Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen 5. Kursisterne 6. Eksempler på opgaver, som tjener til at opfylde de overordnede mål 7. Eksempler på opgaver, som også forbereder til modultesten 1. Overordnede mål for undervisningen Sproglige mål At kursisterne i relation til konkrete og almindelige hverdagsforhold inden for emnet Bolig og naboskab kan forstå hovedindholdet i enkel mundtlig kommunikation kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog finde konkret information i et mindre udsnit af tekster læse enkle tekster i et yderst enkelt sprog formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog. De sproglige mål er i overensstemmelse med målene for Danskuddannelse 3 modul 1 efter bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., nr. 1014 af 10. december 2003. Formuleringen er her let forenklet i forhold til bekendtgørelsesteksten. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 1
Forslag til vidensmæssige mål At kursisterne får indblik i bolig- og boformer i Danmark, herunder fx skrevne og uskrevne regler. Forslag til andre mål At kursisterne får lejlighed til at overveje egne holdninger til godt naboskab At kursisterne får mod på at bruge det danske sprog især det talte sprog i praksis At kursisterne videreudvikler deres selvstændighed og samarbejdskompetence. Senere i denne beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse er der en oversigt med eksempler på konkrete opgaver, som bidrager til at opfylde ovennævnte mål. 2. Målgruppe Undervisningen tager udgangspunkt i elementer fra de obligatoriske emner i den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold på modul 1 og 2: Hverdagsliv på modul 1. Det beskrevne undervisningsforløb er afprøvet på et introduktionshold på Ishøj Sprog- og Integrationscenter, bestående af kursister fra både danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3, modul 1 og modul 2. 3. Forløbets faser Overordnet er undervisningsforløbet tilrettelagt i tre faser: en forberedelsesfase, hvor kursisterne vidensmæssigt og sprogligt introduceres til emnet en gennemførelsesfase med ekskursion(er), gæstelærerbesøg mv. en efterbehandlingsfase, hvor arbejdet opsummeres både sprogligt og indholdsmæssigt og afsluttes med en evaluering af forløbet. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 2
De enkelte aktiviteter i de tre faser tilrettelægges på samme måde: en før-fase, hvor opgaven eller aktiviteten introduceres en under-fase, hvor opgaven løses, eller aktiviteten gennemføres, og et resultat præsenteres - det kan være i form af en kort mundtlig fremlæggelse, en kort tekst, en planche, et indtalt bånd eller kursisternes selvstændige aktivitet under en ekskursion eller et gæstelærerbesøg en efter-fase, hvor der fokuseres på både sprog, viden og arbejdsproces. De tre faser ligger således lejret ind i hinanden som i et kinesisk æskesystem: I de enkelte faser arbejdes med opgaver, som hver især har en før-, en under- og en efter -fase. Og i gennemførelsesfasen vil der ofte indgå både arbejde med Medborger i Danmark, uddrag af autentiske tekster, ekskursioner og gæstelærerbesøg, hvor efterbehandlingen af en ekskursion måske tjener som forberedelse for et gæstelærerbesøg osv. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 3
4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen Undervisningsforløbet indledes med en brainstorming-øvelse, hvor kursisternes forforståelse aktiveres både i forhold til viden om boligmarkedet og i forhold til ordforråd. Det er her en vigtig pointe, at kursisterne i første omgang inviteres til at byde ind med deres viden og ikke udelukkende med deres aktive ordforråd. Spørgsmålet hvor kan man bo? er langt mere motiverende og trækker derfor langt mere sprog med sig, end et spørgsmål som fx hvilke danske ord kender I om bolig?. Kursisterne løser først alene og dernæst parvis eller i grupper en opgave med svar på, hvor man kan bo, dvs. hvilke boligtyper de kender. Udfordringen ligger ikke i at skulle tage stilling til, hvor man kan bo (for det er selvindlysende), men opgaven fungerer erfaringsmæssigt godt som input til at sætte kursisterne i gang med at bruge sproget. Ofte er der et par lyse hoveder på holdet, som lader sig inspirere til at brygge videre på opgaven med alternative og fantasifulde forslag, hvilket gerne vækker latter og latter er altid befordrende for indlæringen. Læreren producerer en rigtig/forkert-opgave med oplysninger om kursisternes bolig. Kursisterne må selv bestemme, hvordan de ønsker at løse opgaven (ved at spørge eller ved at gætte), men i efterbehandlingen af opgaven skal de formulere spørgsmål til hinanden. Syntaksen i ja/nej-spørgsmål efterbearbejdes. Kursisterne interviewer efterfølgende hinanden om deres bolig og refererer for læreren. Med udgangspunkt i interview og referat produceres en ganske enkel skriftlig tekst. Kursisterne har således arbejdet på forskellige måder med det samme, hvilket har givet anledning til den varierede gentagelse. Når den skrevne tekst udgør en afslutning på kursistens arbejde med stoffet, sættes der automatisk fokus på sprogets form. Herefter sættes der yderligere fokus på sprogets form, ved at læreren vælger eksempler på ukorrekt sprog fra kursisternes tekster, og kursisterne diskuterer parvist eller i grupper problemet og forsøger at korrigere fejlen. De relevante grammatiske regler repeteres eller introduceres. Som afslutning laver kursisterne fx en planche med foto og ganske enkle tekster Undervisning i kultur- og samfundsforhold 4
om deres bolig eller om udvalgte boliger i lokalområdet. Udarbejdelsen af et konkret produkt giver mulighed for endnu en varieret gentagelse og motiverer desuden kursisterne til at gøre sig særlig umage med sproget. Ordforråd og viden konsolideres og udvides ved forskellige lytte- og/eller læseopgaver samt forskellige ordforrådsopgaver. Her bringes den meningsfulde gentagelse igen i anvendelse: kursisterne løser forskellige opgaver, hvorved udtryk og strukturer automatiseres, uden at kursisterne oplever det som en kedsommelig gentagelse af noget allerede indlært. I forbindelse med lytteopgaver kan det være en god idé at lade kursisterne lytte til teksten én gang, udveksle med sidemanden, hvad de hver især har opfanget, lytte én gang til og evt. gentage processen. Denne fremgangsmåde skærper opmærksomheden på både indhold og form. Det nytilegnede sprog bringes i anvendelse gennem argumentationsopgaver som fx hvad er en god bolig? samt opgaver, hvor kursisterne fortæller om deres bolig. Det spontane sprog trænes ved den varme stol, hvor en kursist vælges eller melder sig frivilligt til at være offer. De øvrige kursister stiller spørgsmål om offerets bolig. Der er fokus på forståelighed, ikke korrekthed, under interviewet, men det anbefales, at der efterfølgende sættes fokus på udvalgte dele af sprogets form, som læreren finder særlig relevant. Kursisterne foretager en mundtlig sammenligning mellem deres nuværende bolig i Danmark og deres tidligere bolig i hjemlandet. Herved foretages kulturkontrastive analyser på det allermest konkrete niveau og på et ganske enkelt dansk, og samtidig introduceres dette at fortælle om fortiden ved hjælp af datidsformer og tidsudtryk. Eventuelt udarbejder læreren først en tekst om Fatma i Tyrkiet el.lign., så udvalgte verber i datid og relevante tidsudtryk præsenteres i en meningsfuld sammenhæng. Emnet bolig udvides herefter til også at indeholde begrebet naboskab : En argumentationsopgave, hvor kursisterne tager stilling til udsagn om gode naboer, efterfølges af en opgave, hvor kursisterne fortæller en historie om en god eller dårlig nabo. Historierne kan indtales på bånd og efterfølgende skrives ned, og til sidst kan historierne samles i en lille tekstsamling eller Undervisning i kultur- og samfundsforhold 5
bruges til en planche. Der arbejdes med talehandlinger i forbindelse med daglig omgang med naboer, og kursisterne introduceres for genren besked, som indgår i modultesten. 4.2 Gennemførelsesfasen Gennemførelsesfasen er fasen, hvor kursisterne i forbindelse med en mere omfattende aktivitet i praksis skal bruge, hvad de hidtil har arbejdet med at tilegne sig, og hvor de i relation til såvel sprogtilegnelse som tilegnelse af viden får lejlighed til at stille spørgsmål og få svar. Det centrale i gennemførelsesfasen er en større aktivitet som fx et gæstelærerbesøg: En boligrådgiver eller en anden person med særligt indblik i forskellige emner inden for bolig og naboskab inviteres på besøg, evt. med tolke, og orienterer om forholdene på det danske boligmarked generelt, om relevante boligmuligheder i lokalområdet, om boligforeninger og beboerdemokrati, nabokontakt og nabohensyn samt forskellige regler på boligområdet. Kursisterne har forud for besøget forberedt, hvad de gerne vil vide noget om, og har forberedt spørgsmål. Under besøget deltager kursisterne aktivt både ved at stille spørgsmål og ved at kommentere gæstelærerens oplæg. Besøget efterbehandles grundigt ved repetition og konsolidering af den tilegnede viden og det tilegnede sprog. Det nye stof fastholdes fx på plancher, i en samling af skriftlige tekster eller ved optagelser af mundtligt sprog. Der arrangeres relevant(e) ekskursion(er). Kursisterne deltager aktivt i udvælgelsen af ekskursionsmål, i praktisk planlægning, informationssøgning og anden forberedelse til besøget, og de har ikke mindst forberedt spørgsmål og andre former for opgaver, som skal løses under besøget. Besøget efterbehandles grundigt både sprogligt og i forhold til den indhøstede viden. Læs mere om gæstelærere og ekskursioner i Naja Fuglsang-Damgaards Noget om brug af gæstelærere og Om ekskursioner. Videnstilegnelse fra Medborger i Danmark : Før (eller efter) læsning/lytning af de relevante sider fra Medborger i Danmark bruges diskussions-, argumentations- og ordforrådsopgaver af Undervisning i kultur- og samfundsforhold 6
forskellig art til at skærpe kursisternes opmærksomhed og herunder give kursisterne lejlighed til at overveje egne holdninger. På denne måde sikres, at informationerne fra Medborger i Danmark ikke blot modtages som ren information, men derimod giver anledning til refleksion, og gennem refleksionen gøres (dele af) den modtagne information til brugbar viden for den enkelte. Uddrag af Medborger i Danmark læses eller høres om muligt først på modersmål og dernæst på dansk (evt. i omskreven form). Der kan suppleres med statistik og/eller faktaoplysninger fra andre kilder gerne indhentet gennem forskellige informationssøgningsopgaver. Efterfølgende kan der arbejdes med forståelsesspørgsmål til teksten, eller kursisterne kan producere små tekster (skriftligt eller mundtligt) om særlige forhold på det lokale boligmarked, om forskelle mellem bolig i Danmark og i et andet land, om hvad der karakteriserer et godt naboskab eller lignende. 4.3 Efterbehandlingsfasen I såvel den enkelte aktivitet som i det større undervisningsforløb er en efterbehandlingsfase overordentlig vigtig. Her opsummeres arbejdet både sprogligt og indholdsmæssigt, sprog og viden konsolideres, og såvel sprogtilegnelse som videnstilegnelse udmøntes i et konkret produkt: En planche, et temahæfte, en mundtlig fremlæggelse eller andet. I det færdige produkt har alle bidraget med hver deres del, hvilket især er vigtigt på hold, hvor niveauspredningen er en daglig udfordring for såvel kursister som lærere. Kursister og lærere evaluerer forløbet i fællesskab, gerne med udgangspunkt i de dags- eller ugeplaner, som har givet struktur på undervisningen. I grupper opsummerer og evaluerer kursisterne forløbet på baggrund af spørgsmål som fx 1. Hvad har I arbejdet med? 2. Hvordan har I arbejdet med det? 3. Hvad har I lært? (Sprog og viden). 4. Hvad var godt, og hvad var ikke så godt? Hvorfor? Undervisning i kultur- og samfundsforhold 7
Der opsamles i plenum, og endelig får den enkelte kursist lejlighed til at gøre status på egen indlæring og ikke mindst på, hvad vedkommende har behov for at lære fremover. Som afslutning på evalueringen oplyses kursisterne om, hvor de kan finde yderligere information om emnet både på dansk og på modersmål. 5. Kursisterne Det er af afgørende betydning at tage kursisternes baggrund i betragtning, når forløbet planlægges, således at indholdet i de forskellige opgaver målrettes mod den aktuelle kursistgruppe. Kursisterne, der deltog i afprøvningen af det beskrevne undervisningsforløb, var hovedsageligt yngre familiesammenførte fra Tyrkiet og Pakistan, men også Marokko, Gambia og Ghana var repræsenteret. I relation til emnet bolig var det et vigtigt karakteristika ved kursistgruppen, at de som familiesammenførte typisk allerede ved ankomsten til landet havde tilknytning til et netværk af etablerede borgere i Danmark, som kender de grundlæggende regler på boligområdet ganske godt. Kursisterne havde dermed en forhåndsviden om forholdene i Danmark, som kunne bruges i undervisningen, mens der for en anden gruppe kursister måske snarere skulle arbejdes videre på et erfaringsgrundlag fra hjemlandet. 6. Eksempler på opgaver, som tjener til at opfylde de overordnede mål Når undervisningen har udtalt fokus på det mundtlige sprog, indeholder alle opgaver naturligt talt sprog og tjener som sådan til at opfylde målene om, at kursisterne skal kunne forstå hovedindholdet i en enkel mundtlig kommunikation og selv kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog. For eksemplets skyld oplistes dog her eksempler på opgaver, som hver især bidrager til at opfylde de enkelte mål: Undervisning i kultur- og samfundsforhold 8
Sproglige mål i forberedelsesfasen Forstå hovedindholdet i enkel mundtlig kommunikation: Opgave 3 Interviewopgave. Opgave 7 - En decideret lytteopgave. Kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog: Opgave 3 Især aktiviteten fortæl om din sidemand efter interviewet. Opgave 14 Den varme stol. Finde konkret information i et mindre udsnit af tekster: Opgave 21-25 - Informationssøgningsopgaver. Læse enkle tekster i et yderst enkelt sprog: Opgave 8 og 9 Læsetekst med tilhørende spørgsmål. Formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog: Opgave 4 Skriv om din sidemand (og hans bolig). Opgave 19 og 20 Beskedopgaver forberedelse til modultest. Vidensmæssige mål i forberedelsesfasen At kursisterne får indblik i bolig og boformer i Danmark, herunder fx skrevne og uskrevne regler: Opgave 1 Hvor kan man bo? Opgave 12 Hvad er en god bolig? Opgave 18 Hvad siger vi? Andre mål i forberedelsesfasen At kursisterne får lejlighed til at overveje egne holdninger til godt naboskab: Opgave 16 Er det gode naboer? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 17 Fortæl en historie om en god eller dårlig nabo. At kursisterne får mod på at bruge det danske sprog især det talte sprog i praksis: Argumentationsopgaver som fx: Opgave 12 Hvad er en god bolig? At kursisterne videreudvikler deres selvstændighed og samarbejdskompetence: Produktbaserede opgaver som fx udarbejdelse af plancher, hvor den enkelte kursist dels arbejder selvstændigt med sin egen delproduktion, dels samarbejder om et fælles produkt. Desuden er mange opgaver tilrettelagt således, at kursisterne både må samarbejde om og forhandle om opgavens løsning. Samarbejdet sker ikke alene i udførelsen af de større projekter, men også i den daglige rutines mindre aktiviteter. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 9
Sproglige mål i gennemførelses- og efterbehandlingsfaserne Forstå hovedindholdet i enkel mundtlig kommunikation: Alle opgaver i gennemførelsesfasen har et element af forståelse af mundtlig kommunikation. Kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog: Alle opgaver i gennemførelsesfasen har et element af produktion af mundtlig kommunikation. Dog kan gennemførelse og efterbehandling af ekskursioner/virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere fremhæves som aktiviteter, der især tjener til at opfylde dette mål. Finde konkret information i et mindre udsnit af tekster: Informationssøgningsopgaver. Læse enkle tekster i et yderst enkelt sprog: Læsning af tekster som forberedelse til ekskursion eller gæstelærerbesøg. Formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog: Efterbehandling af ekskursioner og gæstelærerbesøg, for så vidt efterbehandlingen indebærer skriftlig produktion. Vidensmæssige mål i gennemførelses- og efterbehandlingsfaserne At kursisterne får indblik i bolig- og boformer i Danmark, herunder fx skrevne og uskrevne regler: Opgaverne i forbindelse med Medborger i Danmark. Besøg af boligrådgiver. Ekskursioner. Andre mål i gennemførelses- og efterbehandlingsfaserne At kursisterne får lejlighed til at overveje egne holdninger til godt naboskab: Besøg af boligrådgiver. Evt. ekskursioner. At kursisterne får mod på at bruge det danske sprog især det talte sprog i praksis: Ekskursioner og gæstelærerbesøg, hvor ikke al kommunikation er tolket. At kursisterne videreudvikler deres selvstændighed og samarbejdskompetence: Opgaver til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af ekskursioner og gæstelærerbesøg, som kræver selvstændighed og samarbejde. 7. Eksempler på opgaver, som også forbereder til modultesten Forberedelse til modultest bør være en integreret del af undervisningen, således at kursisternes forberedelse til selve testen (og herunder at kursisterne opnår kendskab til de enkelte opgavetyper) sker gennem undervisningens daglige aktiviteter. Hertil tjener bl.a. følgende opgavetyper: Undervisning i kultur- og samfundsforhold 10
Opgave 3 Opgave 6 Opgave 7 Opgave 8 Opgave 19 og 20 Opgave 26 Interviewopgave. Clozeopgave. Lytteopgave. Læseopgave. Beskedopgave. Læseopgave. Undervisningsforløbet med dets forskellige dele skal betragtes som eksempler, der forhåbentlig kan inspirere til udarbejdelse af nye opgaver, som indholdsmæssigt og sprogligt svarer til den aktuelle kursistgruppes forudsætninger og behov. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 11