NØRRESUNDBY. Trafik & miljø

NØRRESUNDBY Trafik & miljø AALBORG KOMMUNE April 2002

Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155

Forord Aalborg Kommune har en vision om at blive en bæredygtig kommune, hvor borgernes levevilkår baseres på det naturlige miljøs kapacitet gennem en afvejning af miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Da trafikken har væsentlig indflydelse på både miljøet, økonomien samt befolkningens levevis, har Aalborg byråd i 1999 vedtaget en Trafik- og Miljøhandlingsplan med det formål at sikre en bæredygtig udvikling ved afvejning af behovet for gode transportmuligheder og begrænsning af trafikkens miljøgener. Aalborg Kommune har desuden udarbejdet et Fjordkatalog, som er en plan for, hvordan der kan skabes ny aktivitet og udvikling og nye rekreative områder langs fjorden og havnefronten. I planen er det angivet, at det centrale havneområde i bør indeholde funktioner, der støtter og supplerer detailhandlen i midtby. Havneområdet skal virke som en naturlig forlængelse af midtbyen. Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan. Trafik- og Miljøplan for I Trafik- og Miljøhandlingsplanen er et af de områder, der er prioriteret højt ved udarbejdelsen af lokale Trafik- og Miljøplaner. Dette skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes projekt om helhedsorienteret byfornyelse i, hvor en lokal Trafik- og Miljøplan kan understøtte den byudvikling der sker i lokalområdet, ved at sikre en tilpasning af vejenes udformning til deres fremtidige funktioner. Det er hensigten, at planen skal danne grundlag for den fremtidige indsats på vej- og trafikområdet i. Trafik- og Miljøplanen er udarbejdet af Aalborg Kommune med bistand fra firmaerne Carl Bro as og Europlan Arkitekter. Fjordkatalog. April 2002 Aalborg Kommune Side 3

Vesterbrogade Side 4 Aalborg Kommune April 2002

Indholdsfortegnelse Side Forord...3 Lokalområdet...6 midtby...7 Trafik, Sikkerhed og Miljø...8 Fokusområder...12 Trafikplan...13 Vejstruktur og vejudformning... 14 Hastighedsplan... 15 midtby... 17 Kollektiv trafik... 19 Aktiviteter... 20 April 2002 Aalborg Kommune Side 5

Trafik- og Miljøplan Lokalområdet -området afgrænses mod øst og syd af Limfjorden og mod nord og vest af lufthavnen og det åbne land. Når området efterfølgende nævnes, er det inklusive bydelene Lindholm, Nørre Uttrup og Bouet. I alt bor der ca. 20.000 indbyggere i. Gennem de senere år er der sket en del byfornyelse og vejombygninger. Således er Torvet, Vestergade og Torvegade renoveret, Vesterbrogade/Vestergade/Thistedvej er ombygget med cykelstier og beplantning, og der er anlagt en ny rundkørsel samt en vejforlægning ved Lervej. Ombygningerne har medført en forbedring af trafikmiljøet i specielt midtbyen og en forbedring af trafiksikkerheden og trafikafviklingen på hele vejnettet. Figur 1. Oversigt over. Side 6 Aalborg Kommune April 2002

midtby Midtbyen er defineret som området afgrænset af Sankt Peders Gade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Kirkegade. Figur 2. midtby. Gennem de seneste år er der gjort en stor indsats for at forbedre midtbyen. Således er Torvet omlagt og udformet som sivegade med hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Vestergade, Smedegade og Nellikestræde er også renoveret med ny belægning og samtidig forskønnelse af husfacader. Omlægningen har medført en markant forbedring af trafikmiljøet, hvilket også skal ses i sammenhæng med ombygningen af Thistedvej/Vesterbrogade, der i dag opfattes som en grøn indfaldsvej. April 2002 Aalborg Kommune Side 7

Tidligere var Torvet meget trafikeret til stor gene for de gående og torvemiljøet. Renoveringen har medført et trafikalt og handelsmæssigt velfungerende torv, hvor trafikmængden er reduceret fra over 4.000 biler i døgnet til ca. 1.600. I og omkring midtbyen er der ca. 900 parkeringspladser. Den maksimale belægningsprocent på pladserne er kun op til 70%, hvilket betyder, at udbudet af parkeringspladser i midtbyen er rigelig. havnefront Mellem broerne Aalborg Kommune har igangsat en planlægning af områderne mellem broerne og ved brolandingen i. Målet er at få udarbejdet en helhedsplan for udbygningen af s havnefront samt en delplan med detaljerede retningslinier for udbygning af området mellem broerne og brolandingen. Torvet Figur 3. Parkeringsmuligheder i midtbyen. Side 8 Aalborg Kommune April 2002

Trafik- og Miljøplan Trafik, Sikkerhed og Miljø Trafikken i Trafikken er koncentreret på Thistedvej/Vestergade/Vesterbrogade, Østerbrogade/Østergade/Hjørringvej og Forbindelsesvejen. Her er årsdøgntrafikken mellem 5.000 og 15.000 biler. Derudover forekommer der en del trafik på bl.a. Skansevej, Lindholmsvej, Stationsvej og Vangen. På stort set alle lokalveje er trafikbelastningen under 1.000 biler i døgnet. Figur 4. Trafikbelastning April 2002 Aalborg Kommune Side 9

Ikke alle erhvervsområder langs havnen og motorvejen har direkte adgang til trafikvejene. Det medfører en del tung trafik på bl.a. Engvej, Lerumbakken, Voerbjergvej, Mellem Broerne og Amalienborgvej. På Thistedvej, Østergade og Forbindelsesvejen forekommer der periodisk en uregelmæssig trafikafvikling på grund af ind- og udkørende biler fra sidevejene. Desuden medfører jernbaneoverkørslen på Thistedvej en del køproblemer. Som følge heraf, anvender bilisterne i nogen omfang Viaduktvej og Stationsvej som alternativ rute til Thistedvej. Den gennemkørende trafik, det vil sige trafik uden ærinde i det enkelte område, forekommer hovedsagelig på trafikvejene, men ud fra borgerhenvendelser viser det sig, at der også er uønsket gennemkørende trafik på bl.a. Lerumbakken, Sankt Peders Gade, Hvorupvej, Toftevej, Vestervang, Skansevej og Dronningensgade. Vesterbrogade Cykelstinettet er veludbygget langs Thistedvej/Vesterbrogade og Østergade/Hjørringvej. Mod Lufthavnen er der gode stiforbindelser fra Limfjordsbroen og i den nordlige bydel er der et net af stier i eget tracé. Derimod mangler der gode stiforbindelser ved Forbindelsesvejen. Trafiksikkerhed I sker der årligt ca. 70 trafikuheld, svarende til 3,5 trafikuheld pr. 1000 indbygger. Det tilsvarende tal for hele Aalborg Kommune er 4,2 trafikuheld pr. 1000 indbygger pr. år. Der sker altså forholdsvis færre uheld pr. indbygger i end i kommunen som helhed. I forekommer trafikuheldene overvejende på: Østerbrogade/Østergade/Hjørringvej, Vesterbrogade/Vestergade/Thistedvej, Forbindelsesvejen, Lindholmsvej, Skansevej/Jørgen Berthelsensvej. Østerbrogade/Østergade er den mest uheldsbelastede strækning, hvor fodgængere og cyklister er involveret i mange af uheldene. Barriere og tryghed Krydsning af vej kan være svært På Østergade, Hjørringvej, Forbindelsesvejen og Vesterbrogade udgør biltrafikken en stor barriere for de krydsende fodgængere. Det betyder, at specielt børns og ældres krydsning af disse veje hovedsagelig kun kan finde sted ved de signalregulerede kryds og gennem stitunneler. Side 10 Aalborg Kommune April 2002

Skoleveje En analyse af børnenes skoleveje viser, at forholdsvis mange elever skal krydse en eller flere meget trafikerede veje f.eks. Forbindelsesvejen til og fra skole. Børnene og skolebestyrelserne angiver, at de farlige og utrygge steder hovedsagelig er kryds ved trafikvejene. Trafikstøj Støjbelastningen fra trafikken bør ikke overstige 55 db(a) i boligområder. En støjbelastning på mere end 65 db(a) betegnes som uacceptabelt, og svarer til et støjniveau, hvor almindelig samtale er vanskelig. I er det på Østerbrogade, Østergade, Hjørringvej, Vesterbrogade, Vestergade og Thistedvej der forekommer boliger med en støjbelastning større end 65 db(a). Borgerne mener Adgangsforholdene til midtby skal være gode, men samtidig skal det sikres, at der kun forekommer et minimum af gennemkørende trafik. Der bør gøres mere for børn og ældre gennem fredeliggørelse af skoleveje og de ældres gangruter. Specielt Skansevejens skole har været i fokus. Ligeledes bør trygheden forbedres for de ældre på Torvet og vejene omkring Torvet. Havnefronten bør integreres i midtby ved at skabe bedre adgangsforhold og en bedre visuel forbindelse fra Torvet over Vesterbrogade til Strandgade. En integration kan medvirke til at gøre havnearealerne mere attraktive som rekreativt område og til parkering. I midtbyen er der parkeringspladser nok, men ikke tilstrækkeligt kendskab til deres placering. Torv i retning mod Strandgade Der bør foretages trafiksanering af Engvejskvarteret, Voerbjergvej, Hvorupvej, Skansevej, Toftevej m.fl. Endelig er trafikafviklingen præget af kødannelse og manglende overskuelighed i krydset Østerbrogade/ Sankt Peders Gade. April 2002 Aalborg Kommune Side 11

Fokusområder Den offentlige debat og kortlægningen af trafik- og miljøforholdene viser, at de værste problemer i er knyttet til: Hastighedsniveauet, som er højt på Østergade, Vangen, Amalienborgvej, Forbindelsesvejen, Voerbjergvej og Skansevej. Gennemkørende trafik på lokalveje som Skansevej, Sankt Peders Gade, Hvorupvej, Voerbjergvej og i Engvejskvarteret. Gennemkørsel af tung trafik på bl.a. Lerumbakken, Voerbjergvej og gennem Engvejskvarteret. Uregelmæssig trafikafvikling og køproblemer på Thistedvej, Viaduktvej, Brolandingen, Østergade og Forbindelsesvejen bl.a. som følge af ind- og udkørsel fra sideveje. Krydset ved Skansevejens skole Køproblemer i krydsene Østerbrogade/Brolandingen og Thistedvej/Viaduktvej. Kaotisk trafikafvikling i krydsene ved Gl. Østergade og Galstersgades udmunding i Sankt Peders Gade og krydset Sankt Peders Gade/Østergade. Cykelstier på Forbindelsesvejen mangler. Trafikuheld på specielt det overordnede vejnet samt i de større kryds f.eks. Brotorvet. Dårlige krydsningsmuligheder for de lette trafikanter på Østergade, Hjørringvej, Forbindelsesvejen og Vesterbrogade. Stor trafikbelastning på vejene rundt om skolerne, specielt i de tidsrum, hvor børnene møder i skole. Desuden skal en del børn krydse meget befærdede veje på deres vej til skole. Trafikstøj i boligerne langs Østerbrogade, Østergade, Hjørringvej, Thistedvej og Vesterbrogade. Manglende faciliteter, bl.a. læskure ved de meget benyttede busstoppesteder. Manglende visuel samhørighed mellem Torvet og havnearealerne. Forbindelsesvejen indbyder til høj hastighed Side 12 Aalborg Kommune April 2002

Trafik- og Miljøplan Trafikplan Trafikplanen for indeholder en plan for vejstrukturen, en hastighedsplan og en plan for trafikbetjeningen af midtbyen. En plan for stistrukturen indgår ikke, idet der allerede foreligger en samlet plan for cykel- og gangstier i Aalborg Kommune. I trafikplanen for er der taget udgangspunkt i det nuværende vejnet og trafikforhold uden særlig hensyntagen til de trafikale konsekvenser af en 3. Limfjordsforbindelse. Trafikplanen er baseret på de trafik- og miljømål, som er opsat i Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan. Figur 5. Forslag til trafikvejstruktur April 2002 Aalborg Kommune Side 13

Vejstruktur og vejudformning Planen for vejstrukturen er baseret på en vurdering af, hvilke veje der er hensigtsmæssige og egnede til gennemkørende trafik, og hvilke veje der kun er egnet til lokaltrafik. Vejstrukturen baseres på fire vejtyper: Overordnede trafikveje. Øvrige trafikveje. Lokalveje. Gågader. Sidevej med overkørsel De overordnede trafikveje skal virke som indfaldsveje samt danne en ringvejsstruktur rundt om. De øvrige trafikveje skal virke som fordelingsveje, der sikre adgang fra det overordnede vejnet til/fra bolig- og erhvervsområderne, mens lokalvejene skal sikre adgang til den enkelte bebyggelse. Overordnede trafikveje De overordnede trafikvejes funktion skal afspejles i deres udformning. Som princip betyder det at: Vejene skal have cykelstier og fortov. Krydsninger mellem overordnede trafikveje eller mellem overordnede og øvrige trafikveje reguleres ved trafiksignaler eller rundkørsel. Sidevejstilslutninger mellem de overordnede trafikveje og lokalveje markeres fysisk med f.eks. midterheller eller overkørsler. Antallet af sidevejstilslutninger begrænses. Thistedvejs udformning kan danne forbillede for de overordnede trafikveje. Desuden kan overkørbare midterrabatter samt kantstensafgrænsede midterheller medvirke til at forbedre trafiksikkerheden og reducere fodgængernes krydsningsproblemer. Midterrabatterne vil medføre indsnævring af køresporene, hvilket virker hastighedsdæmpende og samtidig reducerer incitamentet til overhaling. I de meget uheldsbelastede kryds vil etablering af signalanlæg, rundkørsler eller forbedring af krydsgeometri, heller, signalvisning, signalstyring og afmærkning kunne reducere antallet af uheld. Thistedvej efter ombygning På de overordnede trafikveje kan børnenes krydsning sikres ved f.eks. etablering af fodgængerkrydsninger understøttet af midterheller eller signalregulerede fodgængerfelter. Belysningen på de overordnede trafikveje bør gøres ensartet, således at denne er med til at tydeliggøre vejtypen. Side 14 Aalborg Kommune April 2002

Øvrige trafikveje For de øvrige trafikvejes udformning gælder som princip følgende forhold: Øvrige trafikveje bør have fortov og cykelsti eller bane. Krydsninger mellem øvrige trafikveje indbyrdes understøttes som minimum af heller og venstresvingsbaner. Sidevejstilslutninger mellem øvrige trafikveje og lokalveje markeres fysisk med f.eks. midterheller eller overkørsler. Belysningen på de øvrige trafikveje gøres ensartet, således at denne er med til at tydeliggøre vejtypen. Lokalveje For lokalvejene gælder, at gennemkørende trafik uden ærinde i området besværliggøres f.eks. ved vejlukninger eller hastighedsdæmpning. Ruter for kollektiv trafik skal sikres en tilfredsstillende fremkommelighed. Som princip trafiksaneres vejene rundt om skolerne med standsningsforbud over en strækning på 50-100 m ud for indgangene til skolerne. Det vil reducere trafikproblemerne ved børnenes mødetider og formindske incitamentet til at køre børnene i skole. For lokalvejene bør der søges en ensartet belysning inden for enkeltområder. Dog bør der ikke benyttes samme typer som på de overordnede eller øvrige trafikveje. Lokalveje kan afmærkes og udformes som hastighedszoner. Hastighedsplan De overordnede trafikveje skal være attraktive at benytte for den gennemkørende trafik. Dette sikres gennem få sidevejstilslutninger og et rimeligt hastighedsniveau. Randbebyggelsen, de lette trafikanter og antallet af sidevejstilslutninger sætter dog en begrænsning på hvilke hastighedsniveauer, der trafiksikkerhedsmæssigt kan forsvares. 40 km/t zone April 2002 Aalborg Kommune Side 15

Trafik- og Miljøplan Figur 6. Forslag til hastighedsplan. De overordnede trafikveje har en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på strækninger med mange lette trafikanter. På strækninger med få lette trafikanter kan hastighedsbegrænsningen være til 60 km/t. På de øvrige trafikveje er hastighedsbegrænsningen 50 km/t. Inden for lokalvejsnettet bør trafikken afvikles med en hastighed, der ikke overstiger 30-40 km/t. Dette kan sikres gennem etablering af hastighedszoner, understøttet af fartdæmpere og vejlukninger. Hermed sikres et lokalvejsnet, som er tilpasset de lette trafikanter. På lokalveje, der fungerer som ruter for den kollektive trafik, kan hensynet til en god fremkommelighed for busserne gøre det nødvendigt at acceptere et højere hastighedsniveau. Side 16 Aalborg Kommune April 2002

midtby Den trafikale adgang til midtbyen skal hovedsageligt foregå via Garvergade, Gl. Østergade, Østerbrogade, Vesterbrogade og tildels Sankt Peders Gade. Disse gader danner samtidig P-søgevejnettet i midtbyen, hvorfra der skal være god tilgængelighed til områdets parkeringspladser. Figur 7. Vejnettet i midtbyen. I midtbyen må der kun forekomme bilkørsel med ærinde i området, mens den gennemkørende trafik skal afvikles på Øster- og Vesterbrogade. I princippet skal der fortsat være mulighed for langsom bilkørsel i alle gader med undtagelse af gågaden i Vestergade. Gaderne udformes som købstadsgader med en kantsten mellem kørespor og fortov. April 2002 Aalborg Kommune Side 17

Parkeringsfaciliteterne i Strandgade skal forbedres, således at det bliver mere attraktivt at parkere på havnearealerne. Afstanden fra havnearealerne og til Torvet er ikke længere end afstanden fra parkeringspladserne i Garvergade og til Torvet. I planarbejdet for arealerne på havnefronten indgår forbedring af parkeringsfaciliteterne. Ombygningen af Torvet medførte ikke en tilstrækkelig lav gennemkørende trafik, hvorfor et forsøg med svingforbud ved Brolandingen blev gennemført. Forsøget viste, at svingforbudene effektivt dæmpede den gennemkørende trafik til det ønskede niveau på ca. 2000 motorkøretøjer i døgnet. Løsningen blev derfor permanent efter forsøgsperioden. For at sikre Torvets funktioner og samtidig en god fremkommelighed for bustrafikken opretholdes de nuværende svingforbud ved Brolandingen og på Torvet. Hvis gennemførelsen af andre trafikreguleringer i området kan sikre det nuværende trafikniveau, kan svingforbudene revurderes. Skrågade Side 18 Aalborg Kommune April 2002

Kollektiv trafik I forbindelse med etablering af en ny nærbanestation i Lindholm er der sket en vurdering af mulighederne for at udbygge stinettet i området. Dette er sket med henblik på at forbedre adgangsforholdene til området ved nærbanestationen. Aalborg Kommune vil i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab udarbejde en ny kollektiv trafikplan. I forbindelse hermed revurderes den nuværende rutestruktur, placering af centrale stoppesteder og deres kvalitetsniveau. I forbindelse med Finansloven for år 2000 er der indgået et jernbaneforlig, der indeholder forslag til etablering af nærbanebetjening i Århus og Aalborg. Nærbanen i Aalborg etableres mellem Støvring og Lindholm. Nærbaneløsninger er behandlet nærmere i rapporten Udvikling af infrastrukturen i Aalborg-området, juni 2000, som er udarbejdet af Infrastrukturudvalget med repræsentanter for Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Trafikministeriet. Torv April 2002 Aalborg Kommune Side 19

Aktiviteter Trafik- og Miljøplanen indeholder en række forslag til konkrete projekter, der skal vurderes nærmere i en konkret projekteringsfase. Forslagene er opdelt på enkelte veje og områder. Østerbrogade/Østergade Østerbrogade og Østergade er to af de mest trafikbelastede gader, der samtidig har mange sidevejsudmundinger, lette trafikanter og parkerede biler langs vejen. De to gader er også de mest uheldsbelastede, med mange lette trafikanter involveret. På Østergade og eventuelt Østerbrogade etableres et antal fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde etableres ikke fodgængerfelter. En smal overkørbar midterrabat på hele strækningen skal undersøges nærmere. En midterrabat vil medvirke til at dæmpe hastighedsniveauet og antallet af overhalinger. Sidevejene til Østergade gennemgås med det formål at reducere antallet af udmundinger, etablering af venstresvingsforbud og overkørsler. I mange af sidevejskrydsene er oversigtsforholdene ringe. Desuden skal der foretages en detailvurdering af nedennævnte kryds, da disse er særligt uheldsbelastede: - Brolandingen, - Østerbrogade/Engvej, - Østergade/Sankt Peders Gade, - Østergade/Engvej. I krydset Østerbrogade/Engvej kan der etableres et fjerde ben, som indkørsel til Sønderport og biblioteket. Herved reduceres trafikken i Skrågade. Ifølge kapacitetsberegninger medfører dette ikke trafikafviklingsproblemer i krydset. For krydset Østergade/Sankt Peders Gade, se afsnit om Sankt Peders Gade. I krydset Østergade/Engvej forekommer en del uheld, hvilket bl.a. skyldes dårlige oversigtsforhold. Desuden er trafikafviklingen dårlig for trafikanterne fra Engvej. En regulering af Engvejskvarterets øvrige udmundinger i Østergade vil samtidig øge presset på krydset. Etablering af et signalanlæg undersøges nærmere som en løsningsmulighed, der kan forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen, herunder afviklingen af den tunge trafik til erhvervsområderne ved havnen. Side 20 Aalborg Kommune April 2002

På længere sigt overvejes en rundkørsel i krydset mellem Østergade, motorvejsrampen og Hjørringvej. Dette vil medføre et mere naturligt krydsforløb og erfaringsmæssigt give den mest trafiksikre rampeafslutning. Ændringer i krydset skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet, der er vejmyndighed for motorvejsindføringen til Hjørringvej. Engvej Engvej klassificeres som øvrig trafikvej, da den benyttes som fødevej til Engvejskvarteret. Desuden er der en del trafik til erhvervsområderne ved havnen og ved Stigsborgvej. Der etableres overkørsler ved alle sidevejsudmundinger samt cykelbaner eller cykelsti i hver side af vejen. Hermed opnår cyklisterne en god sikkerhed og fremkommelighed. Engvej Hjørringvej Som den eneste strækning i foreslås det at opretholde hastighedsbegrænsningen på 60 km/t på grund af vejens karakter og randbebyggelsen. På den sydlige del af Hjørringvej mangler cykelstier. Etablering af disse undersøges nærmere som en mulighed, der kan øge cyklisternes tryghed, fremkommelighed samt reducere risikoen for påkørsel bagfra og konflikter med parkerede biler. Desuden overvejes etablering af en overkørbar midterrabat på hele strækningen for at dæmpe hastighedsniveauet og mulighederne for at foretage overhalinger. For at sikre tilstrækkelige krydsningsmuligheder for fodgængere, etableres et antal kantstensafgrænsede fodgængerkrydsninger f.eks. ved busstoppesteder, detailvarebutikker mv. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde markeres fodgængerkrydsningerne ikke med fodgængerfelter. Hjørringvej Sidevejsudmundingerne til Hjørringvej gennemgås for at vurdere, om nogle kan lukkes. Ved alle øvrige sideveje, som ikke er signalreguleret eller helleunderstøttet, etableres over-kørsler (evt. i forbindelse med etablering af hastighedszoner). Amalienborgvej, der løber parallelt med Hjørringvej, er af mange skoleelever udpeget som utryg som følge af høje hastigheder. Muligheder for etablering af hastighedsdæmpere på strækningen vil blive undersøgt. I krydset mellem Hjørringvej og Forbindelsesvejen er der i 1998 sket en forøgelse af signallanterner samt en ændret afstribning på Sundsholmen. Uheldsudviklingen i krydset følges, og eventuelle yderligere ændringer vil blive foretaget. April 2002 Aalborg Kommune Side 21

Forbindelsesvejen/Viaduktvej Forbindelsesvejen og Viaduktvej indgår i de overordnede trafikvejnet. Forbindelsesvejen er forholdsvis retliniet med to brede kørespor, der indbyder til høj hastighed. Hastighedsbegrænsningen er 60 km/t. Som følge af randbebyggelsen og krydsende skolebørn nedsættes hastighedsbegrænsningen til 50 km/t. På Forbindelsesvejen etableres enkeltrettet cykelsti i begge sider af vejen. Vejbredden giver mulighed for at der kan opretholdes parkering i rimeligt omfang, og det tilstræbes, at der etableres parkeringsmulighed omkring butikker m.v. På Viaduktvej er det af pladsmæssige grunde kun muligt at etablere smalle cykelbaner. Cykelstierne giver cyklisterne en god sikkerhed og fremkommelighed. Cykelstierne indgår allerede i Cykelstiplanen. Desuden overvejes det at etablere en smal overkørbar midterrabat. En midterrabat vil virke hastighedsdæmpende og reducere mulighederne for overhaling. Ved bl.a. busstoppesteder, dagligvarebutikker og hvor skolebørn hyppigt krydser vejen, etableres kantstensafgrænsede fodgængerkrydsninger. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde markeres fodgængerkrydsningerne ikke med fodgængerfelter, med mindre der f.eks. benyttes skolepatruljer i skoletiden. Viaduktvej I nedennævnte kryds foretages en detailvurdering af den fremtidige udformning, da disse er særligt uheldsbelastede: - Forbindelsesvejen/Jørgen Berthelsensvej, - Forbindelsesvejen/Løvbakken, - Forbindelsesvejen/Lindholmsvej, - Viaduktvej/Thistedvej. Alle sidevejsudmundingerne til Forbindelsesvejen gennemgås, og det overvejes om nogle kan lukkes. Ved de øvrige sideveje, som ikke er signalreguleret eller helleunderstøttet, etableres overkørsler. For enkelte af sidevejene f.eks. Anemonevej og Voerbjergvej skal muligheden for trafiksaneringer undersøges nærmere. Ideen med trafiksaneringerne er at sikre et lavt hastighedsniveau og en lille gennemkørende trafik. Generelt for Forbindelsesvejen overvejes stedvis at etablere beplantning. Side 22 Aalborg Kommune April 2002

Skansevej/Jørgen Berthelsensvej Jørgen Berthelsensvej og Skansevej frem til Lerumbakken klassificeres som øvrig trafikvej. Den resterende del af Skansevej fra Lerumbakken og til Sankt Peders Gade klassificeres som lokalvej, da dette vejstykke har tydelig lokalvejspræg og Skansevejens skole er beliggende der. På Jørgen Berthelsensvej og Skansevej etableres enkeltrettet cykelsti eller cykelbane frem til Lerumbakken. Cykelstien eller -banen kan muligvis videreføres ned til Skansevejens skole. Cykelstierne giver cyklisterne en god sikkerhed og fremkommelighed. Jørgen Berthelsensvej I overensstemmelse med vejklassificeringen tilkobles Jørgen Berthelsensvej direkte til Lerumbakken, mens Skansevej tilsluttes som en sidevej hertil. For at reducere hastigheden og den gennemkørende trafik mod nord, trafiksaneres Skansevej. Trafiksaneringen kan bestå i vejindsnævring med kantstensafgrænsede parkeringsbåse. I udformningen af vejen skal der tages højde for busdrift. Det allerede etablerede standsningsforbud ved Skansevejens skole bibeholdes. Endelig skal der etableres tilstrækkelige parkeringsmuligheder til skolens ansatte f.eks. på skolen eller i Bakkelygade. Herved reduceres de problemer, som er forbundet med parkering nær skolen. Lerumbakken Lerumbakken klassificeres som øvrig trafikvej, da den er bedre egnet til gennemkørende trafik end den sydlige del af Skansevej og Sankt Peders Gade. Det kan medføre trafikafviklingsproblemer som følge af de mange sidevejstilslutninger samt utryghed for de lette trafikanter til og fra idrætsanlægget. Dog forventes omlægningen af Skansevej til lokalvej at medføre et lavere antal gennemkørende biler ad Skansevej/Lerumbakken. Gennemførelse af forslaget om at lede trafikken ad Lerumbakken vil ske i forbindelse med en eventuel ændring af Lerumbakken. Detailudformningen fastlægges i forbindelse med det videre arbejde med en eventuel ændring af Lerumbakken. Da trafikken på vejen formodes at stige, overvejes muligheden for enkeltrettet cykelbane i hver side, således at cyklister til bl.a. idrætsanlæggene er sikret en høj tryghed og fremkommelighed. Behovet for sikring af de krydsende fodgængere ved Solsidehallen og Skansebadet skal undersøges. Desuden kan der etableres overkørsler ved alle sidevejsudmundinger. Behovet herfor skal undersøges nærmere. Endelig skal behovet og muligheden for en begrænsning af den gennemkørende tunge trafik vurderes. Dette kan f.eks. ske ved skiltning. April 2002 Aalborg Kommune Side 23

Vangen Vangen er en bred tosporet og forholdsvis retliniet vej, der er klassificeret som øvrig trafikvej. Vejen har en forholdsvis høj trafikbelastning samt en udformning, der indbyder til høj hastighed. Samtidig færdes en del lette trafikanter langs vejen. Hastighedsbegrænsningen på strækningen er 60 km/t og denne nedsættes til 50 km/t som følge af de mange lette trafikanter på langs og tværs af vejen. Desuden etableres et antal fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller, men uden fodgængerfelter, f.eks. ved skolen, busstoppesteder mv. I krydset ved Løvbakken overvejes etablering af primære og sekundære heller for visuelt at synliggøre krydset samt skabe sikre forhold for venstresvingende trafikanter. Krydset Vikingevej/Hvorupvej udformes således, at det visuelt er synligt, at den gennemkørende trafik skal fortsætte ad Vikingevej. På Hvorupvej forekommer gennemkørende trafik til trods for, at vejen ikke er egnet hertil. Derfor overvejes en trafiksanering, således at vejen visuelt fremtræder som en lokalvej. I udformningen af vejen skal der tages højde for busdrift. Busstoppestedet på Hvorupvej overvejes flyttet til Vikingevej. Vikingevej Vikingevej er klassificeret som en øvrig trafikvej. I den forbindelse undersøges muligheden for at etablere cykelbane i begge sider af vejen, for at sikre en bedre tryghed og fremkommelighed for cyklisterne. Lindholmsvej Lindholmsvej er klassificeret som en øvrig trafikvej. Der er mange skolebørn i For at sikre gode krydsningsmuligheder for specielt ældre fodgængere etableres et antal fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller f.eks. ved indgang til ældrecenter, busstoppesteder mv. Samtidig overvejes etablering af overkørsler ved alle sideveje for at markere sidevejenes udmunding i en overordnet vej. Da Lindholmsvej er en skolevej, etableres cykelbaner på strækningen. Side 24 Aalborg Kommune April 2002

Stationsvej Stationsvej er ligesom Lindholmsvej klassificeret som øvrig trafikvej. Det overvejes at etablere overkørsler ved alle sideveje for at tydeliggøre sidevejenes udmunding i en overordnet vej. Desuden undersøges behovet for en eller flere fodgængerkrydsninger understøttet af kantstensafgrænsede midterheller. Det overvejes at gennemføre en forskønnelse af området ved den gamle stationsbygning, f.eks. i form af en pladsdannelse. Da der på denne strækning forekommer en del cykeltrafik, overvejes det at etablere cykelbaner på strækningen. Lufthavnsvej Det skal undersøges, om der er behov for at etablere enten cykelsti eller cykelbane i begge sider af vejen. Hermed forbedres forholdene for cyklisterne, og dermed incitamentet for de ansatte i erhvervsområdet til at benytte cyklen til og fra arbejde. Thistedvej/Vestergade/Vesterbrogade I forbindelse med etablering af en ny nærbanestation i Lindholm skal der ske en vurdering af mulighederne for at udbygge stinettet i området med henblik på at forbedre adgangsforholdene til DAC og nærbanestationen. Thistedvej, Vestergade og Vesterbrogade, der i dag opfattes som en grøn indfaldsvej, vil danne forbillede for udformningen af de andre overordnede trafikveje. Vesterbrogade Som opfølgning på ombygningerne overvejes det at etablere en rundkørsel i krydset ved Lufthavnsvej, der vil danne en flot vestlig byport til. Rundkørslen vil samtidig sikre et lavere hastighedsniveau på den vestlige del Thistedvej. Ved sideveje som stadig har udmunding i niveau, overvejes at etablere overkørsler, for at tydeliggøre sidevejenes udmunding i en overordnede vej. I krydset ved Viaduktvej skal der ske en detailvurdering af den fremtidige krydsudformning. April 2002 Aalborg Kommune Side 25

Sankt Peders Gade Sankt Peders Gade benyttes i dag som trafikvej, men klassificeres som lokalvej på grund af Skansevejens skole, Solsideskolen, Børnehuset og bebyggelsen langs vejen. En nedprioritering af Sankt Peders Gade til lokalvej vil medvirke til at dæmpe den gennemkørende trafik over Torvet. Som en konsekvens af ændringen vedrørende Skansevej og Lerumbakken sammenkædes klassificeringen af Sankt Peders Gade som lokalvej hermed. Sankt Peders Gade skal fortsat kunne benyttes af kollektivruter og som adgangsvej til parkeringspladserne i midtbyen. Krydset Sankt Peders Gade, Skansevej og Tinghusgade For at sikre at Sankt Peders Gade visuelt fremtræder som en lokalvej, etableres en overkørsel ved Lindholmsvej og f.eks. en hævet flade i krydset ved Skansevej. Tinghusgades udmunding i Sankt Peders Gade er meget åben, hvilket medfører at svingning kan foretages med høj hastighed. Udmundingen indsnævres, og højresvingsbanen på Sankt Peders Gade nedlægges. Galstersgades og Gl. Østergades udmundinger i Sankt Peders Gade medfører et meget komplekst kryds, som følge af den korte afstand til krydset ved Østergade. Derfor foretages en detailvurdering af krydset. Mulig udformning af krydset Gl. Østergade / Sankt Peders Gade Eksempelvis vil det blive undersøgt, om det er muligt at føre Gl. Østergade ud i Østergade og i stedet tilslutte Sankt Peders Gade, og Galstersgade via overkørsler. Alternativt undersøges mulighederne for en lukning for udkørsel fra Galstersgade til Sankt Peders Gade. Side 26 Aalborg Kommune April 2002

midtby Der skal fortsat være mulighed for bilkørsel i alle gader med undtagelse af gågaden i Vestergade. Udgangspunktet er, at alle gader udformes som købstadsgader med fortov, som er adskilt fra kørebanen af en kantsten. Gl. Østergade overvejes lukket i krydset ved Bryggergade, således at trafikken i stedet føres ad Bryggergade ud i Tinghusgade. Ældre fodgængere på Torvet føler sig generet af biltrafikken fra Gl. Østergade når de skal ind på apoteket eller posthuset. De få parkeringspladser ved apoteket/posthuset foreslås nedlagt, eventuelt bibeholdt enkelte invalideparkeringspladser. I Garvergade synes det nuværende fortov i den ene side af vejen at være tilstrækkeligt, om end bredden bør øges. Den visuelle samhørighed med havnearealerne skal forbedres f.eks. gennem en belægning, belysning og beplantning på Strandgade, som minder om Torvet. Samtidig bør der etableres gode parkeringsforhold uden tidsrestriktioner ved Strandgade. Behovet for skilteportalen på Strandgade vurderes nærmere. Mulig udformning af Strandgade Lokalvejene På lokalvejnettet vil der blive etableret 30 km/t eller 40 km/t hastighedszoner i overensstemmelse med hastighedsplanen. Hastighedszonerne kan understøttes af fartdæmpere og vejlukninger. April 2002 Aalborg Kommune Side 27

Østerbrogade/Østergade Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Overkørbar midterrabat Gennemgang af sidevejsudmundingerne Detailvurdering af kryds Rundkørsel i krydset Østergade/Hjørringvej Cykelsti på Østerbrogade Engvej Gennemgang af sidevejsudmundingerne Cykelsti eller bane Hjørringvej Cykelstier Overkørbar midterrabat Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Gennemgang af sidevejsudmundingerne Hastighedsdæmpning på Amalienborgvej Opfølgning på uheld i kryds Hjørringvej/Forb.vej Forbindelsesvejen Nedsættelse af hastighedsgrænsen til 50 km/t Etablering af cykelsti Overkørbar midterrabat Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Detailvurdering af kryds Gennemgang af sidevejsudmundinger Trafiksaneringer af sideveje Stedvis beplantning langs Forbindelsesvejen Skansevej/J.Berthelsensvej Cykelsti eller bane Regulering af krydset ved Lerumbakken Trafiksanering af Skansevej Parkering ved Skansevejens skole Lerumbakken Cykelbane Sikring af fodgængerkrydsninger Gennemgang af sidevejsudmundinger Begrænsning af gennemkørende tung trafik Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 1a. Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter Side 28 Aalborg Kommune April 2002

Vangen Nedsættelse af hastighedsgrænse til 50 km/t Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Krydset ved Løvbakken Krydset Vikingvej/Hvorupvej Trafiksanering af Hvorupvej Vikingvej Cykelbaner Lindholmsvej Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Gennemgang af sidevejsudmundinger Cykelbaner Stationsvej Fodgængerkrydsninger m. støttepunkter Gennemgang af sidevejsudmundinger Forskønnelse af område ved gl. stationsbygning Cykelbaner Stibro over baneterrænet Lufthavnsvej Cykelsti eller bane Thistedvej/Vestergade/Vesterbrogade Rundkørsel ved Lufthavnsvej Overkørsler ved sideveje i niveau Detailvurdering af krydset ved Viaduktvej Sankt Peders Gade Overkørsel ved Lindholmsvej Ombygning af Tinghusgades udmunding Regulering af krydset ved Gl. Østergade og Galstersgade Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 1b. Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter April 2002 Aalborg Kommune Side 29

Midtbyen Lukning af Gl. Østergade ved Bryggergade Forbedring af fortov i Garvergade Ombygning af Strandgade Trafikdæmpning af Tinghusgade Planlagte aktiviteter Mulige aktiviteter Tabel 1c. Oversigt over planlagte og mulige aktiviteter. I forbindelse med tabellerne skal det nævnes, at med planlagte aktiviteter menes, at nærmere undersøgelser er gennemført og der er udarbejdet projektforslag. Med mulige aktiviteter menes, at nærmere undersøgelser endnu ikke er gennemført, hvorfor aktivitetens realiserbarhed og økonomi ikke kendes. Side 30 Aalborg Kommune April 2002

April 2002 Aalborg Kommune Side 31

for. Aalborg byråd godkendte i sit møde den 8. oktober 2001 en lokal Trafik- og Miljøplan for. Planen giver en samlet beskrivelse af de trafikale forhold i bydelen, herunder status for trafikkens miljøgener. Der er endvidere en beskrivelse af, hvad der skal ske på det trafikale område, og hvad begrundelserne er for disse tiltag. Planen er derfor et vigtig værktøj for politikere, organisationer og andre med interesse for trafikken i. Henvendelse om handlingsplanen kan ske til: Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Trafik & Veje Postboks 765 9100 Aalborg Telefon: 99 31 31 31