Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning med prognoser fra andre organisationer. Skøn for BNP-væksten i ØR er mindst lige så præcise og er heller ikke mere optimistiske end gennemsnittet af andre organisationers. I mere end fire ud af fem tilfælde er ØR i stand til at forudsige, om væksten aftager eller tiltager i styrke det efterfølgende år. Vurderingen af udsigterne for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse (ØR) er et centralt og nødvendigt værktøj i forbindelse med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og budgetlægningen i den offentlige sektor. ØR offentliggøres tre gange om året, og hver udgave indeholder en prognose for dansk økonomi for de kommende par år, hvor der gives specifikke bud på udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP), beskæftigelsen, ledigheden, inflationen og meget mere. Jo mere træfsikker prognosen er, jo bedre grundlag udgør den for de økonomisk-politiske beslutninger. Det er dog i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at selv den bedste prognose altid vil være behæftet med betydelig usikkerhed. En prognose er derfor ikke nødvendigvis forkert, hvis skønnet for BNP-væksten ikke rammer Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske vækstrate på første decimal. Prognoser må grundlæggende siges at beskrive de samme vækstudsigter for økonomien, hvis de konkrete skøn for væksten i BNP ligger inden for +/- ¼-½ pct.-point. Facitlisten i form af opgørelsen af den faktiske udvikling bliver desuden løbende ændret, i takt med at Danmarks Statistik får flere data fra virksomheder og myndigheder. Alene af den grund er det ofte svært entydigt at vurdere, om en prognose rammer rigtigt. Med jævne mellemrum evalueres prognoserne i ØR for at undersøge kvaliteten, herunder i forhold til andre organisationer. Fokus er på skøn for BNP-væksten, som er det mest anvendte og omfattende mål for udviklingen i økonomien. Det analyseres blandt andet, hvor præcise skønnene er, og om de har en tilbøjelighed til at overvurdere eller undervurdere den faktiske vækst. Den forrige evaluering blev offentliggjort i ØR, februar 8. Nærværende analyse anvender grundlæggende de samme metoder, men tidsperioden er udvidet med de efterfølgende år, så den samlet dækker 34 år i perioden 98-3, jf. boks. Analysen har derfor også fokus på betydningen af det pludselige økonomiske tilbageslag i 8-9 for kvaliteten af skønnene. Økonomisk Analyse Maj 4

Boks Afgrænsning af analysen Økonomisk Redegørelse (ØR) udarbejdes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I perioden - blev prognoserne udarbejdet af Finansministeriet og før det af det tidligere Økonomiministerium (hvor publikationen hed Økonomisk Oversigt, ØO). Der sammenlignes med prognoser fra både nationale og internationale organisationer: De Økonomiske Råd (DØR), Dansk Industri (DI), Nordea (N), Nationalbanken (NB), EU-Kommissionen (EU) og OECD. I analysen anvendes konsekvent den prognose, som de enkelte organisationer offentliggør senest i løbet af året. For ØR er det således typisk decemberredegørelsen, mens det for ØO er oktoberudgaven. OECD, DØR og Nationalbanken har typisk offentliggjort de seneste prognoser i november og december, mens det for EU er oktober og november. Prognoser fra DI og Nordea ligger mere spredt i løbet af andet halvår, typisk omkring september. Der ses udelukkende på skøn for væksten i BNP for at holde fokus på ét centralt nøgletal, som er det mest anvendte og omfattende mål for den økonomiske udvikling. Den forrige analyse omfattede også ledighed, inflation og betalingsbalance og i et mindre omfang privatforbrug, erhvervsinvesteringer, industriproduktion og offentlig saldo. Analysen fokuserer på prognoseafvigelsen for væksten i BNP det vil sige forskellen mellem skønnet i prognosen og den faktiske vækst. Den faktiske vækst er her også ligesom i den forrige analyse defineret som værdien i forbindelse med den første foreløbige offentliggørelse af Danmarks Statistik af væksten for året som helhed, jf. anneks A. Det gør det blandt andet muligt at medtage prognoser med skøn for helt frem til 3 i analysen. BNP-væksten revideres løbende, og andre analyser kan derfor indeholde andre opgørelser af den faktiske vækst, hvis der er valgt et andet opgørelsestidspunkt. Det kunne fx være den første endelige værdi eller den endelige værdi, der var gældende på tidspunktet for den pågældende analyse. De endelige værdier er nemlig aldrig helt endelige, men ændres også i forbindelse med fx hovedrevisioner. Analysen af de internationale organisationer er udvidet, så den udover euroområdet også indeholder skøn for USA. Det sker for bedre at kunne sammenligne effekten af det økonomiske tilbageslag på skønnene for udlandet og Danmark, der som en lille åben økonomi er stærkt afhængig af udviklingen hos de primære samhandelsparter. Antallet af danske organisationer er udvidet med Nationalbanken. Tidshorisonten er udvidet, så der ud over skøn for samme år og året efter, en prognose er udarbejdet, nu også ses på skøn for to år frem i tiden. Dog er der kun data for perioden 993-3 for denne tidshorisont, da ØR først indeholder skøn for to år efter prognosens udarbejdelse fra december 99. For skøn for samme år og året efter omfatter perioden 98-3. I denne analyse sammenlignes desuden, hvor stor en andel af organisationernes prognoser, der overvurderer den faktiske vækst. Det sker blandt andet, fordi ØR er blevet kritiseret for at være mere optimistisk end andre organisationer. Små forskelle i forskellige organisationers prognoser Der er generelt stor konsensus om prognoserne på tværs af de forskellige organisationer. I perioden 98-3 har den mest afvigende prognose i gennemsnit kun ligget ¾ pct.-point fra gennemsnittet af alle organisationernes prognoser for så vidt angår skønnene for BNP- Økonomisk Analyse Maj 4

væksten for det førstkommende år, jf. figur. Selv i år med store udsving i den faktiske vækst er prognoserne forholdsvis ens, og ØR adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige organisationer. En af årsagerne til de ensartede prognoser for Danmark kan være, at de danske organisationer tager udgangspunkt i prognoserne fra de internationale organisationer som fx OECD, EU- Kommissionen og IMF, når de gør antagelser om udviklingen på de danske eksportmarkeder. Det er en væsentlig forudsætning for udviklingen i dansk eksport og dermed hele økonomien. Figur Prognoser for vækst i BNP vs. faktisk opgørelse Pct. Pct. 5 5 4 4 3 3 - - - - -3-3 -4-4 -5-5 -6-6 8 8 8 83 84 85 86 87 88 89 9 9 9 93 94 95 96 97 98 99 3 4 5 6 7 8 9 3 Faktisk vækst ØR DØR DI Nordea NB EU OECD Anm.: Skøn for det efterfølgende år. Fx er skønnet for 99 fra prognosen året før, dvs. 99. Den faktiske vækst er defineret som værdien ved den første foreløbige offentliggørelse. Prognoser tager afsæt i usikre opgørelser af den seneste økonomiske udvikling Forskelle mellem prognoserne på tværs af organisationerne kan blandt andet afspejle, at de er udarbejdet på lidt forskellige tidspunkter og derfor bygger på lidt forskelligt informationsgrundlag. For alle organisationer er anvendt den senest offentliggjorte prognose i løbet af året. Udarbejdelsen af en prognose tager udgangspunkt i de senest kendte statistiske oplysninger om udviklingen i økonomien. Det vil primært sige det foreliggende kvartalsvise nationalregnskab. Nationalregnskabet bliver løbende revideret, og hvis der er store afvigelser i senere opgørelser af det talgrundlag, som var udgangspunktet for en prognose, så vil der ikke overraskende også kunne være afvigelser mellem en prognose og den seneste opgørelse af den faktiske vækst i BNP. Det kvartalsvise nationalregnskab for Danmark er kendetegnet ved store kvartalsvise udsving i BNP og forholdsvis store revisioner af opgørelsen, jf. figur. Danmarks Statistik angiver selv usikkerheden i opgørelsen af BNP i det seneste kvartal til +/- ½ pct.-point. Den usikkerhed spiller direkte over i usikkerhed i prognosen, herunder fordelingen af væksten på de enkelte år i den periode, prognosen dækker. Økonomisk Analyse Maj 4 3

Selv om revisioner af kvartalsopgørelsen ofte blot indebærer forskydninger mellem to kvartaler, er der fra tid til anden også tale om væsentlige revisioner af BNP-vækstraten for året som helhed, jf. figur 3. Danmarks Statistik angiver forskellen mellem de foreløbige og endelige opgørelser af årlige BNP-vækstrater til godt ½ pct.-point i gennemsnit for perioden 98-9. Figur Kvartalsvækstrater, første vs. seneste offent- Figur 3 År-til-år vækstrater, første vs. seneste offent- liggørelse (4. kvartal 3) liggørelse (4. kvartal 3) Pct. Pct. Pct. Pct.,5,5,5,5,,,,,5,5,5,5,,,5,5 -,5 -,5 -,5 -,5 -, 3 -, -, 3 -, Første Seneste Første Seneste Anm.: Kvartalsvækstraten er beregnet på de sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Skøn i ØR er blandt de mere præcise Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision. I analysen anvendes den gennemsnitlige numeriske prognoseafvigelse som et udtryk for, hvor præcise skønnene for BNPvæksten er. En større afvigelse afspejler en mindre præcision og omvendt. Det numeriske gennemsnit anvendes, fordi negative prognoseafvigelser generelt ikke opvejer tilsvarende positive afvigelser, og derved fortæller det mere om præcisionen end det almindelige gennemsnit. 3 Det skal bemærkes, at en prognose godt kan være ret præcis over en toårig periode samlet set, selv om der er væsentlige, modsatgående afvigelser i forhold til den faktiske BNP-vækst i de enkelte år i prognosen. Der er i nogle perioder en vis tendens til, at hvis prognoserne overvurderer væksten i et givet år, så undervurderes væksten tilsvarende i det efterfølgende år, og omvendt. Et eksempel er Økonomisk Redegørelse, december 9, hvor væksten for 9 blev overvurderet med ¾ pct.-point, mens væksten for blev undervurderet med ¾ pct.-point. Se Nationalregnskab og betalingsbalance, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, 4:3. Den numeriske eller absolutte værdi er værdien af et tal uden fortegn. Fx er den numeriske værdi af -4 tallet 4. Prognoseafvigelsen er den faktiske vækst minus skønnet. En positiv prognoseafvigelse er således et udtryk for, at skønnet har undervurderet den faktiske vækst, og omvendt. 3 Gennemsnittet af fx ½ og -½ er, mens det tilsvarende numeriske gennemsnit er ½. 4 Økonomisk Analyse Maj 4

Prognoseafvigelserne fra de syv organisationer, der sammenlignes, er generelt meget ens. Der er dog en tendens til, at afvigelserne i ØR er lidt mindre, jf. figur 4. Figur 4 Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse,,,5,5,,,5,5 ØR DØR DI Nordea NB EU OECD t t+ t+ Anm.: t, t+ og t+ angiver henholdsvis skøn for samme år, året efter og to år efter prognosernes udarbejdelse. Nationalbankens skøn for samme år og to år efter prognosernes udarbejdelse er først tilgængelige fra henholdsvis 7 og 9 og indgår derfor ikke her. Ingen organisationer forudså tilbageslaget i 8-9 Det økonomiske tilbageslag i Danmark i forbindelse med eskaleringen af den internationale finansielle krise var både kraftigt og uventet. Prognoseafvigelserne var så store i forbindelse med tilbageslaget i 8 og 9 4, at de påvirker det samlede billede af prognosernes kvalitet selv for længere tidsperioder. De fleste organisationer forudså, at Danmark havde udsigt til afdæmpning af væksten i denne periode efter et par år med tegn på overophedning af økonomien. Dybden af den finansielle krise og gennemslaget på international og dansk økonomi overraskede imidlertid både danske og internationale organisationer og medførte store overvurderinger af BNPvækstraten i 8 og særligt i 9 5, jf. figur 5. Overvurderingerne i de to år er tilsammen så store, at de løfter den gennemsnitlige afvigelse (numerisk) for skøn for BNP-væksten året efter prognosens udarbejdelse (t+) i perioden -3 i et betydeligt omfang, jf. figur 6. Hvis de to år udelades, er afvigelsen omkring en tredjedel lavere. 4 Den internationale finanskrise begyndte formentlig i foråret 7 med konkursbegæringen af New Century Financial, der var specialiseret i subprime-lån. Finanskrisen eskalerede dog med Lehman Brothers kollaps i efteråret 8, og den internationale handel faldt meget kraftigt og forholdsvist uventet i slutningen af 8 og i første halvår 9. 5 En lignende konklusion fremgår af Nationalbankens analyse Nationalbankens prognoser for dansk økonomi 8-, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 3, del. Økonomisk Analyse Maj 4 5

Figur 5 Prognoseafvigelse Figur 6 Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse - - - - -3-3 -4-4 -5-5 -6-6 -7-7 3 4 5 6 7 8 9 3 ØR DØR DI Nordea OECD NB EU,6,6,4,4,,,,,8,8,6,6,4,4,, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD -3 (ekskl. 8-9) -3 (ekskl. 9) -3 Anm.: Skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+). En negativ (positiv) prognoseafvigelse i figur 5 svarer til en over-(under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. Den afledte gældskrise i euroområdet i - var også en væsentlig årsag til, at alle organisationerne endnu engang overvurderede BNP-væksten i Danmark og euroområdet i både og. Overvurderingerne var dog væsentligt mindre i omfang i forhold det økonomiske tilbageslag i 8-9, og prognoserne beskriver da også risikoen for, at gældsproblemer i Sydeuropa kunne føre til lavere vækst i Danmark, jf. fx Økonomisk Redegørelse, maj og august. Prognoseafvigelserne for væksten i Danmark skal ses i sammenhæng med afvigelserne i prognoser for væksten på vores største eksportmarkeder som fx euroområdet og USA. Danmark er en lille åben økonomi, og den økonomiske udvikling er i høj grad afhængig af udviklingen i udlandet. En vigtig forudsætning for en prognose for dansk økonomi er således, hvad der lægges til grund for eksportmarkedsvæksten. OECD og EU-Kommissionen skønnede ikke væsentligt anderledes for BNP-væksten i Danmark end de danske organisationer, jf. figur 5. Da både OECD og EU-Kommissionen laver prognoser for mange lande, er det muligt at sammenligne prognoseafvigelserne for Danmark med de tilsvarende afvigelser i fx euroområdet og USA. Hverken OECD eller EU-Kommissionen forudså omfanget af det internationale økonomiske tilbageslag i forbindelse med hverken finanskrisen eller den afledte gældskrisen i euroområdet. BNP-væksten blev således overvurderet i både Danmark, euroområdet og USA i årene 8-9 og i -, jf. figur 7 og 8. 6 Økonomisk Analyse Maj 4

Figur 7 Prognoseafvigelse: EU-Kommissionen Figur 8 Prognoseafvigelse: OECD 3 3 - - - - -3-3 -4-4 -5-5 -6-6 3 4 5 6 7 8 9 Danmark Euroområdet USA 3 3 - - - - -3-3 -4-4 -5-5 -6-6 3 4 5 6 7 8 9 Danmark Euroområdet USA Anm.: Skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+). En negativ (positiv) prognoseafvigelse svarer til en over-(under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og OECD. Skøn i ØR er uden systematiske prognoseafvigelser Økonomisk Redegørelse er fra tid til anden blevet kritiseret for at være for optimistisk og urealistisk vedrørende skønnene for BNP-væksten, særligt i årene omkring og efter det økonomiske tilbageslag i 8-9. 6 Prognoser bør naturligvis ikke have en tilbøjelighed til hverken at overvurdere eller undervurdere den faktiske opgørelse. Hvis det er tilfældet, så indeholder prognosen en såkaldt systematisk prognoseafvigelse. Der er ikke tegn på, at skøn i ØR for året efter prognosens udarbejdelse (t+) har en tilbøjelighed til at over- eller undervurdere den faktiske BNP-vækst. Der er heller ikke tegn på, at udsvingene i væksten generelt over- eller undervurderes, jf. anneks A. Der er således ikke noget, der peger på en systematisk prognoseafvigelse i ØR. For de øvrige organisationer findes nogenlunde samme resultat. I ØR har størrelsen af den faktiske BNP-vækst ikke umiddelbart nogen betydning for, hvor præcise skønnene er. Afvigelserne (numerisk) mellem den skønnede og faktiske vækst er ikke systematisk større eller mindre, jo større/mindre den faktiske vækst er, jf. figur 9. Der er en tendens til, at BNP-væksten enten over- eller undervurderes i ØR, når den faktiske vækst er henholdsvis usædvanligt lav eller usædvanligt høj, jf. figur. Skønnene er således mest præcise, når den faktiske vækst er omkring pct. Det bekræfter den umiddelbare forventning om, at det er sværere at ramme de usædvanlige udsving i økonomien. 6 Se fx Regeringen er for optimistiske, Ugebrevet A4 fra den 4. januar 3 og Økonomisk Replik Økonomisk Redegørelsen er hverken politisk styret eller generelt mere optimistisk end andre prognoser, www.oim.dk. Økonomisk Analyse Maj 4 7

Figur 9 Vækst og numerisk prognoseafvigelse for ØR Figur Vækst og prognoseafvigelse for ØR Numerisk prognoseafvigelse, pct.-point Prognoseafvigelse, pct.-point Prognoseafvigelse, pct.-point 3 3 3 3 - - - - - - 3 4 5 Faktisk vækst, pct. -3-3 - - 3 4 5 Faktisk vækst, pct. Anm.: Begge figurer viser skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+) fra ØR i perioden 98-3 (ekskl. 8-9). Årene for det økonomiske tilbageslag kan betegnes som outliers og er derfor ikke medtaget i figurer eller beregninger. En negativ (positiv) prognoseafvigelse i figur svarer til en over- (under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. En anden måde at undersøge for systematiske afvigelser på er ved at se på andelen af skøn, der overvurderer BNP-væksten. En prognose kan betegnes som optimistisk, hvis organisationens skøn systematisk overvurderer. I ØR overvurderes skønnet for BNP-væksten året efter prognosens udarbejdelse (t+) omtrent hver anden gang (53 pct.), jf. figur, hvilket svarer til gennemsnittet af de øvrige organisationer (5 pct.). Til sammenligning overvurderer Nordea og EU oftest (59 pct.), mens DØR og DI overvurderer i færrest tilfælde (4 pct.). Prognoser fra hverken ØR eller de øvrige organisationer kan således betegnes som optimistiske. Flere af organisationerne har dog en tilbøjelighed til oftere at overvurdere, jo længere tidshorisonten er. 8 Økonomisk Analyse Maj 4

Figur Andel af overvurderende skøn Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD t t+ t+ Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, Anm.: Skønnet overvurderer, hvis det er større end den faktiske værdi. For Nationalbanken indeholder analysen kun skøn for BNP-væksten året efter prognosens udarbejdelse (t+). Den gennemsnitlige prognoseafvigelse kan også sige noget om systematiske afvigelser. Og der synes umiddelbart at være en sammenhæng mellem afvigelsernes størrelse og retning og tidshorisonten for alle organisationerne i perioden 98-3, jf. figur. For skøn i samme år som prognosens udarbejdelse (t) er der typisk en lille undervurdering, mens der omvendt er en større overvurdering, jo længere frem skønnet rækker. Figur Gennemsnitlig prognoseafvigelse Figur 3 Gennemsnitlig prognoseafvigelse (ekskl. 8-9),4,4,4,4,,,, -, -, -, -, -,4 -,4 -,4 -,4 -,6 -,6 -,6 -,6 -,8 -,8 -,8 -,8 -, -, -, -, -, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD -, -, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD -, t t+ t+ t t+ t+ Anm.: For Nationalbanken indeholder analysen kun skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+). En negativ (positiv) prognoseafvigelse i figur svarer til en over-(under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. Økonomisk Analyse Maj 4 9

Men størrelsen af overvurderingerne er markant mindre, når der ses bort fra 8 og 9, jf. figur 3. Det afspejler, at overvurderingerne var særligt store i årene for det økonomiske tilbageslag, og derfor påvirkes gennemsnittet for hele perioden. For ØR er den gennemsnitlige afvigelse mindre end, pct.-point, hvilket må betegnes som ubetydeligt og i øvrigt er lidt lavere end gennemsnittet af de øvrige organisationers. I årene omkring det økonomiske tilbageslag kan resultatet afspejle, hvornår prognoserne fra de enkelte organisationer præcist blev udarbejdet. Skøn i ØR rammer ofte vækstens retning En væsentlig kvalitet ved prognoser er også, hvis de er i stand til at forudsige, om væksten øges eller mindskes i to på hinanden følgende år. Fx er det i den aktuelle situation interessant, om genopretningen af dansk økonomi får mere fart på i de kommende år, så væksten i år er højere end sidste år, og om væksten i 5 bliver højere end i år. Et mål for retningspræcisionen kan beregnes som den andel af skønnene, der ramte rigtigt med hensyn til retningen i den faktiske udvikling. Hvis andelen er større end ½, må prognoserne umiddelbart være bedre til at forudsige retningen end tilfældige gæt. I mere end fire ud af fem tilfælde er ØR i stand til at forudsige, om væksten bliver større eller mindre året efter prognosens udarbejdelse (t+) end i indeværende år, jf. figur 4. De øvrige organisationer forudsiger gennemsnitligt retningen i tre ud af fire tilfælde. ØR kan således ofte forudsige, om væksten i BNP vil øges eller mindskes året efter. For alle organisationer bliver andelen af korrekte skøn for udviklingen i væksten mindre, jo længere tidshorisonten er. Men selv når der skønnes to år frem (t+) er andelen af korrekte skøn større end ½ for alle organisationer. Derved er alle prognoserne bedre end tilfældige gæt til at forudsige, om væksten bliver større eller mindre. Figur 4 Korrekte forudsigelser for ændringer i væksten Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, ØR DØR DI Nordea EU OECD t t+ t+ Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, Anm.: Skønnet for vækstens retning er korrekt, hvis prognosen kan forudsige, om væksten i BNP tiltager eller aftager i to på hinanden følgende år. Økonomisk Analyse Maj 4

Skøn i ØR bliver mere præcise i løbet af året ØR offentliggøres tre gange om året. Hvis skøn for BNP-væksten bliver mere præcise ved et senere offentliggørelsestidspunkt (dvs. den gennemsnitlige numeriske prognoseafvigelse aftager), ventes det umiddelbart at afspejle den ekstra tilgængelige information. For ØR sammenlignes skønnene for samme år som prognosens udarbejdelse (t) og året efter (t+) i prognoserne fra maj, august og december. Der er en klar tendens til, at skøn for samme år som prognosens udarbejdelse (t) bliver mere præcise i løbet af året, jf. figur 5. Det skal ses i sammenhæng med den ekstra information om den faktiske vækst, som løbende bliver offentliggjort. Tendensen er mindre udtalt for skøn året efter prognosens udarbejdelse (t+), hvor der naturligvis ikke foreligger oplysninger om den faktiske udvikling for de pågældende år på tidspunktet for prognosens udarbejdelse, men hvor udviklingen igennem året inden i høj grad kan påvirke skønnet for årsvæksten. Præcisionen i ØR bliver således bedre i løbet af året, men forbedringerne er forholdsvist begrænsede. Figur 5 Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse for ØR,4,,,8,6,4, Maj, t+ Aug, t+ Dec, t+ Maj, t Aug, t Dec, t Inkl. 8-9 Ekskl. 8-9,4,,,8,6,4, Skøn i ØR er bedre end mekaniske skøn En sammenligning af skøn for BNP-væksten fra prognoser med mekaniske skøn kan afspejle merværdien ved at udarbejde prognoser. Et mekanisk skøn kan fx være væksten i det seneste år eller gennemsnittet af flere år. Sammenligningen kan blandt andet laves ved hjælp af Theil-indekset, der udtrykker, hvor store afvigelserne er i de to former for skøn. Indekset beregnes ved at sætte spredningen i prognoseafvigelserne i ØR i forhold til spredningen i de mekaniske prognoseafvigelser. Hvis Theil-indekset er mindre end, er skønnene fra ØR mere præcise end de mekaniske (dvs. spredningen i ØR er lavere). Prognoserne i ØR er relativt bedre, jo lavere værdien i Theil-indekset er. Økonomisk Analyse Maj 4

Theil-indekset viser, at prognoser i ØR er bedre til at forudsige BNP-væksten end mekaniske skøn, jf. tabel. Som forventet aftager fordelen, jo længere frem skønnet rækker. Mekaniske skøn beregnet på baggrund af historiske gennemsnit over flere år er mere præcise end væksten fra det seneste år. Præcisionen er dog nogenlunde den samme, uanset om der anvendes gennemsnit for de seneste fem år eller ti år. Tabel Mekaniske skøn (Theil-indeks) i forhold til ØR t t+ t+ Alternativ Seneste år,8,5,68 Seneste 5 år,3,66,87 Seneste år,3,69,9 Anm.: Ved beregning af det mekaniske skøn er der udelukkende anvendt nationalregnskabets første foreløbige værdi for den faktiske vækst. Økonomisk Analyse Maj 4

A. Data Bruttonationalproduktet (BNP) Analysen beskæftiger sig med væksten i BNP. Væksten er defineret som den første foreløbige værdi, som er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik i nationalregnskabet. Ifølge Danmarks Statistik er kilden til de årlige vækstrater den første version af opgørelsen af det årlige nationalregnskab for perioden 98-, mens det fra 3 og frem er den første version (flash) af opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab for 4. kvartal, hvor der også fremgår en vækstrate for året som helhed. Nationalregnskabet bliver løbende revideret, og vækstens størrelse for et givet år afhænger derfor af tidspunktet for opgørelsen. Årlige nationalregnskabstal er foreløbige i tre år, før de bliver endelige. Men endelige tal bliver også revideret fx i forbindelse med hovedrevisioner af nationalregnskabet, og der kan derfor være forskel på første endelige og aktuelt endelige tal, jf. figur A. Figur A Første foreløbige og første endelige værdier for BNP-væksten 6 4 - -4 6 4 - -4-6 8 8 8 83 84 85 86 87 88 89 9 9 9 93 94 95 96 97 98 99 3 4 5 6 7 8 9 3 Forskel (h. akse) Endelig Foreløbig -6 Anm.: Den første endelige værdi er senest offentliggjort for 9. Kilde: Danmarks Statistik Der er argumenter for at anvende hver af de forskellige opgørelser. Den første foreløbige værdi er dog anvendt i analysen for bedst at kunne vurdere skønnet på baggrund af de tilgængelige informationer på tidspunktet for skønnet. Således påvirkes afvigelsen mellem skøn og faktisk værdi ikke af fx ændringer i opgørelsesmetoden. Analysen beskæftiger sig ikke med forskellen på foreløbige og endelige værdier. Økonomisk Analyse Maj 4 3

Tidsperioder Analysen dækker perioden 98-3 for skøn for samme år (t) og for året efter (t+), en prognose udarbejdes. For skøn to år frem (t+) er perioden afgrænset til 993-3, da Økonomisk Redegørelse (ØR) først begyndte at indeholde skøn to år frem fra 99 (tidligere hed publikationen Økonomisk Oversigt, ØO). De fleste organisationer har skøn for alle årene for (t) og (t+), mens der er større forskelle for (t+). ØR, DØR og OECD har skøn for alle år i perioden 993-3 for (t+), mens Nordea, EU og DI har skøn for henholdsvis, 4 og 5 år. Nationalbankens skøn for samme år og to år efter prognosernes udarbejdelse er først tilgængelige fra henholdsvis 7 og 9 og indgår derfor ikke her. Prognoser Analysen anvender den prognose, der er offentliggjort på det seneste tidspunkt i løbet af året. Organisationerne offentliggør ofte den seneste prognose på forskellige tidspunkter, både i forhold til de andre organisationer, men også internt i de enkelte år. Der vil således være forskel på den information, som de forskellige prognoser indeholder. For ØR er typisk anvendt prognosen fra december, mens det for ØO er oktoberudgaven. OECD, DØR og Nationalbanken har typisk offentliggjort de seneste prognoser i november og december, mens det for EU er oktober og november. Prognoser fra DI og Nordea ligger derimod mere spredt i løbet af andet halvår, typisk omkring september. 4 Økonomisk Analyse Maj 4

Tabel A Tidspunkt for offentliggørelse af prognoser for skøn året efter (t+) År ØR (Dec.) ØR (Aug.) ØR (Maj) DØR DI Nordea NB EU OECD 98 Okt. Okt. - Sep. - Dec. - - Dec. 98 Okt. Okt. - Dec. - Jun. - - Dec. 98 Okt. Okt. - Nov. - Jul. - - Dec. 983 Okt. Okt. - Okt. - Dec. - - Dec. 984 Okt. Okt. - Dec. - Aug. - - Dec. 985 Okt. Okt. Apr. Nov. - Nov. - - Dec. 986 Okt. Okt. Mar. Dec. - Nov. - - Dec. 987 Okt. Okt. Mar. Nov. - Sep. Nov. - Dec. 988 Okt. Okt. Maj Dec. - Dec. Nov. - Dec. 989 Okt. Okt. - Dec. - Nov. Nov. - Dec. 99 Okt. Okt. Maj Dec. - Dec. Nov. - Dec. 99 Okt. Okt. Maj Dec. - Dec. Aug. - Dec. 99 Dec. Aug. Maj Nov. - Dec. Nov. - Dec. 993 Dec. Aug. Apr. Nov. - Dec. Nov. - Dec. 994 Dec. Aug. Maj Nov. - Okt. Nov. - Dec. 995 Dec. Aug. Maj Dec. - Dec. Nov. - Dec. 996 Dec. Aug. Maj Nov. - Dec. Nov. - Dec. 997 Dec. Aug. Maj Dec. - Nov. Nov. - Dec. 998 Dec. Aug. Maj Dec. - Sep. Nov. - Dec. 999 Dec. Okt. Jun. Dec. - - Nov. Okt. Dec. Dec. Aug. Maj Dec. - - Nov. Nov. Dec. Dec. Aug. Maj Nov. - Okt. Nov. Okt. Dec. Okt. Aug. Maj Dec. Dec. Aug. Nov. Nov. Dec. 3 Dec. Okt. Maj Nov. Aug. Aug. Nov. Nov. Dec. 4 Dec. Aug. Maj Dec. Aug. Sep. Dec. Okt. Dec. 5 Dec. Aug. Maj Nov. Nov. Sep. Dec. Okt. Dec. 6 Dec. Aug. Maj Nov. Nov. Sep. Dec. Nov. Dec. 7 Dec. Aug. Maj Dec. Aug. Sep. Dec. Okt. Dec. 8 Aug. Aug. Maj Nov. Nov. Sep. Dec. Okt. Dec. 9 Dec. Aug. Maj Nov. Jun. Sep. Dec. Okt. Nov. Dec. Aug. Maj Okt. Sep. Sep. Dec. Okt. Nov. Dec. Aug. Maj Okt. Okt. Sep. Sep. Nov. Nov. Dec. Aug. Maj Nov. Nov. Dec. Dec. Okt. Nov. 3 Dec. Aug. Maj. Okt. Okt. Dec. Dec. Okt. Nov. Økonomisk Analyse Maj 4 5

Tabel A Faktisk BNP-vækst og skøn samme år (t), i pct. År Faktisk ØR (Dec.) ØR (Aug.) ØR (Maj) DØR DI Nordea EU OECD 98 -, -, -, -, -,8 -, -,5 -,9 -,5 98 -, -, -, -,8 -, -,, -,5 98 3,,5,5 3,5,5,,5,9,8 983,5,,,5,8,5,5,4,8 984 3,9 4, 4,,8 4,5 4,5 3,,7 3,8 985 3,8,5,5 3,,, 3,,9,5 986 3,4 3,3 3,3,5,7,5 3,,5,8 987 -, -,8 -,8 -,3 -, -,5 -,5 -, -,8 988 -,,5,5 -, -,5,5 -, 989,,,,5,,5,,,4 99,6,8,8,5,,,8,, 99,,,7,,9,,8,4, 99,,8,3,,,5,8,4, 993,,,,8 -,,3,, 994 4,4 4,6 4,4 4, 4, 4,9 5, 3,8 4,7 995,6 3, 3,9 4, 3, 3, 3, 3,3 3,3 996,4,,8,8,,,,3,9 997 3,4 3, 3, 3,3,8 4, 3, 3, 3,4 998,9,4,5,5,4, -,4,4 999,6,3,6,3,, -,5,3,9,4,8,, 3,,,6,8,9,,4,5,,,,3,3,6,5,5,7,7,,3,7,5 3,4,4,6,7,,,8,5 4,,4,,,5,9,5,3,4 5 3,4,8,4,4,8 3,,6,7 3, 6 3, 3,3,7,6 3,3,9,5 3, 3,5 7,8,,,,5,5,5,9, 8 -,3,,,,4,,3,7, 9-5, -4,3-3, -,5-4,8-3,7-3, -4,5-4,5,,,4,4,,5,4,3,,,,3,9,3,6,,, -,6 -,4,9,, -, -,5,6, 3,4,4,,5,,3,3,3,3 sfvxvxxvxvxvxvxvxvx 6 Økonomisk Analyse Maj 4

Tabel A3 Faktisk BNP-vækst og skøn året efter (t+), i pct. År Faktisk ØR (Dec.) ØR (Aug.) ØR (Maj) DØR DI Nordea NB EU OECD 98 -, -,3 -,3 -,3 -, -,9,8,8 98 -,,9,9 - -,9, -,7,6,5 98 3, 4, 4, -,8,5 3, -,3 3, 3,3 983,5,8,8 -,,,6 984 3,9,5,5 -,4 3,,,3,,8 985 3,8 3, 3, 3, 3,,5 3,5,7,9,8 986 3,4 3,8 3,8 3,3 3,4,5 3, -, 3, 3,5 987 -,,8,8,5 -,5,5,5 -,5,8,5 988 -, -,8 -,8,3 -, -,5 -,5,9 -, 989,,8,8 - -,4,5,6,7,8 99,6,5,5,5,,,5 -,,,3 99,,,,5,,8,8,3,9,8 99,,4,4,5,8,, -,8 3,,5 993,,6,5,6,6,8,8 -,,8, 994 4,4 3,,9 3,4,5,5 3,,7,6,5 995,6 3,7 3, 3,4 3,5,6 3, -,8 3, 3,3 996,4,7,9,9,4,3,5,8,6 3, 997 3,4,9 3, 3,,9,5,6, 3,,9 998,9,7 3, 3,,7 3,3 3,,9,8 999,6,6,,9,,7 -,5,9,,9,6,3,3,8,7 -,,9,5,9,8,8,9,4,, -,,3,5,6,7,,9,,6,,4,6,3 3,8,,3,9,7,9 -,,, 4,,,3,4,,, -,,,4 5 3,4,4,5,5,3,4,4,8,4,7 6 3,,4,4,,4,6,4,4,3,7 7,8,,,9,,,9 -,9,3,6 8 -,3,3,3,,6,7,4-3,4,3,7 9-5, -,,5,7 -,5,9,6-6,, -,5,,3,,,,3,5,,5,3,,7,8,7,,8,8 -,9,9,6 -,6,,8,7,,3, -,7,4,7 3,4,,7,5,6,8,5 -,9,6,4 Økonomisk Analyse Maj 4 7

Tabel A4 Faktisk BNP-vækst og skøn to år frem (t+), i pct. År Faktisk ØR DØR DI Nordea EU OECD Dec. 993,,6,7 - - - 3, 994 4,4,4,3 - - -,4 995,6 3,3, - - -,8 996,4 3, 3, - - -,9 997 3,4,9,5 - - -,4 998,9,7,,5,4-3, 999,6,5,6,5 - -,7,9,,3,7 -,,9,9,,,7 -,,9,6,7,,9 -,4,5 3,4,,,4,5,3 4,,,9,,3,4,5 5 3,4,3,,7,5,3,8 6 3,,,7,9,8,,6 7,8,,8,9,,,4 8 -,3,,6,8,,,6 9-5,,,4,6,6,4,8,,7 -,3 -,,9,9,,6,4,3,7,8,8 -,6,5,8,7,,8, 3,4,4,3,,8,7,4 8 Økonomisk Analyse Maj 4

A. Metode og test Test for systematiske prognoseafvigelser Prognosefejl bør ikke indeholde systematisk information. Der kan formelt testes herfor ved en lineær regression af den faktiske værdi (første foreløbige) for BNP-væksten på det pågældende skøn: Faktisk = α + β*skøn + ε Hvis α er større (mindre) end, er der en tilbøjelighed til i gennemsnit at under(over)vurdere det faktiske udfald et såkaldt forecastbias. Hvis β er større (mindre) end, indikerer det, at udsvingene under(over)vurderes. Her testes for skøn for året efter, en prognose udarbejdes. Resultaterne viser, at der generelt ikke er problemer med forecastbias, jf. tabel A5. Der er heller ikke nogen tendens til, at udsvingene i BNP-væksten generelt over- eller undervurderes. Tabel A5 Estimationsresultater fra test for systematisk prognoseafvigelser for skøn året efter (t+) ØR DØR DI Nordea NB EU OECD α 6,38,47,8, -,66,35 Standardafvigelse (α) (,37) (,3) (,33) (,5) (,38) (,6) (,43) Signifikans α=,88,4,7,73,6,3,4 β,93,86,85,84,89,,78 Standardafvigelse (β) (,7) (,6) (,8) (,4) (,8) (,9) (,) Signifikans β=,66,8,8,74,7,4,86 R,49,5,44,3,44,37,33 Anm.: Ekskl. 8-9. For Nordea desuden ekskl. 99-. De anførte tal for signifikans for α= og β= er p- værdierne i en t-test. Tal over 5 indikerer, at nulhypotesen (α= og β=) kan accepteres på et 5 pct. signifikansniveau. Økonomisk Analyse Maj 4 9

Tabel A6 Deskriptiv statistik ØR (Dec) ØR (Aug) ØR (Maj) DØR DI Nordea NB EU OECD Gns. prognoseafvigelse - t 4-5 -,4 9 6 9 - - t+ -,3 -,37 -,65-9 -4 -,37 -,8 -,46 -,7 - t+ -,56 - - -,38 -,63 -,4 - -, -,76 Spredning - t,6,9,98,74,9,89 -,75,6 - t+,37,5,57,39,6,6,59,46,49 - t+,8 - -,,,33 -,3,75 Gns. numerisk prognoseafvigelse - t,48,69,75,58,7,69 -,58,46 - t+,,9,6,4,4,8,,7, - t+,33 - -,43,48,79 -,7,36 - Ift. faktisk variation - t,34,48,53,4,5,48 -,4,3 - t+,7,76,8,7,79,76,77,75,78 - t+,93 - -,,4,6 -,9,96 Antal observationer - t 34 34 33 34 34 3-34 34 - t+ 34 34 8 34 34 3 34 34 34 - t+ - - 5-4 Anm.: Den faktiske variation i BNP for perioden 98-3 er,43. Variationen er anvendt for alle organisationer uafhængigt af antal år med skøn. Økonomisk Analyse Maj 4

Tabel A7 Andel af overvurderende prognoser t t+ t+ ØR,44,53,67 DØR,5,4,5 DI,44,4,53 Nordea,34,59,67 Nationalbanken -,53 - EU,5,59,7 OECD,5,56,7 Tabel A8 Retningsanalysetabel Tid P og F< P< og F P< og F< P og F Obs. Succesrate ØR t 4 7 34,85 t+ 4 3 4 33,8 t+ 4 3 8 6,67 DØR t 3 7 3 34,88 t+ 6 6 33,64 t+ 3 3 9 6,7 DI t 3 7 3 34,88 t+ 5 4 33,79 t+ 4 3 6 5,53 Nordea t 4 5 3,84 t+ 7 9 3 3,7 t+ 5 3 4,58 EU t 8 5 34,97 t+ 4 3 4 33,8 t+ 4 4 6 4,7 OECD t 3 6 3 34,85 t+ 3 5 3 33,85 t+ 6 6 7,6 Anm.: Retningsanalysen er lavet på baggrund af værdien af den faktiske vækst på. decimal. Et positivt/negativt P betyder, at skønnet i prognosen er positivt/negativt. Et positivt/negativt F betyder, at den faktiske vækst er positiv/negativ. Succesraten angiver hvilken andel af skønnene, der rammer den faktiske retning for væksten i BNP. Økonomisk Analyse Maj 4

Tabel A9 Skøn fra OECD og EU-Kommissionen for Danmark, USA og euroområdet, - Område Danmark USA Euroområdet Faktisk variation,68,36,7 Institution OECD EU OECD EU OECD EU Gns. prognoseafvigelse Spredning Gns. numerisk prognoseafvigelse - Ift. faktisk variation - t -,33 -,36 -,6 -,7 - -3 - t+ -,8 -,86 -,7-4 -,5 -,58 - t+ -,9 -,8 -,8 -,46 -,38 -,8 - t,48,69,6,5,,3 - t+,69,8,35,44,3,45 - t+,97,,73,98,86,95 - t,4,53,48,43,7,7 - t+,37,39,99,,99, - t+,6,73,44,34,63,65 - t,4,3,35,3,3,3 - t+,8,83,73,8,78,88 - t+,96,4,7,,34,35 Anm.: For t+ er perioden for euroområdet -, da OECD først skønner for euroområdet fra 999. Økonomisk Analyse Maj 4

Tabel A Prognoseafvigelse for skøn året efter (t+) opdelt på perioder ØR DØR DI Nordea NB EU OECD Gns. prognoseafvigelse -,3-9 -4 -,37 -,8 -,46 -,7-98-89,6,6,65,,3 -,7,33-99-99 -,8 8,9 7 9 -,7-9 - -3 -,7 -,7 -,7 -,5 -,96 -,88 -,8 - -3 (ekskl. 9) -,39 -,4 -,3 -,67 -,56 -,55 -,53 - -3 (ekskl. 8-9) -, -, -7 -,48 -,33 -,38 -,33 Spredning,37,39,6,6,59,46,49-98-89,8,9,4,79,3,48,59-99-99,87,95,99,66,83,9,9 - -3,66,69,4,73,97,73,63 - -3 (ekskl. 9),8,3,4,,35,5,6 - -3 (ekskl. 8-9),,3,,97,,4,7 Gns. numerisk prognoseafvigelse,,4,4,8,,7, - 98-89,,8,,8,96,,3-99-99,64,68,76,5,6,6,7 - -3,6,44,49,4,5,37,34 - -3 (ekskl. 9),99,9,6,7,5,9, - -3 (ekskl. 8-9),86,94,,9,96,97,95 - Ift. faktisk variation,7,7,79,76,77,75,78-98-89,59,48,59,68,56,65,7-99-99,69,73,8,55,67,67,76 - -3,8,9,95,89,96,87,85 - -3 (ekskl. 9),85,93,99,9,98,94,94 - -3 (ekskl. 8-9),85,93,99,9,95,96,94 Anm.: Faktisk variation for 98-3=,43, for 98-89 =,7, for 99-99=,93, for -3=,57, for -3 (ex. 9)=,7 og for -3 (ex. 8-9)=,. Økonomisk Analyse Maj 4 3

Tabel A Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse over tid ØR DØR DI Nordea NB EU OECD t,48,58,7,69 -,58,46-98-89,6,69,85,7 -,63,55-99-99,54,65,6,59 -,64,49 - -3,35,45,69,73 -,5,38 - -3 (ekskl. 9),34,48,65,6 -,5,38 - -3 (ekskl. 8-9),4,38,5,45 -,39,9 t+,,4,4,8,,7, - 98-89,,8,,8,96,,3-99-99,64,68,76,5,6,6,7 - -3,6,44,49,4,5,37,34 - -3 (ekskl. 9),99,9,6,7,5,9, - -3 (ekskl. 8-9),86,94,,9,96,97,95 t+,33,43,48,79 -,7,36-993-99,9,7 - - - -,98 - -3,54,6,67,9 -,7,56 - -3 (ekskl. 9),9,6,7,43 -,35,4 - -3 (ekskl. 8-9),8,,, -,7, 4 Økonomisk Analyse Maj 4