Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014
Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten
Selvbestemmelsesretten En grundlæggende rettighed, der er reguleret flere steder, både nationalt og internationalt, for eksempel: Internationalt: FN s Handicapkonvention art. 3. Respekt for menneskets naturlige værdighed og personlige autonomi. Herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 8. Respekt for privatliv og familieliv, sit hjem og korrespondance. Nationalt: Grundlovens 71, stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Grundlovens 72 Boligen er ukrænkelig. Det betyder, at alle har ret til bestemme over deres eget liv.
Den enkelte person bestemmer eksempelvis: hvor pågældende skal bo beklædning anvendelse af indtægt eller formue indretning af sin egen bolig fritidsaktiviteter relationer til andre mennesker hvilke oplysninger om personlige forhold der skal videregives Selvbestemmelsesretten kan dog være begrænset i nogle tilfælde, hvis personen er under værgemål.
Værgemål Nogle voksne er ude af stand til at varetage egne anliggender. Derfor er værgen en legal repræsentant, der kan træde til og træffe beslutninger, når der er behov for dette. Der kan være behov for værge ved dispositioner af juridisk karakter, - både økonomiske og personlige. Eksempelvis hvis pågældende: Arver, og der skal træffes beslutninger i dødsboet har fast ejendom, der skal sælges har større formue, der skal forvaltes har behov for hjælp til at varetage kontakten med de sociale myndigheder Selvom en person er under værgemål, skal selvbestemmelsesretten og menneskets integritet respekteres. Værgemål må derfor efter lovens 8 ikke være mere omfattende end nødvendigt.
Værgemålsbeskikkelse: Det er Statsforvaltningen i den region, hvor den, der søges værgemål for, bor, der træffer afgørelse om værgemål. Hvis der ikke er en indtægt eller formue af væsentlig størrelse, og hvis der ikke skal træffes retlige beslutninger, er behovet for værgemål ikke til stede. Hvis pågældende kun har sin pension, så kan faste udgifter og lommepenge administreres med en administrationsaftale. En sådan aftale kan finde sted, hvis: Modtageren af pensionen ikke er frataget den retlige handleevne eller er under en anden form for værgemål og når det skønnes, at borgeren ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål. I justitsministeriets cirkulæreskrivelse fra 1987, er beløbet 25-30.000 kr. nævnt som en mulig grænse for, hvornår formueadministration er påkrævet (værgemålsbetænkning nr. 1247 s. 135.). Det vil sige,at hvis der ingen retlige beslutninger skal træffes, hvis pågældende har en mindre løbende indtægt, og der ingen formue er over 25-30.000 kr. er der ikke et behov for værgemål.
Værgemål efter værgemålslovens 5: Værgemål efter 5 kan enten vedrøre økonomiske forhold eller personlige forhold eller begge dele. Økonomisk værgemål: værgen skal forvalte den værgemålssattes økonomi. Personligt værgemål: værgen skal repræsentere den der er under værgemål i vigtigere forhold af personlig karakter ved at træffe beslutninger, som pågældende ikke selv kan tage stilling til, f.eks. varetage kontakten med de sociale myndigheder. Værgens opgaver er af juridisk karakter. At værgen skal tage sig af de personlige forhold medfører, at denne skal sørge for, at den der er under værgemål, får den omsorg, som efter en almindelig vurdering må anses for nødvendigt. Dog skal dagligdagens gøremål overlades til institutionspersonale. Værgens opgaver omfatter kun den/de opgaver som der er truffet afgørelse om i Statsforvaltningen.
Eksempel værgemålslovens 5 Personligt værgemål: Louises mor er hendes personlige værge. Hun undrer sig over, hvorfor Louise ikke længere skal hen på beskæftigelsestilbuddet. Da hun ikke mener, at det er i Louises interesse at være hjemme på botilbuddet hele dagen, og Louise gerne vil være i beskæftigelsestilbuddet, søger hun om aktindsigt hos forvaltningen for at undersøge, hvad der ligger bag beslutningen. Skal forvaltningen give Louises mor aktindsigt i de dokumenter, de har vedrørende Louises sag? Ja, det skal forvaltningen, da Louises mor er hendes personlige værge og derfor repræsenterer hende i forhold til at varetage kontakten med de sociale myndigheder. Dog er det ikke alle sagsakter, der skal udleveres. Kun de akter der er behov for, for at moderen kan varetage Louises anliggender. Økonomisk værgemål: Sofies mor er hendes økonomiske værge, da Sofie har arvet 50.000 kr. fra sin mormor. I afgørelsen fra Statsforvaltningen står der, at værgemålet kun angår pengene som Sofie har arvet. Sofie vil gerne bruge nogle af sine opsparede penge på at købe et nyt fjernsyn. Skal Sofie have tilladelse til dette af moderen, må moderen er Sofies økonomiske værge? Nej, det skal hun ikke, da værgemålet kun angår arven fra mormoren, og det er i afgørelsen begrænset til dette. Det vil altså sige, at Sofie selv råder over sine egne penge.
Værgemål efter værgemålslovens 6: Ved et værgemål efter 6 får personen frataget sin retlige handleevne. Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis den pågældende også er under økonomisk værgemål i henhold til 5. Det medfører, at værgemålet omfatter samtlige økonomiske forhold samt fratagelse af den retlige handleevne. Personen er umyndig, og værgen handler derfor i den pågældendes sted. Den pågældende kan dermed ikke råde over sin formue eller indgå bindende økonomiske aftaler. Det betyder, at pågældende eksempelvis ikke kan: indgå retligt bindende aftaler optage lån sælge/købe fast ejendom Købe en bil Den personlige handleevne kan ikke fratages. Så selvom en person er under værgemål, bevarer denne sin personlige handleevne. Derfor bestemmer pågældende stadig over sine rent personlige forhold.
Værgemål efter værgemålslovens 6: Personlige forhold kan for eksempel være: hvor man gerne vil bo fritidsinteresser relationer til andre mennesker intime forhold personlig hygiejne kost motion beklædning indretning af hjem brug af medicin sengetider brug af lommepenge Personen bestemmer derfor selv ovenstående på trods af, at denne er under værgemål.
Eksempel omhandlende værgemålsloven 6: Henrik bor i et botilbud. Henrik har fået frataget sin retlige handleevne efter værgemålslovens 6. Henriks indtægt består af førtidspension,som værgen administrerer. Ud af sin indtægt har Henrik 1000 kr. som lommepenge om måneden. Henriks mor er Henriks værge. Henrik bruger hver måned alle sine lommepenge på CD er da han elsker musik. Moderen synes, at det er alt for mange penge at bruge på musik. Kan moderen som værge modsætte sig, at Henrik bruger 1000 kr. om måneden på musik, nåt Henrik har fået frataget sin retlige handleevne? Nej, det kan hun ikke. Selvom Henrik har fået frataget sin retlige handleevne og er under økonomisk værgemål, kan han stadig disponere over sine egne lommepenge. Værgen har lavet et budget for Henrik og administrerer derved hans økonomi. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Sandra har fået frataget sin retlige handleevne efter værgemålslovens 6. Sandra kan godt lide at gå på café et par gange om ugen. Det løber hurtigt op i 200 kr. om ugen og dermed 800 kr. om måneden. Sandras far er hendes værge og mener, at det er for mange penge at bruge på det, og synes i stedet, hun skal spare op til nogle nye møbler. Kan Sandras far vælge at udbetale mindre i lommepenge til Sandra, således at hun ikke længere har mulighed for at gå på café? Nej, det kan han ikke. Da der er penge til cafébesøg efter de faste udgifter er betalt, råder hun selv over disse penge. Hvis han vælger at udbetale mindre i lommepenge til hende, så hun ikke kan have sin fritidsinteresse længere, er det indgriben i hendes selvbestemmelsesret. Han varetager derfor ikke hendes interesser, og derfor skal det overvejes, hvorvidt Sandra skal beskikkes en anden værge.
Servicelovens bestemmelser Servicelovens 81: Offentlig omsorgshjælp Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige problemer. Formålet med bestemmelsen er: at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven.
Servicelovens 82: Offentlig omsorgspligt Stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter serviceloven i overensstemmelse med formålet jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.
Servicelovens 82, stk.2 fortsat: Pårørende kan for eksempel være: Ægtefælle Sambo Søskende Børn En nær ven Ifølge vejledningen til serviceloven er det i beslutningsprocessen pårørende skal inddrages. Den pårørende skal inddrages i tilrettelæggelsen af omsorgen for den pågældende. Pårørende og personale skal forsøge at nå frem til en fælles forståelse af borgerens behov. Pårørende har ifølge bestemmelsen ikke beslutningskompetence. Pårørende skal respektere personens selvbestemmelsesret.
Tavshedspligt Ansatte i dag- og botilbud har tavshedspligt om fortrolige oplysninger de får kendskab til via deres arbejde. Tavshedspligten skal beskytte borgerne mod, at fortrolige eller følsomme oplysninger om dem bliver givet videre til andre borgere eller myndigheder. Tavshedspligten betyder, at der er et forbud mod at videregive oplysninger om enkeltpersoners private forhold. Bestemmelserne om tavshedspligt er reguleret i forvaltningsloven og straffeloven. Forvaltningslovens 27: Den der virker indenfor den offentlige forvaltning har tavshedspligt, jf. straffelovens 152 og 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Straffelovens 152: Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 mdr. Ansatte i dag- og botilbud kan dermed straffes for at videregive oplysninger om personers fortrolige og private forhold!
Oplysninger omfattet af tavshedspligten Som udgangspunkt har personalet tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om beboerne og deres pårørende, som personalet kommer i besiddelse af via arbejdet. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er blandt andet oplysninger om: helbredsforhold relationer til andre mennesker medicinbehov strafbare forhold misbrug Tavshedspligten er pålagt personalet for at beskytte pågældendes privatliv. Hvis personen samtykker til, at oplysninger gerne må videregives, er der intet til hinder for dette.
Eksempel omhandlende tavshedspligt: Eva bor i et botilbud, sammen med 5 andre. Eva er blevet gode veninder med Kiki, der bor det samme sted. Kiki bliver indlagt på hospitalet, og har derfor været væk fra botilbuddet nogle nætter. Eva undrer sig over, hvor Kiki er henne og spørger personalet om, hvor Kiki befinder sig. Kan personalet svare på spørgsmålet om, hvor Kiki befinder sig? Nej, det kan personalet ikke. Hvis personalet oplyser, at Kiki er blevet indlagt på hospitalet, videregiver de rent private oplysninger om Kikis helbredsforhold. Personalet kan godt oplyse det, hvis Kiki selv har givet tilladelse til, at de andre beboere gerne må vide, hvor hun er.
Opsamlende Selvbestemmelsesretten skal respekteres. Pågældende bestemmer dermed selv, hvilke oplysninger pårørende skal have og i hvor stor en grad, pårørende skal inddrages i pågældendes liv. Hvis en person ikke selv kan varetage egne interesser, kan der beskikkes en værge. Det er dog ikke altid, at der er et behov for værgemål. I varetagelsen af pågældendes interesser skal pårørende inddrages, jævnfør servicelovens 82, stk. 2. Inddragelsen betyder dog ikke, at pårørende skal inddrages i alt i dagligdagen. Pårørende skal inddrages i beslutningsprocessen. Dog har pårørende ikke beslutningskompetencer- med mindre der andre steder i lovgivningen er hjemmel til dette. Eksempelvis ved fuldmagt eller værgemål. Ansatte i dag- og botilbud har tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må videregive private og personlige oplysninger. Hvis de gør det, kan de efter straffeloven få fængselsstraf eller bøde. Hvis pågældende giver samtykke, kan personalet godt videregive oplysninger.
Kilder: FN s Handicapkonvention Danmarks Riges Grundlov Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Værgemålsloven Serviceloven Forvaltningsloven Straffeloven Værgemål. Betænkning nr. 1247. Afgivet af justitsministeriets myndighedslovsudvalg 1993. Vejledning nr. 8 til serviceloven 15.2.2011. Politik for pårørendesamarbejde i botilbud. Socialstyrelsen 2012. Informationsmateriale om betaling, administration og opbevaring mv. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.