Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT
Uddrag af dronningens nytårstale 31.12.2006 Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives. 2
At slå sig ned på et nyt sted At slå sig ned på et nyt sted er krævende; det fordrer, at man gør sig store anstrengelser for at lære det nye sted at kende, for at tilegne sig sproget og leve sig ind i årets rytme og dagligdagens gang. Der bliver sat nye rammer for ens tilværelse, og det vil også vise sig, at der er vaner og skikke, man må forandre eller endog lægge helt fra sig. Ingen bør forvente, at den, der kommer til et nyt sted, et fremmed land, straks skal kaste alt sit arvede gods over bord, som om det var overflødigt. Det ville let føre til, at man blev rodløs for alvor. 3
Migrationens push- og pull-faktorer Årsagerne til migration kan deles op i de såkaldte pushfaktorer (de faktorer, der driver personen ud af hjemlandet) og pull-faktorer (de faktorer, der trækker personen mod modtagerlandet). Push-faktorer kan være krig, fattigdom og sult Pull-faktorer kan være jobmuligheder samt politisk og religiøs frihed 4
Selve flugtprocessen indeholder (Sluzki 2007) 1. Den forberedende fase 2. Selve flugten 3. Overkompenseringsfasen (Kriser og konflikter fornægtes ) 4. Dekompenseringsfasen (Hverdagen begynder ) 5 5. Transgenerationsfasen (forandringsprocesser,kulturpendling, rolleskift)
Eksilstress Livet i Danmark kan have langt større indvirkning på flygtningenes stressniveau end de begivenheder, de må have været udsat for, inden de kom hertil 6 Vi kan ikke gøre noget ved, hvad der er sket i fortiden, men vi kan støtte flygtninge i at skabe en bedre tilværelse her
Eksillivet er i sig selv en stor udfordring og kræver mange kræfter Det er et nyt liv, man starter, når man kommer til et nyt land Man skal have overskud til det hele 7 Og når man har oplevet de ting, vi har oplevet, så skal man virkelig kæmpe Vera, Flygtning fra Burundi, kom til DK i 2000
Usikkerhed gør ondt Usikkerhed, ventetid, arbejdsløshed, manglende netværk og sprogvanskeligheder påvirker den enkeltes livskvalitet Traumer påvirker hele personens liv, og det kan være svært at klare dagligdagen og integrationsprocessen Besvær med at huske, koncentrere sig og at sove om natten 8 Det kan virke uoverstigeligt at skulle sidde på skolebænken og lære et nyt sprog eller passe et arbejde Flygtninge med traumer har også en tendens til at isolere sig for omverdenen og har svært ved at omgås andre mennesker også deres egen familie
Ændret familiedynamik Flygtningefamilier er forskellige Men fælles for dem er, at de har forladt deres hjemlande og skal etablere sig på ny i eksil i Danmark 9 Familierne skal skabe deres tilværelse her under helt nye forhold og uden støtte fra deres sædvanlige netværk som forældre, søskende, bedsteforældre, venner, arbejdskolleger med videre
10
Et barn på 7 år Min far kan ikke sove om natten Han har ondt i hovedet Min mor er ked af det Jeg går i første klasse 11
Typiske identitetselementer før og efter flugten 12
Flygtningenes livsvilkår Økonomisk presset situation Trange boligforhold Kulturelle kompromiser Krigserindringer/traumer Samfundets forventninger Negative forventninger og fremtidspessimisme Generationsskred Flere?? 13
Et menneskevæsen overlever takket være dets evne til at glemme Varlam Šalamov Som om jeg ikke er der Slavojka Drakulic 14 Den sidste menneskelige frihed Victor Frankl Påvirkning, stimulus reaktion
Hvad kendetegner menneske med traumer? Man kører træt, men man ved ikke, det er fordi, man er traumatiseret Fortiden ligger et eller andet sted dybt i hjertet 15 Det gør, at man prøver at kæmpe med sine traumer, som er indvendige og virkelig ødelæggende Emma, flygtning fra Rwanda, kom til DK i 2001
PTSD - Indvirkninger på psyke og krop Tanker - den er farlig 16 Krop/fysiologi hjertebanken, sveden, vejrtrækningsprob. Følelser angst, frygt, vrede Adfærd undgåelse / flugt / angreb
Hvad påvirker udviklingen af PTSD? Dosis - niveau af oplevet trussel, antal Alder - jo yngre, jo større risiko Traumetype - upersonligt el. interpersonelt Temperament - ængstelig rolig Oplevet social støtte 17
Posttraumatisk stressforstyrrelse Invaderende symptomer o mareridt o påtrængende tanker og erindringer o fysiske smerter o flashbacks Vagtsomhedssymptomer o psykisk alarmberedskab o søvnproblemer o tendens til at fare sammen o vrede/angst 18 Undgåelsessymptomer o undgåelse af aktiviteter, tanker og følelser, der minder om de smertefulde oplevelser o social isolation o ensomhed
Invaderende symptomer Mareridt Påtrængende tanker om fortiden Flashback (= den traumatiske begivenhed vender tilbage og invaderer bevidstheden) 90/10 reaktionen 19 I praksis: Kan blive fjern eller pludselig se meget bange ud Er konstant træt og irritabel
Vagtsomhedssymptomer Søvnproblemer Problemer med at styre vrede Tendens til at fare sammen I praksis: Fremstår på vagt over for dig 20 Har svært ved at koncentrere sig om indholdet i samtalen Kan pludselig blive forskrækket pga. en stemme, lyd eller lign.
Undgåelsessymptomer Undgåelse af aktiviteter, tanker og følelser, der minder om de smertefulde oplevelser Dissociation I praksis: Undgår at svare på dine spørgsmål 21 Virker fraværende og uengageret Isolerer sig: Åbner ikke døren for besøgende, bliver væk fra møder
Psykiske følgevirkninger Angst Mistillid - konstant på vagt Isolationstendens Depression Søvnløshed Dissociation Flashbacks 22
Co-morbiditet og PTSD 85 % af PTSD ramte har andre psykiatriske lidelser: Depression Angst Misbrug Fobier 23
Typiske skader Hovedpine og svimmelhed: nedsat søvn, slag, muskelspændinger, dårligt syn, spekulationer Skulder arme håndled: muskelspændinger, tvungne stillinger herunder bl.a. ophængning Smerter i brystkassen: muskelspændinger, angst, låst respiration, fleksionspræget holdning Mave tarm smerter: mavesyre, angst, inaktivitet, nedsat peristaltik, dårlige kostvaner 24
Typiske skader Rygsmerter: tvungne stillinger, lange ophold på kolde, hårde gulve, hårdt fysiske arbejde fra barn, inaktivitet, dårlig holdningsmønster, skader i fødder, biopsykosociale problemer Underlivssmerter: gentagne betændelser, muskel spændinger, voldtægter Ben og fødder: rodtryk fra ryggen, smerter fra slag på ryg, knæskaller eller falanga. 25
Falanga Medfører ofte massive, ubærlige smerter, fejlstillinger, rygsmerter m.v. 26 Retraumatiseres konstant ved fysisk aktivitet
Skulderskader Udbredt med skulderskader hos torturerede 27 Vigtigt med anamnese på skaden og dens årsag
Forsinket sammenbrud Sker ofte som følge af massiv undgåelse, ofte overarbejde eller for meget fart på som undgåelsesstrategi i flere år efter traumebegivenheder. Sker ofte i forbindelse med sygemelding (nedslidning af kroppen, koncentrationsproblemer og arbejdsulykker) Hjernen bliver nedslidt i forhold til at holde presset af ubehagelige følelser på afstand 28
Typer af traumatisering Primær traumatisering Sekundær traumatisering 29 Retraumatisering
Det er jo kun faren, der er syg! Ikke tradition for fokus på familierne Overvægt af mænd i behandling (eller?) Mændene er tydeligst i systemet Symptomer er synlige Ofte kendte traumer bag sig som fx fængselsophold 30
Hvad hjælper? Anerkendelse af problemet i samfundet Anerkendelse af problemet i familien 31 Anerkendelse af problemet blandt kammerater (skole, arbejdsplads, praktik osv.) Professionel behandling og hjælp
Uddrag af dronningens nytårstale 31.12.2006 Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives. 32
Tak for opmærksomheden Azra Hasanbegovic, Uddannelseskonsulent MSF- Master i Sundhedsfremme Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk 33 Direkte tlf.: 76 42 03 34