Procesindustrien Beretning 2011

Transkript

1 Den 29. marts 2012 Procesindustrien Beretning Indledning Procesindustrien (PI) har [105] medlemsvirksomheder, som tilsammen har produktion ca. 260 steder fordelt i hele landet. Medlemstallet er meget stabilt, og PI er en af de større medlemsforeninger i DI. PI favner mange brancher PI har medlemmer inden for mange forskellige branchekategorier, herunder kemi/pharma, byggematerialer, maling/lim, fødevareingredienser, levnedsmidler, papir/emballage og komprimerede gasser. Procesindustriens virksomheder har komplekse produktionsanlæg og beskæftiger godt medarbejdere fra alle faggrupper fra ufaglærte til højtudannede. 2. Procesindustriens politiske målsætninger Danske virksomheders konkurrencekraft er i disse år under pres. Årsagerne hertil er flere: - Den internationale markedsudvikling med nye og stærkere konkurrenter. - De danske rammevilkår, herunder løn, skatter og afgifter. - Omstillingsparathed og produktivitet. Strategiproces har ført til ny vision, mission og mål for PI I konsekvens heraf er der i 2011 gennemført en strategiproces, hvor der er sat fokus på foreningens fremtidige rolle og indsatsområder. Resultatet heraf er blevet en revideret vision og mission. Endvidere er der opstillet en række politiske indsatsområder. Sagsnr.:

2 Ny vision Ny mission Nye mål PI s vision: Procesindustrien er et netværk, der gennem en målrettet indsats styrker medlemmernes internationale konkurrencekraft ved at sikre medlemsvirksomhederne optimale produktionsvilkår og medarbejderkompetencer, så virksomhedernes markedsposition i et globalt marked kan fastholdes og udbygges. PI s mission: Procesindustrien vil styrke medlemsvirksomhedernes konkurrencekraft ved at skabe rammerne for et stærkt praktisk fællesskab, hvor der på tværs af traditionelle brancheskel føres en holdningsbearbejdende og meningsskabende debat, der sætter dagsordenen for udvikling af produktionsvirksomheders rammevilkår i Danmark. PI arbejder for: At styrke rammebetingelserne for virksomheder i Danmark med komplekse produktionsanlæg for derigennem at bevare og forbedre konkurrencekraften hos virksomhederne. At skabe politisk opmærksomhed og forståelse for Procesindustriens positive betydning for samfundsøkonomien og beskæftigelse. At sikre tilstedeværelse af medarbejdere, med de faglige kompetencer, der er væsentlige for Procesindustrien. At fremme energieffektiv og miljøskånsom produktion, som kan styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. At samle danske produktionsvirksomheder i en slagkraftig brancheforening. 3. Foreningens struktur I forlængelse af arbejdet med de politiske indsatsområder er foreningen nuværende struktur med en række politiske udvalg m.v. også blevet vurderet. Oplevelsen er, at strukturen er velfungerende og at den giver værdi både for medlemmer og foreningen som sådan. Det forhold, at væsentlige politiske/organisatoriske indsatområder bliver behandlet i flere fora, styrker således PI som forening. På denne baggrund ønskes den nuværende struktur fastholdt. 2

3 4. Procesindustrien siger nej til flere afgifter de ødelægger konkurrencekraften Det danske energi- og miljøafgiftsniveau er en udfordring for procesindustrien fordi de afgifter, som virksomhederne pålægges, er endog betydeligt større end de afgifter, som konkurrenter i udlandet skal betale. Afgifterne udhuler ganske enkelt konkurrencekraften for danske virksomheder. NOx-afgiften en mærkesag for PI Problemet er desværre ikke nyt, og PI har længe haft afgifterne som en mærkesag. Den nye regerings tiltræden aktualiserede sagen, idet der som led i finanslovsforhandlingerne - med henvisning til miljøbeskyttelseshensyn - blev stillet forslag om intet mindre end en femdobling af de såkaldte NOx-afgifter. En så markant afgiftsforhøjelse har store negative konsekvenser for de berørte virksomheder. Den danske produktion mister konkurrencekraft og sættes under pres, fordi omkostningsniveauet bliver urimeligt stort i forhold til, hvad tilsvarende produktion kan gennemføres for i andre lande. PI gav sin holdning til NOx-afgiften til kende gennem åbne breve, foretræde for Folketingets Skatteudvalg og omtale i medierne På den baggrund valgte PI hurtigt at tage direkte kontakt til en række ministre, herunder særligt skatteministeren. Dette skete i form af et åbent brev til de pågældende ministre. Samtidig blev medierne informeret om problemerne. En delegation fra PI havde endvidere foretræde for Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med lovforslagets behandling. Protesterne fra PI blev fulgt op fra DI s side. Endvidere var det glædeligt at konstatere, at tillidsmænd i de berørte virksomheder og de faglige organisationer over for det politiske system bakkede op om PI s synspunkter i sagen. Den kontante reaktion fra PI s side har været medvirkende til, at der er kommet større fokus på procesindustriens rammevilkår i Danmark, herunder ikke mindst behovet for at sikre arbejdspladsernes bevarelse i Danmark. Resultat: Udskydelse af ikrafttræden og større kendskab til PI blandt politikere Energiforliget tager hensyn til erhvervslivet Desværre må det konstateres, at der ikke har været politisk evne/vilje til i regeringen og dens støtteparti til at ændre på afgiften, uanset dens påviste skadelige effekter for dansk procesindustri. Dog er det lykkedes at få afgiftens ikrafttræden udsat i 6 mdr. til den 1. juli Til gengæld har sagen medvirket til, at der i politiske kredse nu er en bedre indsigt i, hvilke konsekvenser den danske afgiftspolitik har for danske procesvirksomheder. Således er det glædeligt at konstatere, at de erhvervsmæssige konsekvenser af det nyligt indgåede energipolitiske forlig er mindre belastende for erhvervslivet end frygtet. Samtidig er det glædeligt at ko n- 3

4 statere, at der nu synes at være accept af, at en fundamental omlægning af hele energiafgiftssystemet er nødvendig, hvis de politiske ambitioner om mere og grønnere vækst skal have en chance for at kunne realiseres. Indsatsen for at sikre danske procesvirksomheder konkurrencedygtige rammevilkår vil også fremadrettet være en topprioritet for PI. Samling af aktørerne om initiativer med en positiv vinkel på kemi 5. Kemiens år 2011 FN havde udnævnt 2011 til at være internationalt kemi-år, IYC. Fokus var i høj grad på en positiv indfaldsvinkel til kemiens betydning. Kemi og kendskab til kemiske processer er fundamentale for mange procesvirksomheder. At medvirke til at udbrede kendskabet til, hvordan kemi og kemiske stoffer er en integreret og uundværlig del af det moderne liv og samfund. PI har derfor fundet det naturligt, at engagere sig i markeringen af kemiens år i Danmark. PI tog derfor tidligt initiativ til at samle en række interessenter, dels blandt DI s medlemsforeninger, dels fra en række eksterne institutioner, herunder fra forsknings- og undervisningsverdenen. PI var både idéskaber og sparringspartner til at finde passende aktiviteter, som kunne gennemføres inden for rammerne af de begrænsede sekretariatsmæssige ressourcer. I det følgende omtales de arrangementer, der er gennemført efter sidste års PI-generalforsamling. Klassekonkurrence om kemi fik stor tilslutning Eleverne viste både kunstneriske og faglige talenter Ida Auken overrakte flotte præmier til glade elever Den mest højtprofilerede aktivitet blev udskrivningen af en priskonkurrence for de ældste klasser i folkeskolen og gymnasiet om at fremstille en kort film om kemi til YouTube. Det overordnede tema for konkurrencen var Vores liv vores fremtid. Filmen på maksimalt tre minutter skulle med udgangspunkt i elevernes viden og fantasi vise, hvordan kemi kan være med til at løse nogle af fremtidens udfordringer og være med til at opfylde forskellige samfundsbehov. Indholdet af filmen kunne sammenkæde et forsøg i klassen med industriel produktion (fx medicin, plast, enzymer, fødevarer, byggematerialer, sæbe, maling, cement, plantebeskyttelse etc.) Der indkom over 100 bidrag til konkurrencen og mange var både fantasifulde, overraskende og på et godt fagligt niveau. Det var ikke nogen helt nem opgave for dommerpanelet at udpege vinderne. Takket være donationer fra nogle af PI s medlemmer var det muligt at honorere vinderklasserne med nogle meget flotte pengepræmier. Præmierne blev overrakt på Kemiens dag den 16. november 2011, hvor miljøminister Ida Auken begrundede udvælgelsen 4

5 og overrakte præmierne. Indslaget var med til at gøre årets Kemiens Dag til noget helt særligt. Nye samarbejdspartnere for PI på kemiområdet Dansk Naturvidenskabsformidling er en central spiller Samarbejdet fortsætter Samarbejde, formidling og fremtid En sidegevinst ved aktiviteterne i forbindelse med Kemiens år har været de forskellige nye samarbejdspartnere, som PI er kommet i kontakt med. Det drejer sig om flere aktive personer fra bl.a. forsknings- og undervisningsverdenen, som PI ikke normalt har samarbejdet tæt med. De pågældende ydede en meget stor indsats både i forbindelse med konkurrencens tilrettelæggelse og i dommerkomiteen med at udvælge vinderne i priskonkurrencen. Til formidling af aktiviteterne blev der arbejdet tæt sammen med Dansk Naturvidenskabsformidling, som også stod for årets Naturvidenskabsfestival, hvor en del af PI s medlemmer bidrog med indlæg og tilbud om virksomhedsbesøg. PI var med i en arbejdsgruppe om Kemiens år med sekretariat på DTU, og PI har i en årrække været med i redaktionskomiteen for fagbladet Dansk Kemi. Begge disse fora fortsætter, og PI kan her være med til at formidle og belyse de positive sider af kemi og kemikalier. Også de øvrige kontakter, der er opstået i forbindelse med kemiens år, vil være gode samarbejdspartnere i fremtiden. 6. Beskæftigelsesanalyse 2011 PI har vinteren 2011/12 atter gennemført en beskæftigelsesanalyse for procesindustrien i Danmark. Analysen bekræfter tendenser Analysen bekræfter de tendenser, som analysen fra 2010 viste, herunder: at antallet af ansatte er svagt faldende, at de ansatte i procesindustrien har en forholdsvis høj gennemsnitsalder, og at dette er en stigende udfordring, at de kvindeligt ansatte er relativt bedre uddannede end deres mandlige kolleger, at der er en stigende brug af medarbejdere med længerevarende uddannelser, at der i procesindustrien beskæftiges medarbejdere med meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund - dog er de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer i overtal. Andelen af faglærte overstiger nu andelen af ufaglærte Bemærkelsesværdigt er, at andelen af faglærte medarbejdere nu overstiger andelen af ufaglærte. Dette bekræfter tendensen med større krav til de ansattes kompetencer. Andelen af beskæftigede i procesindustrien med en ikke-kompetencegivende uddannelse er således faldet med 10 procentpoint i perioden fra 2001 til

6 Antallet af praktikog uddannelsesaftaler er svagt stigende Faldet i antallet af praktik- og uddannelsesaftaler synes stoppet. Således viser tallene en svagt stigende tendens. Set i forhold til den alders- og kompetencemæssige udfordring, som procesindustrien står over for, er det vigtigt at fastholde denne udvikling. Stabil mødeaktivitet i KEPU Klima- og energipolitik er et højt profileret politisk område 7. Klima- og energipolitisk udvalg (KEPU) Gennem året har der været stabil mødeaktivitet, og der er løbende sket udskiftninger i medlemsskaren. Udvalget består i øjeblikket af repræsentanter fra 10 virksomheder m.fl. Klima- og energiområdet er et høj profileret politisk område både i Danmark og EU. det gælder ikke mindst på energiområdet, hvor både den tidligere regering og den nye regering er kommet med konkrete udspil til en ny energiaftale. KEPU har følgelig spillet en aktiv og afgørende rolle i forhold til, hvordan PI skal forholde sig til en række aktuelle emner. Det har særligt gjort sig gældende for følgende områder: Energipolitiske forhandlinger finansieringen af en ny energiaftale NOx-afgiften EU s forslag til Energieffektiviseringsdirektiv EU formandskab EU roadmaps PI kan ikke acceptere afgiftsstigninger Bredt energiforlig indgået 22. marts 2012 NOx afgiftsforhøjelsen er et stort problem Energiforlig Udspillene til ny energiaftale, først fra VK regeringen, derefter fra SRSF regeringen, har været et diskussionsemne, der har været berørt på mange KEPU møder det seneste år. Generelt gælder, at der fra politisk side har været ønske om at øge afgiftsbelastningen, hvilket er helt uacceptabelt set fra PI s side. KEPU og PI har i processen givet input til DI s lobbyarbejde omkring energiforhandlingerne. Det nye energiforlig blev indgået den 22. marts I forhold til de oprindelige udspil fra både den tidligere og nuværende regering indebærer aftalen en betydeligt lempeligere beskatning af erhvervslivet. De samlede omkostninger ved aftalen er på 3,5 mia. kr. i 2020, når aftalen er fuldt indfaset. heraf skal 0,4 mia kr. betales af virksomhederne. NOx I forbindelse med finanslovsforslaget 2012 gennemførte regeringen en femdobling af NOx afgiften. Afgiftsforhøjelsens ikrafttræden blev efterfølgende blevet udskudt til 1. juli 2012, men størrelsen er der ikke ændret på. Den store afgiftsforhøjelse har store økonomiske konsekvenser for mange PIvirksomheder. KEPU har behandlet afgiften af flere omgange, 6

7 senest også med DI s ankerperson på NOx, Miljøchef Karin Klitgaard. Der henvises i øvrigt til beretningens særlige afsnit om afgiftspolitik, jf. ovenfor. EU aktiviteter spiller en stor rolle De færreste har indsigt i afgifternes konsekvenser Kommunikationen skal styrkes Tæt koordinering med PI's bestyrelse EU-sager EU-regulering spiller en stadig større rolle på klima- og energiområdet. Derfor indgår det som en del af KEPU s arbejde, at holde sig orienteret om udviklingen på disse områder. Udvalget har derfor regelmæssigt møde med de sagsbehandlere i DI, som er direkte involveret i EU-arbejdet på klima- og miljøområdet. Kommunikation Forløbet omkring de politiske drøftelser vedr. energi- og miljøafgifter har vist, at de færreste har indsigt i, hvilke konsekvenser de hårde danske afgifter har for produktion i Danmark og virksomhedernes konkurrencekraft. Henset til, at det klima- og energipolitiske område også fremadrettet må forventes at spille en afgørende rolle for dansk procesindustri, er der behov for fremadrettet at sikre en endnu bedre kommunikation fra PI s side om disse forhold. De kommunikative aspekter omkring afgiftspolitikken vil følgelig sku l- le spille en større rolle fremadrettet. I konsekvens af klima- og energipolitikkens betydning for mange af PI s medlemsvirksomheder har KEPU i det forløbne år haft tæt koordinering med PI s bestyrelse vedr. disse forhold. Organisering 8. Miljøpolitisk udvalg (MIPU) Medlemmerne af miljøpolitiskudvalg (MIPU) dækker PI s brancher bredt og har ansvars- og interesseområder inden for miljø og arbejdsmiljø. Der er tilknyttet to arbejdsgrupper (netværksgrupper), én om risikolovgivning og én om kemikalielovgivning. Begge grupper fungerer i vidt omfang virtuelt, men der arrangeres møder efter behov. I de følgende afsnit beskrives de væsentligste temaer, der har været behandlet i årets løb. Temaerne flugter med de af bestyrelsen besluttede nøgleområder for MIPU. Kemi er en fællesnævner Kemi og kemikalielovgivning Det er karakteristisk for PI s medlemmer, at virksomhederne har afgørende problemstillinger i relation til kemi og kemikalier i produktion, miljø, arbejdsmiljø og produkter. Derfor er det 7

8 også naturligt, at MIPU har fokus på dette område som et nøgleområde. Nyt og bedre navn beholdes Kemiens dag 2011 om presset på ressourcer og råstoffer Vellykket arrangement REACH og CLP implementeringen sker planmæssigt Formidling af oplysninger til kemigruppen De interaktive kurser kan fås gratis for medlemmer Væk med national særlovgivning Kemiens dag I anledning af det Internationale kemiår (IYC) blev årets Kemikaliedag omdøbt til Kemiens Dag, og det navn vil blive brugt fremover. Arrangementet har været afholdt én gang om året, første gang i Med afsæt i kemiårets temaer satte Kemiens Dag 2011 fokus på det stigende pres på klodens råvarer og råstoffer, og den betydning det kan få for innovation og udvikling af nye typer kemiske stoffer, materialer og produkter. Det er Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet, der sammen med en række erhvervsorganisationer, herunder PI, tilrettelægger og afholder arrangementet. Der var god tilslutning til dagen, hvor professor James Clark, Dep. of Chemistry, University of York, holdt et fremragende indlæg om green chemistry. Der var andre gode indlæg og gode diskussioner, og dagens rigtigt opløftende indslag var præmieoverrækkelsen i priskonkurrencen. Kemikalielovgivning REACH og implementering af CLP (klassificeringsforordning) sker planmæssigt. Den eneste væsentlige tidsfrist, der har været i REACH og CLP lovgivningen i det forløbne år, var den 1. juni 2011, hvor stoffer fra kandidatlisten skulle notificeres, hvis de findes i artikler i en mængde på over 0,1 vægt %. Der sker imidlertid hele tiden udvikling i form af rapporter, forberedelse til revurderingen af REACH i 2013, aktiviteter i forbindelse håndhævelse, opdatering af kandidatlisten med nye stoffer og meget andet. Til kemi-netværksgruppen er løbende blevet formidlet viden og vejledning om aktuelle emner, ligesom man i gruppen har drøftet medlemmernes tvivlspørgsmål. En væsentlig del af materialet tilvejebringes via Cefic-medlemskabet (The European Chemical Industry Council). De interaktive kurser om REACH og CLP, som PI/DI har medvirket i udviklingen af sammen med de nordiske søsterorganisationer, er nu levet lagt på REACH/CLP-hjemmesiden. DI og PI medlemmer har gratis adgang til at bruge kurserne, men ikke-medlemmer skal betale et gebyr. PI arbejder sammen med DI om at få bragt danske nationale særbestemmelser, herunder på arbejdsmiljøområdet, til ophør og forhindre ny dansk særlovgivning. 8

9 Responsible Care er en frivillig ordning Indikatorer om miljø og arbejdsmiljø rapporteres Indberetninger til Cefic forsømt i nogle år Offentlige data supplerer virksomhedernes oplysninger Forenkling og opdatering af miljøgodkendelser og -tilsyn Organisering af arbejdet Responsible Care Selvom der kun er få egentlige kemikalieproducenter i PI, er der en række medlemmer, der deltager i den frivillige ordning Responsible Care (RC). En virksomhed, der har tilsluttet sig ordningen, skal forbedre forholdene for miljø, sundhed og sikkerhed igennem dens daglige virke. Igennem ordningen lægges der vægt på, at der i de enkelte virksomheder arbejdes med bæredygtig udvikling, kontinuerlig forbedring og åben kommunikation. Mere konkret skal virksomhederne blandt andet udarbejde en årlig opgørelse over deres emissioner og andre indikatorer, som derefter samles og publiceres nationalt og internationalt. PI har som national RC kontakt forpligtelser over for Cefic, der samler og offentliggør resultaterne, og som på sin side har en forpligtelse over for den globale organisation ICCA. PI har i nogle år af ressourcemæssige årsager haft vanskeligt ved at indsamle og videreformidle den nationale opgørelse til Cefic. I den anledning har der været afholdt et møde med repræsentanter for RC virksomhederne og Cefic s RC manager. Formålet med mødet var dels en formidling af Cefic s forventninger til RC virksomhederne, dels en temperaturmåling på virksomhedernes interesse i RC. Efterfølgende har DI stillet en student til rådighed, der har fået til opgave at indsamle oplysninger fra RC virksomhederne. Efter et møde i Cefic med andre landes RC ansvarlige har studenten desuden suppleret indsamlingen fra offentligt tilgængelige registre som PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) og virksomhedernes grønne regnskaber, idet det har vist sig at være praksis i en del lande. Herefter vil det være muligt at sammenstille oplysningerne og opfylde rapporteringsforpligtelserne til Cefic for de år, hvor der har manglet data. Det vil ske i april 2012, og vil derefter kunne ske årligt. Virksomhedsregulering Miljøministeriets Virksomhedsudvalg II havde til formål at komme med anbefalinger til at forenkle og opdatere miljøreguleringssystemet for virksomheder, dog begrænset til den del, der handler om godkendelser og tilsyn. Udvalget afsluttede arbejdet lige op til sommerferien 2011, men rapporten blev på grund af regeringsskiftet først offentliggjort i oktober. Den nye minister, Ida Auken, sluttede op om udvalgets anbefalinger. Arbejdet foregik dels i selve udvalget, dels i tre arbejdsgrupper om henholdsvis godkendelser, tilsyn og digitalisering. For at sikre virksomhedernes input og ønsker havde DI oprettet en backinggruppe, hvor en del PI-medlemmer også var repræsenteret. 9

10 Industriens ønsker til fremtidige tiltag Fortsat problemer med risikolovgivningen Håndbog med fælles begrebsapparat Håndbogen endnu ikke helt færdig Seveso III under udarbejdelse Erfaringsudveksling om aktuelt fra virksomhederne På grund af det ret snævre kommissorium (ændringer af miljøgodkendelser og tilsyn, der kan gennemføres inden for 1-2 år) blev industriens ønsker om en opdatering af hele lovgivningen en del af udvalgets anbefalinger til tiltag på længere sigt. Der er på hele plan- og miljøområdet behov for sammenhæng, enkelhed og gennemskuelighed samt en større vægt på væsentlighed, både i lovgivning og håndhævelse. Også opkvalificering af myndighederne og bedre samspil med virksomhedernes miljøledelsessystemer er efterlyst i rapporten. Risikolovgivning En betydelig del af PI s medlemmer er risikovirksomheder, som skal overholde risikobekendtgørelsen og den noget komplicerede myndighedsbehandling i forbindelse dermed. Der har længe været og er fortsat problemer med at få en tilfredsstillende sagsbehandling på området, specielt giver Arbejdstilsynet problemer. Miljøstyrelsen igangsatte forrige år et projekt med en digital håndbog, som skal kunne bruges af både myndigheder og virksomheder. Dermed opnås et fælles begrebsapparat. Det kunne være et første skridt på vejen til at få iværksat et uddannelsesforløb for myndigheder og virksomheder for sammen at forbedre den fælles forståelse af lovgivningen. PI s risikogruppe har sammen med projektets konsulent bidraget med at finde velegnede eksempler til og i øvrigt kommentere håndbogens indhold. Håndbogen er endnu ikke offentliggjort, og den høring, der var annonceret til 2011, er endnu ikke gennemført. Miljøstyrelsen kan ikke sige, hvornår håndbogen vil udkomme. Seveso-direktivet er under revision, og DI/PI har samarbejdet med Cefic om input til forhandlingerne. Fra industriens side ønsker man ophør af national overimplementering, bl.a. for ammoniakanlæg. MIPU som netværk Som et fast punkt på udvalgsmøderne er der en gensidig orientering om nyt fra virksomhederne. Det giver gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling. Samtidig er de berørte emner med til at indkredse, hvor der eventuelt måtte være behov for en politisk aktivitet enten fra DI eller PI. 9. Medarbejderpolitisk Udvalg (MPU) Medarbejderpolitisk udvalg (MPU) har overordnet set haft et rigtigt godt og konstruktivt år. 10

11 Ny formand for MPU Siden generalforsamlingen i 2011 har udvalget fået ny formand: Bent Rom fra Cheminova, da den forhenværende formand Helle Melgaard fra Akzo Nobel, Dansk Salt fik nyt job. Herudover har der været enkelte udskiftninger blandt udvalget øvrige medlemmer. Udvalget har regelmæssigt afholdt møder i løbet af året. Udvalgets arbejde har primært været fokuseret på flg. temaer: Forberedelse af overenskomstforhandlingerne 2012 Skifteholdsarbejde Fleksibilitet PI input til OK 2012 Input til overenskomstforhandlingerne 2012 MPU har i det forgangne år arbejdet med PI s input til DI forud for overenskomstfornyelsen i Udvalgets input blev afleveret til DI i forsommeren Inputtet tog primært udgangspunkt i overenskomstens bestemmelser om arbejdstid, herunder skifteholdsarbejde. Idet overenskomstforliget i 2012 blev meget smalt (billigt) var der desværre ikke plads til at indarbejde en del af Procesindustriens ønsker. OK 2012 er billig og skaber incitament til merarbejde Det er værd at bemærke, at der i forliget blev indgået en aftale, der øger medarbejdernes incitament til at aftale en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer pr. uge. Fremover bliver det nemlig muligt at aftale lokalt, at medarbejderne får udbetalt det beløb, der tidligere blev indbetalt til pension, feriepenge og fritvalgslønkonto, som en del af lønnen for de timer, der ligger ud over 37 timer pr. uge. I forlængelse heraf er det værd at glæde sig over, at det er lykkedes DI at forhandle en så billig overenskomst på plads. I forbindelse med overenskomstfornyelsen har MPU besluttet, at afholde en et 1-dags seminar med arbejdstitlen OK 2012 i dybden som opfølgning på overenskomstforhandlingerne i Seminaret er ikke datosat endnu. Workshop om skifteholdsarbejde og fleksibilitet Aktiviteter vedr. skifteholdsarbejde og fleksibilitet Som anført har MPU også fokuseret på skifteholdsarbejde og fleksibilitet. I denne forbindelse er der i juni 2011 gentaget den workshop om planlægning af skifteholdsarbejde, der blev gennemført i 2009 og Der er planlagt ny workshop i juni MPU har besluttet at følge workshoppen op med en række mere konkrete workshops, hvor deltagerne får mulighed for at udarbejde deres egne skifteholdsplaner på selve workshoppen. Disse workshops er desværre forsinkede af, at det skifteholds- 11

12 program, som DI og CO-industri i fællesskab er ved at revidere, er blevet forsinket. Overenskomsten indeholder allerede i dag rige muligheder for at øge fleksibiliteten i procesindustriens virksomheder. Og det er op til virksomhederne selv at udnytte disse rammer. MPU havde på denne baggrund besluttet at gennemføre et heldagsseminar om, hvordan man kan udnytte overenskomstens rammer for fleksibilitet maksimalt. Seminaret var planlagt til o k- tober 2011 men måtte aflyses på grund af for få tilmeldte. Det er planlagt at afholde et nyt seminar august/september Udvalget har endvidere, i samarbejde med uddannelsespolitisk udvalg, planlagt en konference om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Som det seneste tiltag har MPU taget initiativ til at etablere en erfagruppe vedr. løn- og personaleforhold. Erfagruppen har holdt et par møder i løbet af Uddannelsespolitisk Udvalg (UPU) Konference om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere Erfagruppe vedr. løn- og personaleforhold Uddannelsesområdet er i det politiske søgelys Uddannelsespolitisk udvalg (UPU) har været aktiv i hele året. Uddannelsesområdet generelt er i det politiske søgelys og det præger både udvalgets og DI s indsats på området. I de netop overstående overenskomstforhandlinger har uddannelse således været et centralt tema. Og i foråret igangsættes trepartsforhandlinger, hvor uddannelse også spiller en hovedrolle. Derudover er der nedsat et hurtigt arbejdende ministerudvalg, der skal komme med et sammenhængende forslag på hele ungdomsuddannelsesområdet. Nogle af de centrale udfordringer på uddannelsesområdet er: At få etableret et nationalt kompetenceløft At få etableret relevante tilbud til de unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate At få etableret flere praktikpladser At få styrket kvalitet og niveau UPU forholder sig aktivt til dette arbejde, herunder sikre input til DI på området. Lærlinge bliver "studenter" samtidigt Erhvervsuddannelserne Der er nu åbnet for, at lærlinge kan opnå gymnasialt niveau i forbindelse med, at de tager en erhvervsuddannelse. Denne mulighed benævnes EUX. Procesindustriens egen erhvervsuddannelse - procesoperatøruddannelsen - har fået indarbejdet denne mulighed, og der blev i 2011 optaget 5 unge på denne uddannelse på EUC Lillebælt. Det er en god mulighed for Pro- 12

13 cesindustrien til at styrke niveau og faglighed. Muligheden for EUX eksisterer også på nogle få andre erhvervsuddannelser. UPU vil følge dette initiativ. Internationalisering Stort fald i brugen af AMU Ny portal til at finde AMU-kurser til Procesindustriens virksomheder Der er blandt en række virksomheder interesse for at se på mulighederne for at internationalisere erhvervsuddannelserne blandt andet ved at sende lærlinge og elever til udlandet i praktik. Blandt PI s medlemmer har en række virksomheder produktion i andre lande, hvorfor udstationering af lærlinge er særlig interessant. Dette vil være i fokus i Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Der har været et markant fald i brugen af AMU. For procesindustrien ligger faldet i 2011 på %. Det skyldes bl.a. de dårlige rammebetingelser for at bruge AMU, som er kommet de seneste år. For procesindustrivirksomheder er det især en udfordring, at personer med en videregående uddannelse skal betale fuld pris. Derudover er der færre ansatte i procesindustrien, og dermed færre, der skal på kursus. Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond har ydet tilskud til en portal, hvor AMU-kurser til industrien let vil kunne identificeres af virksomheder og medarbejdere. Portalen er integreret med den nationale tilmeldingsportal: Portalen vil blive massivt markedsført også til Procesindustriens virksomheder i juni Samtidig er der i 2011 søgt midler til at revidere og strukturere den portefølje af AMU-kurser, der er til Procesindustriens virksomheder. Nonfood-området skal analyseres Kurser i sikkerhed En analyse af fødevareområdet er afsluttet, og den har resulteret i nogle kursusforløb, som afvikles flere steder i landet. I 2011 er der ligeledes taget initiativ til, at nonfood-området skal analyseres. Foranlediget af, at en række virksomheder i Procesindustrien har behov for at styrke sikkerhedsarbejdet, er der blevet udviklet 2 AMU-kurser til medarbejderne i sikkerhed. Disse kurser er nu ved at gå i gang på landets erhvervsskoler. Der vil være en medlemsorientering om dette, når holdene er i gang. Arbejdet med sikkerhed, dokumentation, innovation og kvalitet er forsat et indsatsområde i den uddannelsesudvikling, som sker på arbejds- og erhvervsuddannelserne. Hold 13 har nu været igennem proceslederuddannelsen Proceslederuddannelsen Der har igen i 2011 været afviklet et proceslederforløb på Gl. Vindinge med 12 deltagere fra august-december Det var det 13. hold, der gennemførte proceslederuddannelsen. Der var deltagere Aalborg Portland, CP Kelco, Chr. Hansen og Aalborg 13

14 Portland. Og traditionen tro var der en god evaluering af forløbet. Årsmøde for procesledere Nye rammer for uddannelsen Som noget nyt har det været afholdt et årsmøde den 3. november 2011 for alle de ledere og chefer, der i tidernes løb har været igennem proceslederuddannelsen. Der deltog 34 procesledere i dette dagsarrangement på Gl. Vindinge. Foredragsholder og forfatter Niels Villemoes holdt dagens store oplæg, og der var samtidig mulighed for at netværke. Det forventes, at der i november 2012 bliver holdt et lignende arrangement. Proceslederuddannelsen har vist sig at være forholdsvis omkostningstung for PI. Der arbejdes derfor på at justere rammerne, så uddannelsen fortsat kan udbydes med den nuværende kvalitet og indhold samtidig med, at PI s økonomiske risiko begrænses. 11. Fremtiden PI har i det forløbne år vist, at foreningen har indflydelse og giver værdi til medlemmerne på forskellige områder. PI er en vigtig spiller i DI Produktionsvirksomheder skal sikres attraktive vilkår PI's stemme skal styrkes Kommunikation bliver afgørende Økonomien skal holdes i ro PI spiller også en vigtig rolle i forhold til DI. Det gælder ikke mindst efter ændringerne af den såkaldte governancestruktur i DI, som bl.a. indebar en markant ændring af hovedbestyrelsens størrelse. Det er vigtigt, at produktionsvirksomhedernes og dermed også procesindustriens interesser og behov bliver markeret og markedsført, både i og uden for DI. År 2011 har vist, at dette ikke kan anses for nogen selvfølge, og at der er behov for en konstant og markant indsats på området. Med det nye politik oplæg er PI kommet et godt stykke. I 2012 gælder det om at få skabt den fornødne medlemsmæssige opbakning hertil, herunder sikre, at PI s stemme ikke bliver svækket i forhold til DI og DI s bestemmende fora. Her er der brug for medlemmernes opbakning. Arbejdet med de politiske rammevilkår, bedre kommunikation samt en styrkelse af foreningens position i DI vil være højt prioriterede indsatsområder i det kommende år. PI vil samtidig gå i dialog med andre medlemsforeninger i DI om sådanne forhold. PI s økonomi er fornuftig men sårbar. Målsætningen er at holde kontingentet i ro. Skulle der opstå ekstraordinære finansieringsbehov som følge af ønsker om at engagere sig i særlige aktiviteter, foretrækkes det at anmode medlemmerne om et evt. særligt bidrag frem for at øge kontingentet. 14

15 15