BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon: 79 18 22 96 Uddannelseskonsulent Klinisk vejledere Dato Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35,6700 Esbjerg E-mail Else Lundberg Andreasen E-mail. else.lundberg.andreasen@rsyd.dk Telefon 79 18 35 75 Mobil:51182461 Sygeplejerske Rikke Andresen Sygeplejerske Dina Stamm Lihme Sygeplejerske Cecilie Busch Nabe-Nielsen Juni 2015 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1a. Afdeling 652 er opdelt i to teams og ledes af en afdelingssygeplejerske. Det neurologiske område ledes af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge. Afdelingen rummer 17 senge, et sygepleje ambulatorium, et hovedpineambulatorium, et apopleksiambulatorium, en regional scleroseklinik samt et lægebetjent ambulatorium. 1b. Værdigrundlag og målsætning tager udgangspunkt i SVS mål og værdier, se: www.sydvestjysksygehus.dk På afdeling 652 arbejdes ud fra egenomsorgsprincippet. Vi ser mennesket som et enestående individ med individuelle behov og ressourcer, og hvor samarbejdet med patienten bygger på anerkendelse, respekt, ligeværdighed, tillid, nærvær og ærlighed. Allerede fra indlæggelsen arbejdes med den enkelte patients rehabilitering og planlægning af udskrivelse. Faglig stolthed kombineret med stor respekt for den tværfaglige dimension i plejen udtrykker personalets grundlæggende tilgang til arbejdet. Plejeprincipperne bygger på kontinuitet i sygeplejen, selvstændigt ansvar og individuelle løsninger. 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1c. Patienterne kan inddeles i følgende kategorier: Elektive eller akutte patienter, som får lagt undersøgelses- og behandlingsplan, hvorefter de udskrives til ambulant opfølgning. Apopleksipatienter fra akut modtagelsen, som siden udskrives til rehabiliteringsafdeling eller til aflastning på et plejehjem. Patienter, indkaldt til planlagt kur. Det vil sige medicinsk behandling for en neurologisk sygdom. 1d) Organisering af sygeplejen 1d. På afdeling 652 tilpasses mødeprofilen de aktuelle behov i de to teams. Der er ansat to specialeansvarlige sygeplejersker, som er ansvarlige for udvikling af specialet. Sygeplejen er organiseret således at der tilstræbes tildelt patientpleje i mindre grupper, som afspejler den aktuelle tyngde i den enkelte gruppe. Der er blandt personalet udpeget adskillige ressource personer, som hver især varetager særlige funktioner i afdelingen. Der er daglige fælles Tavlemøder. Tavlemødet er en tværfaglig konference, hvor den enkelte patient sættes i et tværfagligt centrum.
Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: Tavlemødet er et glimrende formidlingsforum, idet det enkelte personalemedlem her har mulighed for dels at byde ind dels at få bredere faglig viden omkring specifikke problematikker. Over middag er der tillige en mindre sygeplejefaglig konference i det enkelte team, hvor formålet primært er status, opdatering og uddelegering. Der afholdes regelmæssige personalemøder internt i plejegruppen og der afholdes tillige fælles personalemøder med læge- og sekretærgruppen 4 gange årligt. 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1e. Der er 3 kliniske vejledere i afdelingen. De 2 har begge 1/6 del diplomuddannelse i form af et modul i klinisk vejledning. Begge kliniske vejledere har mange års sygeplejefaglig erfaring og er sygeplejespecialister indenfor den neuromedicinske speciale. Den 3 kliniske vejledere skal påbegynde 1/6 diplomuddannelsen i klinisk vejledning i efteråret 2015. 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1f. Uddannelseskonsulenten har en sygeplejefaglig diplomuddannelse med speciale i uddannelse og undervisning, examen philosophicum samt modul 1 på master i klinisk sygepleje. Uddannelseskonsulenten varetager koordinering, vejledning og sparring i forhold til studerende og kliniske vejledere og har sammen med afdelingssygeplejersken og de kliniske vejledere ansvar for uddannelse i afdelingen. 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videreuddannelse 1g. Afdelingens sygeplejersker er alders- og erfaringsmæssigt bredt sammensat. Der er erfarne sygeplejersker, og der er nyuddannede som løbende læres op. Der er kontinuerlig efteruddannelse i afdelingens specialer såvel internt som eksternt, ligesom deltagelse i et særligt kompetenceudviklingsforløb for sygeplejersker i medicinsk sygepleje prioriteres meget højt. Det faste personale deltager desuden i temadage på tværs i området med pædagogisk indhold. 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1h. De kliniske vejledere har ansvar for den daglige kliniske undervisning. Der er planlagt refleksion med uddannelseskonsulent, med henblik på at styrke de studerendes læring. De kliniske vejledere afholder studiesamtalerne, og uddannelseskonsulenten deltager i et vist omfang. De kliniske vejledere varetager klinisk prøve. 1i. De kliniske vejledere har klinisk vejledermodul samt relevant pædagogisk efteruddannelse, der afholdes regelmæssigt møder i afdelingen med uddannelseskonsulent. De kliniske vejledere søges udviklet gennem deltagelse i Landskurser for kliniske vejledere, samarbejdsfora i på UC-Syddanmark, sygeplejerskeuddannelsen, samt deltagelse i diverse temadage internt på SVS. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2a. Et typisk patientforløb for en apopleksipatient: En 66-årig mand indlægges på FAM, med afasi og nedsat kraft i højre side. På FAM bliver han modtaget af en neurologisk læge, der bliver taget blodprøver, EKG og akut CT-scanning af hjernen, (CTC). Scanningen viser frisk infarkt i venstre hjernehalvdel. Patienten overflyttes herefter til apopleksiafsnittet. Patienten modtages på afdelingen af en sygeplejerske, der med udgangspunkt i referenceprogrammet (for behandling af patienter med apopleksi, 2013) måler blodtryk, puls og temperatur, hvilket skal måles 3 gange dagligt. Patienten NIP registreres, og der måles blodsukkerværdier 4 gange i løbet af det første døgn. Næste morgen bliver der taget blodprøver for at undersøge kolesterol og lipidindhold. Patienten vurderes af fysioterapeuter- og ergoterapeuter samt af talepædagog,
indenfor de første 24 timer på afdelingen. Dagen efter vurderes og tilses patienten af en læge, hvor også pårørende deltager, således at de så tidligt som muligt inddrages i patientforløbet. Med henblik på den videre udredning, bliver der bestilt en såkaldt ECCO undersøgelse, en Doppler undersøgelse af patientens hals kar samt en røntgenundersøgelse. Patientens forløb vurderes til daglige tværfaglige Tavlemøder, hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog, plejepersonale samt læger deltager. Da den 66-årige har været indlagt i 3 dage, bliver han pludselig dyspnøisk, og der måles en hurtig og uregelmæssig puls. Der tages et EKG, som viser atrieflimren, efter aftale med en kardiologisk læge opstarters tabletbehandling. I løbet af nogle få dage bedres hans kraftnedsættelse og hans afasi, det besluttes derfor at han vil kunne profitere af videre genoptræning på Neurorehabiliteringen i Grindsted. Patienten overflyttes hertil efter 6 dages indlæggelse på afdeling 652. Et typisk patientforløb for en neurologisk patient: Patienten indlægges akut med kramper, som kan være det første tegn på en tumor cerebri. Patienten får lavet en akut CT-scanning af hjernen, en CTC, og derved stilles diagnosen. Patient og pårørende bliver informeret om diagnosen, og om den videre udredning/behandling. På dette tidspunkt er det meget svært for patienten og de pårørende at tage imod information, patienten kan stadig være omtåget og sløv efter krampeanfaldet og behandlingen herfor. Pårørende er oftest dybt chokerede over diagnosen. Derfor prioriteres det højt, at den sygeplejerske der er til stede når informationen gives, kan følge op bagefter. Patienten henvises til MR af cerebrum i henhold til 48 timers kræftpakke, og når denne er lavet, henvises patienten til Neurokirurgisk afdeling på OUH som vil forestå det videre forløb. Patienten henvises ligeledes til sygeplejerske ambulatoriet på afdelingen, som vil tale med patient og pårørende under indlæggelsen, og som følger patienten under hele forløbet. Måske skal der foretages yderligere undersøgelser, hvis patienten tidligere har haft en cancer diagnose, kunne krampeanfaldet eventuelt skyldes hjerne metastaser. Patienten bliver oftest sat i behandling med prednisolon, for at reducere eventuelle ødemer. Ligeledes kan antiepileptisk medicin gives for at forebygge yderligere krampeanfald. Der går oftest et par uger fra diagnose til indlæggelse i Odense. Den videre behandling afhænger af den neurokirurgiske vurdering. Én behandling kan være operation; hvor patienten postoperativt oftest tilbageflyttes efter få dage til videre behandling og eventuel genoptræning her. Behandlingen kan også være baseret på et biopsisvar, med enten strålebehandling eller kemoterapi; disse patienter kommer ikke tilbage til afdeling 652. Mange patienter ønsker at være hjemme i ventetiden til de indkaldes til indlæggelse i Odense. Det er et sygdomsforløb som altid kræver stor individuel støtte og omsorg, lige som det er muligt at henvise patienten til enten neuropsykolog eller til Kræftrådgivningen i Esbjerg. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2b. Sygeplejefaglige opgaver Modtager patienter fra FAM Modtager indkaldte patienter Samtaler og information til patienter og pårørende Udøver sundheds- og sygepleje til patienter med neurologiske lidelser, med apopleksi og med komplekse medicinske problemstillinger.. Varetager den helt specielle sygepleje jævnfør Apopleksiforløbet til patienter med apopleksi. Administrerer patienternes medicinske behandling, herunder administrering af intravenøse væsker og medicin Forbereder og følger op på stuegang og deltager aktivt ved afdelingens tavlemøder Koordinerer tværfagligt; internt i afdelingen og eksternt i forhold til samarbejdspartnere Informerer patienter og pårørende i sundhedsfremme og forebyggelse, så patienten støttes til at kunne mestre sin nye situation og kan arbejde på at undgå komplikationer. Planlægger overførsler til andre afdelinger og udskrivelser til hjemmet Er rådgiver og samme-dags vejleder for såvel elever og studerende som for nyt personale Personalets metoder til løsning af problemstillinger afhænger af den konkrete situation. Det åbne tværfaglige samarbejde giver mulighed for alternative tilgange og - løsningsforslag. Der er stor etnisk bredde blandt især lægegruppen, hvorfor sygeplejerskens opgave også i høj grad består af at være den opmærksomme oversætter og opfølger.
2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2c. Personalet er sammensat af 22 sygeplejersker og 12 social- og sundhedsassistenter samt afdelingens sekretærer. Vores daglige samarbejdspartnere er en bred vifte af læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog, diætist, neurofysiologiassistent, neuropsykologer samt ikke mindst vores afdelingsportør samt de fast tilknyttede ernæringsassistenter og rengøringspersonale. Vores eksterne samarbejdspartnere er de kommunale visitatorer, Neurorehabiliteringen i Grindsted, Lunden i Varde samt Hammel Neurocenter og Hjerneskadeteamet. Bioanalytikerne, laboratorierne og radiologisk afdeling er desuden daglige samarbejdspartnere. 2d. Der arbejdes i øjeblikket med forskelige projekter i afdelingen: Projekt forebyggelse af DVT. Projekt overvågning af patienter med fast vagt. Lean på apopleksiforløb Projekt generel observation af neurologiske patienter 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske 3a. Der er i afdelingen 2 teams og 3 kliniske vejledere. Afdelingen modtager 4 Modul 1 og modul 2 studerende, 4 Modul 4 studerende og endelig 1-2 sygeplejestuderende på modul 11-12. hvert halve år. I begge teams er der mulighed for mangfoldige læringssituationer der kan give læringsudbytte ved observation, perifer- samt selvstændig deltagelse på grundlæggende niveau. Ligesom dette også gør sig gældende i relation til den komplekse sygepleje med kvalitetsudvikling, organiserings- og ledelsesmæssige opgaver til de ældre studerende på modul 11 og12. I forbindelse med studiesamtaler aftales individuelle planer i relation til de studerendes aktuelle læresituationer og fokusområder. Således bliver hvert forløb individuelt og med den enkelte studerendes behov som omdrejningspunkt i forhold til at nå læringsudbytterne i studieplanen. Foruden de sygeplejestuderende modtager afdelingen 4 SSA - elever, som afløser hinanden året rundt. Dertil kommer medicinstuderende, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende, samt lejlighedsvise besøg af diætist studerende. Vores elever og studerende opnår derigennem forudsætninger for et bredt tværfagligt samarbejde. 3b. På modul 1 er der særlig fokus på den studerendes møde og relation med afdelingen. Det tilstræbes at den studerende følges med den samme daglige vejleder, ligesom der er udleveret materiale til inspiration for såvel studerende som for personalet i relation til studieplanen. Der arrangeres en refleksionsseance som afslutning på modul 1 og 2. Når Modul 4, 11 og 12 påbegyndes, er der tilrettelagt introduktionsprogram, samtaler og følgepersoner. Der er planlagt undervisning på tværs af afdelingerne, ligesom der er planlagte refleksionstimer i det kliniske undervisningsforløb. 3c. Vi har et afdelingsbibliotek som er i stadig vækst, bøgerne kan man frit læse i og kopiere fra. Der er indrettet Studiekrog, således at de studerende kan gå fra til fordybelse og sparring med andre studerende. Afdelingen er velforsynet med computere, det betyder, at de studerende har rig mulighed for adgang til disse, til dokumentation bl.a., men også til at søge data eller relevant litteratur. Det prioriteres højt at de studerende får mulighed for fordybelse. 3d. De kliniske vejledere er ansat på henholdsvis 34,5 og 37 timer pr. uge, fortrinsvis i dagvagt, de arbejder hver 3. weekend, ofte i vagt. De studerende opfordres på skift til at deltage i vagter sammen med vejlederen, dels for at opleve variation i døgnrytmen dels for at være sammen med den kliniske vejleder på en anden måde. Det tilstræbes at den kliniske vejleder er tilgængelig i dagtimerne, er rollemodel for de studerende og tovholder i den daglige kliniske undervisning. Der er tillige daglige vejledere som vi forsøger at klæde på til at være til rådighed for de studerende, således at der opleves kontinuitet i det daglige, idet de kliniske vejledere har flere studerende ad gangen. 3e. Den kliniske uddannelse evalueres efter hvert modul via Sygeplejerskeuddannelsen, UC- Syddanmark. Herudover deltager SVS i et
undervisning baseret på systematisk evaluering Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. pilotprojekt; Evaluering af kliniske forløb. Projektet er forankret i Region Syddanmark. Evalueringen skal være med til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle klinisk uddannelse. Som afslutning på hvert forløb, evaluerer de studerende afdelingen til deres 5. studiesamtale, herefter drøftes evalueringen. Det vurderes i et samarbejde mellem kliniske vejledere, uddannelseskonsulent og afdelingssygeplejerske efterfølgende, om der er tiltag, der skal iværksættes eller ophøre. På den måde sikres fortsat udvikling og ophør af uhensigtsmæssig praksis. Løbende udarbejdes endvidere instrukser og retningslinjer for de studerende, i relation til aktuel klinisk praksis. www.sydvestjysksygehus.dk