. Langt hen af vejen handler det om mindset, for når vi kigger på ledighedstallene for den finansielle sektor, så er de meget lave i forhold til det øvrige samfund. Det fortæller mig, at de kompetencer, som de finansatte har, er meget efterspurgte. Derfor tror jeg, at der vil være en større mulighed for at flytte sig, hvis man får et bedre billede af sine grundkompetencer, siger formanden. Derfor har forbundet igennem de seneste år arbejdet på at udvide medlemmernes kompetencer ved blandt andet at tilbyde kompetencegivende kurser gennem FOKUS og sætte karrierekonsulenter til rådighed til medlemmerne. I øjeblikket arbejder forbundet på at udvide tilbuddene, så alle medlemmer i løbet marts 2015 kan få en skræddersyet plan for deres arbejdsliv, herunder hvilke kompetencer de har. I dag handler tryghed i ansættelsen ikke om det nuværende job, men om at give tryghed i arbejdslivet, og den tryghed kommer ved at styrke sine kompetencer og blive bevidst om, hvad der skal til for at agere på det moderne arbejdsmarked. Og det betyder i dag, at vores medlemmer skal tage et medansvar for deres arbejdsliv, eksempelvis ved at bruge tid på uddannelse uden for arbejdstiden, få klarhed over deres grundkompetencer og turde udfordre den arbejdsfunktion, som de sidder i, i langt højere grad end tidligere, siger Kent Petersen. Tema: Jobmobilitet 13
14 Tema: Jobmobilitet 14 forskellige finansjob på 27 år Jeppe Raaberg har, siden han som nyuddannet civiløkonom blev ansat som trainee i Sparekassen SDS i 1987, bevæget sig rundt i 14 forskellige jobfunktioner i Nordea-koncernen. Nøglerne for hans jobvalg er, at det enten skal handle om mennesker eller være nørdet Af Carsten Jørgensen Mennesker er i fokus i mange af de lederjob, jeg har haft, og i min tid som fagligt aktiv, men samtidig elsker jeg også det nørdede og har altid været begejstret for teknik, siger Jeppe Raaberg. 51-årige Jeppe Raaberg har været ansat i Nordea-koncernen i mere end 27 år, men han har ikke siddet i samme jobfunktion længere end godt fire og et halvt år. Som det fremgår af hans cv se boksen har han haft ikke færre end 14 jobfunktioner, siden han som nyuddannet civiløkonom kom ind som trainee i det daværende Sparekassen SDS i 1987. Som teenager kan jeg huske, at jeg tænkte pudsigt nok i forbindelse med John Lennon, der i 1980 blev dræbt som 40-årig at skulle det virkelig være livet at være 40 år på samme arbejdsplads! Det ville jeg ikke, fortæller Jeppe og fortsætter: Flere af mine jobskift er udtryk for tilfældigheder eksempelvis da jeg blev opfordret til at blive fuldtids tillidsvalgt i det daværende Unikreds under forbundet og der har også været organisationsændringer, som har tvunget mig til at finde et andet job. I august 2002 var jeg lige blevet ansat som kompetenceleder, da man besluttede at lukke afdelingen kort efter. Men jeg er da typen, der holder øje med nye jobmuligheder. Da Jeppe begyndte i Sparekassen SDS, var han på en arbejdsplads med 3.500 medarbejdere. I dag har han 32.000 kolleger i Nordea, og derfor er der også rig mulighed for at skifte job inden for virksomheden. Jeppe har, bortset fra den ene gang i 2002, ikke været tvunget til at søge nye job af nød. Jeg har to nøgleord, der driver mig i forhold til mit job. Det skal enten handle om mennesker eller være nørdet. Mennesker er i fokus i mange af de lederjob, jeg har haft, og i min tid som fagligt aktiv, men samtidig elsker jeg også det nørdede og har altid været begejstret for teknik. Og heldigvis har det kunnet lade sig gøre for mig at arbejde med både mennesker og it i Nordea, siger Jeppe, der i dag er leder for drift og udvikling inden for onlineinvestering. Han har også overvejet job uden for Nordea, og på et tidspunkt var han meget tæt på at skifte til en it-virksomhed. Det blev dog forpurret, da HR forbød mig at skifte job, og så fik jeg også lidt lønforhøjelse for at blive, siger Jeppe Raaberg med et smil.
Tema: Jobmobilitet 15 Fra bankrådgiver til terapeut En mangeårig interesse for alternativ behandling og uddannelser inden for blandt andet zoneterapi, NLP, yoga og mindfulness hjalp Jette K. Mortensen i gang som selvstændig terapeut og behandler, da en 25 år lang karriere i bankverdenen stoppede Af Carsten Jørgensen Jeppe Raabergs karriere i Nordea Leder af drift/udviklere for onlineinvestering (it-udvikling) Seniorprojektleder i Nordea Infrastructure and Operations (it-drift) Leder af enheden Projects i Capital Markets Infrastructure and Operations (it-drift) Outsourcing Driver for Capital Markets IT Leder af Modelteam i Capital Markets IT (it-udvikling) Leder af Nordea Kredits ledelsessekretariat Kompetenceleder i Nordea IT Banking Systems Denmark Teamleder af Team IDA (en del af Nordea IT it-udvikling) Udvikler og stedfortræder i Team IDA (it-udvikling) Ansat i Handelsregnskab (afdelingen) Medlem af Unikreds bestyrelse Internt regnskab/budget i afdelingen Ansat i Sparekassen SDS Planlægningsafdeling Trainee i Sparekassen SDS i både filialer og hovedkontor. Efter 25 år med forskellige rådgiverjob, specialistjob inden for pension og investering og nogle år med ledelse i henholdsvis Sparekassen Hobro, Sparekassen Kronjylland og vestjysk Bank havde Jette K. Mortensen lyst til at beskæftige sig med HR. Hun takkede derfor i 2011 ja til et job som kontor- og personalechef i en mellemstor håndværksvirksomhed, hvor udfordringen var at udvikle organisationen. Tanken var, at hun ville bruge erfaringerne herfra til at få foden inden for i en HRfunktion i en bank eller sparekasse. Men sådan gik det ikke. Jette blev fyret fra håndværksvirksomheden for cirka to år siden, da hun havde bygget organisationen op og på trods af hendes resultater og erfaring var der pludselig på grund af krisen ikke nogen job at finde i banksektoren i Hobro-området, hvor hun bor. Min redning blev, at jeg igennem mange år havde haft en bibeskæftigelse som terapeut og yogainstruktør. Jeg har altid gået op i, at krop, sind og sjæl skal være i balance, og har for egen regning, mens jeg var ansat i pengeinstitutterne, uddannet mig til først zoneterapeut, derefter tankefeltterapeut og efterfølgende NLP-terapeut. Siden er jeg også blevet mindfulness- og metasundheds instruktør, sidstnævnte og tankefeltterapi uddannelsen har jeg taget hos Lars Mygind, som jeg samarbejder med. I 2013 trappede jeg op for konsultationer og undervisning, mens jeg fik supplerende dagpenge, men den 3. februar i år tog jeg springet og blev selvstændig på fuld tid, fortæller Jette, der er 48 år. Brænder for at hjælpe andre Inden hun åbnede Tankefeltet på fuld tid, tog hun iværksætteruddannelsen, Jeg har altid arbejdet meget, og det er ikke blevet mindre som selvstændig. Man skal hele tiden tænke fremad i tiltag, markedsføring, forberedelse, planlægning af holdforløb, undervisning, bogføring, messer med mere, siger Jette K. Mortensen. Få hjælp til at blive selvstændig forbundet giver sparring på dine tanker om at springe ud som selvstændig, ligesom vi kan hjælpe dig med at finde frem til andre steder, hvor du kan få kvalificeret rådgivning. Læs mere på forbundet.dk/karriere
16 Tema: Jobmobilitet Skift job og bliv lykkelig forbundets karrierekonsulent Kristine Blom Hoffbeck oplever ofte lavt selvværd hos medlemmer, der har overvejet et jobskifte, fordi de ikke trives, men som ikke handler på det så hun også har fået styr på, hvilke faldgruber man skal undgå som selvstændig. Jeg brænder for at hjælpe andre til at se deres egne styrker, at få mod på livet og at få et liv i balance. Og jeg har masser af gode erfaringer fra banksektoren empati, tillid, nærvær og ansvar fra kundekontakt, undervisning og coaching som jeg nu trækker på. Jeg har blandt andet hjulpet folk af med psykiske og fysiske lidelser som stress, depression, fobier, angst og mindreværd, siger Jette. Hun har med egne ord mere end rigeligt at se til med at yde forskellig individuel psykoterapeutisk behandling, at undervise yoga-hold hos Hobro Helse Sport, køre otte-ugers mindfulnessforløb, give foredrag om stress og metasundhed og lave workshops i weekender. Antallet af fridage har været minimalt siden februar, men Jette trives med travlheden og med at være selvstændig. Fremtid som selvstændig For få år siden havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle være selvstændig behandler på fuld tid. Jeg har altid været glad for mine job i bankverdenen og troede, at det var dér, min karriere fortsat skulle være. Men nu er jeg overbevist om, at min fremtid er at være selvstændig, siger Jette, som dog gerne vil etablere samarbejde med bankernes HR-afdelinger om eksempelvis mindfulnessforløb for medarbejderne. Mange virksomheder har tegnet sundhedsforsikringer, men disse dækker typisk først, når skaden er sket. Satsede man samtidig på at forebygge, kunne virksomhederne spare mange penge. Mine ydelser kan hjælpe til med at reducere sygefraværet, forebygge og reducere nedslidning, mindske stress og øge effektiviteten og fokus på dagens opgaver, mener hun. 47 procent af de finansansatte overvejer at skifte job, men de færreste gør alvor af deres overvejelser, viser forbundets undersøgelse. Men det kan godt betale sig at tage tyren ved hornene, for du kan både blive lykkeligere og få mere energi, når du viser handlekraft i dit liv, siger forbundets karrierekonsulent, Kristine Blom Hoffbeck. De besøger jo roden af deres identitet og genbesøger nogle af de værdier, som de har. De er enormt stolte over at være handlekraftige i eget liv. Og så finder de ud af, at de rent faktisk kan meget mere, end de går rundt og tror. Så ja, det er faktisk ret stort, det, der sker, siger karrierekonsulenten. Omvendt er selvværdet hos medlemmer, der længe har overvejet et jobskifte, fordi de ikke trives eller ønsker nye udfordringer, men som ikke handler på det, meget lavt. Hvis de ikke tager affære, ser vi ofte, at de bliver dårligere til det, som de sidder med, uanset om de er kompetente nok til deres job på papiret eller ej. Nogle bliver halvdeprimerede og er med til at skabe dårlig trivsel internt i afdelingen, og i yderste konsekvens bliver de fyret. Vi hører ofte fra fyrede medlemmer, at de i virkeligheden ville være smuttet alligevel, hvis de havde haft handlekraft nok, i stedet for bliver det så nogle andre, der tager beslutningen for dem. Men ofte er det frygt og manglende selvværd, der gør, at man har svært ved at finde ud af, hvordan man skal gribe et skifte an, og det er der, vi kan hjælpe gennem en karrieresamtale, siger Kristine Blom Hoffbeck. /SF Foto: Christoffer Regild
Tema: Jobmobilitet 17 Kristine Blom Hoffbecks seks gode råd Hvad gør dig glad? Jeg oplever rigtig mange medlemmer, der ikke kan mærke, hvor de er, og hvad der rent faktisk gør dem glade, men også hvad der omvendt får mundvigene til at hænge nedad. Men hvis dit næste job skal blive en succes, så er du nødt til at vide, hvad det er, der driver dig. Jeg oplever medlemmer, der er lykkedes med et jobskifte, men som opdager, at de har sagt ja til et job, som rent faktisk indeholder noget af det samme, som de var trætte af i deres gamle job. Så det handler om at foretage nogle ordentlige valg. Øvelse: Del et A4-papir op i fire bokse. I venstre øverste hjørne skriver du alt, hvad der opgavemæssigt og kompetencemæssigt gør dig glad i dit nuværende job. I højre øverste hjørne skriver du alle de opgaver og de kompetencer, som du gør brug af eller bliver kaldt på for at gøre brug af, som hiver munden nedad. Nogle gange bliver man sat til opgaver, som man er god til, men ikke nødvendigvis glad for. I nederste hjørne til venstre skal du identificere dine drømme. Hvad er det, jeg drømmer om, og hvad er det for kompetencer, som jeg kan bringe i spil? I nederste hjørne til højre skriver du dine no-goes. Skriv alt det, som du med den erfaring, du har på arbejdsmarkedet, og med det kendskab, du har til dig selv, ved, du skal holde snitterne fra i næste job. Sæt ord på dine kompetencer Jeg oplever mange medlemmer, der ikke ved, hvad de kan, og har svært ved at sætte ord på deres kompetencer og se mulighederne andre steder. Derfor er det vigtigt at blive skarp på sine kompetencer. Øvelse: Del et A4-ark op i to kolonner. I venstre side skriver du de arbejdsopgaver, som du har løst i de seneste år. For eksempel rådgivning om produkter. i et andet job, der kalder på de samme kompetencer, selvom det ikke er i samme virksomhed eller branche. Få overblik over jobmarkedet Tilmeld dig 3-4 jobportaler, og opret en jobagent, men i stedet for at skrive, præcis hvad du vil søge, så start bredt. Søg job over hele landet, i alle brancher med mere. Ikke fordi du skal vælge et job 100 kilometer væk, men for at finde ud af, hvilke job der rent faktisk er derude for en fisk som mig. Der er rigtig mange job, hvis man fjerner skyklapperne. Se, hvad der kilder, og hvad der ikke kilder, og hvad der er realistisk og ikke realistisk. Print de job, der kilder, og se på, hvor langt du er for at søge. Så opdager du en rød tråd, og mange får også blik for, at der er job i andre brancher, der kunne være interessante. Kortlæg og aktiver dit netværk Mange medlemmer tror, at de ikke har noget netværk. Det er ikke rigtigt. Nogle har et bedre netværk end andre, men alle har et netværk. For eksempel havde jeg et medlem, der blev bevidst om at bruge sit netværk efter en samtale med mig og fik job ved at spørge nysgerrigt til en mor til en af hendes søns venner. Identificer alle de cirkler, som du bevæger dig i gennem nuværende job, tidligere job, børn, venner med mere. Identificer derefter 3-5 personer, hvor det vil give mening at være lidt mere strategisk opsøgende det handler ikke om at spørge, har du et job til mig? Det handler om at være oprigtig nysgerrig på, hvad de laver, og hvem de er, og hvad de tænker om dine muligheder. Tænk på folk, der tænker anderledes end dig selv. Det er ikke dine bedste venner, der er de bedste til at udfordre dig det er leddet længere ude. Opdater dit cv Du ved aldrig, hvor dit næste job er, så sørg for at have et opdateret cv. Som medlem af forbundet kan du få et cv og ansøgningstjek inden for 24 timer gratis hos FTF-A også selvom du ikke er medlem hos FTF-A. Læs mere på www.finansforbundet.dk/karriere I højre side skriver du ud for hver enkelt arbejdsopgave de kompetencer, som du har trukket på for at løse opgaven. For eksempel behovsafdækning, lytte, kommunikere. Bagefter folder du papiret, så det kun er kompetencerne, der står tilbage. Og så har du en række generelle kompetencer, som du dels kan dokumentere, at du har, og som du kan bruge Sæt dig et mål Lav en plan med nogle konkrete mål, og sig dem højt til en sparringspartner, som kan udfordre dig og holde dig til ilden. Få flere gode råd på www.finansforbundet.dk/karriere
18 Portræt Han springer over det høje gærde 28-årige Kristian Rubach Winther vil frem i verden. Han har det bedst med at være på vej. Og det kan kun gå for langsomt, fortæller den assisterende erhvervsrådgiver i Nykredit, der brugte sin landmandsuddannelse som springbræt til studiet som finansbachelor. Til sommer kan han kalde sig cand.merc.aud Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers Det var en hård beslutning at tage, men jeg kunne bare mærke, at jeg ville lære noget mere. Samtidig følte jeg også, at det var nødvendigt at have en anden faglig ballast og uddannelsesmæssig baggrund for at blive accepteret i samfundet som én, der interesserer sig for landbrug, fortæller 28-årige Kristian Rubach Winther om springet fra landmandsuddannelsen til studiet som finansbachelor. Siden Kristian kunne træde koblingen i bund på farfarens traktor, har han hjulpet til på den fædrene gård i Feldballe, en lille by på knap 300 husstande på Djursland 40 minutters kørsel fra Århus. Gården har været Kristian og familiens andet hjem og genstand for utallige samtaler ved køkkenbordet i forældrenes hvide 70 er-parcelhus fem minutter derfra. Efter farfarens død i 2003 overtog Kristians far og onkel gården og de tilhørende 70 røde limousinekøer i fællesskab og driver den samtidig med deres fuldtidsjob. Bag ved dem står resten af familien inklusive Kristian, hans to brødre og to fætre. Sådan har det altid været og er det stadig, selvom Kristian i dag har hænderne fulde med et fuldtidsjob som assisterende erhvervsrådgiver i Nykredit og et studie som cand.merc.aud. bedre kendt som revisoruddannelsen. Og Kristian kunne ikke ønske det anderledes. Jeg er meget taknemmelig over, at Nykredit har ladet mig læse en kandidat sideløbende med mit job i banken, og for mine kollegers forståelse for de dage, hvor jeg er på studiet. Mange tror, at der mentalt og følelsesmæssigt er stor forskel på at stå i et par overalls og gummistøvler på en gård og det at sidde i pænt tøj i banken. Men for mig er der ikke den store forskel. For at drive et rentabelt landbrug i dag skal du være en dygtig forretningsmand og vide meget om finansiering, økonomi og regler, og for mig hænger det at hjælpe til på gården og passe dyrene sammen med mit arbejde i banken. Det er klart, at arbejdet, du udfører, og platformen, du sidder på, er forskellige, men du skal ikke tage fejl af, at der ligger mange kontortimer i at drive et landbrug i dag. Bedste venner med ko nummer 247 Med 70 stykker kødkvæg er den fædrene gård en mindre bedrift, men den ligger i et naturskønt område ved foden af Mols Bjerge. 87 hektar land (svarende til 174 fodboldbaner) hører til gården, herunder en god del skov, land og et indhug af Øjesø. Skoven rummer blandt andet kronhjorte, rådyr og en jagthytte, som familien periodevis lejer ud til et jægerlav. Kristian går ikke på jagt. Han er i stedet optaget af at passe dyr og på længere sigt fremtidssikre deres rammer. Og her kommer en del af forklaringen på, hvorfor Kristian brugte uddannelsen som faglært landmand som springbræt til studiet som finansbachelor på Erhvervsakademi Aarhus. En uddannelse, som var den helt rigtige for Kristian. Han fremhæver holdundervisning, godt kammeratskab og undervisernes praktiske erfaring som nøgleord for sin studietid. Karrierespringet overraskede hans familie og måske også lidt Kristian selv. Ikke mindst efter at han, som en del af sin landmandsuddannelse, havde tilbragt måneder på nøje udvalgte svine- og kvægbedrifter i Jylland. Ofte alene eller sammen med en fodermester optaget af i en alder af 19-20 år at bringe nyt liv til verden i farestalden på en svineproduktion med 60 ugentlige faringer, som hver typisk resulterede i 10-15 smågrise. Eller opholdene på to forskellige kvægbedrifter med malkekøer. Ambitionen var at lære fra de bedste på området. Da jeg trådte ind ad døren på den første svineproduktion, var det med drømmen om at kunne blive en dygtig driftsleder og måske selvstændig landmand. Jeg arbejdede gerne mange timer om ugen på de forskellige bedrifter. Nogle perioder alene. Hvis mester var taget på ferie, så jeg ikke andet end ko nummer 247, og vi var bare bedste venner. Det var til tider hårdt, men jeg lærte ekstremt meget om mig selv i den periode. Og det har gjort, at jeg sidder her i Nykredit i dag.
Portræt 19 Mange tror, at der mentalt og følelsesmæssigt er stor forskel på at stå i et par overalls og gummistøvler på en gård og det at sidde i pænt tøj i banken. Men for mig er der ikke den store forskel, siger Kristian Rubach Winther. Blå bog 2005-2006 Den Kongelige Livgarde. 2006-2009 Udlært som faglært landmand, herunder landbrugselev på en svineproduktion med 1.100 årssøer, en kvægbedrift med 165 årskøer/malkekøer og en kvægbedrift med 420 malkekøer. 2009-2013 bachelor på Erhvervsakademi Aarhus. 2010-2013 Studiejob i Nykredit, først som mødebooker, senere som studentermedhjælper i Nykredit Erhverv. 2013 - Ass. erhvervsrådgiver i Nykredit i Århus. 2013-(2015): Cand.merc.aud. på Syddansk Universitet, Kolding, SDU.
20 Portræt Feldballe i blodet Kristian er meget optaget af de veldrevne landbrug, som han støder på i sit arbejde i Nykredit, hvor han udgør en del af et rådgiverteam på ti medarbejdere, som blandt andet har at gøre med bankens største produktionslandbrugsejendomme, herregårde og godser i Østjylland. Hans rolle i teamet er blandt andet at knække regnskaber særligt landbrugsregnskaber og vurdere i samarbejde med sine kolleger, om banken skal give et produktionslandbrug et lån. Og Kristian elsker sit arbejde. Han lægger gerne mange timer i finanskoncernens gamle barokbygning, som er nabo til Århus Domkirke. Regnskaberne fascinerer ham, og selvom han er en både rastløs og til tider utålmodig sjæl, kan han bruge timevis på at studere og sammenligne regnskaber. Hvorfor formår én gård et bedre afkast end en anden? Hvad gør den ene landmand rigtigt frem for den anden? Og hvordan kan landbrugskunderne bedst optimere deres produktion? Passionen for regnskaber gjorde, at Kristian sidste år valgte at læse en kandidat på Syddansk Universitet ved siden af et fuldtidsjob i Nykredit. Ifølge ham selv ikke så meget for at blive revisor, men i stedet for at få værktøjer og inspiration udefra til at komme bag ved tallene i Nykredit. For tal er alt andet end tørre i Kristians optik. Tværtimod. De gemmer på rigtig meget liv, og det er det liv, Kristian gerne vil se og bruge så godt som muligt. Min triatlon er mit studie Familien er en stor inspirationskilde for Kristian. Faren er uddannet skatterevisor, og moren sygeplejerske. Og opvæksten i en lille jysk by som Feldballe fornægter sig ikke, når Kristian bevæger sig rundt i Århus og Nykredits historiske bygninger, som tidligere husede Nationalbanken. I banken fortæller de ham, at han gerne må have hænderne lidt mere oppe over hovedet. Hjemme i Feldballe udspiller det modsatte scenarie sig. Og måske netop derfor spiller ydmyghed og refleksion en meget stor rolle for Kristian. Det er hans måde at navigere i skiftet mellem overallsene og jakkesættet på. Man må aldrig glemme, hvor man kommer fra. Det prøver jeg at tænke Når jeg er på et hold, vil jeg gerne være på et hold, der vinder, eller et hold, som har gjort sit bedste for at nå målet. Jeg er et stort konkurrencemenneske meget over også i mit arbejde. Det handler om at være tro og ærlig mod sig selv, også når man sidder over for en kunde. Man skal huske, hvem man er, og hvad man tror på, og på ikke at glide på forventninger. For nogle gange kan man godt blive draget med i situationen. Så jeg prøver at være selvkritisk og tænker generelt meget over tingene. Hvordan jeg præsenterer mig selv, og hvordan min fremtoning er. Kristian har dyrket en del sport i sit ungdomsliv, og han glæder sig til at komme i gang igen efter kandidatstudiet, som han kalder min triatlon. Konkurrencen gennemsyrer ham og driver ham frem sammen med en god portion ærekærhed. Han har lært hjemmefra, at man ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Hans filosofi er derfor bevidst at springe over, hvor gærdet er højest. Hvad andre gør, skal jeg ikke være dommer over. Men når jeg gør noget og skal have mit navn på nogle ting, vil jeg gerne have, at det skal være for noget positivt, og at det skal være gjort ordentligt. Når jeg er på et hold, vil jeg gerne være på et hold, der vinder, eller et hold, som har gjort sit bedste for at nå målet. Jeg er et stort konkurrencemenneske, og når jeg sætter mig noget i hovedet eller får en opgave, vil jeg gerne løse den på bedst mulig vis. Jeg har det bedst med at være på vej Hvis alt går vel, kan Kristian til sommer kalde sig cand.merc.aud., men det ligger ikke i kortene endnu, hvor uddannelsen skal bringe ham hen. Ambitioner og drømme har han flere af. Hans håb og ønske er, at den fædrene gård kan forblive i familiens eje. Jobbet i Nykredit er en anden drivkraft. Han er glad for de spændende udfordringer, det har givet ham, og han håber, at det fortsætter. En tredje og måske afgørende drivkraft er rastløsheden. Jeg kan godt blive utålmodig, hvis jeg ikke føler, at jeg flytter mig nok. Jeg er den, der gerne vil finde en løsning og så gå ud og få den ført ud i livet, og jeg har det bedst med at være på vej et eller andet sted hen både karrieremæssigt og som menneske. Og der bliver min tålmodighed udfordret. Det er der, hvor min chef siger til mig. Du skal nok nå det, Kristian.