Det sociale arbejdes daglige praksis

Det sociale arbejdes daglige praksis

Det sociale arbejdes daglige praksis Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG a

Det sociale arbejdes daglige praksis Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed Aarhus Universitetsforlag og forfatterne 2007 Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Forside illustration: Färgglad textil med digitaltryck af Tina Carlsson, Textilhögskolan, Högskolan i Borås, Sverige ISBN 978 87 7934 985 8 Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 8200 Århus N Fax: 89 42 53 80 www.unipress.dk Udgivelsen er støttet af: Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Aarhus Universitets Forskningsfond Denne antologi har sin oprindelse i et samarbejde mellem Århus Kommune og Afdeling for Antropologi og Etnografi ved Aarhus Universitet om projektet Retssikkerhed for de svagest stillede og i de feltarbejder med et retsantropologisk fokus, som en række antropologistuderende har udført inden for den sociale sektor i de senere år. I forlængelse heraf arrangerede Christina Vestergård foråret 2005 et seminar om brugerinddragelse og retssikkerhed. Det er oplæggene herfra, der i reviderede udgaver udgør bidragene i antologien.

Indholdsfortegnelse 7 Indledning Med borgeren i centrum? Vilkår og muligheder for brugerinddragelse i forhold til udsatte grupper Bagga Bjerge og Bodil Selmer 15 Dilemmaer i brugerinddragelse Christina Vestergård 37 Brugerinddragelse og retssikkerhed Et retssociologisk perspektiv Bettina Lemann Kristiansen 57 Brugerinddragelse og faglighed i socialpsykiatrien Toke Bjerregaard 75 Brugerinddragelse som norm for den sociale indsats på et socialpsykiatrisk dagtilbud Sissel Garval 95 Med lidelse i fokus Empowerment på et rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge Mette-Louise Eskildsen Johansen 115 Empowerment, selvforvaltning og metadonbrugere Bagga Bjerge 131 Appendix 133 Om forfatterne

Med borgeren i centrum? 1 Vilkår og muligheder for brugerinddragelse i forhold til udsatte borgere BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER Folketinget vedtog i 1997 en hel række nye love på det sociale område. Denne såkaldte lille socialreform er det konkrete udtryk for et nyt sæt af værdier og for nye politiske tilgange i den sociale sektor. Den sociale lovgivning lægger nu op til et nyt menneskesyn med respekt for brugere af det offentlige og med individuelt tilpassede tilbud, som den involverede borger inddrages i planlægningen af. Intentionen er, at borgeren føler sig hørt og værdsat og til gengæld herfor også begynder at føle og tage mere ansvar for eget liv. Værdisættet hører ind under den fælles betegnelse, som på engelsk kaldes empowerment. To empower kan oversættes med bemyndige; sætte i stand til; give evne til. Den sociale lovgivning fra slutningen af 1990 erne har altså som sit erklærede formål at sætte borgeren i centrum for den ydede hjælp. De tre relevante love: Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Lov om aktiv socialpolitik understreger på forskellig vis dette. Ifølge Serviceloven skal hjælpen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Retssikkerhedslovens 4 lovfæster princippet om, at den, som får hjælp, skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen, og at kommunen derfor skal tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at borgeren får mulighed for det. I Aktivloven kommer princippet til udtryk på den måde, at modtageren af hjælp skal have mulighed for indflydelse og medansvar, når hjælpen tilrettelægges. Brugerinddragelse, indflydelse og medbestemmelse er således nøgleord i socialpolitikken. Et andet meget væsentligt element er den tidlige helhedsorienterede hjælp, som borgeren ifølge lovgivningen har krav på. I Serviceloven