REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen

2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 2. Oversigt over udviklingen i perioden 1994-2004...5 Antal tapninger... 5 Antal erytrocytenheder transfunderet... 5 Antal erytrocytenheder uddateret... 6 Antal erytrocytenheder kasseret... 7 Sammenfatning af fordelingen af erytrocytenheder... 8 Antal trombocytenheder transfunderet... 9 Antal trombocytenheder uddateret... 10 Antal trombocytenheder kasseret... 11 Sammenfatning af fordelingen af trombocytenheder... 12 Antal FFP-enheder transfunderet... 13 Antal FFP-enheder uddateret... 14 Antal FFP-enheder kasseret... 14 Antal FFP-enheder leveret til fraktionering... 15 Plasmaleverancer... 16 Sammenfatning af fordelingen af FFP-enheder... 17 Salg af faktor VIII... 17 Salg af faktor IX... 18 Salg af aktiveret faktor IX... 19 Salg af albumin... 19 Salg af immunglobuliner... 20 3. Indberetninger fra sygehuskommunerne...21 4. Selvforsyningsgrad...24 Ordliste...25 Bilag 1. Antal donortapninger pr. 1.000 indbyggere i alderen 20-60 år...27 Bilag 3. Uddatering af erytrocytenheder angivet i procent af enheder indgået i blodbanken...29 Bilag 4. Antal trombocytenheder transfunderet og uddateret...30 Bilag 5. Antal transfunderede FFP-enheder pr. 1.000 indbyggere...31 Bilag 6. Liter transfunderet albumin 100% pr. 100.000 indbyggere...32

4 1. Indledning Den 1. januar 2004 trådte som bekendt en ny blodforsyningslov i kraft. Med loven ophævedes kravet om, at plasmaforarbejdningen skulle ske via Statens Serum Institut. Der blev i stedet indgået kontrakt herom med det schweiziske firma ZLB. Med henblik på implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter, som trådte i kraft den 8. februar 2003 og Kommissionens direktiver om visse tekniske krav til blod og blodkomponenter, om krav til kvalitetsstyringssystem, samt om krav til sporbarhed og indberetning af alvorlige utilsigtede hændelser og alvorlige bivirkninger blev lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål vedtaget den 21. april 2005. Loven trådte i kraft den 1. maj 2005. Den indeholder hjemmel til at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler om krav til godkendelse og kontrol af blodbanker, kvalitetsstyring, personalets uddannelse og kvalifikationer, herunder ansvar, kvalitet af og sikkerhed omkring blod og blodkomponenter, krav til opbevaring, transport og distribution af samme, og krav til undersøgelse af bloddonorers egnethed, til testning af donorblod, til beskyttelse af helbredsoplysninger, til sporbarhed, samt til indberetning af hændelser og bivirkninger. Fristen for implementeringen af samtlige de nævnte regler er den 1. november 2005. Loven ændrer ikke ved de grundlæggende principper i dansk blodforsyning om, at donation af blod skal være frivillig og uden betaling, samt at tapning kun må udføres af blodbanker tilknyttet det offentlige sygehusvæsen og som hovedregel kun med henblik på patientbehandling i Danmark. Angående situationen på blodproduktområdet 2004 er den en del forskellig fra 2003. For både albumin og intravenøst IgG er selvforsyningsgraden faldet markant i forbindelse med overgangsfasen ved udliciteringen af plasmaforarbejdningen til ZLB kun 47 % af forbruget for begge produkter i 2004 er fremstillet på basis af dansk plasma.

5 2. Oversigt over udviklingen i perioden 1994-2004 Antal tapninger Antallet af tapninger der foretages årligt i Danmark er gengivet i figur 1 nedenfor. Oplysningerne, der danner grundlag for figuren, er leveret af Bloddonorerne i Danmark. Figur 1. Antal donortapninger i perioden 1994-2004. 420 400 380 360 340 320 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 400 392 378 376 372 363 366 356 371 380 375 Kilde: Bloddonorerne i Danmark. Som det ses af figuren er antallet af tapninger overordnet set faldet fra 1994 til og med 2001. Fra 2001 til 2003 har antallet af tapninger udvist en stigende tendens, hvor 2004 viser et mindre fald i antallet af tapninger. Der blev således foretaget 5.000 færre tapninger i 2004 end i 2003, hvilket svarer til et fald på godt 1 %. Som i tidligere år var det også i 2004 Storkøbenhavn (Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab), der foretog flest tapninger i forhold til donorgrundlaget nemlig 156 tapninger pr. 1.000 indbyggere mellem 20 og 60 år. Lige efter følger Nordjyllands og Fyns amter med henholdsvis 139 og 138 tapninger pr. 1.000 indbyggere mellem 20 og 60 år, jf. bilag 1. Det totale tappetal svarer til, at der blev foretaget 120 tapninger pr. 1.000 indbyggere i alderen 20-60 år i 2004, hvilket er lidt lavere end niveauet det foregående år, hvor der blev foretaget 127 tapninger pr. 1.000 indbyggere i samme aldersgruppe. Antal erytrocytenheder transfunderet

6 Det ses af figur 2, at forbruget af erytrocytter til patientbehandling har været svingende i perioden fra 1994 til 2004. Antallet af transfunderede erytrocytenheder nåede i 2003 et maksimum for perioden med i alt 354.000 anvendte enheder. I 2004 ses dog et mindre fald til 351.000 enheder. Figur 2. Antal erytrocytenheder transfunderet i perioden 1994-2004. 360 350 340 330 320 310 300 290 280 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 336 331 314 336 323 327 335 330 346 354 351 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Sættes antallet af transfunderede erytrocytportioner på landsplan i forhold til indbyggertallet, bliver resultatet 65 transfusioner pr. 1.000 indbyggere i 2004 mod knap 66 transfusioner i 2003 og godt 64 transfusioner i 2002. De enkelte sygehuskommuners transfusion af erytrocytenheder i forhold til indbyggertallet er afbildet i bilag 2. Bornholm og Ribe Amt tegner sig for de mest markante ændringer mellem det antal transfusioner af erytrocytter som blev indberettet for 2003 og dem for 2004. Der blev i Bornholm Amt i 2003 transfunderet 55 enheder pr. 1.000 indbyggere mod 60 i 2004, og i Ribe Amt transfunderet 52 enheder pr. 1000 indbyggere i 2003 mod 57 enheder i 2004. Dette svarer til svarer til en stigning på 9% for begge amter. Storkøbenhavn anvender som i de foregående år flest erytrocytenheder (88 enheder) pr. 1.000 indbyggere, mens Ringkøbing Amt, Sønderjylland og Roskilde i 2004 brugte færrest erytrocytenheder (ca. 45-47 enheder pr. 1.000 indbyggere). Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) erytrocytenheder blev indberettet første gang for året 1996. Som det fremgår af tabel 2 side 9, har anvendelsen af LD erytrocytenheder været stigende fra 1996 til 2004 dog med et fald i 2000. Omkring 17% af den totale anvendelse af erytrocytenheder i 2004 bestod af LD enheder. Antal erytrocytenheder uddateret Af figur 3 fremgår det, at uddateringen af erytrocytenheder er faldet betydeligt fra 1994 til 2004.

7 Uddateringen udgjorde knap 4700 enheder i 2004 mod omkring 5300 enheder i 2003. Af disse enheder var godt 500 portioner leukocytdepleterede i 2004. Figur 3. Antal erytrocytenheder uddateret i perioden 1994-2004. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 26 24 21 15 13 12 9 8 6 5 5 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Uddateringen af erytrocytenheder udgjorde i 2004 omkring 1% af de portioner, der i alt indgik til blodbankerne. Den amtsvise fordeling af uddateringen af erytrocytenheder kan findes i bilag 3. Uddateringen er faldet i flere amter, men man skal være opmærksom på, at der i praksis kun er tale om få portioner og at små ændringer i antallet af portioner, vil kunne give store procentvise svingninger fra år til år. Antal erytrocytenheder kasseret Kassationen af erytrocytenheder har svinget omkring 15.000 enheder siden 1997, hvilket kan ses af figur 4 side 8. I 2004 blev der kasseret godt 14.000 enheder, hvilket var et fald på ca. 1000 portioner i forhold til kassationen i 2003. Knap 800 portioner af de kasserede enheder i 2004 var leukocytdepleteret, hvor der i 2003 blev kasseret godt 1000 leukocytdepleterede portioner, jf. tabel 2.

8 Figur 4. Antal erytrocytenheder kasseret i perioden 1994-2004. 30 25 20 15 10 5 0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 18 16 18 16 14 15 14 15 16 15 14 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Sammenfatning af fordelingen af erytrocytenheder Anvendelsesprofilen for erytrocytter er gengivet i tabel 1 nedenfor. Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner der er fremstillet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt indgik til blodbanken. De portioner der indgår til blodbanken til brug for transfusion beregnes som antallet af enheder i alt indgået minus antallet af enheder leveret til andre regioner og på lager den 31. december. Der gøres opmærksom på, at summen af udnyttelsesprocenterne for det enkelte år ikke altid giver en total på 100%, hvilket dels skyldes afrundinger og upræcise indberetninger dels at der i tabel 1 ikke er medtaget punktet Anvendt til andre formål. Sygehuskommunerne har dog ikke et større antal enheder opført under dette punkt, hvilket også kan ses af tabel 7. Som det fremgår af tabel 1, blev 91-94% af de til rådighed værende erytrocytenheder i perioden 1997-2004 brugt til transfusion. Uddateringen og kassation af erytrocytenheder ser ud til at have fundet et stabilt lavt leje omkring 2-4%. Tabel 1. Anvendelse af erytrocytenheder i perioden 1994-2004. Til rådighed i alt 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 385.271 374.875 356.148 367.946 355.861 356.380 360.505 354.111 369.511 375.534 371.544

9 Transfunderet 87% 88% 88% 92% 91% 92% 93% 93% 94% 94% 94% Uddateret 7% 6% 6% 4% 4% 3% 2% 2% 2% 1% 1% Kasseret 5% 4% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Den høje udnyttelsesgrad af erytrocytter til transfusion er ønskelig, idet det betyder, at der opnås den bedst mulige udnyttelse af det blod, der tappes fra donorerne. Den lave uddateringsgrad er udtryk for en forbedret lagerstyring i blodbankerne. Kassationsgraden, som er forblevet uændret i hele perioden, antages at ligge på så lavt et niveau, at den ikke kan sænkes yderligere. Udviklingen i transfusion af LD erytrocytenheder gennem de seneste 7 år ses af tabel 2. Der er dog tale om et minimumstal, idet nogle sengeafdelinger selv indkøber filtre således at leukocytdepletering foregår ved sygesengen. Tabel 2. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) erytrocytenheder i perioden 1996-2004. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Transfunderet 24.101 27.020 30.089 44.947 38.620 48.990 50.894 56.655 59.358 Transfunderet i % af i alt transfunderede 8% 8% 9% 14% 12% 14% 15% 16% 17% erytrocytenheder Uddateret 198 141 269 223 209 424 372 485 513 Kasseret 137 59 125 280 308 408 555 1.093 770 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Samlet set kan det konkluderes, at den positive udvikling indenfor udnyttelsen af erytrocytenheder har været fastholdt i de seneste år. Antal trombocytenheder transfunderet Det ses af figur 5 side 8, at antallet af trombocytenheder anvendt til transfusion har været noget svingende i perioden. Det er dog muligt, at tallene for 1994 og 1995 er lidt for høje i forhold til den reelle anvendelse, hvilket skyldes, at sygehuskommunerne ikke altid oplyste, hvor mange enheder de enkelte pools svarede til, hvorfor en pool som standard blev omregnet til fire enheder. Tallene for perioden efter 1995 antages at være mere korrekte. Indberetningerne for 2004 viser, at der i alt blev transfunderet 106.000 trombocytenheder på landsplan, hvilket er en stigning på godt 11.000 enheder eller 12% i forhold til 2003, jf. figur 5. Trombocytter anvendes næsten udelukkende til kræftpatienter. Øgningen skyldes formentlig en mere intensiv behandling af kræft, ikke mindst maligne, hæmatologiske sygdomme. Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er i bilag 4 side 30 opgjort for hvert amt. Det ses af bilaget, at forbruget af trombocytter er koncentreret om fire sygehuskommuner. Hovedstadens Sygehusfællesskab tegnede sig i 2004 for omkring 38% af det samlede forbrug i Danmark, Århus

10 Amt 19%, Fyns Amt 17% og Københavns Amt stod for 10% af det samlede forbrug. Som det ses af bilaget, anvendte de øvrige sygehuskommuner kun i mindre grad trombocytter til transfusion. Fordelingen var stort set uændret fra 2002. Anvendelse af LD trombocytenheder blev indberettet første gang for året 1996. Indberetningerne fra de tidligere år er samlet i tabel 4. Det ses af tabellen, at anvendelsen af LD trombocytenheder været markant stigende i perioden 1997 til 2003 således, at 94% af de transfunderede trombocytportioner i 2004 var leukocytdepleterede. Figur 5. Antal trombocytenheder transfunderet i perioden 1994-2004. 110 100 90 80 70 60 50 40 30 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 78 80 66 64 68 79 84 87 91 95 106 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene 1994-1995 er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Antal trombocytenheder uddateret Gennem de seneste år er der sket et betydeligt fald i uddateringen af trombocytenheder, jf. figur 6. Uddateringen af trombocytenheder har siden 2000 været nogenlunde uændret på ca. 17.000 enheder om året. Fra 2003 til 2004 er der dog sket et fald på godt 1000 enheder til 15.669 enheder i 2004, hvilket svarer til et fald på 7% i forhold til 2003. 1 Figur 6. Antal trombocytenheder uddateret i perioden 1994-2004. 1 Rapporten for blodproduktområdet 2003 beskrev ligeledes et fald på 1000 enheder. Dette var ikke korrekt noteret, idet niveauet for 2003 var det samme som 2002. Derfor er tallet for 2003 rettet i fig.6. Bilag 4 og tabel 8 i rapporten for 2003 viste det korrekte tal på 16.906 uddaterede enheder.

11 60 50 40 30 20 10 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 41 42 36 27 23 20 17 17 17 17 16 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene 1994-1995 er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Til forskel fra tidligere år uddaterede Århus sygehuskommune flest trombocytenheder i 2004, ca. 2.500 enheder svarende til 16% af alle uddateringer på landsplan.(tidligere år udddaterede Hovedstadens Sygehusfællesskab flest trombocytenheder). De enkelte sygehuskommuners uddatering af trombocytenheder er afbildet i bilag 4 side 30. For leukocytdepleterede trombocytenheder har uddateringen været stigende gennem årene, jf. tabel 4 side 12. I 2004 faldt tallet dog til 10.567 enheder, hvilket svarer til et fald på 8% i forhold til 2003. Antal trombocytenheder kasseret Som det fremgår af figur 7 har kassationen af trombocytenheder været noget ujævn fra 1994 til 2004, hvis man udelukkende ser på antallet af enheder. Sættes kassationsmængden i forhold til det antal portioner, som blodbankerne har kunnet sætte på hylden har der kun været mindre svingninger, jf. tabel 3 side 12. Figur 7. Antal trombocytenheder kasseret i perioden 1994-2004.

12 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 7,2 5,4 4,4 3,6 4,5 7,1 4,5 5,8 5,2 5,4 4,3 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene 1994-1995 er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. I 2004 faldt kassationen af trombocytenheder til godt 4.000 enheder. Det skete efter et forholdsvis stabilt niveau på godt 5.000 enheder i 2002 og 2003. 2 Overordnet set er der dog ikke tale om et særligt stort antal kasserede enheder. Mængden af kasserede LD trombocytenheder i perioden fra 1996 til 2004 har svinget en del. Oplysningerne i tabel 4 side 12 giver et indtryk af, at antallet af kasserede LD-portioner vil svinge mellem 3.000 og 5.000 enheder om året. Sammenfatning af fordelingen af trombocytenheder Anvendelsesprofilen for trombocytter fremgår af tabel 3. Summen af udnyttelsesprocenterne for det enkelte år bliver ikke altid 100%, dels pga. afrundinger og upræcise indberetninger og dels fordi tabel 2 ikke medtager punktet Anvendt til andre formål, jf. tabel 8. Tabel 3. Anvendelse af trombocytenheder i perioden 1994-2004. Til rådighed i alt Transfunderet 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 125.797 126.833 107.178 94.929 96.254 106.066 106.017 110.478 114.444 118.142 128.936 62% 63% 62% 67% 70% 74% 79% 79% 80% 80% 82% 2 Rapporten for blodproduktområdet 2003 beskrev en mindre stigning i 2003 til godt 6.000 kasserede enheder. Dette var ikke korrekt noteret, idet niveauet for 2003 var det samme som 2002; godt 5.000 kasserede enheder. Derfor er tallet for 2003 rettet i fig.7 i denne rapport. Tabel 8 i rapporten for 2003 viste de korrekte antal kasserede enheder.

13 Uddateret 32% 33% 33% 28% 24% 19% 16% 15% 15% 13% 12% Kasseret 5% 4% 4% 4% 5% 7% 4% 5% 5% 5% 3% Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene 1994-1995 er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Som det ses af tabellen har udnyttelsesgraden for trombocytter til patientbehandling været stigende de senere år og den høje udnyttelse på 80%, der var i 2003 fortsatte i 2004. Den højere grad af uddatering for trombocytter i forhold til uddateringen af erytrocytter skyldes, at lagertiden for trombocytter er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden er 35 døgn for erytrocytter. Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter et meget lavt forbrug. Tabel 4. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) trombocytenheder i perioden 1996-2004. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Transfunderet 37.066 36.638 41.783 60.108 67.549 77.684 84.750 88.438 99.466 Transfunderet i % af i alt transfunderede 56% 57% 62% 76% 81% 90% 93% 93% 94% trombocytenhe der Uddateret 1.779 1.056 2.212 3.974 5.160 8.650 11.680 11.478 10.567 Kasseret 666 743 751 4.936 2.758 4.565 4.172 4.555 3.811 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Anvendelsen af LD trombocytenheder til transfusion er steget markant siden 1996 til 2004, hvor 94% af de transfunderede trombocytenheder var leukocytdepleterede. Det kan konstateres, at den positive udvikling fra de foregående år i udnyttelsen af trombocytter er blevet fastholdt i 2004. Antal FFP-enheder transfunderet Frisk frosset plasma (FFP) anvendes hovedsagelig til fremstilling af produkter som f.eks. albumin og immunglobuliner, men der bruges også hvert år en mindre mængde til patientbehandling. Figur 8 viser udviklingen i antallet af FFP-enheder incl. plasmaferese-enheder, der er blevet brugt til transfusion i perioden 1994-2004. Figur 8. Antal FFP-enheder transfunderet i perioden 1994-2004.

14 80 70 60 50 40 30 20 10 0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 56 55 50 54 56 54 54 52 56 61 57 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Som det ses af figuren har forbruget af plasma til transfusion været rimeligt stabilt i hele perioden. Forbruget svarer til, at der i 2004 blev transfunderet 11 FFP-enheder pr. 1.000 indbyggere (jf. bilag 5). I 2004 blev 1% af det transfunderede plasma skaffet ved plasmaferesetapninger. Antallet af FFP-enheder anvendt til patientbehandling fordelt på sygehuskommuner kan ses i bilag 5 side 31. Som i tidligere år blev der transfunderet flest FFP-enheder i Storkøbenhavn og Århus Amt henholdsvis 21 og 14 enheder pr. 1.000 indbyggere. Antal FFP-enheder uddateret Uddateringen af frisk frosset plasma har i perioden 1994-2003 været ganske lav, og som det ses af figur 9, har antallet af uddaterede FFP-enheder kun gennemgået mindre ændringer i denne periode og har indtil 2004 befundet sig på et meget lavt niveau. I 2004 er der dog sket en stigning i uddateringen til 3.200 FFP-enheder i forhold til 1.300 FFP-enheder i 2003, hvilket svarer til en stigning på 145%. Forklaringen er delvis, at praksis i sygehusamterne er ændret. For at servicere de akutte patienter har Hovedstadens Sygehusfællesskab modsat tidligere nu altid en hvis mængde friskfrosset plasma optøet. Dette medfører en større uddateringsgrad, da friskfrosset plasma kun har en holdbarhedstid på 24 timer. Dertil har udliciteringen af forarbejdningen af danske blodprodukter til det schweiziske lægemiddelfirma ZLB i 2004 ført til skærpede krav for de danske produkter, da disse videresælges i andre lande, hvis der ikke er behov for dem i Danmark. Dette har i Sønderjyllands Amt ført til, at den mængde FFP, der var på lager, da ZLB overtog fraktioneringen efter Statens Serum Institut måtte uddateres, da der til portionerne ikke var udtaget prøvemateriale til den påkrævede NAT-test (gen-test). En mindre del heraf nåede dog at blive brugt til direkte patientbehandling (transfusion). Af de uddaterede FFP-enheder i 2004 var 1% fremstillet ved plasmaferase.

15 Figur 9. Antal FFP-enheder uddateret i perioden 1994-2004. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 1,8 1,3 1,1 1,4 1,4 1,1 1,7 1,6 1,7 1,3 3,2 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Antal FFP-enheder kasseret Kassation af frisk frosset plasma sker typisk på baggrund af tekniske fejl eller uheld under tapningen og enhederne kommer derfor slet ikke ind på blodbankens hylder. Kassation af FFP-enheder har været svingende i perioden 1994 til 2004 dog med en nogenlunde stabilitet omkring 12.000 enheder fra 2000 til 2002. I 2004 er antal kasserede FFP-enheder faldet en anelse i forhold til den markante stigning, der sås i 2003 i relation til tidligere år. Der blev kasseret knap 16.000 FFP-enheder i 2004 (jf. tabel 7), hvilket er et fald på 5% i forhold til 2003, men stadig en stigning på 29% i forhold til niveauet i perioden 2000-2002, jf. figur 10. Ud af de kasserede FFP-enheder i 2004 var under 1% fremstillet ved plasmaferese. Figur 10. Antal FFP-enheder kasseret i perioden 1994-2004. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 8,8 9,7 10,6 12,5 11,1 8,6 11,6 12,4 12,4 16,8 15,9

16 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering Det er kun en mindre mængde af det tappede plasma, der anvendes til patientbehandling. Langt størstedelen af plasmaet fra 1996 til 2004 er blevet leveret til Statens Serum Institut til fraktionering. Siden den nye blodlov trådte i kraft 1. januar 2004 er fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske offentlige sygehuse nu via licitationsaftale overgået til det schweiziske lægemiddelfirma ZLB med virke fra sidste halvdel af år 2004. Antallet af FFP-enheder der er leveret til fraktionering i perioden 1994-2004, fremgår af figur 11. Det ses, at leverancen faldt markant i 2000. I 2001 og 2002 steg leverancen igen til knap 300.000 enheder. I 2004 var leverancen på godt 279.000 FFP-enheder, hvilket forholdsmæssigt svarer til niveauet i 2003 (278.000 FFP-enheder). Overordnet er der er stadig tale om et fald på 5% i forhold til det højere niveau, som indtrådte i 2002. Figur 11.. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering i perioden 1994-2004. 360 340 320 300 280 260 240 220 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Antal x 1.000 322 297 290 284 282 292 265 284 294 278 279 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner.

17 Plasmaleverancer Udover antallet af portioner FFP leveret til fraktionering oplyser sygehuskommunerne ligeledes mængden af det leverede FFP. Sygehuskommunerne oplyste at de i 2004 leverede knap 85 tons plasma, hvilket er godt 1,5 ton mindre end der blev leveret 2003, jf. figur 12. Plasmaportionens størrelse det enkelte år udregnes som mængden af den leverede plasma i forhold til antallet af FFP-enheder leveret til fraktionering. Dette giver for 2004 en plasmaportion svarende til 304g. Til sammenligning var en plasmaportion i 2003 svarende til 311g. Figur 12. Plasmaleverancer i perioden 1994-2004. 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Mængde i ton 93,0 90,1 87,3 84,2 85,4 87,1 89,8 83,9 84,6 86,6 84,9 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger (Producenter: 1994-1995 Novo Nordisk A/S og Statens Serum Institut, 1996-2003 Statens Serum Institut, 2004- ZLB, Schweiz ). En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Sammenfatning af fordelingen af FFP-enheder For at kunne vurdere ændringen i antallet af transfunderede, uddaterede og kasserede FFP-enheder i forhold til den totale mængde enheder der indgik til blodbanken, er anvendelsesprofilen for FFP angivet i tabel 5. Udnyttelsesprocenterne kan samlet være mindre end 100%, idet tabellen ikke redegør for de enheder, der er anvendt til andre formål end transfusion, fraktionering, uddatering og kassation. Tabel 5. Anvendelse af FFP-enheder i perioden 1994-2004. Til rådighed i alt Transfunderet Lev. Til fraktioner. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 389.362 364.517 351.409 359.482 353.847 352.089 333.610 351.447 366.609 359.942 356.561 14% 15% 14% 15% 16% 15% 16% 15% 15% 17% 16% 83% 81% 82% 79% 80% 82% 80% 81% 80% 77% 78% Uddateret 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% Kasseret 2% 3% 3% 3% 3% 2% 3% 4% 3% 5% 4% Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner.

18 Som det fremgår af tabellen har det antal af FFP-enheder, der indgår til blodbankerne været meget svingende i perioden. Til trods for disse svingninger har det ikke været muligt at konstatere markante ændringer i udnyttelsesgraden af FFP-enhederne, der er omkring 80 %, hvad angår leverance til fraktionering. Andelen af FFP anvendt til transfusionsbehandling befinder sig fortsat på et stabilt leje på omkring 16%. Samme grad af stabilitet ses også for uddaterings- og kassationsgraderne, der i 2004 var på henholdsvis 1% og 4%. Salg af faktor VIII Efter ikrafttrædelsen af Sundhedsministeriets Lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. i juli 1997 blev det pålagt sygehuskommunerne primært at anvende blodprodukter, der er fremstillet eller fremskaffet af Statens Serum Institut. Med ikrafttrædelsen af den gældende blodforsyningslov den 1. januar 2004 er dette monopol ophævet, således at al forarbejdning af dansk plasma til blodprodukter til de danske offentlige sygehuse er overgået til det schweiziske lægemiddelfirma ZLB med praksis fra sidste halvdel af år 2004. Af figur 13 ses det, at det totale salg af faktor VIII har været stabilt omkring 18 mio. IE fra 1999 til 2002, mens salget i 2003 steg markant til godt 21 mio. IE. I 2004 faldt salget markant til 12 mio. IE svarende til et fald på godt 43 % i forhold til 2003. Salget af faktor VIII baseret på dansk plasma har været for nedadgående i flere år og siden 2002 har der slet ikke været solgt dansk plasmabaseret faktor VIII i Danmark. Figur 13. Salg af plasmabaseret og rekombinant faktor VIII i perioden 1994-2004. 25,0 20,0 15,0 Mio. IE 10,0 5,0 0,0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Danske produkter 11,7 9,7 6,6 4,7 3,4 2,5 0,6 0,9 0,0 0,0 0,0 Rekombinante produkter 4,4 6,0 9,7 12,2 16,8 14,5 16,8 16,4 14,9 18,5 12,1 Salg i alt 18,1 16,5 16,9 18,4 21,2 18,2 18,5 18,6 17,5 21,4 12,3 Kilde: Producent- og importørindberetninger.

19 Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem summen af danske og rekombinante produkter og salget i alt. Dette skyldes, at det indimellem har været nødvendigt at importere plasmabaseret faktor VIII til behandling af von Willebrands patienter og enkelte inhibitorpatienter. I 2004 blev der til forskel fra tidligere år ifølge importør- og producentindberetningerne kun solgt 225.000 IE plasmabaseret faktorpræparat baseret på udenlandsk plasma (i form af inhibitor bypasing agent Feiba ). Salg af faktor IX Som det fremgår af figur 14 har forbruget af faktor IX svinget omkring 5 mio. IE i de seneste år. I 2004 blev der som i 2003 solgt omkring 5 mio. IE importeret faktor IX. Salget lå udelukkende på rekombinant faktor IX. Figur 14. Salg af faktor IX i perioden 1994-2004. 6,0 5,0 4,0 Mio. IE 3,0 2,0 1,0 0,0 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Danske produkter 2,8 3,1 3,4 3,8 3,9 4,3 1,9 0 0 0 0 Rekombinant 0 0 0 0 0 1,2 2,5 5,0 4,8 5,1 5,5 Salg i alt 2,8 3,2 3,6 4,0 3,9 5,5 4,4 5,0 4,8 5,1 5,5 Kilde: Producent- og importørindberetninger.

20 Salg af aktiveret faktor IX Salget af aktiveret faktor IX har i hele perioden 1994-2004 været meget begrænset. Der har ikke været solgt aktiveret faktor IX i Danmark siden 1999. Salg af albumin Albumin-præparaterne foreligger både som 5% og 20%, men for nemheds skyld omregnes indberetningerne af begge typer til 100% albumin. Det ses af figur 15 side 20, at salget af albumin toppede med 2.500 liter 100% i 1996. Fra 1996 er salget reduceret markant med et foreløbigt minimum i 2001, hvor der blev solgt 851 liter. I 2004 blev der solgt 841 liter 100% albumin i Danmark, hvilket er et fald på 8% i forhold til salget i 2003. I 2004 dækker salget over produkter både fra Statens Serum Institut og ZLB. I bilag 6 side 32 er forbruget af albumin i de enkelte sygehuskommuner afbildet. Sygehuskommunernes indberetninger svarer til, at der i 2004 på landsplan har været anvendt 15 liter 100% albumin pr. 100.000 indbyggere. I 2003 var denne anvendelse på 16 liter. I 2004 var det ligesom i 2003 Nordjylland, Storkøbenhavn og Fyn der anvendte mest albumin, henholdsvis 27 liter, 27 liter og 25 liter albumin i 2004. Til sammenligning var forbruget i 2003 Nordjylland 30 liter, Storkøbenhavn 27 liter og Fyn 27 liter albumin 100% pr. 100.000 indbyggere. Det laveste forbrug af albumin var i 2004 Bornholm, Ringkøbing, Storstøm og Frederiksborg Amt alle anvendte under 4 liter 100% albumin. Figur 15. Salg af albumin i perioden 1994-2004. Liter 100% 2600 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 2003 2004 Danske produkter 1776 2037 1637 1748 1683 1114 993 851 864 919 393 Salg i alt 1951 2266 2448 1748 1683 1115 996 851 864 919 841 Kilde: Producent- og importørindberetninger.

21 Salg af immunglobuliner Først i 1996 blev producenter og importører anmodet om at oplyse salg af immunglobuliner. Indberetningerne er gengivet i tabel 6. Tabel 6. Salg af immunglobuliner i 1996-2004. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Normalt IgG iv. (g) 208.002 161.590 148.081 158.736 177.306 199.481 227.613 245.519 275.348 Normalt IgG im. (g) 45.594 12.068 22.056 26.177 23.224 14.060 23.940 26.106 23.263 Anti-D (g) 2,30 3,42 3,34 3,14 3,46 0 3,06 3,35 3,04 Andre (g) (Spec. IgG im.) 1.851 2.264 1.310 1.277 1.190 185 1.035 876 798 Kilde: Producent- og importørindberetninger. Oplysningerne om salget af immunglobuliner har varieret meget for de tre første år og det har været svært at angive et omtrentligt niveau. Dataene for perioden 1998-2000 og 2002-2004 stemmer dog rimeligt overens, mens informationerne for 2001 afviger en del fra oplysningerne for disse år. Det må derfor antages at styrelsen ikke fået helt korrekte indberetninger fra importører og producenter for 2001. Det ses af tabellen, at der fra 1998 har været et pænt stigende salg af normalt IgG i.v., og at salget i 2004 nåede et foreløbigt maksimum på 275.000g.

22 3. Indberetninger fra sygehuskommunerne Som tidligere år gengives sygehuskommunernes indberetninger i et samlet skema for hele landet. Skemaet er opdelt i fire tabeller. Tabel 7 nedenfor indeholder oplysninger om tappetallet, antal enheder af erytrocytter og frisk frosset plasma. Tabel 8 omfatter udelukkende trombocytenheder fordelt på de forskellige portionstørrelser enkelt portioner, puljer svarende til to, tre og fire enkelt portioner samt afereseportioner. For trombocytenhederne er der ligeledes angivet, hvor mange af portioner der er leukocyt-depleterede. I tabel 9 er sygehuskommunernes indberetninger om forbruget af faktorpræparater og albumin angivet. Sygehuskommunernes oplysninger om forbruget af immunglobuliner og anti-trombin III er gengivet i tabel 10. Af tabel 7 og 8 kan sygehuskommunernes udveksling af blodkomponenter ses under punktet Modtaget fra andre regioner og Leveret til andre regioner. Udvekslingen har tidligere været behæftet med væsentlige differencer, men i de seneste år har der været fin overensstemmelse for både erytrocytter, FFP-enheder og trombocytter. I 2004 var der ligesom i 2003 dog en væsentlig forskel på Modtaget fra.. og Leveret til for så vidt angår FFPprodukter. Tabel 7. Tapninger, fremstilling og forbrug af erytrocyt- og FFP-enheder i 2004. Erytrocytenheder FFP-enheder Suspensioner Andre Alm. Tapning Aferese I alt LD Fremstillet 372.674 60.896 1.537 370.790 752 Modt. fra andre regioner 11.315 401 0 828 0 Lager pr. 1.1.2004 12.497 1.068 2 11.046 29 Indgået i alt 396.486 62.365 1.539 382.664 781 Anvendt 351.034 59.358 0 56.804 304 Lev. til andre regioner 12.756 408 0 16.847 2 Lev. til fraktionering / / / 279.155 0 Kasseret 13.402 770 947 15.903 20 Uddateret 4.689 513 12 3.137 17 Anv. til andet formål 719 96 567 1.827 189 Lager pr. 31.12.2004 13.712 1.294 13 10.320 247 Udleveret i alt 396.312 62.439 1.539 383.993 779

23 Antal tapninger i alt: 376.362 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Tabel 8. Fremstilling og forbrug af trombocyt-enheder i 2004. Enkelt Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4 Aferese I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD Fremstillet 0 0 197 0 524 444 30.733 27.869 738 738 Modt. fra andre 0 0 0 0 36 45 410 333 26 26 regioner Lager pr. 1.1.2004 0 0 0 0 10 10 291 251 17 17 Indgået i alt 0 0 197 0 570 499 31.434 28.453 781 781 Anvendt 0 0 33 0 270 254 25.586 24.009 667 667 Lev. til andre regioner 0 0 1 0 2 2 465 425 47 47 Lev. til fraktionering / / / / / / / / / / Kasseret 0 0 9 0 25 21 1.042 918 19 19 Uddateret 0 0 151 0 251 225 3.621 2.445 28 28 Anv. til andet formål 0 0 0 0 1 1 273 273 18 18 Lager pr. 31.12.2004 0 0 3 0 3 3 408 367 2 2 Udleveret i alt 0 0 197 0 552 506 31.395 28.437 781 781 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Tabel 9. Indberetning for faktorpræparater og albumin i 2004. Faktorpræparater (IE) Albumin (liter) Fkt. VIII Fkt. IX 5% 20% Lev. fra blodbank 30.000 3.000 63 58 Lev. fra apotek 1.559.500 102.500 5.373 2.696 I alt 1.589.500 105.500 5.436 2.754 Heraf dansk 1.069.500 0 3.540 1.159 Heraf importeret 520.000 105.500 1.560 1.256 Rekombinant 23.893.750 5.465.000 0 0 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Indberetningerne har i visse tilfælde været mangelfulde omkring fordelingen på danske og udenlandske produkter, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse mellem I alt og summen af Heraf dansk og Heraf importeret. Dataene i tabel 9 kan sammenholdes med oplysningerne i figur 13, 14 og 15. Der har i tidligere år været meget store differencer mellem disse indberetninger dog med en større grad af overensstemmelse i de seneste år.

24 Sygehuskommunerne har oplyst for 2004 at forbruget af rekombinant faktor VIII var knap 24 mio. enheder, mens importørerne har opgjort salget til 12 mio. enheder. enheder. Der er altså en stor difference på dette produkt, men det er normalt at sygehuskommunernes tal ligger højere end importørernes/producenternes. Til sammenligning oplyste sygehuskommunerne i 2003 et forbrug på 22 mio. enheder og importørerne et salg på 18,5 mio. Dermed ses et markant fald i 2004 på henholdsvis 2 mio. IE (9%) og 6,3 mio. IE (34%) i forhold til 2003. Oplysningerne for rekombinant faktor IX fra importører stemmer fint overens med de oplysninger der er modtaget fra sygehuskommunerne, jf. figur 14 og tabel 9. Som det ses af tabel 9 har sygehuskommunerne indberettet forbrug af 5.436 liter albumin 5% og 2.754 liter albumin 20% for 2004. Omregnet svarer dette til et forbrug på godt 823 liter albumin 100%. Til sammenligning indberettede producenter/importører et salg af albumin svarende til 941 liter 100%, jf. figur 15 side 20. Der er altså en pæn overensstemmelse mellem sygehuskommunernes indberetninger og de oplysninger der modtages fra producenter/importører for albumin. Tabel 10. Indberetning for immunglobuliner og anti-trombin III i 2004. Immunglobuliner (g) Anti-trombin III IV. IM. Anti-D Andre (IE) Lev. fra blodbank 11.812 0 0,353-475.500 Lev. fra apotek 243.278 9.635 2,672-1.317.700 I alt 255.090 9.635 3.025-1.793.200 Heraf dansk 155.371 3.283 0,931-313.000 Heraf importeret 96.135 5.031 1,571-1.584.700 Rekombinant - - - - - Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Indberetningerne har i visse tilfælde været mangelfulde omkring fordelingen på danske og udenlandske produkter, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse mellem I alt og summen af Heraf dansk og Heraf importeret. Der er ikke angivet mængde under Andre, fordi indberetningerne for disse har været af ujævn kvalitet. Der har hidtil ikke været indhentet fuldstændig samme oplysninger hos producent/importører og sygehuskommuner angående immunglobuliner, men det er dog i nogle år været muligt i en vis udstrækning at sammenligne de indberettede data. Der er en rimelig overensstemmelse mellem de forskellige indberetninger angående intravenøst immunglobulin. Sygehuskommunerne angiver at have anvendt godt 255.000g og producent/importører oplyser at have solgt godt 202.000g. Som i de tidligere år er der også i 2004 meget stor forskel på indberetningerne for intramuskulært immunglobulin. Sygehuskommunerne angiver et forbrug på mindre end 10.000g, mens producent/importører har solgt godt 23.000g, jf. oplysningerne i tabel 6 side 20. Den store forskel mellem indberetningerne fra importører/producent og sygehuskommunerne kan dels skyldes

25 indberetnings- eller registreringsfejl og dels at importør/producentindberetningerne også inkluderer salg af immunglobulin-præparater som anvendes udenfor sygehusregi. Ifølge producenter/importører blev der solgt 3,04g anti-d i Danmark i 2004 - sygehuskommunerne indberettede et forbrug på 3,03g. 4. Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden for udvalgte produkter er gengivet i tabel 11. Af tabellen fremgår det, at Danmark modtager al faktor VIII (også plasmabaseret) fra udlandet. Plasmabaseret faktor VIII importeres til behandling af von Willebrands patienter og inhibitorpatienter. Introduktion af rekombinant fremstillet faktor IX i 1999 har betydet et fald i selvforsyningsgraden for faktor IX. Siden 2001 har forbruget af faktor IX udelukkende ligget på rekombinante produkter og da der ikke produceres rekombinant faktor IX i Danmark blev selvforsyningsgraden 0%. Tabel 11. Selvforsyningsgrad (i %) for udvalgte produkter i perioden 1994-2004. Faktor VIII, total Faktor VIII, plasmabaseret Faktor IX, total Faktor IX, plasmabaseret Albumin, 100% Norm. IgG i.v. 1994 65 86 100 100 91 * 1995 59 92 98 98 90 * 1996 39 91 97 97 67 * 1997 25 74 95 95 100 77 1998 16 78 100 100 100 92 1999 14 68 78 100 100 93 2000 9 34 44 100 100 94 2001 5 39 0 Intet salg 100 94 2002 0 0 0 Intet salg 100 94 2003 0 0 0 Intet salg 100 94 2004 0 0 0 Intet salg 47 47 Kilde: Producent- og importørindberetninger baseret på oplysninger fra SSI og ZLB. Faktor VIII, total og Faktor IX, total omfatter både rekombinante og plasmabaserede præparater. * Der er ikke indsamlet oplysninger for disse år. Siden Lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. trådte i kraft, har sygehuskommunerne stort set kun købt albumin fremstillet på basis af dansk plasma, hvilket har betydet, at selvforsyningsgraden for dette produkt har været 100% i perioden 1998-2004. Med ikrafttrædelsen af den nye blodforsyningslov fra 1. januar 2004, hvor ZLB overtog leveringen fra SSI fra sidste halvdel af 2004, er selvforsyningsgraden faldet til 47%. Dette skyldes, at SSI modsat tidligere år har importeret albumin for at kompensere for den reducerede produktion i overgangsfasen ved udliciteringen.

26 Selvforsyningsgraden for intravenøst gammaglobulin i 2004 er af samme årsag faldet i forhold til de foregående år 47% af det intravenøse gammaglobulin, der blev solgt i Danmark i 2004, var baseret på dansk plasma.

27 Ordliste Aferese: Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma. Albumin: Protein, der findes i plasmaet. Albumin har bl.a. betydning for trykforhold i blodet. Sygdomme og operationer, hvor der tabes albumin, nødvendiggør tilførsel af dette. Erytrocytter: Røde blodlegemer. Erytrocytkomponenter: Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod og frisk tappet fuldblod. SAG-M suspension: Erytrocytter der er resuspenderede i 100 ml SAG-M opløsning. Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma. Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger. Frisk tappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer. Faktorpræparater: Koagulationsprotein. Kan inddeles i faktor VIII til behandling af hæmofili A, faktor IX til behandling af hæmofili B og aktiveret faktor IX til behandling af hæmofilipatienter med antistof mod faktor VIII. FFP (Frisk Frosset Plasma): Plasma fra donorblod, som er separeret og frosset senest 6 timer efter tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes bl.a. til fremstilling af faktorpræparater og albumin samt i mindre grad til patientbehandling. Hæmofili: Blødersygdom. En fælles betegnelse for flere sygdomme, hvor blodet har svært ved at størkne på grund af mangel på et eller flere proteiner. Kan afhjælpes af faktorpræparater, en behandling der er livslang. Inddeles i hæmofili A (mangel på faktor VIII), hæmofili B (mangel på faktor IX) og von Willebrands sygdom (mangel på von Willebrands faktor). Immunglobuliner: Lægemidler, der er fremstillet ved fraktionering og oprensning fra plasma indeholdende antistoffer mod virus og bakterier. Inhibitorpatient: Patient, der har dannet antistof (inhibitor) mod faktor VIII. Kassationsgrad: Mængden af komponent der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning aldrig kommer ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent indgået.

28 Komponentterapi: Transfusionsterapi. Et terapeutisk fremskridt i forhold til traditionelle transfusioner med fuldblod, idet der kun indgives de blodkomponenter, som patienten har brug for. Desuden er holdbarheden af de separerede komponenter bedre end fuldblod. LD-portioner: Se Leukocytdepleteret blodkomponent. Leukocytdepleteret blodkomponent: En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9%) er fjernet. Fordelen ved at transfundere leukocytdepleterede enheder fremfor almindelige enheder er bl.a., at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes og det er derfor interessant at følge udviklingen i forbruget af disse enheder. Leukocytter: Hvide blodlegemer. Plasmaferese: Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og blodcellerne ledes tilbage i donor. Rekombinant faktor VIII: Gensplejset faktor VIII. Trombocytter: Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocytindhold i blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering. Trombocyt-aferese: Se Aferese Uddateret plasma: Plasma der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin. Uddateringsgrad: Mængden af produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den totale mængde indgået komponent. Udnyttelsesgrad: Mængden af komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde indgået af komponenten. von Willebrands sygdom: Blødersygdom, hvor patienten har mangel på von Willebrands faktor.

29 Bilag 1. Antal donortapninger pr. 1.000 indbyggere i alderen 20-60 år Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Ad ovenstående graf. Donortapninger pr. 1.000 Indbyggerantal i alderen Donortapninger indbyggere 20-60 år (i 1.000) Danmark 120 375.469 3.125,946 Bornholm 122 2.740 22,408 Frederiksborg 84 16.677 198,020 Fyn 138 35.488 257,141 Nordjylland 139 37.325 268,297 Ribe 112 13.372 119,718 Ringkøbing 95 13.953 146,265 Roskilde 96 12.484 130,475 Storkøbenhavn 156 112.027 718,282 Storstrøm 117 16.084 137,381 Sønderjylland 101 13.252 130,988 Vejle 108 20.991 193,794 Vestsjælland 118 19.116 162,560 Viborg 54 14.391 268,297 Århus 128 47.569 372,320 Kilde: Bloddonorerne i Danmark.

30 Bilag 2. Antal transfunderede erytrocytenheder pr. 1.000 indbyggere Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Ad ovenstående graf. Transfunderede erytrocytenheder pr. 1.000 indbygger Antal transfunderede erytrocytenheder Indbyggerantal (i 1.000) Danmark 65,0 351.034 5.397,640 Bornholm 60,0 2.625 43,774 Frederiksborg 48,8 18.225 373,688 Fyn 71,1 33.769 475,082 Nordjylland 70,5 34.940 495,669 Ribe 56,8 12.749 224,595 Ringkøbing 44,7 12.291 274,830 Roskilde 47,5 11.265 237,089 Storkøbenhavn 88,1 106.783 1.211,792 Storstrøm 56,8 14.879 261,884 Sønderjylland 47,3 11.958 252,936 Vejle 52,8 18.768 355,691 Vestsjælland 51,2 15.492 302,479 Viborg 56,4 13.246 234,659 Århus 67,4 44.044 653,472 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder.

31 Bilag 3. Uddatering af erytrocytenheder angivet i procent af enheder indgået i blodbanken Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn HS Kbh. Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Ad ovenstående graf. Uddatering i (%) af til rådighed værende erytrocytenheder Antal erytrocytenheder uddateret I alt til rådighed værende erytrocytenheder Danmark 1,3 4.701 371.544 Bornholm 5,8 165 2.830 Frederiksborg 0,7 136 19.226 Fyn 0,3 113 34.796 Hovedstadens 0,6 399 69.641 Sygehusfællesskab Københavns Amt 0,8 336 42.053 Nordjylland 1,1 408 37.896 Ribe 2,1 290 14.022 Ringkøbing 6,2 849 13.754 Roskilde 1,8 212 11.984 Storstrøm 1,2 183 15.746 Sønderjylland 3,3 431 13.035 Vejle 1,2 244 20.164 Vestsjælland 3,6 599 16.670 Viborg 0,6 75 13.592 Århus 0,6 261 46.135 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder.

32 Bilag 4. Antal trombocytenheder transfunderet og uddateret Bornholm Frederiksborg Fyn HS Kbh. Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 Uddaterede portioner Antal transfusioner Ad ovenstående graf. Antal trombocytenheder transfunderet Antal trombocytenheder uddateret Danmark (ikke medtaget i grafen) 106.020 15.669 Bornholm 258 110 Frederiksborg 1.520 1.068 Fyn 17.592 748 Hovedstadens Sygehusfællesskab 39.776 1.732 Københavns Amt 10.324 1.616 Nordjylland 5.280 932 Ribe 1.469 809 Ringkøbing 1.280 672 Roskilde 639 663 Storstrøm 1.012 692 Sønderjylland 962 1.574 Vejle 2.828 1.192 Vestsjælland 1.120 677 Viborg 1.412 620 Århus 20.548 2.564 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner.

33 Bilag 5. Antal transfunderede FFP-enheder pr. 1.000 indbyggere Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Ad ovenstående graf. Transfunderede FFPenheder pr. 1.000 indbyggere Antal transfunderede FFP-enheder Indbyggerantal (i 1.000) Danmark 10,6 57.412 5.397,640 Bornholm 2,8 123 43,744 Frederiksborg 5,6 2.101 373,688 Fyn 9,2 4.389 475,082 Nordjylland 11,6 5.747 495,669 Ribe 5,2 1.157 224,595 Ringkøbing 4,2 1.160 274,830 Roskilde 3,1 737 237,089 Storkøbenhavn 20,6 24.999 1.211,792 Storstrøm 4,3 1.137 261,884 Sønderjylland 5,3 1.351 252,936 Vejle 5,8 2.063 355,691 Vestsjælland 7,6 2.298 302,479 Viborg 5,4 1.267 234,659 Århus 13,6 8.883 653,472 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner.

34 Bilag 6. Liter transfunderet albumin 100% pr. 100.000 indbyggere Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0 5 10 15 20 25 30 Ad ovenstående graf. Transfunderet albumin (liter 100%) pr. 100.000 indbyggere Transfunderet albumin liter 100% Indbyggerantal (i 100.000) Danmark 15,03 811,36 53,97640 Bornholm 1,49 0,65 0,43774 Frederiksborg 3,60 13,44 3,73688 Fyn 26,54 126,07 4,75082 Nordjylland 27,34 135,5 4,95669 Ribe 7,80 17,51 2,24595 Ringkøbing 2,21 6,07 2,74830 Roskilde 10,60 25,13 2,37089 Storkøbenhavn 24,85 301,18 12,11792 Storstrøm 3,14 8,22 2,61884 Sønderjylland 6,75 17,07 2,52936 Vejle 4,12 14,65 3,55691 Vestsjælland 7,93 23,98 3,02479 Viborg 6,14 14,41 2,34659 Århus 16,45 107,48 6,53472 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger.