Procesindustrien Den 9. marts 2010 UHa Formandens beretning til Procesindustriens ordinære generalforsamling 2010 Videntunge og energieffektive virksomheder med komplekse produktionsanlæg 1. Indledning Procesindustriens virksomheder har komplekse produktionsanlæg og beskæftiger typisk medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Virksomhederne er generelt kendetegnet ved at være energitunge, men samtidig energieffektive i et globalt perspektiv. Desuden bidrager procesindustrien med produkter, som er afgørende i bestræbelserne på at skabe et bæredygtigt samfund. Indflydelse og netværksdannelse Virksomheder inden for forskellige brancher 2. Procesindustriens medlemmer De virksomheder, der er medlemmer af Procesindustrien i DI har nogle fælles træk, der bestemmer, hvilke områder vi arbejder inden for. Formålet med vores arbejde er på den ene side at sørge for, at Procesindustriens behov og synspunkter afspejler sig i DI s politiske udmeldinger og i øvrigt bliver kendt af de beslutningstagere, der er med til at fastlægge vilkårene for virksomhedernes virke. Den anden side af formålet drejer sig om skabe netværksrelationer, hvor man kan udveksle erfaringer og generere ideer, der kan bringe virksomhederne på forkant med udviklingen og styrke konkurrencekraften. Procesindustrien (PI) har p.t. 105 medlemmer med 257 virksomheder (afdelinger) PI er DI s fjerdestørste arbejdsgiverforening regnet efter lønsum (godt 8 mia. kr.). Kun Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, Industriens Arbejdsgivere i København og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik er større. Virksomhederne falder inden for forskellige branchekategorier, der groft kan opdeles på kemi/pharma, byggematerialer, lak/lim, fødevareingredienser, levnedsmidler, papir/emballage og komprimerede gasser. 3. Den økonomiske krise Rammerne for denne beretning er desværre ikke de mest opløftende. Vi er midt i en økonomisk krise, der bedømmes til at Sagsnr.:
Produktiviteten kan ikke holde trit med omverdenen Eksport, vækst og velstand Konjunkturanalyse for procesindustrien Danske energiafgifter truer både miljøet og velfærd Vækstdagsorden i EU og Danmark PI's indflydelse DI's synspunkter være værre end på noget tidspunkt siden sidste verdenskrig. Danske virksomheders produktivitet sakker agterud i forhold til de lande, vi sammenligner os med, og vi presses på konkurrenceevnen af omkostninger på arbejdskraft og ressourcer, der er større end for vores konkurrenter i andre lande. Øget eksport er et vigtigt middel for at skabe vækst og velstand. Processer og produkter fra procesindustrien bidrager allerede nu med løsninger på ressource-, miljø- og klimaområdet. Der er potentiale til at gøre det i endnu større omfang i fremtiden og til at eksportere disse løsninger. PI har fået udarbejdet en konjunkturanalyse. Resultaterne er beskrevet i et særskilt notat, der kan findes i de udleverede mapper og på PI s hjemmeside. Læsningen er ikke opmuntrende. Omsætningen i procesindustrien er faldet med knap 20 pct. siden september 2008 og ligger nu på samme niveau som i starten af 2002. Halvdelen af omsætningen hentes på eksportmarkederne, men der er store forskelle for de enkelte sektorer. Desværre har omsætningen endnu ikke vist tegn på stabilisering. De fremtidige vækstmuligheder vurderes at hænge tæt sammen med et øget fokus på eksportmarkederne og på konkurrenceevnen. Imidlertid presses procesvirksomhederne af regulering, der gør det dyrere at producere i Danmark end andre steder. Det er ikke mindst de særlige danske energiafgifter, som truer virksomhedernes eksistens på dansk grund. Det paradoksale er, at både miljø og klima kan blive tabere, hvis dansk produktion sættes under pres. Danske procesvirksomheder er oftest mere energiog ressource effektive end konkurrenterne. Mindre dansk produktion betyder også tab af danske arbejdspladser og dermed færre bidrag til den fælles velfærd. 4. Fremtidsperspektiver Der er både på europæisk plan og i Danmark et stærkt fokus på vækst. I EU med Kommissionens forslag til ny økonomisk strategi for Europa 2020. I Danmark udtrykt i regeringens nye arbejdsprogram Viden, vækst, velstand og velfærd og med nedsættelse af Vækstforum. Procesindustriens behov har sat sig tydelige spor på DI s udmeldinger, således som det fremgår af det følgende. Af DI s nyhedsbrev som reaktion på regeringens arbejdsprogram, fremgår det, at DI støtter regeringens ambitiøse mål for den grønne omstilling af det danske samfund. Målet om uafhængighed af fossile brændsler skal dog vejes op mod de samfundsøkonomiske omkostninger. DI mener, at det ved opnåelse af de langsigtede målsætninger er afgørende, at der ikke pålægges danske energieffektive virksomheder energiafgifter, som gør danske produkter mindre konkurrencedygtige 2
i forhold til udlandet. Det er afgørende, at der nu og fremover er attraktive vilkår for energieffektiv produktion i Danmark. Vækstforum Skatter og afgifter som vækstbarrierer Energiafgifterne medfører usikkerhed for investorer I 2013 truer en regning på godt 2 mia. kr. procesindustrien 5. Energi og klima Til arbejdet i Vækstforum har DI fremsat nogle konkrete forslag til at fremme grøn vækst i Danmark. DI s anbefalinger på skatte- og afgiftsområdet lyder konkret: Eksisterende og nye skatter og afgifter skal indrettes, så de ikke skader den danske konkurrencekraft, og så de samtidig tilskynder til en ressourceeffektiv, klimavenlig og miljørigtig adfærd. Området skal være incitamentsfremmende, og ethvert nyt initiativ skal gennemgå en vækstscreening. Det eksisterende skatte- og afgiftskompleks skal evalueres i forhold til vækstbarrierer og ressourceeffektivitet, og der skal ske en benchmarking i forhold til øvrige OECD lande. I første omgang bør der sættes fokus på afgiftsstrukturen i energi, fødevare- og den kemiske sektor. De nye afgifter på energiforbrug til fremstillingsprocesser er særligt skadelige for danske virksomheders konkurrenceevne. De medfører, at investeringer ikke vil blive foretaget i Danmark, men i stedet vil blive rykket til andre lande, hvor energieffektiviteten endda er langt mindre end i Danmark, hvilket globalt set er skadeligt for bæredygtigheden. De planlagte afgiftsforhøjelser på energiforbrug til fremstillingsprocesser bør således ikke gennemføres fuldt ud. Situationen ser imidlertid ganske alvorlig ud for procesindustrien. Regeringen besluttede sidste år at pålægge nye energiafgifter på virksomhederne, selvom danske virksomheder i forvejen har Europas højeste energiafgifter. I 2010 skal der betales knap 0,6 mia. kr. ekstra, som stiger til knap 2,4 mia. kr. i 2013 pr. år, hvoraf procesindustrien skal betale hovedparten. I en tid med økonomisk krise, faldende omsætning og mindre eksport presses virksomhedernes konkurrencekraft således af nye nationale energiafgifter, der ikke gavner klimaet og miljøet. PI har været aktiv sammen med DI De nye energiafgifter på virksomhedernes anvendelse af el og brændsler er et stort problem ikke blot for procesindustrien, men også for andre dele af fødevareindustrien og byggematerialeindustrien samt træindustrien og plastindustrien og for dele af handel og service. PI har sammen med DI kraftigt kritiseret indførelsen af de nye energiafgifter, som rammer de energiintensive virksomheder særligt hårdt. Disse virksomheders konkurrenceevne undergraves, når deres omkostninger stiger mere end deres udenlandske konkurrenter. Samtidig rammer afgif- 3
ten kun de meget energieffektive produktionsprocesser, som gennemføres på dansk grund og altså ikke de mindre effektive, udenlandske processer. Visse undtagelser og midlertidig nedsættelse af afgifterne Alle gode kræfter skal sættes ind for at modvirke afgifterne. Studietur på procesvirksomheder Nationalbanken er klar i mælet EU kvoter og benchmarks Nyt Energipolitisk Udvalg i PI Det er lykkedes at få regeringen til at indføre visse undtagelser samt nedsætte afgifterne midlertidigt i perioden 2010-2012. Samtidig skal der gennemføres en analyse af de energiintensive virksomheders konkurrencesituation, inden de fulde energiafgifter indføres fra 2013. For at holde politisk fokus på sagen fremover, har DI opstillet en række handlingsorienterede forslag og overvejelser om, hvad der kan gøres for at bekæmpe forslaget om fulde energiafgifter fra 2013. PI har spillet meget aktivt med i denne proces. Bl.a. er der etableret et virtuelt netværk for Energi og Afgifter, og der opstilles gode eksempler på energiintensiv produktion, så det gøres tydeligt for alle, at Danmark allerede har en af de mest energieffektive produktioner globalt. Desuden udarbejdes en større analyse af energiintensiv produktion i Danmark. I netværket deltager allerede mange af PI s medlemsvirksomheder, men vi opfordrer fortsat til at melde sig til netværket og være med til at finde de gode eksempler. Folketingets Energipolitiske Udvalg og Skatteudvalg har 1. februar 2010 været på studietur hos fire energiintensive virksomheder. De tre af disse virksomheder er medlemmer af PI. I Nationalbankens 2. kvartalsoversigt 2009 er der en artikel om energieffektivitet og konkurrenceevne, der meget klart belyser, hvad der sker, når man nationalt gør energien dyrere for danske fremstillingsvirksomheder, der er nogle af verdens mest energieffektive. Artiklen kan findes i de udleverede mapper. Ud over arbejdet med de danske energiafgifter byder energi/klimaområdet også på udfordringer for procesindustrien i forbindelse med den europæiske politik. I 2010 skal EU- Kommissionen for en række sektorer udarbejde benchmarks, der vil være afgørende for virksomhedernes udgifter til CO 2- udledning. For at sikre koordinering af Procesindustriens synspunkter og fremme indflydelsen har PI s bestyrelse besluttet at oprette et Energipolitisk Udvalg. Derved udskilles emnet fra det hidtidige Energi- og Miljøpolitiske udvalg. Det nye udvalg vil også følge og drøfte energi- og klimapolitikken i EU, hvor både kvoter, energiafgifter, energipriser og fastlæggelse af ensartede rammevilkår for energiintensive virksomheder har betydning. 4
Mindre drivhusgasudledning med kemiske produkter Livscyklusbaseret sammenligning med næstbedste alternativ De største leverandører af besparelser PI's hovedarbejdsområder 6. Kemi og klima Mange virksomheder, der er medlem af PI, er kemirelaterede. Der er nu lavet en undersøgelse, som viser, at den kemiske industri leverer betydelige bidrag til at nedsætte drivhusgasudledningen. Den kemiske industris produkter bruges i mange industrielle sektorer og giver her besparelser sammenlignet med brug af råmaterialer, der ikke stammer fra den kemiske industri. Der er også et stort potentiale for yderligere forbedringer, hvis man træffer de rette beslutninger. Undersøgelse kan ses i Innovations for Greenhouse Gas Reductions. Det er McKinsey & Company, der har stået for projektet og beregningerne. Det tyske Öko Institut har gennemført et kritisk review. Analyserne sammenligner CO 2-emissioner fra et produkt fra den kemiske industri i en specifik anvendelse med det næstbedste alternativ, der ikke stammer fra den kemiske industri, og hvor vi samtidig bevarer den nuværende livsstil. Sammenligningen omfatter udvinding, produktion, brugsfase og bortskaffelse. Analyserne dækker de større industrisektorer og en repræsentativ del af de besparelser, der kan henregnes til kemiske produkter. Undersøgelserne viser, at de tre største leverandører af besparelser er isoleringsmaterialer til byggeriet, brug af kemiske gødningsprodukter og bekæmpelsesmidler i landbrug samt avanceret belysning. Isoleringsmaterialerne bidrog alene med 40% af de samlede identificerede besparelser. Der er ikke indregnet afkølingsanvendelser, så potentialet må samlet set forventes at være endnu større. De øvrige syv væsentlige områder med besparelser var i 2005 plastemballage, marine bundmalinger, syntetiske tekstiler, plast til automobiler, lavtemper a- tur-vaskemidler, midler til forbedring af maskineffektivitet og plastrør. Der er lagt er Executive summary af undersøgelsen i mapperne. PI arbejder som bekendt med nogle hovedfokusområder, der har særlig betydning for medlemsvirksomhedernes vilkår. Arbejdet falder inden for følgende temaer: Energi- og miljøpolitik Uddannelsespolitik Medarbejderpolitik Tilrettelæggelse af arbejdet 7. Energi- og Miljøpolitisk Udvalg (EMPU) Medlemmerne af udvalget dækker PI s brancher bredt og har forskellige interesse- og ansvarsområder inden for energi, arbejdsmiljø og miljø. Der er to arbejdsgrupper (netværksgrupper) tilknyttet, én om risikolovgivning og én om kemikalielovgivning. På området energi og klima er det som nævnt ovenfor besluttet at udskille et sideordnet udvalg. Der er nogle af EM- PU s medlemmer, der også har sæde i DI s Miljøudvalg, men 5
andre deltager i DI s miljøchefforum. Det er derfor en udfordring at tilrettelægge aktiviteterne, så der ikke er overlap med DI s generelle aktiviteter og samtidig dække virksomhedernes interesser på energi-, miljø- og arbejdsmiljøområdet. Energi og klima I forbindelse med skattereformen og energiafgifterne arbejdede PI meget aktivt sammen med DI Energi og DI Skat. Bestræbelserne medførte formindskelse af de oprindeligt foreslåede satser og planer om undersøgelse af procesindustriens konkurrencevilkår. Der blev afholdt en fælles konference den 18. juni 2009 for at tage hul på den problemstilling. EMPU drøftede, hvorledes klimatopmødet kunne blive til gavn for medlemsvirksomhederne, herunder blev der informeret om Bright Green, klimakompasset.dk og energymap.dk. Kemikalier EU s kemikalielovgivning, REACH er nu i den fase, hvor der sker forberedelser til den første registrering af højvolumenstoffer den 1. december 2010. Arbejdet foregår i de såkaldte SIEF (Substance Information Exchange Forum). Dette arbejde er kompliceret, og der er behov for vejledning og erfaringsudveksling i kemi-netværket. Netværksgruppen arbejder desuden med andre emner, som konsortiedannelse, registrering, mellemprodukter, REACH-IT og IUCLID5. Det sker både virtuelt og ved møder efter behov. Den årlige kemikaliedag Risikolovgivning Andre miljøemner Miljø og energi Analyseprojekter PI er en af organisationerne bag den årlige kemikaliedag. Temaet for 2009 var grøn kemi eller bæredygtig kemi. Der er fortsat problemer med at få en tilfredsstillende sagsbehandling på området. Netværksgruppen havde møde med Miljøstyrelsen i december, bl.a. for at bidrage til Miljøstyrelsens arbejde med en ny håndbog. Gruppen havde en givende og åbenhjertig drøftelse med styrelsens medarbejdere. Aktuelle emner inden for EMPU s område (miljøgodkendelser, tilsyn, VVM, grønne regnskaber m.v.) er blevet taget op efter ønske, når de har været problemer eller behov for oplysning om nye initiativer. Udvalget var endelig meget aktivt i forbindelse med den visionskonference, som Miljøministeriet og DI afholdt i november 2009. 8. Uddannelsespolitisk Udvalg (UPU) På uddannelsesområdet har der været meget fokus på miljø og klima i 2009 og det har også haft en afsmittende effekt på det udvalgsarbejde, der er udført i Ministerierne og i vores uddannelsesarbejde. Der er søsat flere projekter via ekstern funding for at få analyseret, hvilken betydning nye miljø- og energiteknologier har for jobfunktionerne i virksomhederne og dermed uddannelser- 6
ne. Flere nye arbejdsmarkedsuddannelser er på vej i forhold til miljø- og energihåndtering i virksomhederne. PI vil løbende informere om disse initiativer, efterhånden som vi modtager brugbare resultater. De videregående uddannelser Bedre match mellem uddannelser og jobfunktioner Temadag på DTU Procesoperatør Procesindustrien står godt med hensyn til uddannelsesaftaler DI og dermed PI har ikke lige så megen indflydelse på indholdet af de videregående uddannelser, som vi har inden for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Derudover bruger vi i netop procesindustrien mange typer af kandidater som følge af de komplekse processer og teknologier. Der er derfor lagt op til i den kommende periode at få undersøgt, om de jobfunktioner vi har i procesindustrien (for så vidt angår medarbejdere med en videregående uddannelser) matcher uddannelsernes indhold. Herunder vil vi gerne have kortlagt, hvilke karriereveje der er for personer med en videregående uddannelse i vores virksomheder. Dette materiale vil vi bruge for at synliggøre overfor Videnskabsministeriet og de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor der er et potentiale i forhold til udvikling af indholdet af uddannelser. Men også for at klæde jeres virksomheder bedre på i forhold til at kende indholdet af de videregående uddannelser og se, hvordan de kan spille sammen med jeres jobfunktioner og udvikling. Der var i efteråret møde på DTU, hvor medlemsvirksomhederne havde mulighed for at høre nærmere om, hvilke kandidater DTU producerer og hvordan man kan bruge DTU til videre- og efteruddannelse af sine medarbejdere på videregående niveau. Mødet var velbesøgt og de deltagere, der var til stede, fik et godt indtryk af de muligheder, som DTU kan tilbyde. I løbet af 2009 blev der gennemført en besøgsrunde på virksomheder inden for procesindustrien i forhold til procesoperatøruddannelsen. Den måske vigtigste konklusion på dette arbejde er, at kendskabet til mulighederne i uddannelsessystemet i virksomhederne er begrænset, hvilket bl.a. skyldes stor udskiftning på HR-området. Her kan vi hjælpe hinanden. Dette er noget, vi vil have fokus på i det videre arbejde i uddannelsespolitisk udvalg i 2010. På erhvervsuddannelsesområdet har 2009 været præget af et markant fald på ca. 19% i antallet af indgåede tekniske uddannelsesaftaler. Men udviklingen er ikke gået sådan i procesindustrien, hvor der tværtimod har været en stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler for vores egen erhvervsuddannelse som procesoperatør. Det er stadigvæk voksenlærlinge, der udgør den største andel af lærlinge. Der er i hele Danmark 194 procesoperatørelever i gang. Vi kunne ønske os, der var endnu flere, men det er positivt, at vi på trods af krisen ikke har oplevet det store dyk i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. 7
Flere praktiksteder Arbejdsmarkedsuddannelser Krisen og AMU Proceslederen udbydes nu af PI Der har også været en kraftig stigning i antallet af virksomheder, som søger godkendelse som praktiksted i 2009. Det er også glædeligt. Der var 5246 medarbejdere af sted på amu-kurser, der er målrettet procesindustrien i 2009. Der er en bekymring blandt fagfolk om, at udbuddet af amu-kurser ikke er tilstrækkelig målrettet de enkelte fagområder. Derfor er der igangsat en analyse af området for fødevare- og fødevareingredienser for at få kortlagt denne branches behov for kompetencer inden for det ufaglærte og faglærte område. Efterfølgende vil man fokusere på nonfood-området for at få igangsat en tilsvarende analyse. På medicinalområdet vurderes det, at der ikke er behov for samme analyse, da dette område løbende er blevet udviklet og er underlagt nogle andre rammer. Nogle virksomheder i PI har under den økonomiske krise brugt AMU-systemet til at få medarbejderne bedre klædt på til at klare de stadig øgede krav til procesoptimering og udvikling. Det har på nogle af de virksomheder, som vi har været i kontakt med, givet synlige resultater som reduceret spild og højere produktivitet. Denne konstruktive måde at bruge efteruddannelse af medarbejderne på for at styrke virksomhedens konkurrenceevne vil vi følge tæt og se, om vi kan bruge de gode historier i vores informationsindsats overfor vores medlemsvirksomheder. Proceslederuddannelsen bliver nu drevet af Procesindustrien som omtalt sidste år. Konsulent Michael Olsen står for afvikling af kurserne og deraf afledte aktiviteter som netværksmøder. Procesindustrien har i 2009 fået udarbejdet og udsendt en pjece om proceslederuddannelsen, som er blevet distribueret til medlemskredsen. Vi modtager fortsat meget positive evalueringer af forløbet for Proceslederuddannelsen. Arbejdsgruppen, der er ansvarlig for udviklingen af uddannelsen, følger uddannelsen tæt og har prioriteret at mødes med hvert enkelt hold for at få deltagernes input til udvikling af uddannelsen. Og det er vigtigt med dygtige ledere, så denne aktivitet er central at fastholde for Procesindustrien. 9. Medarbejderpolitisk Udvalg (MPU) Medarbejderpolitisk udvalg er nu kommet godt i gang siden de startede på en frisk for et par år siden. MPU's fokusområder I forbindelse med etableringen af det ny MPU blev det fastlagt, at udvalget skal arbejde med problemstillinger om arbejds-, løn- og ansættelsesforhold samt samarbejdsforhold Mere konkret betyder det: 8
At MPU skal bidrage med input om overenskomsten til DI med særlig fokus på de dele, som er specielle for procesindustriens virksomheder At MPU skal sætte konkrete problemstillinger, i forhold til medarbejderpolitiske spørgsmål, på dagsordenen - og fremlægge løsningsforslag At MPU skal virke som inspirator for øvrige medlemmer i Procesindustrien på relevante medarbejderpolitiske områder - eksempelvis gennem temamøder og seminarer At MPU skal skabe et forum, hvor ledere kan udveksle erfaringer om håndtering af medarbejderpolitiske forhold. Øvrige emner Netværk og erfaringsudveksling Herudover kan udvalget også tage dagsordener op, der relaterer sig til medarbejderpolitikken. Det kan for eksempel være fastholdelse af medarbejdere eller mangel på særlige typer af arbejdskraft eller noget helt andet eller tredje. Endelig er det vigtigt at understrege, at Medarbejderpolitisk udvalg som de øvrige udvalg i Procesindustrien også fungerer som et godt netværk for de medlemmer, der engagerer sig, og derved virker som et forum for at dele erfaringer inden for det medarbejderpolitiske område. Siden sidste generalforsamling har medarbejderpolitisk udvalg regelmæssigt afholdt møder. Udvalget arbejde har primært været fokuseret på følgende temaer: Input til overenskomstforhandlingerne 2010 Skifteholdsarbejde Fleksibilitet Input til overenskomstforhandlingerne 2010 MPU har i det forgange år arbejdet med PI s input til DI forud for overenskomstfornyelsen i 2010. Dette input er godkendt i udvalget og af bestyrelsen efterfølgende sendt til DI. Inputtet tager primært udgangspunkt i overenskomstens bestemmelser om skifteholdsarbejde. En af de væsentlige forudsætninger for, at produktionen i Danmark er rentabel, er en optimal udnyttelse af produktionsapparatet til en pris der er konkurrencedygtig. Procesindustriens behov og ønsker Med denne formulering som udgangspunkt, formulerede MPU forud for overenskomstforhandlingerne i 2010 et input til DI s forhandlere der redegjorde for hvad procesindustriens medlemmer har brug for. - Procesindustriens medlemmer har for det første brug for fleksible rammer, så produktionen kan tilrettelægges henover hele døgnet på en måde, som passer den enkelte virksomhed bedst - For det andet har procesindustriens medlemmer brug for, at der under ingen omstændigheder må indrømmes yderligere arbejdstidsnedsættelse til skifteholdsmedarbejdere 9
- Og for det tredje og sidste har procesindustriens medlemmer brug for, at omkostningerne til skifteholdsarbejde ikke øges yderligere. Hvad er det så vi har fået i det forlig som DIO og CO-industri indgik natten til mandag den 22. februar? Hovedlinierne i forliget er beskrevet i bilaget til denne beretning. Fleksibiliteten uændret Virksomhederne bør udnytte mulighederne for fleksibilitet bedre Ingen arbejdstidsnedsættelse og små forøgelser af tillæg Har procesindustrien så fået det vi bad om? Først og fremmest kan man konstatere, at overenskomstens rammer for fleksibilitet forbliver uændrede i den næste overenskomstperiode. Det betyder godt nok ikke at fleksibiliteten er blevet øget men den er heller ikke blevet forringet. Men overenskomsten indeholde allerede muligheder for at skabe en øget fleksibilitet. Nu er det så op til virksomhederne at udnytte de eksisterende rammer for fleksibilitet til det yderste. I den forbindelse er det værd at glæde sig over at MPU allerede har stor fokus på dette område og er i fuld gang med at planlægge arrangementer der har til formål at gøre procesindustriens virksomheder i bedre stand til at udnytte overenskomsten rammer for fleksibilitet. Mere herom senere. Dernæst må man konstatere, at der ikke er indrømmet yderligere arbejdstidsnedsættelse til skifteholdsmedarbejdere. Og som det sidste må man konstatere, at skifteholdstillæggene ikke er øget med mere end 1,5 procent per 1. marts 2010 og med 2 procent per 1. marts 2011. Alt i alt er det kun i et begrænset omfang, at Procesindustriens ønsker er blevet imødekommet. Om vi er sluppet billigt, set i lyset af det pres, der har været fra fagbevægelsens side for stramninger vedrørende skiftehold og natarbejde, er svært at sige. Aktiviteter vedrørende skifteholdsarbejde og fleksibilitet Vellykket workshop Som tidligere nævnt har MPU også fokuseret på skifteholdsarbejde og fleksibilitet. I denne forbindelse er der i november 2009 gennemført en workshop om planlægning af skifteholdsarbejde på DI s konferencecenter Gl. Vindinge ved Nyborg. Der deltog 48 repræsentanter fra PI s medlemsvirksomheder på kurset. Herudover var der 15 personer på venteliste. I MPU var der enighed om, at det meget fine fremmøde var et udtryk for, at udvalget havde ramt et stort behov i medlemskredsen. Blandt de udvalgsmedlemmer, der havde deltaget i kurset, var der desuden enighed om, at workshoppen forløb rigtigt godt og at kombinationen af undervisning og erfaringsudveksling havde fungeret godt. 10
Kommende arrangementer Seminar om fleksibilitet i maj 2010 Erfagruppe om lønog personaleforhold PI er medlem af Cefic Værdifuldt nordisk/baltisk samarbejde Ændringer Forslag om to nye medlemmer i bestyrelsen Ny sekretariatsleder MPU har på denne baggrund besluttet, at gentage workshoppen i forsommeren 2010. MPU har i forlængelse heraf besluttet at følge workshoppen op med en række mere konkrete workshops, hvor deltagerne får mulighed for at udarbejde deres egne skifteholdsplaner på selve workshoppen. Som ovenfor nævnt indeholder overenskomsten allerede i dag rige muligheder for at øge fleksibiliteten i procesindustriens virksomheder og det er op til virksomhederne selv at udnytte disse rammer til det yderste. MPU har på denne baggrund besluttet at gennemføre et heldagsseminar om, hvordan man kan udnytte overenskomstens rammer for fleksibilitet maksimalt. Seminaret er planlagt til maj måned 2010. Som det sidste tiltag påtænker MPU at Etablere en erfagruppe vedr. løn- og personaleforhold i løbet af efteråret 2010. Målgruppen for erfagruppen kan f.eks. være økonomichefer, produktionschefer og HR-chefer. 10. Internationale samarbejdspartnere Procesindustrien er via Procesindustriens Brancheforening (PIBF) medlem af den europæiske kemiindustris organisation Cefic. PI s sekretariat har ikke tilstrækkelige ressourcer til at deltage meget aktivt i arbejdet i Cefic og Cefics de talrige udvalg. Der tilflyder dog PI mange vigtige informationer via dette medlemskab. Der er et nordisk/baltisk samarbejde mellem disse landes medlemmer af Cefic. Ved at deltage i dette arbejde, hvor der et halvårlige møder, opnår PI indflydelse på Cefic og udbytte af Cefics aktiviteter med en begrænset ressourceanvendelse. 11. Bestyrelse og sekretariat Hvor der i nogle år har været temmelig stor stabilitet i bestyrelse og sekretariat, er der nu lagt op til ændringer. I bestyrelsen udskifter to medlemsvirksomheder deres repræsentanter, og desuden har bestyrelsen besluttet at foreslå en udvidelse med to nye medlemmer. Derved styrkes energi/klima området samt forbindelserne til Cefic. I sekretariatet vil ledelsen efter generalforsamlingen overgå til DI s medlemsforeningschef Susanne Andersen, og Ulla Hansen Telcs vil fortsætte med at tage sig af sekretariatsbetjeningen af Miljøp0litisk Udvalg. Sekretariatsbetjening af det nye Energipolitiske Udvalg vil blive varetaget af konsulent Nethe Veje Laursen, DI Energi- og klimapolitik, Chefkonsulent Jesper Madsen, DI Overenskomst og ansættelsesret er blevet sekretær for Medarbejderpolitisk Udvalg. Christine Bernt Henriksen, DI Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse vil fortsætte som sekretær for Uddannelsespolitisk udvalg. Sekretær Heidi Demant har ansvaret for det administrative sekretærarbejde. 11
12. Afslutning Tilslut kan jeg konstatere, at det har været et spændende år på nogle områder alt for spændende. Der er sket meget på vores fokusområder. Vi har opnået nogle resultater, men vi må også se i øjnene, at der ligger meget arbejde foran os. Vi skal synliggøre procesindustriens betydning for viden, vækst og velstand i Danmark, og vi skal frem for alt undgå flere skatter og afgifter på vores energieffektive og miljøvenlige produktion. Derfor vil jeg slutte med at opfordre til, at I slutter op om DI s arbejde blandt andet ved at melde jer til det elektroniske netværk. Ligeså vigtigt er det, at I slutter op om PIs arbejde i det nye Energipolitiske Udvalg. 12
Bilag om de nye overenskomster De nye overenskomster er indgået for en to-årig periode. De væsentligste punkter i forliget er: - Med virkning fra 1. maj 2010 får medarbejdere under Industriens Overenskomst mulighed for at få en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de bliver opsagt med baggrund i virksomhedens forhold, for eksempel nedskæringer. Det er kun medarbejdere med mindst tre års anciennitet kan få fratrædelsesgodtgørelsen. Derudover er det også et krav, at medarbejderen får dagpenge ved fratrædelsen. Funktionærlignende ansatte eller andre medarbejdere, der har bedre betingelser for deres opsigelse end overenskomstens almindelige regler, har ikke krav på den nye fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen udgør forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb per måned og medarbejderens løn med fradrag af 15 procent. Godtgørelsen udbetales til medarbejdere, der fratræder efter mindst 3 års ansættelse. Efter 6 års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 års ansættelse tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse. - Varsling af feriefridage ændres, så arbejdsgiveren ikke kan varsle, at medarbejderen skal afholde feriefridage i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra arbejdsgiverens side. - Grundlovsdag bliver med forliget en hel betalt fridag for medarbejdere omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst. - Forliget giver virksomheder mulighed for, at indgå lokalaftaler om udbetaling fra Fritvalgs Lønkontoen, selvom medarbejderen ikke holder fri. Dog kan der ikke aftales løbende udbetaling. - Virksomheder og medarbejdere kan også aftale, at op til 40 procent af skifteholdstillæggene kan indsættes på Fritvalgs Lønkontoen og bruges til finansiering af ekstra 13
fridage. Her er det vigtigt at understrege, at dette kræver en aftale og at det således ikke kan blive til noget hvis ikke virksomheden ikke er interesseret i at indgå en sådan aftale. - Medarbejdere beskæftiget på natarbejde skal fremover tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde og herefter regelmæssigt med et tidsrum på højest 2 år samt at helbredskontrollen skal foregå i arbejdstiden. Parterne er i forlængelse heraf blevet enige om, at iværksætte et udvalgsarbejde der har til formål at opstille retningslinjer for gennemførelsen af helbredskontrollen. I samme forbindelse er parterne blevet enige om, at gennemføre en fælles kampagne om natarbejde samt igangsætte et forskningsprojekt der har til formål at belyse de helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde. - Per 1. marts 2011 udvider forliget perioden med betalt forældreorlov. Det giver en uge ekstra til moderen og en uge ekstra til faderen. Den samlede periode for begge forældre bliver altså på 11 ugers forældreorlov. Betalingen under forældreorloven er fortsat fuld løn, dog maksimalt 135 kr. per time/21.645 kr. per måned. - Ligeledes per 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet til pension fra de nuværende 9 måneder til 2 måneder. Pensionssatserne fortsætter uændret i overenskomstperioden. - Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover have krav på, at virksomheden tegner forsikringer for invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død. Dette er gælder også fra. 1. marts 2011. - Mindstebetalingssatsen stiger med kr. 1,10 fra de nuværende kr. 103,15 per time til kr. 104,25 per time. Pr. 1. marts 2011 stiger satsen med kr. 1,75 til kr. 106,00. - Genetillæg reguleres med 1,5 procent per 1. marts 2010 og med 2 procent per 1. marts 2011. 14
- Lærlinge- og elevsatser reguleres per 1. marts 2010 med 2 procent og per 1. marts 2011 med 2,5 procent. Forliget træder ikke i kraft før det er vedtaget officielt af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det sker blandt andet ved en ur-afstemning blandt de berørte lønmodtagere. Virksomheden skal således ikke efterleve overenskomstforliget, før det officielt er vedtaget. DI vil informere medlemmer yderligere om forliget, når det er afgjort, om det officielt bliver vedtaget. 15