Introduktion til Marte Meo

Relaterede dokumenter
Introduktion til Marte Meo

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Fokus på det der virker

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

MARTE MEO I dagtilbuddet

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Alsidig personlig udvikling

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

MARTE MEO I hjemmet. Kære forældre

Social udvikling. Sammenhæng:

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

ICDP opgave Forår 2009

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Marte Meo-metoden. Indhold

Nyhedsbrev for August / September

Ble eller potte. Pjece om barnets renlighed til forældre

DAGPLEJEN BARNETS BOG

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Kære forældre til børn i dagtilbud

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Redskab til selvevaluering

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

Vuggestuen Himmelblå

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Vores barn udvikler sprog

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Tema Mål Metoder Handleplan

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Skab lærings - øjeblikke

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

ICDP I Kristrup Vuggestue

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Vennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Sprogambassadører - giv sproget videre! Vejledning til småbørns sprogudvikling

MARTE MEO - VED EGEN KRAFT -

Råd og redskaber til skolen

Om besvarelse af skemaet

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

Hverdagslivstema bleskift.

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Det gode børneliv i dagplejen

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Velkommen. Mødegang 5

Forældreguide til Zippys Venner

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Tema Mål Metoder Handleplan

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Små børns seksualitet

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Når tilknytningen svigter! 1

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Fokus på det der virker

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

En praksisfortælling et døgn på Lunden set med en 4 årigs øjne.

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Hvilke personer er vigtige for at et barn at have i hverdagen? Kan du fortælle hvorfor?

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

15. december (3-4år)

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%

Fra delebørn til hele børn

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Læreplan for vuggestuegruppen

Transkript:

Introduktion til Marte Meo hjælp barnet med at lære

Ideen med denne pjece er at gøre forældre opmærksomme på/interesseret i, hvad det gode samspil betyder for barnets udvikling og deres fælles relation. Bag om Marte Meo Marte Meo betyder ved egen kraft. Det refererer til, at alle har potentiale til at udvikle kommunikationen i samspil med andre. Metoden bruger video til at fremme et udviklingsstøttende samspil mellem mennesker. Det vigtigste redskab videoanalysen gør det muligt at finde den enkeltes kompetencer. Videoklippene giver mulighed for at vise disse kompetencer og derved skabe udvikling. Det betyder i praksis, at der fokuseres på det samspil, som lykkes. Man lærer mere af at se det positive i samspillet, og hvad der virker i situationen. Læs mere www.martemeo.dk

Marte Meo i praksis For at et barn kan udvikle sig optimalt, bør det ideelt set have to forskellige former for udviklingsrum. Et udviklingsrum hvor det bliver fulgt, og et udvikliklingsrum hvor det bliver ledt. Dette beskrives nærmere i det følgende: Legen, udviklingsrummet hvor barnet bliver fulgt Når du følger dit barns initiativ og får øje på, hvad barnet er optaget af, får du stor viden om dit barns udviklingsniveau/tempo. Det betyder, at du får det bedste udgangspunkt for at understøtte dit barns udvikling. Barnet opmuntrers til at lege ud fra egne ideer. Dette fremmes, når den voksne er afventende og følger barnets initiativ. Det betyder, at barnet bliver bedre til at koncentrere sig og får mulighed for at udvikle sin evne til leg og fantasi og derved føler sig betydningsfuld og værdsat. Her ses en opmærksom, afventende og smilende mor. Barnet er opmærksomt på mor, og de har øjenkontakt.

Når du benævner (sætter ord på) barnets 4 initiativer (det barnet gør, siger, føler og er optaget af), oplever barnet at blive set og anerkendt som menneske/individ. Benævnelsen styrker barnets koncentration, sprog og følelsesmæssige udvikling. Når barnet reagerer med gråd eller uro, kan det handle om ubehag og følelsen af ikke at blive set og forstået. Ved at benævne barnets følelse og samtidig trøste barnet roligt, kan du mindske barnets oplevelse af ubehag og dermed gøre det lettere for barnet at finde en indre balance. På denne måde får barnet også lettere ved at samarbejde. Her ses følelsesmæssige initiativer. En glad dreng og en pige, der er utilfreds. Her har forældrene mulighed for at sætte ord på børnenes følelser.

Opgaven - Udviklingsrummet hvor barnet bliver ledt I de situationer, hvor dit barn skal samarbejde om en konkret opgave, f.eks. spisning, tandbørstning, putning, er det vigtigt, at du fortæller, hvad der skal ske, hvad du gør, og hvad du ønsker, barnet skal gøre. Hermed sætter du ord på dig selv og fortæller, hvad der skal ske fremadrettet. Barnet får fokus på opgaven og får lettere ved at samarbejde. F.eks. som på billedet hvor drengen har fokus på jakken. Det er godt at guide barnet trin for trin gennem processen. Derved forstår barnet, hvad der skal ske og lærer samtidig opgaven at kende. Mor siger: Nu skal du have skiftet din ble. Nu skal jeg hjælpe dig med jakken - Først lynlås og så knapper.

En god stemning er vigtig for, at børn trives og udvikler sig. Hertil hører et venligt ansigt og en rar stemme. Når du bekræfter barnet i, at det har gjort noget godt og rigtigt, lærer du barnet, hvad du sætter pris på. Det giver barnet lyst til at gøre det igen. Barnet spejler sig i dit ansigtsudtryk og lærer af at få anerkendelse. Du anerkender barnet ved at sige, hvad barnet aktuelt gør godt eller ved at spejle barnet. Du kan også gøre det ved at nikke og smile til barnet. Ønsker du mere viden om Marte Meo, kan du kontakte din sundhedsplejerske. Det var fint. Nu skal du have bluse på.

Sundhedsplejens telefonvagt Hvis I har brug for råd og vejledning i relation til jeres barn. Tlf.: 7020 8008 Alle dage: kl. 9-12 og 17-19 Sundhedsplejen Tlf.: 8940 5345 Hverdage kl. 8-13 Få flere informationer på: sundhedspleje.aarhus.dk Børn og Unge Sundhedsplejen (Rev. 2019)