Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr.

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Foto: Little Smart Things. Foreløbig rapport om udgravningen i 2013 af Poul Otto Nielsen Michael S. Thorsen Nationalmuseet og Bornholms Museum 1

Vasagård Vest, Bornholm 06.02.05-245. - NM j.nr. 2013-003744 (BMR 2147). Kulturstyrelsen j.nr. 2008-7-24.01/BMR-0001 Foreløbig rapport om udgravningen i 2013 Med støtte fra Kulturstyrelsens pulje til dyrkningstruede lokaliteter foretog Nationalmuseet i samarbejde med Bornholms Museum en udgravning på lokaliteten 19/8 20/9 2013, med opfølgning og registrering i felterne frem til 9/10. Udgravningsansvarlig var P.O. Nielsen, daglig leder Michael Thorsen. I undersøgelsen deltog arkæologen Terrence Slocum (Wisconsin) og arkæologistuderende Mads Lou Bendtsen (København), Kristoffer Eliassen Grini (Trondheim) og Łukasz Schulz (Gdansk) foruden som museumstekniker Ken Sonne. Udgangspunktet for undersøgelsen var observationer af anlægsspor ved magnetometermålinger foretaget af CAU-Kiel i 2011 (fig. 1). Der kunne dels erkendes spor af to parallelle rækker systemgrave til et Sarup-anlæg mellem Vasagård og langdyssen med fredningsnr. 5334:5, Åker sb. 58, dels sås spor af formodede palisadegrøfter, der løb fra gården i sydvestlig retning mod Vasegårdsvej og derpå drejede mod nordvest for om muligt at fortsætte videre mod nord og nordøst. Man kunne se to palisadegrøfter løbe parallelt over længere strækninger, men der var også navnlig mod sydvest tegn på flere, mere eller mindre parallelle palisadegrøfter samt spor af lignende syd for vejen. Fig. 1. Magnetometermålinger 2011, Vasagård Øst (t.h.) og Vest (t.v.). Archaeo-Geophysics Institute of Geosciences, CAU-Kiel. 2

Formålet med undersøgelsen var at verificere systemgrave og palisadegrøfter ved udgravning, fastslå deres udstrækning og opnå datering af anlæggene. Topografi, jordbund og vejrlig Pladsen ligger på fladt terræn vest for Læså og vest for gården Vasagård. Jordbunden består af moræneler oven på det faste grundfjeld, der består af skifer, og som mod øst nærmest gården når op til 1½ - 2 m under jordoverfladen. Moræneleret er blandet med skifer og sten af gneis og granit i skiftende mængde. I området syd for langdyssen og i dele af søgegrøfterne VIII, X, XII og XIII var jordbunden meget stenet. I de første tre uger af udgravningen var jordbunden helt tør efter måneder uden regn, og det var nødvendigt at vande. På grund af tørken blev der arbejdet med snitning af systemgrave i de første uger. Derefter faldt der efterhånden regn, der gjorde det nemmere at fladeskovle og registrere anlæg i søgegrøfterne. Udgravningens forløb En gravemaskine med en 2,2 m bred skovl blev anvendt til at åbne de 14 søgegrøfter nr. I-X og XII- XIV samt udgravningsfeltet nr. XI (fig. 2 og 4). Der blev i alt gravet 600 m søgegrøfter, hvortil kommer udgravningsfeltet på ca. 400 m 2, så totalt blev der frilagt 1611 m 2. Søgegrøft Ia og Ib Kontakt med tidligere prøvegravningsfelter blev etableret ved at åbne og udvide søgegrøften Ia og ved at trække søgegrøften Ib i delvis overlap med og i forlængelse af den 180 m lange, Ø-V gående søgegrøft fra 2007, i hvis østlige del der var snittet en systemgrav til et Sarup-anlæg (Ia), og i hvis vestligste del der var registreret og snittet to tværgående palisadegrøfter med 15-30 cm mellem stolpeaftrykkene. Derved blev søgegrøften fra 2007 forlænget mod vest, og der blev registreret endnu tre palisadegrøfter. På fig. 2 er søgegrøften fra 2007 indtegnet og forbinder Ia og Ib. Søgegrøft II og III Mod sydøst i forhold til centrum af pladsen ses på magnetometermålingerne to palisadegrøfter løbe parallelt i retning NØ-SV, men begge grøfter kan ikke erkendes i hele det parallelle forløb. I Søgegrøft II blev der registreret én sikker palisadegrøft på 50 cm s bredde og de mulige spor af en palisadegrøft parallelt hermed i en afstand af 3 m syd for den første. Også på magnetometermålingerne kan man kun se den ene, indvendige grøft tydeligt. I Søgegrøft III var det omvendte tilfældet, da der her tegnede sig tydelige spor af den ydre palisadegrøft men ikke af den indre. Jordbunden er her meget blandet med skifer og stedvist også med større sten, hvilket også giver sig udslag i kraftige signaler fra magnetometeret. Søgegrøft IV I denne søgegrøft blev der registreret fire palisadegrøfter, som også er registreret med magnetometer, og hvor der her ser ud til at begynde en opdeling i en ydre dobbelt-palisade, der er en fortsættelse af forløbet i søgegrøft II og III, som fortsat påtræffes yderst i søgegrøfterne V, Ib og VI, og som har retning mod N, samt et indre forløb af enkelte palisader, hvoraf den ene ses i søgegrøfterne VI, V, Ib, VI og VII, mens en anden er registreret i søgegrøfterne Ib, VI, VII VIII og X. I Søgegrøft IV blev der foruden spor af palisadegrøfter også registreret mulige stolpehuller med fund af neolitisk karakter. Søgegrøft V Antallet af palisadegrøfter kommer her op på seks, så der foruden det ydre og det indre system af palisader kan have været en særlig forstærkning af palisadeindhegningen, og det kunne tænkes, 3

Fig. 2. Lidar-billede af Vasagård Øst og Vest. Udgravningsfelter og søgegrøfter er vist med gråt, Sarupanlæggenes systemgrave med lyseblåt og palisadegrøfterne fra sen tragtbægerkultur er vist med gult. Grafik: Michael Thorsen. at en indgang til pladsen vil kunne findes i dette område. Alternativt kunne man se den sjette, yderste palisade mod SV som værende del af et ydre system, der fortsætter syd for Vasegårdsvej på Soldatergårds jord, matr.nr. 52a, hvor man på magnetometermålingerne kan skelne palisadegrøfter, der løber i retning mod SØ og Ø. I søgegrøft V blev den indre palisadegrøft V.1 snittet og gav indtryk af, at op til 20 cm brede stolper kunne være sat i grøften med kort indbyrdes afstand (fig. 3). Et fyldigt materiale af lerkarskår og fragmenter af lerskiver giver en datering til MN AV. Fig. 3. Snit af palisadegrøft V.1 i søgegrøft V, set fra SV. Foto: Michael Thorsen. 4

Fig. 4. Plan over udgravningen. Søgegrøfter og udgravningsfelter er vist med gråt, systemgravene med lyseblåt og palisadegrøfterne med rødt. Forløbet af palisadegrøfterne er gengivet dels efter observationer i søgegrøfterne, dels efter deres aftegning på magnetometermålingerne. Grafik: Michael Thorsen. Søgegrøft VI, VII og VIII I søgegrøft VI blev der registreret fire palisadegrøfter, fordelt med to på det ydre og to på det indre system af palisader. De to yderste palisadegrøfter, der synes at fortsætte i retning NNV, blev fundet på et ret sent tidspunkt af udgravningen. Fortsætter man i den retning, de ser ud til at forløbe i, løber de uden om søgegrøfterne VII, VIII og IX. Deres videre forløb har således ikke kunnet verificeres ved denne undersøgelse. Som nævnt nåede søgegrøft VII næppe langt nok ud mod NV til at fange den ydre dobbelte palisade, så her blev kun registreret to palisadeforløb hørende til det indre system. Den ene af palisaderne tegnede sig ikke som en grøft men som spor efter fem stolper stående på række i hele søgegrøftens bredde og med en indbyrdes afstand på kun 20-25 cm. Iagttagelsen bekræfter, at palisaderne har været bygget med et meget stort forbrug af tømmer. I søgegrøft VIII var iagttagelsesforholdene vanskelige, men der kunne kun med nogen usikkerhed identificeres spor efter den inderste af palisaderne. Søgegrøften passerer over en dyb drængrøft, der løber i en lavning Ø-V. I søgegrøft IX nord for langdyssen blev der stort set intet registreret. Søgegrøft X Syd for langdyssen var der på et luftbillede aftegninger, der kunne tydes som grøfter til en indhegning eller palisade, og det var derfor prioriteret at lægge en søgegrøft her. Det viste sig at være et meget vanskeligt sted på grund af mange store sten i morænen. Der sås ikke spor af den formodede indhegning, men fem stolper på række i den nordlige del af grøften tolkes som spor af 5

den indre palisade. Et delvist bevaret kulturlag sandsynligvis en oprindelig overflade kunne følges i jordvæggen og i fladen fra området med stolperækken og ca. 2,5 m mod N, hvor det dækkes af yngre lag. Udgravningsfelt XI I feltet frilagdes dele af de to systemgrave, den ydre XI.1 og den indre XI.2. Begge var i forvejen undersøgt ved små, ½ m brede søgegrøfter parallelt med og tæt op ad kanten af markvejen d. 23/9 1994. Begge de små prøvegravninger resulterede i fund af keramik, flintsager, trækul og brændte ben. Især i den indre systemgrav blev der fundet skår af lerkar, der kunne datedes til både MN AIII og MN AV (BMR 2147x117-121). Systemgrav XI.1 blev frilagt i en længde af 16 m og havde en bredde på 2,50-2,75 m. Enden af systemgrav XI.2 med en bredde på 3 m stak kun 3,40 m ind i feltet. Under frilægning af feltet blev der iagttaget fyldskifter og stolpehuller, hvorfra der blev opsamlet enkelte jernsager fra en formodet bebyggelse i jernalder-vikingetid. Ud over et lille skrab i systemgrav XI.2 og registrering af genstande i overfladen af de to systemgrave blev der ikke foretaget udgravninger i dette felt, som ikke blev tildækket efter dette års undersøgelse, men som ligger åbent indtil forsommeren 2014, hvor et hold af arkæologistuderende fra AU, Moesgård, skal have seminargravning her, arrangeret af Bornholms Museum. Fig. 5. Luftfoto af udgravningsfelt XI og søgegrøfterne XII, XIII og XIV, øverst felt Ia. Til højre søgegrøft X. Nederst i billedet langdyssen sb. 58. Syd er opad. Foto: Little Smart Things. Søgegrøfterne XII, XIII og XIV Søgegrøft XII gik gennem et mellemrum mellem de ydre systemgrave, og her blev kun registreret en af de indre systemgrave med en bredde på 3,20 m. I søgegrøft XIII var der 14 m mellem systemgravene, den indre med en bredde på 4,40 m, den ydre med en bredde på 3,75 m. I søgegrøft XIV var der 15,35 m mellem systemgravene, der her løber skråt i forhold til søgegrøften. Den indre 6

systemgrav var 4,90 m og den ydre 4,30 m bred. I den indre systemgrav blev der gravet et tværsnit, og profilen blev opmålt og fotograferet. I den ydre systemgrav blev der gravet et halvt tværsnit, der ligeledes blev opmålt og fotograferet. Dele af den opgravede fyld i systemgravene blev vandsoldet, hvilket bl.a. skete, da man opdagede flere små, ornamenterede plader af skifer og kalksten, der fremkom i de øverste lag af systemgravene. Stratigrafien i systemgravene og deres datering Et af formålene med undersøgelsen var at studere stratigrafien i systemgravene for at nå frem til datering af de forskellige aktivitetsfaser på pladsen, også set i forhold til systemgravene på Vasagård Øst. Det følgende er baseret på de tre snit af systemgrave, der blev lavet i søgegrøft Ia og XIV. I søgegrøft Ia var der i 2007 lavet to snit vinkelret på hinanden af den ydre systemgrav. Snitgrøfterne blev her åbnet op igen, renset af og ført til bunden. Systemgraven er her 4,25 m bred. Som altid ved udgravning af systemgrave var det vanskeligt i alle tre snit at definere den absolutte bund, da de nederste fyldlag består af nedskredet eller nedkastet undergrundsmateriale. I felt Ia var der dog ingen tvivl, da der var gravet helt ned til den faste skifer, hvor man endda havde hugget sig igennem de øverste lag (fig. 6-7). Fig. 6. Snit gennem systemgrav i felt Ia. Foto: Terrence Slocum. Fig. 6. Bunden af systemgrav i felt Ia er hugget 15-20 cm ned i den faste skifer, her set ovenfra. Foto: Terrence Slocum. Lagene i systemgravene var ikke ens i de tre snit, især da de stenførende lag forekom i forskellig dybde. Men i princippet var stratigrafien den samme. Bundlagene, som var meget strukturløse, indeholdt kun få fund. I systemgrøften i felt Ia blev der både ved snitgravning i 2007 og ved udgravningen i 2013 fundet daterbar keramik i bundlagene. I 2007 blev der i 80-100 cm s dybde fra undergrundens overflade fundet skår med lodret bugafstribning, med lodrette skraverede bånd og 7

lodrette lister, der kan sikkert dateres til TN C (BMR 2147, fund fra B3). Men i bundlagene fandtes også skår af et større kar med dybe indstik under randen som de forekommer ved Runegård og St. Myregård svarende til MN AI, Klintebakke-stil og den svenske Lackalänga-stil, samt skulderkar ornamenteret med zig-zag bånd, der kan være senere, fra MN AII. I alle systemgravene forekom der i forskellig dybde et mere eller mindre sammenhængende stenlag (fig. 8). Lige under laget eller i forbindelse med det optræder skår af lerkar, som er ornamenteret med tandstok i Gillhög-stil svarende til MN AIII. Det kræver dog en mere grundig gennemgang af de fundne skår, før det kan afgøres, om stenlægningerne er lagt i eller efter MN AIII. Fig. 8. Stenlag i den indre systemgrav i søgegrøft XIV, anlæg XIV.2. Foto: Michael Thorsen. Oven på stenlægningerne i systemgravene ligger de øverste, gråsorte lag, som er rige på kulturrester: skår af keramik i Vasagård-stil fra MN AV, flintredskaber og -affald, enkelte afslag af kvarts, slibestensfragmenter, knusesten, brændte og ubrændte ben samt trækul. I det øverste grå lag blev der også fundet små tilhuggede skiver af skifer og kalksten med og uden ornamenter. I den ydre systemgrav XIV.1 fandtes tre ornamenterede stenskiver, og i den indre systemgrav XIV.2 fandtes syv. Foruden de ornamenterede stenfliser fandtes også fliser af samme form og størrelse, der blot var tilhuggede men uden ornamenter. En enkelt lille skive af kvarts var tilhugget på samme måde. Flere af skiverne er ornamenteret med radiære mønstre som fig. 9. Fig. 9. Solsten af kalksten (VAS 437) fra det øverste lag i den indre systemgrav XIV.2. Naturlig størrelse. Foto: John Lee, Nationalmuseet. 8

Andre anlæg I søgegrøfterne Ib, VI og VII blev der registreret adskillige stolpehuller, der må høre til en bebyggelse antagelig fra samme tid som palisaderne. I søgegrøft Ib og i søgegrøft VII kunne afstanden mellem stolpehullerne antyde tilstedeværelsen af runde anlæg som dem, der blev udgravet på Vasagård Øst, men da der ikke blev åbnet større flader ved denne undersøgelse, forbliver det indtil videre en formodning. Bevaringsforhold Dækkende kulturlag blev ikke iagttaget i søgegrøfterne, med undtagelse af det dybtliggende lag i den nordlige del af søgegrøft X. Så kun anlæg, der var fordybet i undergrunden, var bevaret: systemgrave, enkelte sænkninger og små gruber med kulturrester, palisadegrøfter og stolpehuller. Palisadegrøfterne var bevaret, hvor de også sås på magnetometermålingerne, men ligesom det kunne ses deraf, viste det sig også ved udgravningen, at de ikke er fuldstændigt bevaret, da de manglede over flere strækninger. Det betyder, at de er ved at blive fjernet af nutidens pløjning. Sammenligning mellem Vasagård Øst og Vest Den største forskel på de to pladser er den rige forekomst af fragmenter af brændte flintredskaber på Vasagård Øst, i det nutidige dyrkningslag og i de forhistoriske anlæg. Det modsvares ikke af det samme på Vasagård Vest, selvom der også her forekommer brændt flint i de øverste lag i systemgravene. Der er også forskelle i mængden af de små ornamenterede sten, der er fundet på de to pladser. Men det kan hænge sammen med, at opmærksomheden ikke var rettet mod deres eksistens, mens de første udgravninger blev foretaget på Vasagård Vest i 1988 og 1993. Fundene fra systemgravene på de to pladser viser samme datering af den tidligste fase og samme stratigrafi i øvrigt, med få spredte fund fra den tidlige del af MN A og mange fund i toppen af systemgravene fra den sene del af MN A. Sammenligner man palisaderne, der på begge pladser omgiver et langt større område end systemgravene (fig. 2), så er der også ligheder vedr. parvise forløb af palisader. Palisaderne kan på begge pladser dateres til MN AV ligesom fundene i de øverste lag i systemgravene. På Vasagård Øst er der påvist runde, stolpebyggede anlæg, som endnu mangler at blive sikkert konstateret på Vasagård Vest, hvor der endnu ikke er undersøgt større flader. Det er således muligt at betragte Vasagård komplekset som omfattende to pladser på hver side af Læsåen, som har været i brug samtidigt, men hvor der har været små forskelle i aktiviteter. Men det er også muligt at betragte komplekset som én plads med forskelle i aktiviteterne mellem området øst og vest for åen. Konklusion Formålet med udgravningen var 1) at dokumentere og datere systemgravene hørende til Sarupanlægget og 2) at dokumentere, datere og konstatere udstrækningen og bevaringsgraden af de palisadegrøfter, der var påvist ved forudgående prøvegravninger og magnetometerundersøgelser. Udgravningen har givet svar på det meste, men der er også stadig huller i vor viden om denne særlige centralplads, der indtil videre er unik på grund af sin udvikling og beliggenhed. Der vil for fremtiden være flere opgaver at løse, hvoraf følgende anses for de vigtigste: 1) På grund af dyrkningen, der efterhånden fjerner de bevarede spor, bør forløbet af palisadegrøfterne undersøges mere indgående. Det bør gælde området mod SV, hvor palisaderne deler sig i op til seks, og hvor man med en serie tæt liggende søgegrøfter vil kunne belyse konstruktionen omkring hvad der formodes at være pladsens indgang. Også muligheden af, at der herfra går et forløb af ydre palisadegrøfter i syd- og sydøstlig retning, bør efterprøves ved anlæggelse af søgegrøfter på marken syd for Vasegårdsvej. 2) De indre palisader omkranser et område, der måler ca. 200 x 200 m, mens det ydre system af palisader ser ud til at fortsætte længere mod nord end forventet og kan ende med at omkredse et 9

endnu større område. Det videre forløb af palisader i nordlig retning har ikke kunnet dokumenteres med magnetometer og heller ikke ved gravning af søgegrøfter, der ikke nåede langt nok ud til at kunne fange palisadegrøfternes formodede forlængelse. Med nogle få søgegrøfter vest og nord for langdyssen vil vi kunne få svar på, hvor stor en plads, de ydre palisader har omkredset. 3) Der har endnu ikke været frilagt større flader på Vasagård Vest, så faktisk kender vi ikke noget til anlæg inden for palisaderne. Da der er fundet spor af solide konstruktioner især i den østlige ende af søgegrøft Ib og i søgegrøft VII, vil en fladeafdækning i dette område være ønskelig. Planer for fremtiden: På grund af gårdejerens planer for dyrkning af marken bliver der ikke tale om at fortsætte undersøgelsen i 2014, bortset fra et område omkring systemgravene mod NØ, som er lejet af Bornholms Museum m.h.p. seminargravning. Men vi forventer at vende tilbage til pladsen og genoptage undersøgelsen af palisadernes forløb og af aktivitetsspor inden for palisaderne i 2015. I sammenhæng hermed påtænkes det, måske allerede i 2014, at foretage magnetometermålinger og sonderende undersøgelser med naturvidenskabelig bistand i bunden af ådalen mellem de to pladser, hvor dalen vider sig ud og danner en bred eng. Luftbillederne blev taget fra drone tilhørende firmaet Little Smart Things. 10