Bestyrelsesseminar 2015

Bestyrelsesseminar 2015

Danmarks Privatskoleforening er en skoleorganisation med godt 150 skoler og knap 52.000 elever. Hvad er foreningens historie? DP har sine rødder i Danmarks Realskoleforening, der blev stiftet i 1891 af en kreds af ledere og lærere på private og offentlige eksamensskoler. I 1921 stiftedes en fraktion for skolebestyrere på private eksamensskoler, som blev videreført i 1975 under navnet Danmarks Realskoleforening. I 1998 tog foreningen navneforandring til Danmarks Privatskoleforening.

DP, Danmarks Privatskoleforening, arbejder for forældrenes ret til et frit skolevalg. DP varetager skolernes interesser overfor Folketinget og Ministeriet for Børn og Undervisning, kommunerne og de faglige organisationer. DP s sekretariat servicerer skolernes bestyrelser, ledelser og administration med rådgivning. Desuden gennem en omfattende informations- og kursusvirksomhed.

DP og skolernes bestyrelser Sekretariatet yder rådgivning til medlemsskolernes bestyrelser. Danmarks Privatskoleforening er medlemsskolernes forening, og det vil sige at foreningen og sekretariatet altid vil varetage skolens bestyrelses interesser og rådgive denne i store og små spørgsmål. Vi tilbyder en række årlige kursusaktiviteter særligt for bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd. Danmarks Privatskoleforenings årsmøde er desuden en god lejlighed til at møde andre bestyrelser, udveksle erfaringer og høre om de særlige forhold der er oppe i tiden, og som også bestyrelser ved privatskoler skal være opmærksomme på. Danmarks Privatskoleforening vil gerne holde bestyrelsesmedlemmerne opdaterede om foreningens arbejde og informationer om sektoren. Derfor udsender vi en opsamling på månedens væsentligste nyheder. Bestyrelsesmedlemmer kan naturligvis altid holde sig opdaterede om nyheder på foreningens hjemmeside og ved at tilmelde sig foreningens nyhedsmail.

Fredag d. 23. januar 2015 Kl. 15.00 Kl. 15.30 Ankomst, indkvartering, kaffe/te m.v. Velkomst og præsentation Tema 1. Bestyrelsens rolle, ansvar og opgaver Udviklingen i bestyrelsens rolle over tid Bestyrelsens ansvar jf. loven Hvilken type bestyrelse er man, når man er bestyrelse for en privatskole? Bestyrelsens opgaveområder Særlige opmærksomhedsfelter i en reformtid Tema 2. Den aktuelle politiske situation for skolerne ved formand for Danmarks Privatskoleforening Dialoggrupper om formandens oplæg (Pause frem til middag) Kl. 19.15 Kl. 20.30 Middag. 2-rettersmenu. Cafemøder (kaffe/te og kage serveres foran eller i plenumlokale). Proces og dialog.

BESTYRELSENS ROLLE, ANSVAR OG OPGAVER

Bestyrelsens rolle, ansvar og opgaver Hvad skal vi lære? Udvikling i bestyrelserne over tid Ansvar Opgaver Bestyrelsestyper Særlige opgaveområder det seneste år Midt i en reformtid

Bestyrelsens rolle, ansvar og opgaver Og hvordan? Vores forslag til hvad der er særligt vigtigt Jeres respons Fælles erfaringsudveksling Refleksion Øvelser Noget kendt stof noget nyt

Bestyrelsens og ledelsens roller Forandringer over tid Ny forældretype? Bestyrelser i forandring Ændrede vilkår i bestyrelser og ledelser

Bestyrelsens og ledelsens roller Forandringer over tid Ny forældretype? Indlevende Forventningsfulde Krævende Tydelige Projektorienterede Aktive Tolerante Følelsesstyrede Fraværende Insisterende Deltagende Antiautoritær Medlevende

Bestyrelsens og ledelsens roller Forandringer over tid Bestyrelser i forandring Forældrene i bestyrelsen har (måske) også skiftet karakter over de seneste 10 til 15 år.

Bestyrelsens og ledelsens roller Forandringer over tid Ændrede vilkår i bestyrelser og ledelser Hvilket skifte har det givet i arbejds- og samarbejdsvilkår i bestyrelser og ledelser? (Fortæl din sidemand om egne oplevelser)

Bestyrelsens og ledelsens roller Hvad siger lovgivningen?

ADVARSEL Måske allerede kendt indhold på vej

Bestyrelsens og ledelsens roller Lov om friskoler og private grundskoler 5 stk. 7 Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for Undervisningsministeren. Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale. ( ) Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens personale, herunder skolens ledelse. Bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation samt delegering af ansvar og kompetence til skolens daglige ledelse.

Bestyrelsens og ledelsens roller Bestyrelsens kompetencer er altså bl.a.: Overordnet ledelse af skolen Arbejdsgiver for skolens personale Ansvarlig over for Undervisningsministeriet Sparringspartner over for skolens ledelse Ligeværdighed leder / bestyrelse Tillid og kontrol

Bestyrelsens og ledelsens roller Lov om friskoler og private grundskoler 6 Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Lederen skal beherske dansk i skrift og tale. ( ) Lederen varetager den daglige ledelse inden for det pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og teknisk-administrative område.

Bestyrelsens og ledelsens roller Skolelederens kompetencer er altså bl.a.: Daglig ledelse af skolens virksomhed Økonomisk tovholder Repræsentant for arbejdsgiver og personaleleder Sparringspartner over for bestyrelsen

Bestyrelser kan være mange ting: Forældrebestyrelse Skolebestyrelse Virksomhedsbestyrelse Bestyrelse for privatskolen

Særlige kendetegn? (udover alle de ting vi skal tale videre om i dag og i morgen ) Lovhjemlet kompetence Øverste organ for den selvejende skole Fulde virksomheds- og arbejdsgiver kompetence Rettigheder Ansvar Pligter

Bestyrelsens og ledelsens roller Hvem har ansvaret? En privatskole er i høj grad forældrenes skole. Det betyder, at det er skolens bestyrelse som oftest består af forældre der har ansvaret for den overordnede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse og kontakten til hjemmene.

Økonomi Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolen grundlag Undervisning Personale Markedsføring Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Skolen grundlag Skolens profil Skolens formål Skolens værdigrundlag Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Økonomi Økonomisk udvikling Skolens økonomiskadministrative virksomhed Tilskud Skolepenge Lønpolitikker Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Bygninger Vedligehold Drift Køb Nybyg Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Personale Rekruttering Fastholdelse Kompetenceplan Personalepolitikker Arbejdsmiljø Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Markedsføring Tilgang af elever og forældre Fastholdelse af elever og forældre Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Øvrige aktiviteter og tilbud Bestyrelsens overordnede arbejdsområder SFO Børnehave Vuggestue Musikskole Idrætsklub

Undervisning Undervisningens kvalitet Elevernes udbytte Tilsyn Bestyrelsens overordnede arbejdsområder

Økonomi Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolen grundlag Undervisning Personale Bestyrelsens overordnede arbejdsområder Markedsføring Hvad har I arbejdet med? Hvordan har bestyrelsen behov for at arbejde med disse felter fremadrettet?

Økonomi Øvrige aktiviteter og tilbud Bygninger Skolen grundlag Undervisning Personale Bestyrelsens overordnede arbejdsområder Markedsføring Brandslukning eller strategisk niveau? Årshjul (Hvordan gør de andre?)

BESTYRELSEN ROLLE I EN REFORMTID Hvilke større tiltag har I og ledelsen iværksat i det seneste år? brug 5 minutter Hvem påvirkes på skolen? Hvem påvirkes ikke?

Det er afgørende for implementeringen af reformen, at medarbejderne tager den til sig Det er afgørende, at den kommende evaluering af reformen Det afgørende pejlemærke for reformen er, at indsatsen skal ske til gavn for Det afgørende mål med reformen er

Overordnet ledelse af skolen Arbejdsgiver for skolens personale Sparringspartner over for skolens ledelse Personale Rekruttering Fastholdelse Kompetenceplan Personalepolitikker Arbejdsmiljø På en privatskole har bestyrelsen også en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdigrundlag. Dette sker i tæt samvirke med ledelse, lærere og øvrige medarbejdere.

Hvad er jeres rolle nu? reformen/erne er jo iværksat! Hvordan sikre I jer den fornødne information? Hvad er jeres rolle i forhold til ledelsen? Hvad er næste skridt?

TIPS OG TRICKS I EN REFORMTID Doser forandringer Skab rum for refleksion Vis mulighed for indflydelse dvs. tydelige rammer

DEN AKTUELLE POLITISKE SITUATION FOR SKOLERNE

D VÆRDIER/ PERSONLIGHED PÆDA- GOGIK

LOV nr. 169 af 5/6/1953 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

At skabe rammer for skolevirksomhed! 2. Formål Stk. 1. Foreningen har til formål at varetage medlemsskolernes faglige, økonomiske, juridiske og pædagogiske interesser, samt varetage skolernes overordnede politiske interesser, herunder arbejde for at sikre skolernes betydende placering i det samlede skolebillede. Foreningen skal arbejde for bevarelse af forældrenes ret til et frit skolevalg, uanset deres økonomiske formåen.

At skabe rammer for skolevirksomhed! Prolog: I er værdierne 1) Om pædagogik 2) Om demografi og økonomi 3) Om OK 2015: Lærerne Pædagogerne TAP ere 4) Specialundervisning og inklusion 5) Andet Nogen vil nok sige rodet, jeg vil sige komplekst - som pædagogikken

De store spørgsmål i livet og i skolen?

At være eller at lære.

BESTYRELSEN SKAL MED I / ER (de legemliggjorte) VÆRDIER Der er ingen grund til at skynde sig, hvis man ikke ved, hvor man skal hen. Peter Plys

SKOLEN Leder Fmd. SKOLEN Begge kan de hver for sig og sammen ødelægge en skole! Begge kan de hver for sig og sammen køre en skole! MEN DEN SUBLIME LEDELSE FINDER VI KUN, NÅR DER EN STÆRK AKSE OMKRING BESTYRELSESFORMAND OG LEDELSE

Bestyrelse n lærerne Lederen Formanden En kærre trækkes af én arbejdshest Ledelse og lærerne Der er jo ikke noget ved at trække rundt med kærren (og med lærerne, med skolen), hvis ikke der er noget substans i det.

Juni 2013 - januar 2015

Reformens hovedmålsætning Folkeskolen Privatskolen Faglighed Sociale hensyn Tillid / Trivsel - + +/- -/+ - +

ER DET IKKE DET HER, I også søger???

At stå mål med En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen ( 1, stk. 2 i Lov om frie grundskoler). Hvad betyder At stå mål med? Det betyder, at elever, der forlader 9. klasse i en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen skal give de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder. Den enkelte elev skal have samme mulighed som en elev i folkeskolen for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet. Hvis en fri grundskole forbereder til folkeskolens afgangsprøver, skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne kan indstille sig til prøve på samme klassetrin som i folkeskolen og på tilsvarende vilkår.

Klare mål og rammer ER DET IKKE FORSKELLEN? Diversitet, enkelhed, overskuelighed, nærhed

Eksempel på en skoles formål / værdigrundlag 1) Fællesskab og samarbejde Gennem et forpligtende samarbejde mellem forældre, elever og lærere sikres eleverne en optimal tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer på et niveau, der mindst svarer til folkeskolens. Faglighed Plads til alle Med eleverne i centrum lægges der i undervisningen vægt på at udvikle evnen og lysten til at tilegne sig og anvende viden samt at fremme egenskaber som selvstændighed, alsidighed, tolerance, medmenneskelig forståelse og social ansvarsbevidsthed i et trygt miljø, hvor den enkeltes evner kan komme til udtryk. Tradition og fornyelse Med udgangspunkt i den danske kultur og tradition lægges der i den pædagogiske/ faglige linie vægt på udvikling og samfundsrelateret undervisning ved anvendelse af de nyeste teknikker. Åbning mod omverdenen Det er skolens mål at udvikle elevernes evner og selvværd på en sådan måde, at de både under og efter skoleforløbet har de bedste forudsætninger for at udvikle sig og aktivt engagere sig i samfundet.

I POLARISERER I ER DE AUTOMAT-REFLEKTERENDE LEMMINGER - Eller er I seriøse forældre, der vil det bedste for børn og samfund!

Kilde: Deloittes Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2013. September 14. LAND OG BY STORE OG SMÅ RIGE OG FATTIGE RIGTIGE OG FORKERTE

2) Om demografi og økonomi

2) Om demografi og økonomi

Finansloven for 2016?? BLÅ/RØD SOCIALT ANSVAR SPECIFIKT: 1. Beregningsgrundlaget (folkeskolens gennemsnitsudgift i 2013) fjernes fra tilskudsberegningen. (kan bruges som en slags buffer) 2. Takstfastsættelsen til specialundervisning sker på et sådant niveau, at skolerne sikres en betydelig bedre dækning end hidtil. (kan bruges som en slags buffer) 3. At undgå ny besparelse - herunder at nye dispositionsbegrænsninger rammer de frie grundskoler. (kan bruges som en slags buffer) 4. At få tilført flere midler til sektoren i form af højere koblingsprocent eller/og ny øremærkede bevillinger.

At skabe rammer for skolevirksomhed! Prolog: I er værdierne 1) Om pædagogik 2) Om demografi og økonomi 3) Om OK 2015: Lærerne Pædagogerne TAP ere 4) Specialundervisning og inklusion 5) Andet Nogen vil nok sige rodet, jeg vil sige komplekst - som pædagogikken

At skabe rammer for skolevirksomhed! 1) Om pædagogik (skolereform) 2) Om demografi og økonomi 3) OK 4) Specialundervisning og inklusion 5) Andet

Kilde: PHP-Lilleskolerne

At skabe rammer for skolevirksomhed! 1) Om pædagogik (skolereform) 2) Om demografi og økonomi 3) OK 4) Specialundervisning og inklusion 5) Andet

Tak for denne gang!

DIALOG OM KURTS OPLÆG. OPFØLGENDE SPØRGSMÅL

CAFEMØDER

FÆRDIGGØR FØLGENDE UDSAGN: Samarbejdet med skolelederen er kendetegnet ved Jeg kunne tænke mig, at vi i bestyrelsen bliver bedre til at Det sværeste ved samarbejdet er Overfor skolelederen er det min opgave at Min mest væsentlige opgave i bestyrelsen er Bestyrelsens møder

68

Lørdag d. 24. januar 2015 Kl. 8.00 Kl. 9.00 Morgenmad Godmorgen Tema 3. Kodeks for bestyrelsesarbejdet. God skik og praksis i bestyrelsens sagsbehandling. Proces og dialog. Tema 4. Bestyrelsens og ledelsens forpligtelser og ansvar i forbindelse med tilsyn m.v. Skolens hjemmeside Evaluering 1b Undervisningsmål Tilsyn Tema 5. Aktuelle udfordringer for skolens ledelse Kl. 12.25 Kl. 12.30 Afslutning Frokost og tak for denne gang

KODEKS FOR BESTYRELSESARBEJDET. GOD SKIK OG PRAKSIS I BESTYRELSENS SAGSBEHANDLING

Bestyrelsens og ledelsens roller Kodeks for bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsens og ledelsens roller Kodeks for bestyrelsesarbejdet Et forsøg på at finde særlige ord, sætninger, begreber eller billeder, på forhold, der kan kendetegne bestyrelsens arbejde, god skik, praksis og ordentlighed.

Kisser er medlem af bestyrelsen. Torsdag eftermiddag henter hun sin søn, Emil, I skolens SFO. Da hun står ud af bilen bliver hun konfronteret af en af de andre forældre i Emils klasse, Claras mor. Claras mor fortæller, at hun og nogle andre forældre via Facebook har diskuteret, klassens matematiklærer Ole. Hun fortæller, at en stor gruppe af forældrene er utilfredse med Ole, bl.a. mener de ikke, at han retter de ting, som han giver eleverne for, og nogle børn har sagt, at han ofte er væk i timerne. Claras mor beder Kisser om at tage udfordringen med Ole op i bestyrelsen. Kisser, der er rystet over at høre disse ting om sin egen søns matematiklærer, siger, at hun nok skal få gjort noget ved problemerne med Ole, og at hun vil sørge for, at han kommer op som punkt på næste bestyrelsesmødes dagsorden.

Pias Privatskole er en klassisk realskole med 450 elever fordelt på 2 spor. Der har netop været generalforsamling, og i den forbindelse er der valgt 2 nye medlemmer til den 5 mand store bestyrelse. Én af de nye medlemmer (Jørgen) har igennem de seneste 6 måneder været i dialog med ledelsen omkring hans egen søns faglige udbytte i 7. klasse. Jørgen er kritisk overfor dansklærerens faglige niveau og synes ikke, at hans søns faglige udbytte står mål med skolens målsætning. Ved det konstituerende bestyrelsesmøde meddeler Jørgen, at han ønsker at sætte fokus på det faglige udbytte i skolen. Han ønsker i den forbindelse dansklærerens personalemappe udleveret til brug for den kommende diskussion i bestyrelsen.

Hedda er lærer på Nystrup Realskole, hvor hun har været ansat de sidste 15 år. Hun er vellidt blandt kollegaer og elever og er gift med Mogens, som sidder i skolens bestyrelse. Hedda er klasselærer for 6. a, som hun underviser i fagene dansk, engelsk og idræt. Der har den seneste tid været end del uro omkring Hedda, idet en gruppe af forældre på 10 mener, at elevernes faglige udbytte i dansk og engelsk er meget mangelfuldt. Forældrene har taget henvendelse til skolelederen, som på den baggrund indkalder Hedda og forældrene til et fælles møde. På mødet drøftes problemerne og der aftales en række tiltag, som skal rette op på de påklagede forhold. På et opfølgningsmøde et par måneder efter oplyser forældregruppen imidlertid, at de ikke oplever, at kvaliteten af Heddas undervisning er forbedret. Hedda siger, at hun har gjort, hvad hun kunne for at imødekomme forældrenes krav til undervisningen, og at hun ikke kan gøre mere. Efter adskillige møder mellem forældregruppen, skolelederen og Hedda er konflikten nu nået der til, hvor forældrene i 6.a kræver, at Hedda flyttes til en anden funktion på skolen - ellers vil de melde deres børn ud af skolen. Skolelederen påtænker at iværksætte en tjenstlig sanktion overfor Hedda på baggrund af den fortsatte store utilfredshed fra forældrenes side. Han orienterer skolens bestyrelse om sagen og anmoder om deres kommentarer til den påtænkte sanktion.

BESTYRELSENS OG LEDELSENS FORPLIGTELSER OG ANSVAR I FORBINDELSE MED TILSYN

Frie grundskoler er underlagt en række lovgivningsmæssige bestemmelser og retningslinjer. Bekendtgørelse En forudsætning af lov om friskoler for og private at grundskoler m.v. privatskolen kan modtage tilskud fra staten er, at disse forskellige bestemmelser følges og overholdes.

Undervisningsministeriet fører tilsyn med de frie grundskoler Det gør de bl.a. ved at screene hjemmesiderne: Har skolen offentliggjort, det den skal i henhold til loven?

I KRAVENE TIL SKOLENS HJEMMESIDE Reguleret i to forskellige regelsæt. F ra li ms i nkd eol f ol r e l o v e n : Skolens slutmål, delmål og undervisningsplaner Resultatet af skolens samlede evaluering af undervisningen og opfølgningsplanen Skolens vedtægter og værdigrundlag Om skolen afholder folkeskolens afgangsprøver, eller om skolen er prøvefri el. prøvefri i fagene historie og/eller kristendomskundskab L o v o m g e n n e m s i g t i g h e d o g å b e n h e d i u d d a n n e l s e r n e m. v. : Karakterer og overgangsfrekvenser Gennemførte aktuelle evalueringer Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Andre væsentlige oplysninger om skolens undervisning Tilsynserklæring fra skolens forældrevalgte tilsynsførende Skoler, der har valgt selvevaluering, skal løbende offentliggøre resultater af selvevalueringen

LOV OM FRIE GRUNDSKOLER 1 b. Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

LOF 1.c Der findes to krav til offentliggørelse af evalueringen af undervisningen på de frie skoler: Skolen skal offentliggøre resultatet af evalueringen af undervisningen på skolens hjemmeside. Skolen skal offentliggøre sin opfølgningsplan på evalueringen på skolens hjemmeside.

Hvorfor evaluerer vi undervisningen på de frie grundskoler? A) Kvalitetsargumentet B) Lovgivningsargumentet

Det er gennem praktisering af værdierne, at skolen gør en forskel og adskiller sig fra andre. At noget har værdi betyder, at noget er bedre eller vigtigere end noget andet. Der er noget, der er kvalitet og andet er ikke. Kernen i evaluering, handler også om at værdsætte - at tillægge værdi. Ordet value gemmer sig således også i det engelske begreb evaluate.

Hvad bør iagttages i evalueringen af den samlede undervisning og fremgå af hjemmesiden? Lov om frie grundskoler kapitel 1: Krav til undervisningen på en fri grundskole.

Skolens værdigrundlag og dets afspejling i undervisningen Elevernes udbytte af undervisningen Resultat og metode Elevernes udbytte af undervisningen Underretning af elever og forældre Skolens undervisningstilbud fag/timer/klasser Skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling Skolens arbejde med elever med særlige behov. Inklusion / specialundervisning Skolens undervisningsmål og arbejdet med dette Skolens arbejde med frihed og folkestyrekravet Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Hvordan ser det ud nu? Er vi tilfredse? Hvor vil vi gerne hen? Hvordan kommer vi derhen?

Ved I, om skolens samlede evaluering af undervisningen fremgår af skolens hjemmeside? Hvor mange af de 8 punkter vil I som bestyrelse umiddelbart kunne redegøre for? Skolens værdigrundlag og dets afspejling i undervisningen Elevernes udbytte af undervisningen Resultat og metode Elevernes udbytte af undervisningen Underretning af elever og forældre Skolens undervisningstilbud fag/timer/klasser Skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling Skolens arbejde med elever med særlige behov. Inklusion / specialundervisning Skolens undervisningsmål og arbejdet med dette Skolens arbejde med frihed og folkestyrekravet Hvordan ser det ud nu? Er vi tilfredse? Hvor vil vi gerne hen? Hvordan kommer vi derhen?

Slutmål, delmål og undervisningsplaner Delmål Undervisningsplaner Slutmål Skolens skal offentliggøre sine undervisningsmål

Skolens undervsiningsmål Krav om slutmål, delmål og undervisningsplaner Læs mere om målkrav: http://privatskoleforeningen.dk/index.php/ledelse-ogadministration/17-vaerktojskassen/53-undervisning En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles Mål. Det betyder, at den adopterer folkeskolens fagopdeling og faglige progression, og man skal, fx ved at kigge på skolens skema, kunne genkende de samme fag på samme klassetrin som i folkeskolen. Skolen kan også delvist følge Fælles mål ved at adoptere nogle fag fuldt ud. Hvis skolen afviger fra folkeskolens fagopdeling, progression m.v. skal skolen formulere sine egne mål. Dette indebærer, at slutmålene, hvad angår det indholdsmæssige, skal kunne sammenlignes med og indeholde kvalitet på samme niveau som i folkeskolen.

Der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk / musiske og det naturvidenskabelige område. De humanistiske fag Fagområder De naturfaglige fag De praktisk/musiske fag

Slutmål Skolens slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens slutmål, og man skal kunne finde de samme kundskabs- og færdighedsområder (kompetenceområder)begge steder. Skolen slutmål er en form for pejlemærker for undervisningen, altså en beskrivelse af de færdigheder og den kunnen, eleverne forventes at have fået, når de afslutter undervisningen i et bestemt fag eller fagområde på skolen. Skolen skal også opstille mål for undervisningen i folkeskolens obligatoriske emner, fx færdselslære. Skolens slutmål skal ligge på skolens hjemmeside.

Delmål Delmål er mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i skoleforløbet. (I folkeskolen kaldes delmål for trinmål ). Delmålene skal lede frem mod de slutmål, skolen har formuleret. Der stilles krav om specifikke planer (delmål) for fagene Dansk Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi

Undervisningsplaner Skolen skal lave undervisningsplaner, der beskriver udviklingen hen mod slutmålene. I undervisningsplanerne skal der stå, på hvilket klassetrin eller alderstrin, man arbejder med de forskellige emner og fagområder. Skolen skal minimum lave tre undervisningsplaner; en for hvert fagområde.

Slutmål, delmål og undervisningsplaner Ved I, om skolen følger folkeskolens Fælles mål eller om den har egne formulerede undervisningsmål? Har skolen offentliggjort sine undervisningsmål på hjemmesiden? Ved I, hvordan skoleledelsen sikrer sig, at der arbejdes efter de fastsatte mål? Ved I, hvordan lærerne på skolen arbejder metodisk med undervisningsmålene? Delmål Undervisningsplaner Slutmål

Skolens skal offentliggøre sit tilsyn Tilsynet med skolens undervisning Skolerne skal enten vælge en eller flere eksterne tilsynsførende, eller skolen skal gennemføre en selvevaluering efter en evalueringsmodel, som er godkendt af Ministeriet.

Tilsynsførende 1. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge en eller flere tilsynsførende til at føre tilsyn. 3. Forældrekredsen afgør først funktionsperiodens længde, dog højst 4 år.

Hvis skolen vælger en ekstern tilsynsførende, er der i Lov om frie grundskoler fastsat regler om, hvad tilsynet indebærer, og nyvalgte tilsynsførende skal være certificerede. For at blive certificeret skal man have faglige og pædagogiske kvalifikationer til at kunne vurdere undervisning på grundskoleniveau. Derudover skal man deltage i et uddannelsesforløb.

22. Skolen betaler godtgørelse til den eller de tilsynsførende, jf. friskolelovens 9 b, stk. 5, med følgende beløb pr. skoleår pr. skole: 1) 6.000 kr. for skoler med op til 55 elever den 5. september i skoleåret. 2) 10.000 kr. for skoler med op til 55-109 elever den 5. september i skoleåret. 3) 15.000 kr. for skoler med op til 110-219 elever den 5. september i skoleåret. 4) 20.000 kr. for skoler med over 219 elever den 5. september i skoleåret. Stk. 2. Skolen kan desuden give tilsynsførende transportgodtgørelse efter statens regler, jf. Finansministeriers cirkulære om tjenesterejseaftalen. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en tilsynsførende over for skolen har fraskrevet sig retten til godtgørelse.

SELVEVALUERING SOM TILSYNSFORM DET ER SKOLENS AFGØRELSE, OM DEN ØNSKER AT BENY TTE TILSYNSFØRENDE ELLER SELVEVALUERING. Selvevalueringen skal foretages på baggrund af en af Ministeriet godkendt model. Selvevalueringen sikrer, at en skoles evaluering kan give skolens forældrekreds og bestyrelse samt Kvalitets- og tilsynsstyrelsen mulighed for at vurdere, om skolen lever op til de centrale krav om undervisningen i friskolelovens og omfatter følgende: Skolens profil Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Specialundervisning Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Elevens alsidige personlige udvikling Frihed og folkestyre Dansk som andetsprog Tilbud om undervisning i 10. klasse Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Skoleledelsens kvalitetssikring og - udvikling af undervisningen

SELVEVALUERINGSPROCESSEN Her og nu situation Handleplan 3 år Evaluering Nye mål Resultat af evaluering Resultatet af evalueringen og handleplanen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. 1.b Evalueringskravet kan fraviges ved selvevaluering

Det er faktisk et udviklingsredskab Selvevalueringen åbner op for, at skolen, i egen interesse, kan få et overblik over undervisning ens kvalitet og skolens virksomhed i det hele taget. Evalueringen og brug af evalueringsværktøj kan være en mulighed for at skabe et overblik, der samtidig kan være en mulighed for fordybelse.

1) Hvilken tilsynsform anvendes på skolen? Tilsynsførende Selvevaluering 3) Hvis I benytter jer af en tilsynsførende, er vedkommende da - efter gældende regler - certificeret til dette hverv? 4) Ved du hvor ofte den tilsynsførende kommer på besøg på skolen? 2) Hvorfor valgte skolen enten tilsynsførende eller selvevaluering som tilsynsmodel? 5) I hvilken grad er du (som repræsentant for skolen) enig i At tilsynet ansvarliggør skolens ledelse (herunder bestyrelse) i forhold til skolens virksomhed? At tilsynet styrker kvalitetssikringen af skolens undervisning? 6) I hvilken grad er du (som repræsentant for skolen) enig i At tilsynet understøtter det generelle arbejde med kvalitet på skolen? At tilsynet bidrager til at styrke forældrenes indsigt i undervisningens kvalitet?

Hjemmeside Evaluering af den samlede undervisning Skolens undervisningsmål Skolens tilsyn Giver det gennemgåede anledning til noget, I ønsker at gå tilbage til skolen og Undersøge Ændre Tage op på et møde Overveje Stille spørgsmål til

AKTUELLE UDFORDRINGER FOR SKOLENS LEDELSE

LEDELSEN NETOP NU Det handler om at holde sig flyvende, samtidig med man er opmærksom på, hvor hurtigt virkeligheden nærmer sig og har vi alle med?

Opfølgning på arbejdstidsreformen vi er stadig i en proces Virker arbejdstidsordningerne efter hensigten Opfølgning på arbejdstidsaftaler/opgaveoversigter Medarbejderpleje Mistrivsel/udbrændthed Fokus på mange medarbejder Intern splittelse i lærergruppen Samtale og tid til at lytte Reformer kræver ledelsesmæssigt overskud

Opfølgning på arbejdstidsreformen vi er stadig i en proces i ledelsen Tætte ledelsesteams Strømligning Skriftlighed Ansvar Pejlemærkerne Når vi de rigtige pejlemærker, og hvad er det næste? Er målet stadig det samme, og når vi det?

Kommunikation Taktisk kommunikation Faktisk kommunikation Forældrementalitet Forældrehenvendelser Omsorg for forældre og deres indbyrdes relationer Alt det andet

Tak for denne gang Følg Danmarks Privatskoleforening og få nyhederne med relevans for sektoren og arbejdet i bestyrelsen.