Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 24. januar 2018 Udarbejdet af: Rasmus Nymand Nielsen E-mail: rnn@rsyd.dk Telefon: 29655027 Notat Basisinformation om præhospitalet 1. Præhospitale indsats Den præhospitale indsats er den hjælp, akut syge, tilskadekomne eller fødende modtager, inden de ankommer til et sygehus. Den præhospitale indsats er forankret i regionens forpligtigelser over for borgerne i forbindelse med akut sygdom, tilskadekomst, fødsler, overflytninger mellem hospitaler samt ved større beredskabshændelser, som ulykker eller katastrofer med mange syge eller tilskadekomne. Den præhospitale indsats dækker de aktiviteter, der er forbundet med at koordinere den samlede sundhedsberedskabsindsats fra en ulykke eller akut sygdom indtræffer, indtil patienten modtages til behandling på sygehuset. Dette indbefatter at sende den nødvendige og tilstrækkelige hjælp til akut syge eller tilskadekomne, iværksætte og gennemføre den nødvendige og tilstrækkelige behandling på skadesstedet, ambulancetransport til behandlingsstedet og behandling af patienten under transporten, samt anvisning af patienten til det rette behandlingssted, og herved bidrage til at overdragelsen er koordineret med det modtagende behandlingssted. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, samt at afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed for borgerne. Ifølge sundhedslovens 210 skal regioner og kommuner planlægge og gennemføre foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer. Regionerne tilrettelægger derfor både organiseringen, indholdet og omfanget af det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats, der er forbundet hermed. 2. Præhospitalets organisering i Region Syddanmark I Region Syddanmark varetages ambulancedriften i Trekantområde af Responce og i resten af regionen varetages driften af Ambulance Syd, der er ejet af Region Syddanmark og som overtog ambulancedriften efter Bios i august 2016. Region Syddanmark benytter en beredskabsmodel for ambulancedrift, hvor regionen fastsætter antallet og placeringen af beredskaberne. Operatørernes ansvar er, at sikre at alle ambulancer og øvrige beredskaber er bemandet i overensstemmelse med den fastsatte kontrakt. Den præhospitale indsats koordineres af AMK-Vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsfaglige opkald fra politiets alarmcentral (112). Det er AMK-vagtcentralens opgave at disponere ambulancerne og fordele kørslerne imellem dem, og sikre at de gældende responstidsmål overholdes. 1
Den præhospitale indsats på akut hændelser følger den præhospitale kæde: 1. Ulykke eller akut sygdom opstår 2. Alarmering og visitering 3. Afsendelse af præhospitale enheder 4. Indsatsen på skadestedet 5. Transport til sygehus 6. Overdragelse til sygehus Alarmopkaldene modtages på AMK-Vagtcentralen af de sundhedsfaglige visitatorer, disse har en baggrund som sygeplejerske eller ambulanceredder. Deres opgave er at vurdere ud fra samtale med anmelder og kriterier fastsat i Dansk Indeks for Akuthjælp, hvorvidt der skal sendes hjælp til stedet, og i givet fald hvilken hjælp der skal sendes og hvor hurtigt. Herved er ønsket at fange flest mulige akutte tilfælde og samtidig undgå unødvendige udrykninger. Beslutningen videregives herefter til de tekniske disponenter, der sender de relevante beredskaber til skadesstedet. Derudover ydes sundhedsfaglig vejledning og rådgivning til anmelder indtil hjælpen kommer frem til skadesstedet. Regionens AMK-Vagtcentral skal ved større beredskabshændelser sende en akutbilslæge, der skal fungere som indsatsleder for den samlede sundhedsfaglige indsats på skadesstedet. Indsatslederens opgave er, at vurdere, behandle og visitere de tilskadekomne på indsatsstedet og sende dem videre til det rette behandlingssted. Ved større beredskabshændelser kan regionen udover eget beredskab trække på ressourcer fra naboregionerne, samt på ressourcer syd for grænsen. Større beredskabshændelser er en sjældenhed i Region Syddanmark, der indtræffer mindre end én gang årligt. Regionen er dog stadig forpligtet til at have en beredskabsplan og foretage øvelser, der gør regionens beredskab i stand til at håndtere disse hændelser. 2.1 Det præhospitale beredskab i Region Syddanmark Region Syddanmarks akutberedskab består pr. 1. marts 2018 af 67 ambulanceberedskaber, samt et supplerende beredskab med 3 akutbiler og 6 akutlægebiler. Regionen har ligeledes én specialambulance til transport af for tidligt fødte babyer og 4 XL-ambulancer til svært overvægtige patienter, samt 18 liggende sygetransporter (ST-beredskaber). Disse beredskaber kommer ud over det normale ambulanceberedskaber og indgår således ikke i de 66 ambulanceberedskaber. Herudover betjenes regionen af den landsdækkende akutlægehelikopterordning, og der er indgået aftale med lægehelikopter og lægebil i Niebüll, samt lægebil og ambulancetjeneste i Flensburg. Der er etableret en række 112-akuthjælpeordninger og andre supplerende ordninger på mindre øer og i andre yderområder med lange responstider for regionens ordinære beredskab. Heriblandt findes en nødbehandlerbil i Nordborg og én førstehjælpsordning med hjemmesygeplejersker i Varde Kommune, og der er indgået en aftale med de praktiserende læger på Ærø. Derudover er der tale om 2
frivillige 112-akuthjælperordninger, der rykker ud ved ambulance A-kørsel (se side 4) og yder førstehjælp indtil det ordinære beredskab ankommer til stedet. Kort: Præhospital dækning i Region Syddanmark pr. 1. november 2017 Kortet viser placeringen af de præhospitale beredskaber i Region Syddanmark, samt de 24 akuthjælperordninger. Ambulanceberedskabet i Ølgod/Nørre Nebel skifter mellem en placering i Ølgod i vinterhalvåret og Nørre Nebel i sommerhalvåret. Bemærk at der fra 1. marts 2018 er oprettet et nyt ambulanceberedskab i Oksbøl og akutbilen her vil blive placeret i Varde, og i Ølgod i sommermånederne (juni, juli og august). Det nye beredskab bliver oprettet med henblik på, at aflaste de øvrige beredskaber i området, samt for at forbedre responstider i den vestlige del af Varde Kommune. Herudover vil der pr. 1. februar blive flyttet et døgnberedskab fra Vejle til Egtved, samt et dagsberedskab vil blive flyttet fra Kolding til Vejle. Herved vil Vejle have det samme antal ambulancer i dagstimerne, hvor der er flest udrykninger. Samtidigt vil et ambulanceberedskab i Egtved betyde, at ambulancerne i Vejle og Kolding får et mindre optageområde. 3
3. Hastegrader og aktivitetstal Hastegrader anvendes til at skelne mellem forskellige typer af ambulancekørsel, og sikre at patienter med de mest kritiske tilstande får den hurtigste hjælp. Hastegraderne er standardiserede i Dansk Indeks for Akuthjælp, som anvendes i alle regioner. De sundhedsfaglige visitatorer på AMKvagtcentralen vurderer ud fra fastsatte kriterier og deres sundhedsfaglige viden, hvilken hastegrad et givent tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst påkræver. Hastegrad beskrivelse A-kørsel Akut kørsel i tilfælde med livstruende eller potentiel livstruende akut sygdom eller tilskadekomst. Kørslerne foregår med udrykningssignaler (blå blink og sirene). Det er altid nærmeste ambulance, som disponeres til hændelser med denne hastegrad. Der sendes altid en ambulance, der i nogle tilfælde suppleres af andre præhospitale enheder. Aktivitet Samlet for Region Syddanmark Årlige antal A-kørsler, 2013-2017: 2013: 43.428 2014: 48.319 2015: 49.421 2016: 51.184 2017: 52.377 B-kørsel Anvendes ved akut kørsel i tilfælde med ikke livstruende akut sygdom eller tilskadekomst. Der er tale om sygdom eller tilskadekomst, der er alvorlig eller hastende, men hvor der ikke er nogen umiddelbar trussel mod liv eller førlighed. Det kan f.eks. være situationer med benbrud eller opblussen i kendt kronisk sygdom. Kørslen kan foregå både med eller uden udrykningssignaler. Årlige antal B-kørsler, 2013-2017: 2013: 25.866 2014: 25.858 2015: 27.943 2016: 32.315 2017: 35.743 C-kørsel Omfatter Ikke akut kørsel med behandlingskrævende eller observationskrævende patienter. C-kørsel anvendes i forbindelse med forudbestilt transport eller overflytning mellem to sygehuse og anvender ikke udrykningssignaler. Årlige antal C-kørsler, 2013-2017: 2013: 31.611 2014: 32.285 2015: 33.063 2016: 36.686 2017: 36.883 D-kørsel Indebærer transport med liggende patienter, der ikke kræver behandling eller observation under vejs. Kørslerne kan både foretages af liggende sygetransporter og af almindelige ambulancer. Der anvendes ikke udrykningssignaler. Årlige antal D-kørsler, 2013-2017: 2013: 51.616 2014: 51.453 2015: 47.798 2016: 38.033 2017: 33.674 4
4. Beskrivelse af beredskabstyper Her beskrives hvilke typer beredskaber Region Syddanmark er i besiddelse af, herigennem beredskabernes anvendelse og bemanding. Samt der gives én beskrivelse af de forskellige supplerende ordninger i Region Syddanmark, herigennem regionens bidrag til disse ordninger. 4.1 Ambulanceberedskaber Ambulancerne er indrettet til at kunne transportere patienter fra skadested til behandling på et sygehus, og er udstyret til at påbegynde behandlingen på skadesstedet og under transporten. Ambulancerne er bemandet med to kvalificerede reddere oftest en ambulancebehandler og en ambulanceassistent. I Region Syddanmark er 13 ambulanceberedskaber udvalgt til at være paramedicinerambulancer, disse er bemandet med en paramediciner i stedet for en ambulancebehandler. Èn paramediciner er en ambulancebehandler med udvidet kompetencer. Almindelige ambulanceberedskaber kan også være bemandet med én paramediciner, hvis én er på vagt. Hvis dette er tilfældet registreres det af AMK-vagtcentralen, så vagtcentralen kan gøre brug af paramedicinerens kompetencer. Der opereres med såkaldte flydende beredskaber, hvilket betyder, at det ved A-kørsel altid er nærmeste ledige ambulance der sendes, uanset hvor dette køretøj ellers har base. 4.2 Specialambulancer Specialambulancer anvendes til mere komplicerede transporter og findes i to udgaver. Babyambulancen er indrettet til at overflytte for tidligt fødte babyer og kritisk syge børn op til 2 år. XL ambulancer muliggør håndtering og transport af større patienter. Ved begge beredskaber er bemandingen den samme som på en almindelig ambulance. 4.3 Akutbil Akutbilen er en støtteenhed, bemandet med én paramediciner, der er beregnet til at rykke ud og opstarte livreddende og stabiliserende behandling på skadesstedet. Akutbilen har ikke mulighed for at transportere patienter, hvorved enheden frigøres efter patienten transporteres videre til sygehuset med ambulancen, og den kan derved sendes direkte videre til næste opgave. Akutbilen anvendes primært ved A-kørsel. Særligt i regionens yderområder mærkes effekten af akutbilerne. 4.4 Akutlægebil Akutlægebilen yder avanceret støtte til ambulancen. Enheden bemandes med en speciallæge, som assisteres af en ambulancebehandler. Akutlægebilen anvendes primært ved A-kørsel. Enheden er ikke indrettet til at transportere patienter, i nogle tilfælde vil lægen følge med patienten i ambulancen og fortsætte den mere avancerede behandling frem til sygehuset. 4.5 Liggende sygetransporter (ST-beredskaber) ST-beredskaber er indrettet og bemandet til at transportere patienter, der ikke kræver behandling eller observation undervejs. Såfremt der opstår behov for behandling, tilkaldes en ambulance. Enheden er som udgangspunkt bemandet med to førstehjælpskyndige sygetransportreddere, denne form for transport anvendes ved D-kørsel. Fire af Region Syddanmarks sygetransporter er derudover 5
bemandet med sygeplejersker, dette muliggør transport med observations- eller behandlingskrævende patienter, hvorved enheden kan benyttes ved C-kørsel. 4.6 Akutlægehelikoptere Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er et tværregionalt beredskab, der består af tre døgnbemandede akutlægehelikoptere, med baser i Skive, Billund og Ringsted. Akutlægehelikopterne er foruden piloten bemandet med én speciallæge og én HCM-redder med en sundhedsfagliguddannelse. Helikopterne er tværregionale beredskaber og kan kaldes ud til flyvninger i hele landet. Helikopterne anvendes primært ved hændelser med akut syge eller tilskadekomne, hvor det skønnes, at der er behov for tidlig avanceret behandling. Akutlægehelikopteren anvendes derudover i tilfælde, hvor afstanden til det modtagende sygehus er lang, og akutlægehelikopteren kan fremskynde ankomsten af svært tilskadekomne patienter og patienter med akut, livstruende sygdom. 4.7 112-akuthjælperordninger 112-akuthjælpere er frivillige og bliver kaldt ud ved ambulance A-kørsel og yder førstehjælp på stedet indtil regionens ordinære beredskaber når frem. Akuthjælperne har modtaget basis førstehjælpsundervisning i genoplivning og behandling af akut syge og tilskadekomne. Især ved hjertestop kan hurtig hjælp have stor betydning for chancerne for at overleve. Ved andre A-udkald yder akuthjælperne førstehjælp og bidrager til borgernes tryghed indtil ambulancen når frem. Regionen finansierer undervisning og udstyr med henblik på at styrke kvaliteten i behandlingen og standardisere udstyr, så der benyttes det samme udstyr som i ambulancerne. Akuthjælperne er organiseret i foreninger, som Langelands Hjertestarterforening. Der er aktuelt 21 foreninger i Region Syddanmark. Udstyret varierer mellem foreningerne, hvor der i nogle foreninger er en hjertestarter og en akuthjælpstaske med førstehjælpsudstyr og andet udstyr som f.eks. iltflaske, placeret et centralt sted i lokalområdet, der hentes ved udkald (der kaldes altid tre akuthjælpere ud, hvoraf den ene henter udstyret). Mens der i andre ordninger, som på Langeland og Ærø, er placeret hjertestartere forskellige steder på øen, der hentes hvis én er tæt på. I budgettet for 2018 er der afsat midler til at udvide kompetencer og udstyr hos akuthjælperne. 4.8 Andre supplerende førstehjælperordninger Regionen finansierer en nødbehandlerbil i Nordborg, der er bemandet med to akutreddere, og har Danfoss som operatør. Herudover er der oprettet en førstehjælpsordning i Varde Kommune, der bemandes med hjemmesygeplejersker. På Ærø er der én aftale med de praktiserende læger om, at de i tilfælde med to samtidige A-kørsler hvor øens ene ambulanceberedskab er optaget med det første udkald, kan kaldes ud til det andet udkald, indtil én ambulance eller akutlægehelikopter ankommer. 6
5. Bemandingen på beredskaberne Her beskrives de forskellige deltagere i den præhospitale indsats, herigennem hvilken uddannelse de har, og hvilke kompetencer de besidder, samt hvilke anvendelses- og behandlingsmuligheder der følger heraf. Der gives fra regionens side løbende tillades til brug af flere kompetencer blandt redderne, og det varierer fra region til region, hvilke former for behandling redderne må benytte. Regionen er forpligtet til at holde reddernes kompetencer ved lige igennem øvelser og vedligeholdelses- og efteruddannelse. 5.1 Ambulanceassistent Ambulanceassistenten har gennemgået en teoretisk og praktisk uddannelse, bestående af mindst 6 måneders teoretisk forløb og 5,5 måneder i praktik i ambulancetjeneste og på sygehus. Dette uddannelsesforløb gør vedkommende i stand til at assistere ambulancebehandleren og de øvrige deltagere i den præhospitale indsats, samt at fungere som chauffør på ambulancen. Ambulanceassistenten har ikke delegerede medicinske kompetencer, og må således ikke selvstændigt varetage behandling på skadesstedet eller under transporten. 5.2 Ambulancebehandler Videreuddannelsen til ambulancebehandler påkræver at personen har gennemført uddannelsen til ambulanceassistent, og har virket som sådan i mindst 1,5 år. Videreuddannelsen omfatter et teoretisk og praktisk uddannelsesforløb af mindst 5 uger, hvoraf det teoretiske forløb varer ca. 3 uger. Herigennem får vedkommende delegeret medicinsk kompetence til at selvstændigt udføre visse former for sundhedsfaglig behandling. Siden 2016 har uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler været under revision, og undervisningsministeriet arbejder på at sammenlægge disse to uddannelser. 5.3 Paramediciner En Paramediciner er en ambulancebehandler med udvidet kompetencer. Videreuddannelsen til paramediciner kræver mindst 3 års erfaring som ambulancebehandler. Videreuddannelsen omfatter et uddannelsesforløb af 5 ugers varighed. Uddannelsen muliggør relativ avanceret behandling, som at give medicin intravenøs (injektion i blodårer), samt overvågning og behandling af patienter under længere transporter. 5.4 Akutlæger Præhospitalets akutlæger er speciallæger med indsigt og erfaring i diagnosticering og behandling af alvorlige akutte tilstande og traumer samt ydelse af livreddende indsats, især håndtering af luftveje og intensiv akut behandling. Akutlægen kan derudover fungere som sundhedsfaglig indsatsleder ved større beredskabshændelser med mange syge eller tilskadekomne. 7