Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus på at gøre mennesket gladere i en triviel hverdag. Herefter analyserer vi det rum, vi har valgt til vores intervention og begrunder hvorfor vi benytter rulletrapperne ved Aarhus Hovedbanegård som kontekst. Efter analysen præsenterer vi vores intervention og forklarer hvordan den sætter fokus på netop brugernes humør. Herefter beskriver vi udførelsen af vores evaluering og diskuterer resultat af denne, for slutteligt at diskutere interventionen som helhed, dens samfundsværdi og succesen af den. Formål og metode Interventioner virker ofte ved at tale til folks dårlige samvittighed, for derved at ændre holdninger i samfundet, som fx Rakowitz der udstiller vores overforbrug [1]. Vi ønsker at gå imod denne strøm, og i stedet prøve at få folk til at reflektere positivt over fremtiden. Vi vil gøre dette ved at spørge folk direkte til hvordan de tror dagen bliver, og motivere dem til at svare positivt. Vi håber, at folk ville træde tilbage fra hverdagens stress og sætte pris på de gode ting de (forhåbentlig) har i livet. Kontekst Vi har valgt rummet over rulletrapperne, der leder folk fra perronerne og indtil hovedbygningen i Aarhus Hovedbanegård. Rummet faciliterer transport og derfor er et oplagt sted at opfordre folk til refleksion over, hvor de er på vej hen, både fysisk og mentalt. Samtidig kommer der rigtig mange folk, der ofte har siddet i toget i flere timer, og som ofte virker meget trætte, stressede eller direkte sure. Rulletrapperne giver os en god mulighed for at skabe en intervention, hvor vi kan få folk til at se lysere på dagen og fremtiden. Rummet omkring rulletrapperne er meget tomt, hvilket giver os tiden på rulletrappen til at kommunikere til folk. Analyse af rummet Til at analysere vores valgte rum benytter vi den metode som er beskrevet af Bek[2]. Vi benytter denne metode for at få et indblik i det forskellige funktioner rummet har og for at få et bedre indblik i hvilken form for intervention der bedst egner sig til vores formål. 1
Det formmæssige aspekt I rummet er der placeret to rulletrapper og en almindelig trappe imellem. Der er brugt forholdsvist meget plads til rulletrapperne, og de får derved den dominante plads i rummet. På væggene er der malet nogle forskellige varianter af DSB-logoer i forskellige farver (orange, sort, rød). Loftet er dækket af plader af gennemsigtig glas, der gør at lamperne bagved skinner igennem. Loftet er grå som rulletrapperne og den almindelige trappe. Gulvet forneden (på perronen) er lavet af gule fliser, og gulvet foroven forbinder trapperne og elevatoren med gulvet på banegården, og derved markere et naturligt flow i rummet. Det praktisk-funktionsmæssige aspekt Rummet har en klart defineret funktion: At få folk fra perronen og op på selve banegården. Alt i rummet understøtter denne funktion i en sådan grad, at der kun er et meget lille område hvor flowet ikke er dikteret af rulletrapperne. I relation til det formmæssige er det værd at bemærke, at selvom rummet lægger op ti,l at flytte folk der passivt står på rulletrappen, så er der ikke placeret nogle reklamer omkring rulletrapperne. Dette hjælper til at understrege den meget praktiske funktion dette rum har. Det scenografisk-sociale aspekt: Rulletrapper medfører en bestemt sociale adfærd, og selvom der er gjort enkelte tiltag for at få folk til at både stå og gå (f.eks. vha. klistermærker på trapperne), er der stadig en tendens til at man stopper op på rulletrapperne, og venter på at blive ført videre. Dette gør trappen til en kø situation, hvor de uskrevne sociale regler om køkultur træder i kræft, derfor forholder folk sig passivt og det virker unaturligt at interagere med andre, man indstiller sig på at vente indtil man er igennem rummet og igen kan bevæge sig frit. Det ikonografisk-betydningsmæssige Både nedenfor og ovenfor rulletrapperne er der placeret skilte med pile, der angiver retninger til forskellige mål. Yderligere er væggene udsmykket med forskellige variationer af DSB-logoet. Dette giver en klar indikation om hvem der bestemmer på stationen. Selvom halvdelen af togene fra spor 2-3 er Arriva, så er alle skilte og dekorationer i stil med DSBs coorporate branding. Visuelt-oplevelsesmæssige og æstetiske aspekter: Det indtryk man er efterladt med, når man har besøgt rummet er, at det er et kedeligt og trist område. Dette er dog til trods for, at der er flere farver i rummet, både over og under rulletrapperner er der malet farverige dekorationer på væggene. Rulletrapperne og trappen i midten er dog alle i sorte/grå farver, som giver et indtryk af følelsesløshed. Dette, sammenkoblet med de andre aspekter gør at hele oplevelsen af rummet ikke stimulerer nogle positive følelser. Interventionen Interventionen består af en port med to indgange for enden af rulletrappen. De to indgange skal hver repræsentere et humør igennem forskellige symboler og tekst. For at forbedre folk til at tage valget, ønsker vi at stå med nogle forskellige skilte med tekst som Hvordan bliver din dag? og Gør klar til at vælge!. I det følgende vil vi uddybe forskellige dele af interventionen. Getting attention I forhold til AELIA-modellen, som den præsenteres af Delman og Nielsen[3], er det vigtigt af skabe Attention. Vi får personernes opmærksomhed ved at stå med skilte i hånden, før de kommer hen til vores intervention. Da 2
personerne er fanget på rulletrappen kan de ikke undgå at se os. Desuden står folk oftest stille på en rulletrappe og leder derfor efter noget med øjnene. Desuden placerer vi vores porte, så de ikke et til at overse for folk som kommer op med rulletrappen. Man skal aktivt undgå vores porte, hvilket jo også er hensigten med en intervention, at folk tvinges til at tage stilling til noget. Vi ønsker dog at folk skal have en mulighed for at gå udenom vores intervention. Vi skaber ikke glæde ved at tvinge folk til noget de ikke ønsker at gøre. Ved at gå igennem en af portene, tydeliggøre man for de andre personer i rummet at man accepterer interventionen og vælger at interagere med den. Man viser også hvilket humør man er i. Vi håber at den opmærksomhed der bliver skabt omkring brugen, gør at andre brugere vil benytte den. Især den positive port håber vi starter en kædereaktion, fordi man selv bliver glad af, at se andre mennesker er glade. I forlængelse af dette ønsker vi også at arbejde med forskellige former for feedback. Denne feedback skal ske som et resultat af din interaktion, og skal både bruges til at påvirke folks valg til den positive side, og skabe opmærksomhed omkring interventionen. Porten Porten er det centrale element i interventionen, der gerne skal have folk til eksplicit at vise deres nuværende humør. Da vores intervention forsøger at gøre folk glade, vil dette element også blive udformet så den forsøger at påvirke humøret til det bedre. Den grundlæggende form af porten ligner to dørekarme side om side. De forskellige dørkarme er dog dekoreret på forskellige måder for at signalere om den er positiv eller negativ. Ved begge porte ønsker vi at gøre brug af en smiley til at symbolisere humøret. Den positive port Ved den positive dør vil der derfor blive placeret en smilende grøn smiley. Samtidig sammenlignes farven grøn med glæde, og bliver ofte brugt om håbets farve. Symbolerne er gode til hurtigt at hjælpe folk til den rigtige dør, men stemningen omkring døren er også vigtig. Vi ønsker derfor at dekorere den positive dør med nogle friske blomster, der både har til formål at byde ind med glade farver og friske dufte. Den negative port Her vil vi benytte være en sur, rød smiley, da den røde farve ofte forbindes med stop eller annuller, alstå de negative handlinger. For at skabe en kontrast til den positive dør er der opstillet nogle visne planter. Påvirkninger For at påvirke folk til at gå igennem den positive port, og dermed beslutte sig for at være glade, kan feedback fra andres valg påvirke beslutningen. Vi ønsker at prøve forskellige former for feedback, da det kan være svært, teoretisk at vurdere, hvilken der ville virke bedst. Den første form bygger på at glæde skaber glæde. Vi stiller en person bag/foran hver port der representerer det humør portene representerer. Ved at smile til folk og virke glade, håber vi dette smitter af, og påvirker humøret. Den anden metode er lyd-feedback, hvor forskellige glade eller triste/kedelig lydklip afspilles hver gang en person går igennem porten. Det glade lydklip skal være glædeligt og give et musikalsk high-five til den 3
glade person. Det negative skal være mere i retning af et suk, for ikke at slå på folk der ligger ned, og virke som et klap på skulderen. Den sidste form for feedback er afspilningshastigheden af et glad stykke musik. Ved at gå igennem den glade port sættes tempoet i musikken til 100%, og vil reduceres over tid for til sidst at stoppe. Ved at gå igennem den negative port kan man nedsætte hastigheden drastisk, og derved give et lidt mere kedeligt billede af den overordnede situation. Skilte Vi har valgt at stå med skilte ved siden af rulletrappen der fører hen til de to porte. Dette har vi valgt, da det både skaber spænding eller undren hos gæsterne og også forbereder dem på, hvad der kommer til at ske, når de skal opleve interventionen. Vi har valgt at benytte tre skilte, hvor vi står med lige lang afstand i mellem hver. Teksten på skiltene er: Hvordan bliver din dag? Stresset? Glad? Vælg nu! Skiltene vil blive holdt op af tre gruppemedlemmer. Det er også værd at bemærke at vi ikke vil sige noget, vi ønsker ikke at virke påtrængende eller forstyrende, blot tankevækkende og undrende. Dog er vores formål jo at skabe glæde, så vi vil gerne sende positive vibrationer, ved at smile og virke glad. Vi tror det vil være nemmere at fange personernes opmærksomhed når man personligt viser skiltene ift. at have sat dem op på væggene. Dette er vigtigt når vi intervenerer i en så rutinepræget situation, da der ellers ville være større risiko for at de først opdager installationen når de står lige foran den, og deres valg kunne derfor blive en hurtigt mavefornemmelse, eller værre, et forsøg på at undgå at kollidere med vores intervention. Evaluering af interventionen Til evalueringen af vores intervention har vi kigget på flere aspekter. Vi ønsker at undersøge, om folk er blevet påvirket af vores interaktion og hvordan de er blevet det. En måde vi har gjort det på, er at undersøge bevægelses mønsteret før interventionen og under interventionen, for derefter at sammenligne disse. Vores tese er, at gæsterne forholder sig til, og benytter vores intervention, hvis bevægelsesmønsteret bliver tydeligt ændret, således at flere mennesker aktivt beslutter sig for at gå igennem en specifik port. Desuden ønsker vi at undersøge, om vores intention med interventionen er blevet opfyldt. Da vi ønsker at folk skal tage aktivt stilling til om de ønsker at være glade, vil vi underøge dette ved at kombinerer observationer med interviews. Vi prøver tildels at observere folks reaktioner, dels at spørge dem bagefter, hvad deres reaktion på interventionen var, og sammenligne med en almindelig perron udgang. 4
Referencer: [1] Rakowitz, Michael, http://michaelrakowitz.com/projects/parasite/ - tilgået den 14-02-2012: parasite [2] Bek, uddrag udleveret af Mie Nørgaard, 1997: Fem rumskabende faktorer [3] Delman, Thomas F., Nielsen Rune, U-Drive:IT konference, Aalborg, Denmark, 2009: The AELIA-model - involving users in urban development 5