DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. september 2012 12/03537 OVERKØRSEL OG LUKNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen af 9. april 2012 fra klagerne over Kommunens afgørelser vedr. overkørsel til S vej og lukning/afspærring af S vej. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelser af 15. april 2011 og 1. februar 2012, meddelt til klagerne den 13. marts 2012, er ulovlige. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Kommunens afgørelse har hjemmel i den tidligere privatvejslov, da kommunens sagsbehandling blev påbegyndt før ikrafttræden af den nye lov den 1. januar 2012. Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejslovens 1 bestemmelser. Dette fremgår af privatvejslovens 7. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 2, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Privatvejslovens regler om overkørsler En overkørsel fra en ejendom til en privat fællesvej i by må ikke etableres uden kommunens godkendelse. Det fremgår af privatvejslovens 48. Privatvejslovens regler om afspærring af private fællesvej i by En grundejer må ikke etablere færdselsregulerende foranstaltninger, herunder afspærre en privat fællesvej, uden kommunens og politiets samtykke. Dette fremgår af privatvejslovens 44, stk. 3. Partsbegrebet 1 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. 2 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

2 af 9 For at Vejdirektoratet kan tage stilling til en klage, er det en forudsætning, at den person, der klager, er klageberettiget. Hertil kræves, at den pågældende har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse og udfald. Hverken vejlovgivningen 3 eller forvaltningsloven 4 indeholder en definition af, hvem der er klageberettigede i forhold til en afgørelse. Som udgangspunkt er sagens parter klageberettigede, men heller ikke partsbegrebet er defineret i vejlovgivningen eller forvaltningsloven. Partsbegrebet er derimod omtalt i forarbejderne 5 til forvaltningsloven og nærmere i den juridiske litteratur 6. Det fremgår heraf, at kerneområdet for partsbegrebet er afgørelsens adressat. Andre personer kan efter omstændighederne have partsstatus, navnlig hvis den pågældende har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens udfald. At interessen skal være individuel indebærer, at en person i almindelighed ikke kan klage over afgørelser, der retter sig imod en større personkreds, som for eksempel samtlige trafikanter på en vej. At interessen skal være direkte indebærer, at der normalt skal være et vist direkte forhold mellem parten og afgørelsen. En afledet interesse er således ikke tilstrækkelig. Forvaltningslovens regler om partshøring En myndighed må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parterne i sagen bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parterne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parterne ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. Pligten til at partshøre gælder dog ikke, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Det følger af lovens 19, stk. 2, nr. 1. Reglerne i forvaltningslovens 19 indebærer, at partshøring skal foretages i alle tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have en interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, med mindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det. 3 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 4 Lov nr.571 af 19. december 1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 5 Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 133 og 134 6 Der kan i denne forbindelse henvises til Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg., (1999), p. 257 ff, Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udg., (2001), p. 171 f, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udg., (2002), p. 61 ff.

3 af 9 Reglerne skal således på den ene side sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, samt tjene det retssikkerhedsmæssige hensyn, at ingen bliver pålagt nye byrder, uden at være hørt forinden. Manglende partshøring er en fejl, der i almindelighed medfører, at en afgørelse tilsidesættes som ulovlig. Det gælder dog ikke, hvis fejlen ikke har haft betydning for afgørelsens indhold. Partshøring over udkast til afgørelse Vi har brev af 25. juli 2012 sendt vores udkast til afgørelse i sagen vedr. lukning og overkørselsforhold på S vej til klagerne. Vi har i breve af 10. september 2012 modtaget partshøringssvar fra klagerne. Vi vil i det følgende besvare de enkelte bemærkninger. Vejdirektoratets habilitet Forvaltningslovens regler om inhabilitet findes i lovens kapitel 5. Den der arbejder i den offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1. En person kan også være inhabil i forhold til en bestemt afgørelse, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnet til at drage tvivl om vedkommendes upartiskhed i forhold til afgørelsen. Det følger af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5 En person er dog ikke inhabil, hvis det på grund af interessens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagens afgørelse ikke medfører en risiko for, at sagen er blevet påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens 3, stk. 2. Klagen over Kommunens afgørelse er behandlet og afgjort af undertegnede, som er ansat i Vejdirektoratets juridiske afdeling. Klager 1 er ansat som personalekonsulent i Vejdirektoratets afdeling. Klager 1 er ikke ansvarlig for undertegnedes personaleforhold, og vi arbejder ikke sammen i det daglige. Jeg har aldrig haft nogen kontakt med klageren, hverken professionelt eller privat, før denne sag. Jeg har drøftet sagen med klageren i telefonsamtale den 16. august 2012 og 12. september 2012, se vedlagte telefonnotater. Vi har ikke drøftet sagen, bortset fra den kommunikation derudover der har været sendt i partshøring. Vi mener ikke, at det forhold, at en person er ansat i Vejdirektoratet kan medføre, at denne person ikke kan klage over en kommunes afgørelse efter vejlovgivningen. Vejdirektoratet skal i sådanne tilfælde sikre, at behandlingen og afgørelsen af sagen ikke risikeres påvirket af uvedkommende hensyn. Vi mener ikke, at der i dette tilfælde er nogen risiko for, at sagen er blevet påvirket af uvedkommende hensyn. Istandsættelse af en privat fællesvej

4 af 9 Klager 1 har i e-mail af 10. september 2012 spurgt om mulighederne for at få istandsat en privat fællesvej, hvis normal færdsel hindres på grund af vejens stand. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om vejens vedligehold. Det fremgår af privatvejslovens 45. Kommunen vurderer herefter, om vejen skal vedligeholdes og i hvilket omfang. Vores vurdering Overkørsel for ejendommen O vej 174 Klager 1 blev vejejer i 2003 og den 1. februar 2011. Det fremgår af matrikelkort (se vedlagte kopi), at klager 2 ejer den del af vejarealet, som ligger ud for ejendommen S vej 7. Dette er bekræftet telefonisk af en klager (se vedlagte telefonnotat). Vi lægger i det følgende til grund, at klager 1 og 2. klager, som vejejere, er parter i sagen om overkørslen til O vej 174, foruden ejeren af ejendommen O vej 174. Afgørelse af 15. april 2011 Det fremgår af sagen, at Kommunen efter en henvendelse af 9. januar 2011 fra klager 1 undersøger overkørselsforholdene for ejendommen O vej 174. Kommunen sender i brev af 14. februar 2011 en foreløbig afgørelse (partshøring). Kommunen modtager herefter partshøringssvar. Kommunen træffer i brev af 15. april 2011 afgørelse. Kommunen meddeler afslag på tilladelse til brug af en eksisterende overkørsel fra ejendommen O vej 174 til S vej. Partshøring Kommunen partshører i brev af 14. februar 2011 sagens parter. Kommunen oplyser, at kommunen er indstillet på at meddele tilladelse til brug af en eksisterende overkørsel fra ejendommen O vej 174 til S vej. Kommunen begrunder sin vurdering med, at der er en lille trafikmængde på vejen, og at vejens bredde gør, at der kun kan køres med meget lav hastighed på vejen. Kommunen modtager herefter partshøringssvar, bl.a. fra klager 1. Kommunen træffer herefter afgørelse den 15. april 2011, hvor der meddeles afslag. Det fremgår af kommunens afgørelse af 15. april 2011, at kommunen bl.a. lægger vægt på oplysninger om vejens bredde, samt oplysninger om, at vejen anvendes som skolevej. Vi mener, at Kommunen burde have partshørt parterne i sagen igen, inden kommunen traf afgørelse i brev af 15. april 2011. Vi lægger særlig vægt på, at kommunen på baggrund af faktiske oplysninger der indkommer i partshøringsfasen, ændrer sin vurdering fra at kunne meddele tilladelse, til, at der nu meddeles afslag. Vi lægger endvidere vægt på, at kommunen lægger vægt på oplysninger, som indkommer fra den ene

5 af 9 part i sagen. Det fremgår bl.a. af bogen Forvaltningsret 7, at myndigheder i partstvister, har en udvidet pligt til at partshøre begge parter over bedømmelsesgrundlaget, når dette grundlag er tilvejebragt som et partsindlæg. Vi mener, at klager 3 burde have haft adgang til at udtale sig om de faktiske oplysninger, som klager 1 fremkommer med, og som kommunen lægger vægt på i sin afgørelse. Som det fremgår ovenfor, er manglende partshøring er en fejl, der i almindelighed medfører, at en afgørelse tilsidesættes som ulovlig. Vi kan ikke udelukke, at afgørelsen ville have fået et andet indhold, hvis bestemmelsen om partshøring havde været overholdt. Vi mener derfor, at afgørelsen af 15. april 2011, på grund af den manglende partshøring, er ulovlig. Genoptagelse af sagen Det fremgår af sagen, at ejeren af ejendommen O vej 174 herefter henvender sig til kommunen, og anmoder om, at sagen genovervejes. Kommunen korresponderer herefter med ejeren af O vej 174. En myndighed kan lovligt beslutte at genoptage en sag til fornyet behandling. En part i en sag har ikke automatisk krav på at blive partshørt, fordi en myndighed overvejer at genoptage en allerede afsluttet sag. Myndigheden bør dog partshøre i det øjeblik det står klart for myndigheden, at myndigheden på grundlag af nye, faktiske oplysninger i sagen, påtænker at ændre en allerede meddelt afgørelse. Vi mener derfor ikke, at Kommune havde pligt til at partshøre klager 1 og 2 over korrespondancen med ejeren af ejendommen O vej 174, før det måtte stå klart for Kommunen, at kommunen på grund af korrespondancen med ejeren af ejendommen O vej 174, havde til hensigt at ændre afgørelsen af 15. april 2011. Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til god forvaltningsskik, og vi kan derfor ikke tage stilling til, om Kommunen på andet grundlag burde have orienteret klager 1 og 2 om korrespondancen med ejeren af ejendommen O vej 174. Afgørelse af 1. februar 2012/13. marts 2012 I e-mail af 1. februar 2012 til klager 3, meddeler Kommunen tilladelse til, at ejendommen O 174 benytter overkørslen til S vej. Kommunen ændrer derved sin afgørelse af 15. april 2011. Tilbagekaldelse af afgørelse og partshøring Kommunen tilbagekalder med sin afgørelse af 1. februar 2012, afgørelsen af 15. april 2012. En myndighed kan normalt frit tilbagekalde en bebyrdende afgørelse ved remonstration (hvor borgeren selv anmoder om at sagen genoptages). Denne mulighed er dog begrænset, når sagen 7 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 535, Djøfs Forlag

6 af 9 vedrører en tvist mellem to parter, fordi en ændring af afgørelsen til gunst for den ene part, vil være til ugunst for den anden part 8. Kommunen foretager ikke fornyet partshøring af klager 1 og 2 inden kommunen træffer ny afgørelse i e-mail af 1. februar 2012. Kommunen har i brev af 13. marts 2012, hvor den nye afgørelse meddeles til bl.a. klager 1, oplyst, at kommunen mener at brevet af 14. februar 2011, opfylder kommunens partshøringsforpligtelse. Vi mener ikke, at Kommunens brev af 14. februar 2011 kan træde i stedet for en fornyet partshøring over genoptagelsen og ændringen af kommunens afgørelse af 15. april 2011. Vi lægger særlig vægt på, at kommunen med sin afgørelse af 1. februar 2012 tilbagekalder og ændrer en afgørelse i partstvist, at kommunen burde have partshørt klager 1 om de nye, faktiske oplysninger, som kommunen er kommet i besiddelse af under sin korrespondance med klager 3, og at disse oplysninger, ligesom det var tilfældet i forbindelse med partshøringen inden kommunens afgørelse af 15. april 2011, stammer fra én part i sagen. Vi lægger endvidere vægt på, at klager 1 er vejejer, og derfor som sådan skal partshøres inden kommunen meddeler en offentligretlig tilladelse, der involverer det areal klager 1 er ejer af. Vi kan ikke udelukke, at afgørelsen af 1. februar 2012, ville have fået et andet indhold, hvis bestemmelsen om partshøring havde været overholdt. Vi mener derfor, at afgørelsen af 1. februar 2011, på grund af den manglende partshøring, er ulovlig. Konklusion Vi mener på baggrund af ovenstående, at Kommunens afgørelser af 15. april 2011 og 1. februar 2012 er ulovlige. Vi skal derfor bede kommunen om at trække begge afgørelser tilbage, og træffe en ny, lovlig afgørelse. Afspærring af S vej Det fremgår af sagen, at klager 1, på vegne af ejerne af ejendommene S vej 7 og 9a i brev af 9. januar 2011, ansøger om tilladelse til at lukke S vej 7-9 for gennemkørende trafik. På private fællesveje og -stier i byer og bymæssige områder må grundejerne ikke uden vejmyndighedens 9 og politiets tilladelse afspærre eller etablere andre færdselsmæssige foranstaltninger på vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44, stk. 3, jf. stk. 1. Om kommunen skal give en tilladelse efter lovens 44, stk. 3, beror på kommunens (og politiets) skøn. Ved denne vurdering skal kommunen varetage almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest færdselsmæssige og vejtekniske hensyn. 8 Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 953. 9 Kommunen er vejmyndighed, jf. privatvejslovens 6

7 af 9 Hvis ingen almene, offentligretlige hensyn taler imod afspærringen, skal kommunen lade afgørelsen afhænge af en konkret afvejning af de vejberettigedes modstridende interesser i spørgsmålet, hvis kommunen er bekendt med, at sådanne modstridende interesser eksisterer. Såfremt der konkret ikke er tale om modstridende interesser, vil kommunen alene kunne afslå ansøgningen, hvis almene, offentligretlige hensyn taler imod. Det fremgår af sagen, at Kommunen i brev af 27. maj 2011 partshører de tilgrænsende grundejere mod S vej 7-9 over Kommunens foreløbige stillingtagen til ansøgningen om at lukke S vej for gennemkørende trafik. Kommunen oplyser bl.a., at en lukning af S vej 7-9 ikke vil medføre, at nogen grundejere får afskåret adgangen til deres ejendom. Kommunen modtog herefter indsigelser fra en række grundejere. Parter i sagen Kommunen har i sin behandling af sagen inddraget ejerne af S vej 7, 9A, O vej 172 og 174 og B vænget 1. Det fremgår af matrikelkort (se vedlagte kopi), at alle disse grundejere grænser til den del af S vej, som ønskes afspærret. Vi har derfor ikke bemærkninger til, at Kommune anser disse grundejere for at være parter i sagen om afspærring. Afgørelse af 1. februar 2012/13. marts 2012 Kommunen traf herefter afgørelse i e-mail af 1. februar 2012 til klager 3, meddelt klager 1 m.fl. i brev af 13. marts 2012. Indledningsvist skal vi påpege, at en afgørelse bør meddeles ansøger direkte, og på samme tidspunkt som de andre parter i sagen. Det er derfor en fejl, at Kommunen meddeler sin afgørelse om lukning af S vej til én part i sagen, og ikke direkte til ansøger, klager 1. Partshøring Vi mener, at Kommunen burde have partshørt parterne i sagen igen, inden kommunen traf afgørelse den 1. februar 2012. Vi lægger særlig vægt på, at kommunen på baggrund af faktiske oplysninger der indkommer i partshøringsfasen, ændrer sin vurdering fra, at kunne meddele tilladelse til lukning, til at der nu meddeles afslag på ansøgningen om lukning. Vi lægger endvidere vægt på, at kommunen lægger vægt på oplysninger, som indkommer fra andre parter i sagen. Vi mener derfor, at kommunen burde have partshørt de andre parter i sagen om disse nye, faktiske oplysninger, som kommunen vil lægge vægt på. Som det fremgår ovenfor, er manglende partshøring er en fejl, der i almindelighed medfører, at en afgørelse tilsidesættes som ulovlig. Vi kan ikke udelukke, at afgørelsen ville have fået et andet indhold, hvis bestemmelsen om partshøring havde været overholdt.

8 af 9 Vi mener derfor, at afgørelsen af 1. februar 2012 om lukning af S vej 7-9, allerede på grund af den manglende partshøring, er ulovlig. Begrundelse Kommunen oplyser som begrundelse for, at kommunen meddeler afslag på lukning af S vej bl.a., at det generelt er Kommunens politik ikke at spærre/lukke veje, samt at der ikke i den konkrete sag er dokumenteret en generel opbakning til ønsket om at afspærre S vej 7-9. Kommunen uddyber sin begrundelse i brev af 13. marts 2012. Kommunen oplyser bl.a., at kommunen ved tilsyn har konstateret en ganske lille trafikmængde, hvorfor kommunen ikke anser det for hensigtsmæssigt at lukke vejen for gennemkørende trafik. Kommunen lægger også vægt på, at såfremt tvisten omkring vejretten (for ejendommen O vej 174), blev afgjort på en sådan måde, at det gjorde muligt at udnytte overkørselstilladelsen (for ejendommen O vej 174), vil trafikanterne ved en lukning være tvunget til at benytte en ikke ubetydelig omvejskørsel gennem et boligområde for at komme frem til p-pladsen. Som det fremgår ovenfor, skal kommunen ved en vurdering af en ansøgning efter privatvejslovens 44 varetage almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest færdselsmæssige og vejtekniske hensyn. Kommunen skal ved afgørelsen vurdere om almene, offentligretlige hensyn taler imod afspærringen. Vi mener ikke, at kommunen med sin begrundelse har varetaget saglige hensyn efter privatvejsloven. Et evt. manglende behov for lukningen af den private fællesvej er ikke et alment, offentligretligt hensyn der taler imod lukning. Kommunen kan derfor ikke bruge dette som begrundelse for sit afslag. For så vidt angår den privatretlige tvist om vejret til S vej 7-9 mener vi ikke, at kommunen lovligt kan lægge vægt på dette hensyn. Hensynet til, at ejeren af ejendommen O vej 174, i det omfang han har vejret til S vej, får betydelig omvejskørsel til sin parkeringsplads, er efter vores opfattelse ikke et alment, offentligretligt hensyn der taler imod lukning af S vej 7-9. Selv hvis det efter en retssag viser sig, at ejeren af O vej 174 har vejret til S vej 7-9, har ejendommen ikke et retskrav på at undgå omvejskørsel til sin ejendom. Endvidere kan kommunen ikke lovligt opstille et kriterium om, at der generelt skal være opbakning fra de vejberettigede til en færdselsrestriktion. Endelig mener vi ikke, at Kommunen ved en afgørelse efter privatvejsloven, kan varetage miljømæssige, herunder landskabshistoriske, hensyn. Vi mener derfor ikke, at Kommunens begrundelse for at meddele afslag på ansøgning om at lukke S vej 7-9 er lovlig. Konklusion Vi mener på baggrund af ovenstående, at Kommunens afgørelse af 1. februar 2012/13. marts 2012 er ulovlig. Konklusion

9 af 9 Vi mener på baggrund af en samlet gennemgang af sagen, at Kommunens afgørelser af 15. april 2011 og 1. februar 2012/13. marts 2012 er ulovlige. Vi har derfor bedt Kommunen om at trække afgørelserne tilbage og træffe nye, lovlige afgørelser efter fornyet partshøring af sagens parter. Vi foretager os herefter ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at en domstol skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal du anlægge sag ved domstolene inden 6 måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det følger af privatvejslovens 88.