Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004
Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Tosprogede elever på de frie grundskoler 1 1.2 Kommissorium 1 1.3 Analytisk tilgang 3 1.4 Datagrundlag 4 1.5 Resultater og konklusioner i hovedtræk 4 1.6 Anbefalinger 7 1.7 Læsevejledning 10 2. De frie grundskoler og tosprogede elever grundlæggende karakteristika 11 2.1 De frie grundskoler og tosprogede elever i tal 11 2.2 De tosprogede elevers fordeling 13 2.3 Andre karakteristika 14 2.3.1 Erfaringsgrundlag 14 2.3.2 Fordeling på modersmål 15 2.3.3 Oprindelseslande for forældrene til de tosprogede elever 16 2.4 Konklusion 16 3. Dansk som andetsprog organisering, behov og kompetence 18 3.1 Organisering af undervisningen 18 3.1.1 Grundlæggende hensyn bag skolens undervisning af tosprogede elever 18 3.1.2 Vurdering af behov 20 3.1.3 Organisering 24 3.1.4 Brugen af modersmål 28 3.2 Ressourcer i undervisningsindsatsen 30 3.2.1 Kvalifikationer hos skolens lærere 30 3.2.2 Tosprogede lærere kvalifikationer og funktioner 31 3.2.3 Andre ressourcer til støtte i undervisningen af tosprogede elever 35 3.3 Konklusion og perspektivering 38 4. Sprogtilegnelse uden for skolens rammer 40 4.1 Skolens relationer til andre formelle sprogtilegnelsesarenaer 40 4.2 Skolens relationer til uformelle sprogtilegnelsesarenaer 43 5. Resultaterne af de tosprogede elevers dansktilegnelse 45 5.1 Karakterdata 45 5.1.1 Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede elever i faget dansk 46 5.1.2 Tosprogede elever sammenlignet med etsprogede elever i fagene matematik og engelsk 47 5.2 Subjektive effektmål 49 5.3 Socioøkonomiske faktorer 50 5.4 Barrierer 52 5.4.1 Lærernes kvalifikationer 52 5.4.2 Lærernes holdninger til tosprogede elever 54 5.4.3 Eksterne faktorer og ressourcer 56 5.5 Konklusion 58
6. Dansk som andetsprog i nærbillede 60 6.1 Det faglige maskineri undervisning i dansk som andetsprog 61 6.2 Forældresamarbejdet værdifuldt og vanskeligt 66 6.3 Skolefritidsordninger og sprogtilegnelse 69 6.4 Øvrige aktiviteter med sproglige dimensioner 71 6.5 Skolernes værdigrundlag og skolernes sociale spilleregler 72 6.6 Øvrige relevante faktorer markedslignende vilkår på de frie grundskoler 75 6.7 Dansk som andetsprog i nærbillede en perspektivering 77 7. Dansk som andetsprog i et fremadrettet læringsperspektiv 80 7.1 De frie grundskolers vurdering af faktorer i danskindlæringen 80 7.2 Friskolernes visioner og opfattelse af egne forudsætninger 82 7.2.1 Friskolernes vision for undervisningen i dansk som andetsprog 82 7.2.2 De frie grundskolers særlige betingelser og forudsætninger 83 7.3 Perspektivering: Hvilke faktorer er betydende for tosprogede elevers dansktilegnelse? 84 8. Metode og datagrundlag 86 8.1 Spørgeskemaundersøgelsen 86 8.2 Karakterdata 87 8.3 Casestudier på skolerne 87 8.3.1 Interview på skolerne 88 8.3.2 Observationsstudier på skolerne 89 9. Litteraturliste 91 Bilag A: Beskrivelser af de otte caseskoler 92 Bilag B: Spørgeguide fra interview på skolerne 107 Bilag C: Karakterdata fra de frie grundskoler 110
1. Indledning Rambøll Management præsenterer i denne rapport resultaterne af evalueringen af dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Evalueringen er bestilt af Undervisningsministeriet og har grundlæggende til formål at kortlægge, hvordan de frie grundskoler praktiserer dansk som andetsprog og vurdere, hvordan dansk som andetsprog bidrager til at sikre tosprogede elever gode dansk- og fagkundskaber. Evalueringen har omfattet alle frie grundskoler og alle tosprogede elever, uanset national oprindelse, statsborgerskab og forventet ophold i Danmark. Dermed har der ikke været et særligt fokus på en særlig gruppe af frie grundskoler eller særlige grupper af tosprogede elever. 1.1 Tosprogede elever på de frie grundskoler De frie grundskoler tilbyder undervisning til elever fra børnehaveklasse til 10. klasse, som ønsker et alternativ til folkeskolernes undervisningstilbud. Skolernes rammebetingelser er reguleret i friskoleloven. I tråd med den historiske tradition for at friskolerne udgør et mangfoldigt supplement til folkeskolerne, har friskolerne betydelige frihedsgrader til at udforme en skole og et undervisningstilbud, som er tilpasset den specifikke skoles værdigrundlag. Friskoleloven regulerer dog overordnet de frie grundskolers vilkår, idet undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ligesom skolerne skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Der er godt 460 frie grundskoler i Danmark (Undervisningsministeriet, 2003). Skolerne er typisk små skoler med under 200 elever. Hovedparten af eleverne går dog på skoler, som har mere end 200 elever. Skolerne har som nævnt en meget mangfoldig profil. Eksempelvis er der i Sønderjylland en række tyske mindretalsskoler, som lovgivningsmæssigt har særstatus med mulighed for at undervise på tysk. Nogle skoler hviler på et religiøst grundlag, mens andre er inspireret af Rudolf Steiner-pædagogikken. Skolernes mangfoldighed har i de senere år fået en ny dimension. Også de frie grundskolers elevgrundlag er blevet mere mangfoldigt i takt med, at andelen af tosprogede elever er steget betydeligt i de senere år. Tosprogede elever defineres ifølge Undervisningsministeriet som elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem undervisning eller andre pædagogiske aktiviteter, tilegner sig dansk. Tosprogede elever er populært sagt børn, som taler et andet sprog end dansk i hjemmet. I dag er 10 % af eleverne på de frie grundskoler tosprogede en lidt højere andel end den tilsvarende i folkeskolen. Det stiller de frie grundskoler over for nye udfordringer. Undersøgelser har nemlig dokumenteret, at tosprogede elever sammenlignet med den øvrige elevgruppe klarer sig mindre godt i både folkeskolen og i ungdomsuddannelsessystemet (Egelund, 2003; Seeberg, 2002). Kort sagt skal også de frie grundskoler sikre, at skolernes indsats tager højde for, at vilkårene for en stor og stigende del af elevgruppen er, at dansk er andetsproget. 1.2 Kommissorium Evalueringen skal ses i dette lys. Undervisningsministeriet ønsker overblik over de frie grundskolers indsats for at sikre, at alle elever får tilstrækkelige skolekundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har mini- 1
steriet iværksat en evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler med følgende formål: Evalueringen skal kortlægge undervisningen i dansk som andetsprog, herunder organiseringen af undervisningen og dens omfang. Undervisningens resultater skal vurderes på udvalgte skoler, herunder i hvilket omfang dansk som andetsprog som fag og dimension i de øvrige fag bidrager til gode dansk- og fagkundskaber. Lærerkræfternes kvalifikationer og deres betydning for undervisningens resultater skal vurderes. Evalueringen skal bidrage med eksempler på pædagogiske metoder, som giver gode resultater. Evalueringen indeholder således tre hovedelementer: En kortlægning af dansk som andetsprog, vurderinger af resultaterne af undervisningen samt en fremadrettet fokus. Kort om friskolernes status og dansk som andetsprog I den forbindelse er det væsentligt at præcisere, at dansk som andetsprog i de frie grundskoler har en anden status end i folkeskolen. I folkeskolen er dansk som andetsprog et selvstændigt fag med trin- og slutmål. Det fremgår af folkeskoleloven, at tosprogede elever, som har behov for dansk som andetsprog, skal tilbydes undervisning i dette fag. I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog fremgår det videre, at undervisningen skal forestås af lærere, som har en særlig uddannelsesmæssig baggrund for at varetage undervisningen eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Dansk som andetsprog i de frie grundskoler har en anden status. De frihedsgrader, som friskoleloven giver de frie grundskoler, betyder, at undervisningen af tosprogede elever primært er reguleret af den generelle formålsparagraf at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og af lovens 11 hvoraf det fremgår, at skolerne kan søge om tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Ud over et krav om, at fagene dansk, engelsk og matematik særskilt kan identificeres på skoleskemaet, er de frie grundskolers råderum primært reguleret af den nævnte sentens i formålsparagraffen. Dansk som andetsprog er et af de fagområder, som ikke skal kunne identificeres direkte. Som sådan findes faget dansk som andetsprog ikke i de frie grundskoler, og undervisningen i dansk som andetsprog for tosprogede elever kan antage mange forskellige former. Det er op til den enkelte frie grundskole, hvorvidt tosprogede elevers danskindlæring skal foregå som et egentligt særskilt fag, eller det skal indgå i f.eks. tværfaglige undervisningsforløb. En fri grundskole, som opfylder lovens krav, modtager et statstilskud pr. elev, som fastsættes på finansloven. Statstilskuddet udgør ¾ af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster i en kommune. En del af statstilskuddet går til et særligt rammebeløb, som fordeler midler til specialundervisning og ekstra dansk for tosprogede elever i de frie grundskoler. Timerne til særlig tilrettelagt danskundervisning skal sikre, at tosprogede elever hurtigst muligt lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen. Tilskuddet gives dels til tosprogede elever, som har behov for basisundervisning i dansk, dels til tosprogede elever, der i øvrigt har brug for særlig danskundervisning til og med 3. klasse. Søges der om timer til elever over 3. klassetrin, skal skolen vedlægge en særlig beskrivelse, som godtgør et særligt behov. 2
1.3 Analytisk tilgang I dette afsnit definerer vi kort vores forståelse af dansk som andetsprog og præsenterer vores analytiske tilgang til evalueringsopgaven. Hvad er dansk som andetsprog I forlængelse af ovenstående opererer vi med en bred forståelse af dansk som andetsprog i denne evaluering. Ved dansk som andetsprog forstår vi: Undervisning eller pædagogiske aktiviteter, som bevidst støtter tosprogede elevers dansktilegnelse. Denne definition betyder, at de frie grundskoler principielt kan anvende dansk som andetsprog i fire betydninger: Selvstændig bevidst pædagogisk aktivitet: Lærerne kan iværksætte selvstændige pædagogiske aktiviteter, som ikke nødvendigvis er knyttet til et bestemt fag. Bevidst pædagogisk aktivitet i dansktimerne: Lærerne kan bevidst støtte tosprogede elevers dansktilegnelse ved at iværksætte særlige pædagogiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen i dansk. Bevidst pædagogisk aktivitet i øvrige fag: Lærerne kan bevidst iværksætte pædagogiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen i de øvrige fag, som har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse for derved at forbedre de tosprogede elevers muligheder for at tilegne sig det faglige stof i eksempelvis naturfagene. Bevidste pædagogiske aktiviteter, som ikke er tilknyttet særlige fag. Skolens lærere og ledelse kan samarbejde med SFO en om bevidste pædagogiske aktiviteter, som har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse. Ud over disse pædagogiske aktiviteter, som bevidst har til formål at støtte tosprogede elevers dansktilegnelse, vil vi også i et bredere perspektiv undersøge, hvilke faktorer som positivt eller negativt påvirker tosprogede elevers muligheder for at tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber. Disse faktorer kan f.eks. være de sociale aktiviteter i frikvartererne, forældresamarbejdet eller den ordinære undervisning af den samlede elevgruppe. Analytisk tilgang til evalueringsopgaven Grundlæggende vil vi analysere på tre typer af relevante variable. For det første vil vi inddrage relevante rammebetingelser, som har indflydelse på, hvordan den enkelte skole støtter tosprogede elevers dansktilegnelse. Det er f.eks. antallet af tosprogede elever på skolen, skolens formål og værdigrundlag med videre. Tankegangen er her, at to skoler, som har organiseret undervisningen på samme måde, kan få forskellige resultater som konsekvens af forskelle i elevgruppens sammensætning eller i værdigrundlaget. For det andet er der en række forklarende variable, som påvirker resultaterne af indsatsen både i selve danskfaget, men også som dimension i andre fag. Filosofien er her, at eksempelvis lærernes kompetencer påvirker undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis skolerne har ansat lærere med særlige kvalifikationer i dansk som andetsprog, forventer vi, at disse skoler klarer sig bedre end skoler med lærere uden særlige kvalifikationer. 3
For det tredje har vi inkluderet tre typer af effektmål, som de øvrige variable påvirker: de tosprogede elevers dansksproglige kompetence, elevernes resultater i andre fag samt overgangen til ungdomsuddannelserne. Rambøll Management har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten samarbejdet med Helle Laursen fra CVU København og Nordsjælland, som har kommenteret på udkast til spørgeskemaer, spørgeguider, rapport mv. Vi har dog alene ansvaret for analyser og konklusioner. 1.4 Datagrundlag Evalueringen bygger datamæssigt på fire hovedkilder, hvoraf de to første er kvantitative datakilder, og de to sidste er kvalitative datakilder: 1. Spørgeskemaundersøgelse blandt de frie grundskoler: Vi gennemførte i marts måned 2004 en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt landets frie grundskoler. Spørgeskemaet blev sendt ud til samtlige frie grundskoler og havde en svarprocent på 50. Selv om kun halvdelen af skolerne har svaret på spørgeskemaet, vurderer vi, at stikprøven er solid, idet den omfatter ca. 70 % af de tosprogede elever i de frie grundskoler. 2. Analyse af karakterdata for 2002 og 2003: Som nævnt analyserer vi på karakterdata som ét af flere effektmål. Analysen sammenligner et- og tosprogede elevers præstationer i fagene dansk, matematik og engelsk. 3. Personlige interview på otte skoler: Vi har gennemført personlige interview med repræsentanter for skoleledelse, lærere og SFO-ledere på otte frie grundskoler, som repræsenterer skoler forskellige steder i landet, forskellige størrelser, idégrundlag mv. 4. Observationsstudier på fire skoler: På fire af de otte skoler har vi været flue på væggen og observeret, hvordan skolerne konkret praktiserer dansk som andetsprog samt øvrige relevante aktiviteter på skolerne som eksempelvis den sociale interaktion i frikvartererne. Vi præsenterer datakilderne og de metodiske overvejelser i en mere detaljeret form i kapitel 8. 1.5 Resultater og konklusioner i hovedtræk Herunder opsummerer vi resultater og hovedkonklusioner: Kortlægning af dansk som andetsprog Generelt set viser evalueringen, at mange frie grundskoler har et kort erfaringsgrundlag med hensyn til tosprogede elever på skolen. Blot halvdelen af de frie grundskoler med tosprogede elever har over 10 års erfaring svarende til et skoleforløb fra børnehaveklasse til afslutningen af 9. klasse med tosprogede elever på skolen. Ser vi på omfanget af dansk som andetsprog, viser spørgeskemaundersøgelsen, at 46 % af skolerne med tosprogede elever ikke underviser de tosprogede elever i dansk som andetsprog. Det er især skoler, som har haft tosprogede elever i en kort årrække, og skoler med meget få tosprogede elever, som ikke tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. Ofte peger dis- 4
se skoler på, at de ikke vurderer, at de tosprogede elever har behov for dansk som andetsprog. De skoler, som underviser tosprogede elever i dansk som andetsprog, vælger ofte at organisere undervisningen som enkeltmandsundervisning, men holdundervisning anvendes også i stort omfang særligt for de skoler, som har mange tosprogede elever. Uanset hvilken organiseringsform skolen har valgt, er det primære motiv for valg af organisering, at det ifølge skolerne er den mest effektive til at forbedre tosprogede elevers danskindlæring. Der er forskel på, hvordan skolerne griber opgaven med undervisning i dansk som andetsprog an. Skoler med kort erfaring eller et lavt antal tosprogede elever er mindre systematiske i deres tilgang til undervisningen i dansk som andetsprog sammenlignet med skoler, som har et langt erfaringsgrundlag og mange tosprogede elever. Denne forskel giver sig f.eks. udslag i, at de større skoler i højere grad anvender fagspecialister og test i forbindelse med vurderingen af, om tosprogede elever har behov for dansk som andetsprog. Ser vi på dansk som andetsprog som dimension i skolernes øvrige fag, viser det sig primært på baggrund af casestudierne på de otte skoler at skolerne i begrænset omfang fokuserer på dette aspekt af andetsprogstilegnelsen. Af de otte skoler er der kun tre, som har fokus på dansk som andetsprog som dimension i undervisningen og f.eks. tilstræber, at andetsprogslærerens viden bliver formidlet videre til det øvrige lærerkollegium. Den begrænsede fokus er interessant, idet flere af skolerne påpeger, at de oplever, at tosprogede elever har problemer i de større klasser, når de sproglige krav til eksempelvis problemregning øges. De lærere, som underviser i dansk som andetsprog, har som regel ingen formel uddannelse, som er målrettet undervisningen af tosprogede elever. Der er dog enkelte skoler, som benytter kurser i dansk som andetsprog til at opkvalificere lærerne på området. Denne viden bliver dog sjældent formidlet videre til skolens andre lærere, idet skolerne sjældent har en formaliseret vidensdeling f.eks. i form af pædagogiske temadage eller lignende hvor tosprogede elevers særlige udfordringer drøftes. Tilsvarende er der kun få skoler, som benytter sig af netværk eller erfaringsudveksling med andre skoler på dette område. De frie grundskoler anvender også i begrænset omfang tosprogede lærere. Og de skoler, som har ansat tosprogede lærere, gør det som regel ikke for at ansætte en lærer med særlige sproglige eller kulturelle kvalifikationer, men ud fra en traditionel, faglig vurdering. Ud over selve undervisningen i dansk som andetsprog er der andre faktorer, som spiller ind på tosprogede elevers muligheder for at udvikle deres dansksproglige kompetence. Sprog udvikles også i andre sprogindlæringsarenaer. F.eks. kan de tosprogede elever profitere af at benytte sproget i leg og pædagogiske aktiviteter i SFO en i de mindre klasser. Her viser det sig, at 85 % af de skoler, som har tosprogede elever, har en SFO tilknyttet skolen. SFO en er dog sjældent rammen om egentlige pædagogiske aktiviteter med sprogstøtte for øje. I stedet viser erfaringerne fra casestudierne, at skolerne generelt lægger stor vægt på, at de tosprogede elever deltager i SFO en. Skolerne mener, at denne tilknytning har en dobbelt gevinst. Tosprogede elever leger med deres etsprogede kammerater og udvikler deres sprog og bliver bedre til at afkode de sociale normer, som gælder på skolerne. Nogle skoler har således regler om, at tosprogede elever skal være tilknyttet en SFO for at gå på skolen. 5
Forældrene og samarbejdet mellem skole og hjem er en anden strategi, som skolerne kan bringe i spil for at styrke tosprogede elevers sprogtilegnelse. Her viser erfaringerne fra casestudierne tilsvarende, at skolerne generelt tillægger forældresamarbejdet stor værdi, men at skolerne vurderer, at samarbejdet er vanskeligt og ressourcekrævende. En del forældre til de tosprogede elever har begrænsede danskkundskaber, hvilket udgør en sproglig barriere, mens andre har et begrænset kendskab til dansk skoletradition, hvilket udgør en kulturel barriere. Det er dog indtrykket, at forældresamarbejdet generelt udvikler sig positivt på skolerne, hvor skolerne skubber på med en kombination af stok f.eks. skriftlige aftaler, hvor forældrene forpligter sig til at deltage aktivt i forældresamarbejdet og gulerod, hvor skolerne gør meget ud af at orientere forældrene om, at de har en væsentlig rolle at spille i forbindelse med børnenes faglige udvikling. Vurdering af resultater Karakterdata for de tosprogede elever viser, at de klarer sig dårligere end de danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. De tosprogede elever klarer sig dog ikke markant dårligere, da der er et spring på cirka en halv karakter mellem etsprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøver i skriftlig og mundtlig dansk og skriftlig matematik, mens de tosprogede elever har et marginalt højere gennemsnit end de etsprogede elever i mundtlig engelsk. I resultatvurderingen skal man samtidig tage højde for tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund. Flere af caseskolerne har givet udtryk for, at den socioøkonomiske profil for tosprogede elever er markant svagere end den socioøkonomiske profil for etsprogede elever. Dermed ikke sagt at der ikke findes tosprogede elever i de frie grundskoler, som er børn af højtuddannede forældre, men som et generelt billede ligger de tosprogede elever tungere rent socioøkonomisk end de danske. Konkret giver det sig udslag i, at mange tosprogede elever ikke kan få hjælp i hjemmet til lektielæsning. De tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund gør derfor, at et vist lavere karaktergennemsnit i forhold til de etsprogede elever kan forventes. Vurdering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Evalueringen viser således en interessant dobbelthed. De frie grundskoler giver således tosprogede elever et godt skoletilbud, hvor de målt på effektmålene klarer sig næsten på lige fod med etsprogede elever. Dette sker vel at mærke, selv om skolerne sjældent har lærerkræfter med formelle kvalifikationer. Det er Rambøll Managements vurdering, at forklaringen på dette forhold skal findes i følgende hovedfaktorer, som påvirker de frie grundskolers indsats over for tosprogede elevers sprogtilegnelse: Generelt engagerede og fagligt kvalificerede lærerkræfter på skolerne sikrer et godt læringsmiljø. Frie grundskoler har mulighed for at afvise elever på skolerne, som f.eks. ikke har en tilstrækkelig dansksproglig kompetence. Mange tosprogede elever har derfor ikke behov for dansk som andetsprog. Mange frie grundskoler lægger vægt på sprogtilegnelse i fritidslivet, f.eks. i fritidsordninger og giver dermed tosprogede elever mulighed for at udvikle sproglige kompetencer uden for skolens formelle læringsarenaer. De frie grundskolers indsats over for tosprogede elever er dog ikke uproblematisk. Mange skoler lægger vægt på et assimilatorisk idégrundlag med klare regler for adfærd ikke mindst over for tosprogede elever som elever 6
og forældre skal tilpasse sig. Disse regler kan f.eks. betyde, at tosprogede elevers modersmål ikke anses for en ressource. Det er Rambøll Managements vurdering, at de skoler som bløder op på reglerne og bevæger sig i retning af en mere pluralistisk integrationsopfattelse kan styrke indsatsen over for tosprogede elever. Den pluralistiske tilgang åbner i højere grad op for, at skolen tilpasser sine pædagogiske aktiviteter elevgruppens behov og tillader derfor en mere differentieret pædagogisk indsats, som f.eks. tager afsæt i elevernes samlede sproglige kompetence eller benytter tosprogede læreres potentialer i forhold til forældresamarbejdet m.v. Selv om de frie grundskoler generelt har gode resultater, viser evalueringen en række fælles vanskeligheder på de otte caseskole, som stiller spørgsmålstegn ved, om skolernes faglighed i forhold til dansk som andetsprog er tilstrækkelig. F.eks. oplever mange af skolerne, at de tosprogede elever har særlige sproglige problemer f.eks. med ordforråd som skolerne ikke får løst i tilstrækkelig grad. Der er også eksempler på, at skolerne kan have vanskeligt ved at stille den korrekte sproglige diagnose om en elev har behov for specialpædagogisk bistand eller blot har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Set i lyset af disse problemstillinger er det Rambøll Managements vurdering, at de tosprogede elever klarer sig godt i de frie grundskoler. Spørgsmålet er blot, om de klarer sig så godt, som de kunne. Det er vores vurdering, at de frie grundskoler kan udvikle indsatsen ved at kombinere engagementet, de generelt kvalificerede lærere og vægten på sprogtilegnelse i fritiden med en højere grad af faglighed i dansk som andetsprog. 1.6 Anbefalinger På baggrund af ovenstående konklusioner har Rambøll Management udarbejdet en række anbefalinger vedrørende dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Anbefalinger er opdelt i to dele: Anbefalinger til de frie grundskoler. Anbefalinger til Undervisningsministeriet. Anbefalinger til de frie grundskoler Rapporten viser, at de frie grundskoler dækker over en mangfoldighed af skoletyper, som har meget forskellige betingelser og tilbyder meget forskellige skoletilbud. Vi vurderer dog, at der på tværs af forskelligheden er en række tiltag, som kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling. Øget faglig fokus på dansk som andetsprog Som nævnt er det Rambøll Managements vurdering, at der er behov for en styrkelse af dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Tosprogede elever står over for særlige udfordringer, som ikke er dækket ind via den eksisterende pædagogiske indsats. Det er derfor væsentligt, at de frie grundskoler opbygger deres faglighed inden for dansk som andetsprog for at kunne identificere og håndtere disse særlige udfordringer. Konkret kan skolerne f.eks. øge fokus på dansk som andetsprog ved at iværksætte følgende aktiviteter: Skolerne kan styrke fagligheden i vurderingerne af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog. Evalueringen har vist, at vurderingerne af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog ofte foretages af ledere eller lærere uden særlige forudsætninger for at vurdere behovet. Skolerne kan styrke og målrette ind- 7
satsen over for tosprogede elever ved i højere grad at trække på faglige ressourcepersoner og ved at anvende systematiske test i vurderingen af elevers behov. Derved kan skolerne mere præcist identificere den enkelte elevs behov og sætte ind i forhold til disse behov. Skolerne kan løbende følge den enkelte elevs sproglige progression gennem løbende og systematiske vurderinger eller test af elevernes sproglige udvikling. I forlængelse af den styrkede faglighed i den sagkyndige vurdering af tosprogede elevers behov for dansk som andetsprog giver de løbende vurderinger muligheder for at sætte ind i forhold til den enkelte elevs behov også hvis der opstår sproglige vanskeligheder sent i skoleforløbet. Skolerne kan organisatorisk tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog på en måde, som tager hensyn til tosprogede elevers sociale og faglige integration i klassen. Ulempen ved både enkeltmandsundervisning og holdundervisning er nemlig, at tosprogede elever når de tages ud af klassen mister kontakt og status i forhold til de øvrige elever, og mister den faglige kontinuitet i forhold til klassens generelle pædagogiske aktiviteter. Skolerne kan f.eks. imødegå denne ulempe ved at lægge timer i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid. Skolerne kan også sætte ind i forhold til tosprogede elever, som i de ældste klasser har problemer med at forstå komplicerede danske tekster eller har behov for et styrket skriftsprog. Skoler, som har mange tosprogede elever, kan f.eks. tilbyde valgfag i dansk til de ældste elever både tosprogede og etsprogede. Formelle lærerkompetencer i dansk som andetsprog For skoler med mange tosprogede elever vil en styrkelse af fagligheden i dansk som andetsprog kunne ske ved at kvalificere den eksisterende lærerstab med fagligt indblik i andetsprogstilegnelse eller ved i fremtidige ansættelsessituationer at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer inden for dansk som andetsprog. Dermed vil de frie grundskoler kunne bygge på sit fundament af engagerede lærere, men koble med en specifik faglighed i dansk som andetsprog. En styrket faglighed i dansk som andetsprog vil f.eks. kunne imødegå tendenserne til at sammenblande specialpædagogiske aktiviteter og andetsprogsfaglige aktiviteter. Risikoen ved en sammenblanding af de to pædagogiske tilgange er nemlig, at skolerne ikke får et præcist billede af, om tosprogede elever f.eks. har generelle indlæringsvanskeligheder eller blot har forståelsesvanskeligheder og dermed ikke iværksætter de fagligt mest hensigtsmæssige pædagogiske aktiviteter. Erfaringsudveksling mellem skoler For skoler, hvor tosprogede elever udgør en mindre del af elevgrundlaget, er det ikke realistisk at ansætte eller uddanne sig til kompetencer i dansk som andetsprog. Derfor vil det være nyttigt for disse skoler at anvende de netværksaktiviteter, som allerede i dag eksisterer blandt de frie grundskoler til at knytte kontakter til skoler med kompetencer inden for dansk som andetsprog. Dermed vil skolerne kunne ruste sig til at imødegå de mest udbredte problemstillinger, som tosprogede elever står overfor. Intern vidensdeling Selv på skoler, som har iværksat uddannelsesaktiviteter i dansk som andetsprog, er der vanskeligheder med at gøre denne kompetence til en kollektiv viden på lærerværelset. Dansk som andetsprog som dimension i de øvrige 8
fag har trange kår. Det er derfor vores vurdering, at skoler som har kompetencer til stede kan løfte undervisningen af tosprogede elever ved hjælp at enkle midler. Skolerne kan sætte dansk som andetsprog på dagsordenen på pædagogiske temadage. På disse temadage kan skolens egne erfaringer være omdrejningspunktet for oplæg fra den eller de lærere, som har indblik i betingelserne for andetsprogstilegnelse. Eksperternes viden skal være allemandseje. Sproglig udvikling i skole og fritid Mange frie grundskoler har knyttet en fritidsordning til skolen. Og en stor del af de tosprogede elever går i disse ordninger. Det er Rambøll Managements vurdering, at en af styrkerne ved de frie grundskolers indsats over for tosprogede elever er fokus på andre sprogtilegnelsesarenaer end skolen. Fritidsordningernes praksis er dog kendetegnet ved ikke at indeholde bevidste sprogstøtteaktiviteter over for tosprogede elever. Det er Rambøll Managements vurdering, at skolerne kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling ved i samarbejde med fritidsordningerne at iværksætte pædagogiske aktiviteter, som både respekterer fritidsordningen som børnenes frirum og styrker børnenes sproglige udvikling. Disse aktiviteter kan finde inspiration i de sprogstimuleringsaktiviteter, som kommunerne er forpligtede til at tilbyde tosprogede småbørn i førskolealderen. Anbefalinger til Undervisningsministeriet Forlængelse af støtteperioden til dansk som andetsprog De frie grundskoler har mulighed for at søge midler til sproglig støtte til tosprogede elever. I praksis ydes tilskud til og med 3. klasse. Såfremt støtteperioden ønskes forlænget ud over 3. klasse, skal skolen forevise yderligere dokumentation og skriftlig begrundelse. Rambøll Management foreslår Undervisningsministeriet at forlænge støtteperioden, hvis tosprogede elever har behov for særlig støtte. Det giver mulighed for en mere kontinuerlig indsats, som kan modvirke de sproglige vanskeligheder, som tosprogede elever ofte støder på i de ældre klasser. Pulje til udviklingsaktiviteter målrettet dansk som andetsprog i frie grundskoler Dansk som andetsprog som fagområde i almindelighed og som dimension i de øvrige fag spiller en mindre rolle i hovedparten af de frie grundskolers indsats over for tosprogede elever. Der er dog nogle frontløberskoler med positive erfaringer, der kombineret med de ovennævnte problemer, som tosprogede elever møder i skolens ældste klasser illustrerer, at der er behov for en øget fokus på dansk som andetsprog som fagområde og som dimension. Rambøll Management foreslår derfor Undervisningsministeriet at afsætte puljemidler til udviklingsaktiviteter i dansk som andetsprog, som kan søges af frie grundskoler. Af hensyn til den generelle forankring af faglig viden om dansk som andetsprog kan det stilles som betingelse for at modtage midler, at erfaringerne formidles videre til andre frie grundskoler. Disse puljemidler kunne også afsættes til udviklingsprojekter, hvor folkeskoler og frie grundskoler udveksler erfaringer. Erfaringsudvekslingen mellem folkeskoler og frie grundskoler kan i særlig grad være perspektivrige i de områder af landet, hvor der er få frie grundskoler med tosprogede elever. Udvikling af inspirationsmateriale angående en helhedsorienteret indsats Da få frie grundskoler har erfaringer med et systematisk samspil mellem skole og SFO samt mellem skole og kommunernes sprogstimulering til tosprogede småbørn (paragraf 4a), foreslår Rambøll Management, at Undervisningsministeriet udarbejder et inspirationsmateriale til de frie grundskoler med konkrete eksempler på, hvordan skolen via et helhedsorienteret samarbejde kan styrke tosprogede elevers sproglige udvikling. Disse konkrete ek- 9
sempler kan tage afsæt i erfaringerne fra sprogstimuleringsindsats, hvor tosprogede elevers sproglige udvikling stimuleres af pædagoger i f.eks. daginstitutioner. 1.7 Læsevejledning I det næste kapitel giver vi et kort rids over de frie grundskolers karakteristika med hensyn til antal tosprogede elever, størrelse mv. I kapitel 3 kortlægger vi organiseringen af dansk som andetsprog, mens vi i kapitel 4 viser, hvordan de frie grundskoler anvender andre sprogindlæringsarenaer end skolen. Kapitel 5 analyserer resultaterne af dansk som andetsprog i de frie grundskoler, blandt andet på baggrund af karakterdata. I kapitel 6 dykker vi nærmere ned i, hvordan skolerne konkret arbejder, idet vi her analyserer, hvordan otte skoler i praksis iværksætter dansk som andetsprog. I kapitel 7 ser vi på, hvilke faktorer de frie grundskoler vurderer som særligt væsentlige for tosprogede elevers dansktilegnelse, og præsenterer de frie grundskolers vision for den gode undervisning i dansk som andetsprog. Endelig beskriver vi datakilder og metode i kapitel 8. Inden vi i de næste kapitler analyserer, hvordan de frie grundskoler har iværksat dansk som andetsprog, vil vi benytte lejligheden til at sige tak til de otte skoler, som på trods af travlhed afså tid til at give os indblik i deres hverdag. 10
2. De frie grundskoler og tosprogede elever grundlæggende karakteristika I dette kapitel ser vi nærmere på de grundlæggende karakteristika omkring de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 De frie grundskoler og tosprogede elever i tal Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse (Undervisningsministeriet, 2003) findes der 462 frie grundskoler i Danmark. Opgørelsen er foretaget for skoleåret 2001-2002, så antallet af frie grundskoler i dag kan have ændret sig en smule. Antallet af skoler, elever og tosprogede elever for samtlige skoler og de skoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, fremgår af nedenstående tabel. For metodebeskrivelse og frafaldsanalyse henvises til metodekapitlet. Tabel 2.1: Antal frie grundskoler og elever Antal skoler Antal elever i alt Antal tosprogede elever Samtlige frie grundskoler (cirka-tal)* 462 79.708 7.946 Frie grundskoler i undersøgelsen 260 48.041 5.422 heraf skoler med tosprogede elever 139 32.382 5.422 *Kilde: Undervisningsministeriet, 2003. Ud af landets cirka 460 frie grundskoler har 260 besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Af de 260 skoler, som har besvaret spørgeskemaet, har 139 frie grundskoler tosprogede elever. 79.078 elever går i frie grundskoler, og af disse er cirka 10 % tosprogede. De frie grundskoler, som indgår i undersøgelsen, omfatter 60 % af det samlede antal elever i frie grundskoler og 68 % af det samlede antal tosprogede elever i de frie grundskoler. Antallet af elever i de frie grundskoler spænder fra færre end 10 elever i landets mindste frie grundskoler til over 900 elever i landets største. (Undervisningsministeriet, 2003). Samlet set har lidt over halvdelen af Danmarks cirka 460 frie grundskoler færre end 150 elever, og den gennemsnitlige frie grundskole har 180 elever. Til sammenligning havde den gennemsnitlige folkeskole i skoleåret 2001/2002 300 elever. De frie grundskoler er altså gennemsnitligt væsentligt mindre end folkeskoler. Nedenstående tabel viser skolestørrelsen blandt de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 2.2: Skolernes størrelse Samtlige deltagende skoler Skoler med tosprogede elever Antal % Antal % 0-75 elever 54 21 % 19 14 % 76-150 elever 78 30 % 33 24 % 151-225 elever 68 26 % 39 28 % Over 225 elever 60 23 % 48 35 % Total 260 100 % 139 101 % 11
Tabellen viser, at 51 % af de deltagende frie grundskoler har færre end 150 elever. Dermed svarer fordelingen på skolestørrelser blandt de frie grundskoler, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, til fordeling af samtlige frie grundskoler i Danmark. Tabellen illustrerer også, hvorledes de tosprogede elever fordeler sig på skolestørrelser. 35 % af de frie grundskoler, der har tosprogede elever, har flere end 225 elever, mens den tilsvarende andel for alle deltagende skoler er på 23 %. I den modsatte ende af skalaen har 14 % af skolerne med tosprogede elever færre end 75 elever mod 21 % blandt alle deltagende skoler. Der er dermed en tendens til, at de tosprogede elever i højere grad findes på de større frie grundskoler. Den geografiske fordeling af tosprogede elever og frie grundskoler med tosprogede elever er illustreret i nedenstående figurer. Figurerne viser ikke overraskende, at både antallet af skoler med tosprogede elever og antallet af tosprogede elever er størst i de store bykommuner. Tabel 2.3: Geografisk fordeling Antallet af frie grundskoler med tosprogede elever pr. kommune Antallet af tosprogede elever i frie grundskoler pr. kommune NB: For de kommuner, som er markeret med hvidt, har ingen frie grundskoler besvaret spørgeskemaundersøgelsen. For de kommuner, som er markeret med 0 frie grundskoler med tosprogede eller 0 tosprogede elever, har en eller flere frie grundskoler i kommunen besvaret spørgeskemaet, men har ingen tosprogede elever. 12