Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1

Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold... 6 Et eksempel på opgivelser til ét tema... 6 Prøveoplæg... 7 Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg... 7 Eksempler på prøveoplæg... 8 Prøveform... 9 Gruppedannelse og -størrelse... 9 Eksempler på forløbet af prøveformerne... 10 Prøveform A... 10 Prøveform B... 11 Prøvesituationen... 12 Særligt ved grupper... 12 Bedømmelse af elevernes præstationer... 13 Vurderingskriterier... 13 Forskellen mellem FP9 og FP10... 14 Vejledende karakterbeskrivelse FP9... 15 Vejledende karakterbeskrivelse FP10... 16 2

Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligst omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som formålet for faget fysik/kemi, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget fysik/kemi, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og i bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr. 1001 af 14. september 2014 (Prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fysik/kemi. Ifølge Folkeskolelovens 18, stk. 3 skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Bilag 1 og 2 danner grundlag for Prøveform A, der giver eleverne mulighed for at gå til prøve i grupper. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. Generelt om prøven Fysik/kemi er et praktisk undersøgende fag, hvor fysik og kemi er ligestillede områder. Undervisningen i fysik/kemi skal leve op til fagets trin- og slutmål, som det er beskrevet i Fælles Mål 2009. Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen. Prøven er både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, i anvendelse af fagets terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser og i at kunne relatere deres undersøgelser til fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund. Teksten i prøvevejledningen er glædende for både FP9 og FP10 med mindre andet er angivet. 3

Prøveforløbet trin for trin 1. Eksaminator udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver temaer/emner og har relation til slutmålene i faget. 2. Eksaminator udarbejder et antal prøveoplæg, som samlet er dækkende for opgivelserne. 3. Såfremt eleven ønsker gruppeprøve (Prøveform A) eller ønsker at forberede sig som gruppe (Prøveform B) skal afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. 4. I god tid inden prøven orienteres eleverne om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb. 5. Eksaminator gør opgivelser og prøveoplæg tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. 6. For at sikre et godt prøveforløb for alle vil det være hensigtsmæssigt, at eksaminator og censor har kontakt inden første prøvedag for at afstemme forventninger til prøven, vurderingskriterier og eventuelle uklarheder. 7. Prøven varer samlet to timer, inkl. karakterfastsættelse, med enten 4, 5 eller 6 elever af gangen. 8. Eleverne arbejder med prøveoplægget i samme lokale, imens eksaminator/censor bevæger sig rundt mellem eleverne/grupperne og stiller spørgsmål. 9. Der gives individuelle karakterer. 10. Konstaterer censor, at kravene til opgivelser, prøveoplæg, prøveforløbet ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. 4

Opgivelser I henhold til prøvebekendtgørelsen opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder - Fysikken og kemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund - Arbejdsmåder og tankegange Opgivelserne er en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både elever og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Opgivelserne skal derfor opstilles med tydelig angivelse af faglige temaer/emner og gerne med tilhørende problemstillinger, som eleverne har været undervist i 8. og 9. klasse. Der skal opgives stof fra 9. klasse, og stof fra 8. klasse kan med fordel ligeledes indgå i opgivelserne. I opgivelserne angives, ud over de faglige temaer/emner, også, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, og som danner grundlag for prøven. For at sikre at opgivelserne samlet dækker slutmålene i Fælles Mål 2009, skal der i opgivelser være en tydelig sammenhæng mellem temaer/emner og slutmålene for faget. Derfor skal opgivelser også indeholde henvisninger til fællesfaglige naturfagstekster og andre udtryksformer. Opgivelserne skal desuden indeholde en beskrivelse af undervisningens form, fx hvordan eleverne har arbejdet med faget, og/eller i hvilket omfang eleverne har anvendt it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. I prøvebekendtgørelsen er der krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at opgivelserne skal indeholde nogenlunde samme omfang af tekster, undervisningsmaterialer og andre udtryksformer og det samme antal oplæg i fysik og kemi. Det betyder, at opgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Der er ikke noget krav om antal normalsider, men det bør undgås at opgive mere end, hvad der er realistisk for eleverne at sætte sig ind i i deres forberedelse til prøven. 5

Et eksempel på tekst om undervisningens form og indhold Undervisningens form og indhold Gruppearbejde har været den primære samarbejdsform ved praktisk arbejde og generelt har klassen ikke fået udleveret færdige forsøgsbeskrivelser, men har selv skulle designe deres forsøg ud fra teori. Samtidig har forskellige it-baserede medier til dokumentation og mundtlighed, været prioriteret højt i undervisningen. Eleverne har fx videodokumentet deres undersøgelser, samt fundet og arbejdet med relevante modeller til hvert tema. Der opgivet i alt 11 undervisningstemaer, som klassen har arbejdet med i 8. og 9. klasse. Opgivelser følger ikke et grundbogssystem slavisk, men er en kombination af forskellige teksttyper. Teksttyper skal her forstås bredt og dækker over både grundbogstekster, tekster fra fagportaler, artikler, videoer og virksomhedsbesøg. Der er umiddelbart opgivet ca. 120 sider, men reelt er der tale om ca. 80 normalsider, hvoraf de 20 normalsider betragtes som supplerende. Undervisningstemaer: Produktion af energi, Metaller omkring os, Energiomsætninger, Syrer og baser i hverdagen, Jordens systemer, Danske råstoffer, Kemisk produktion, Bølger og stråling, Atomfysik Et eksempel på opgivelser til ét tema Tema: Jordens systemer Fx titel på taskebog Forfatter 6 normalsider Carbonkredsløbet Klimaændringer Fx fagportal 2 normalsider Jordens magnetfelt Ozon Forfatter Forfatter Medieklip fra DR : FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt Slutmål fra Fælles Mål 2009 kende til vigtige stofkredsløb i naturen. kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning. NB: der er ikke noget krav om angivelse af antal normalsider 6

Prøveoplæg Prøven for en elev/gruppe tager udgangspunkt i et prøveoplæg, og hver elev/gruppe skal have mindst fire prøveoplæg at vælge mellem. Prøveoplæggene skal samlet set dække det opgivne stof. Hvert prøveoplæg skal desuden være formuleret så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Prøveoplæggene skal være ukendte for eleverne, og det enkelte prøveoplæg må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Dette gælder også, selvom prøven løber over flere dage. Antallet af prøveoplæg kan derfor variere pga. antallet af elever. Dog er det et krav, at prøveoplæggene såvel som opgivelserne samlet set er dækkende for samtlige slutmål for 9. klasse. Prøveoplæggene kan formuleres på forskellige måder, men prøveoplægget skal give eleven/gruppen mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Oplægget, som eleven/gruppen trækker, skal samtidig være udformet så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Det betyder, at eleverne kan prøves i faget og ikke i specialviden inden for et snævert område. Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar idé om, hvad han/hun skal prøves i, samt at eleven ved, hvor han/hun kan starte. Om prøveoplægget er ren tekst eller en kombination af tekst og billeder/tegninger, bestemmer eksaminator, men oplægget skal lægge op til en selvstændig besvarelse. Prøveoplægget bør derfor som minimum indeholde åbne spørgsmål eller problemstillinger, som eleverne kan behandle gennem både teori og praksis. Af samme årsag kan fx rene forsøgsvejledninger eller specifikke faglige begreber ikke anvendes alene, da de er enten meget styrende eller for snævre. Siden 2009 har faget fysik/kemi haft 13 trinmål fælles med geografi og biologi. Dette bør afspejles i nogle af prøveoplæggene, således at der gives mulighed for, at eleven kan inddrage viden fra andre fag fx i en perspektivering til hverdag og samfund. Eleverne må ikke på forhånd kende formuleringen i prøveopgaverne, men de skal være bekendt med, hvad der forventes af dem, når prøveoplægget er trukket. Dette kan bl.a. sikres ved en gennemgang af prøveforløbet sammen med eleverne, at udlevere opgivelser til eleverne samt at gennemgå vurderingskriterierne for prøven med eleverne. Tjekliste til udarbejdelse af prøveoplæg Hver elev/gruppe skal have mindst fire oplæg at vælge imellem Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne Prøveoplægget må kun anvendes to gange i løbet af hele prøveforløbet Prøveoplæggene skal være så bredt formuleret, at eleverne prøves i faget og ikke kun i specialviden inden for et afgrænset fagligt område Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof/samtlige slutmål for 9. klasse Snævre prøveoplæg kan ikke anvendes, men samtidig må prøveoplæggene heller ikke være så åbne, at eleven har frit valg i hele det opgivne stofområde. Det skal være ét prøveoplæg, men gerne med flere løsningsmuligheder. 7

Eksempler på prøveoplæg Eksempel 1 Et prøveoplæg, hvor eleven præcist ved, hvad der skal arbejdes med: undersøg/analyser væskerne på forskellige måder og prøv, om du kan bestemme, hvilke væsker der er tale om. Få at der kan prøves i flere dele af det opgivne stof, kræver det dog at de udvalgte ukendte væsker giver mulighed for at bruge flere forskellige analysemetoder indenfor kemien. De fem mulige væsker giver eleven en faglige ramme at vælge væsker inden for. Oplæg 5 Kemiske analyse Bestemmelse af ukendte væsker. Undersøg og analyser væskerne med forskellige metoder, og prøv om du/i kan bestemme, hvilke væsker der er tale om! De fem muligheder er: demineraliseret vand, svovlsyre, ammoniakvand, saltvand og natriumhydroxid.det forventes at, du inddrager andre forsøg og betragtninger, som du synes er væsentlige for din fremlæggelse. God arbejdslyst Eksempel 2 Et prøveoplæg som kombinerer tekst, billede og graf. Eleven får enkle præcise henvisninger, men oplægget lægger alligevel op til en åben besvarelse, da både redegørelsen og elevens behandling af problemstillingen kan løses på flere måder og med inddragelse af både fysiske og kemiske elementer. Desuden giver prøveoplægget mulighed for at inddrage færdigheder og viden fra både biologi og geografi. 8

Prøveform Der er til både FP9 og FP10 to mulige prøveformer. Fælles for alle prøveformer er: at 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig at prøven samlet varer to timer inkl. karakterfastsættelse at alle hjælpemidler må benyttes at eleven bedømmes individuelt, og der gives én karakter per elev. Prøveform A: Mulighed for gruppeprøve. Eleven gennemfører hele prøven individuelt eller som medlem af en gruppe. Det er den enkelte elev, der vælger, om han/hun vil gå til prøve i gruppe eller individuelt. Hver gruppe arbejder med et prøveoplæg, de har trukket i fællesskab. Prøveform B: Eleven har 30 minutters forberedelse enten individuelt eller som gruppe. Som gruppe trækkes et prøveoplæg, som forberedes sammen. Herefter aflægger hver elev resten af prøven individuelt (1 ½ time inkl. karakterfastsættelse). Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Gruppedannelse og -størrelse En gruppe kan bestå af to eller tre elever. Såfremt der kun er grupper, kan der maksimalt være tre grupper til prøve samtidig (fem eller seks elever). På baggrund af evalueringen af forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi ved prøveterminen maj/juni 2013 og 2014 anbefales en gruppestørrelse på to elever. Det anbefales desuden, at eleverne i god tid inden prøven inddrages i gruppedannelsen. Gruppedannelsen skal være endeligt på plads, senest fem hverdage før de skriftelige prøver begynder. 9

Eksempler på forløbet af prøveformerne Prøveform A 8.00 10.00 Tre 2-mandsgrupper aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 10.00 12.00 En 2-mandsgruppe og en 3-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 12.00 13.00 Frokost 13.00 15.00 Tre elever og en 2-mandsgruppe aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 Fem elever trækker deres individuelle prøveoplæg. Eleverne læser deres oplæg igennem og udarbejder en oversigt over deres arbejde for de næste 2 timer. Eksaminator og censor taler kort med den enkelte elev om hans/hendes disponeringer og sikrer sig, at eleven har en forståelse for prøveoplægget og hvad der kan arbejdes med i forhold til forsøg og teori. 8.15 9.15 Eleverne finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi. 9.15 9.40 Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. 9.40 10.00 Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 10

Prøveform B 8.00 10.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 10.00 12.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 12.00 13.00 Frokost 13.00 15.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 8.30 Eleverne trækker individuelt eller gruppevis et prøveoplæg. Eleven eller gruppen forbereder sammen prøveoplægget i 30 minutter. Det er tilladt at orienterer sig i lokalet efter udstyr og materialer. Der udarbejdes en udvidet disposition. 8.30 9.20 Eleverne arbejder nu individuelt og finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne individuelt og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi. 9.20 9.40 Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. 9.40 10.00 Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 11

Prøvesituationen Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekrav, vurderingskriterier og prøvens forløb om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Når eleven/gruppen har trukket et prøveoplæg, udarbejder de en oversigt over deres arbejde, fx disposition eller mindmap. Oversigten bør som minimum indeholde forslag til de praktiske forsøg/undersøgelser, eleven/gruppen vil udføre som en del af besvarelsen af prøveoplægget. Til prøven skal eleven/gruppen have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof med udgangspunkt i deres udvalgte forsøg/undersøgelser. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens/gruppens disposition og redegørelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven/gruppen tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen. Efter elevens/gruppens fremlæggelse af det forberedte stof fortsætter prøven normalt som en samtale mellem elev/gruppe, lærer og censor. Denne samtale føres fortsat på elevens/gruppens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen. I det hele taget må man som lærer forsøge at guide eleven/gruppen igennem prøven dog uden at overtage situationen og gøre den til undervisning. Spørgsmål fra lærer og eventuelt censor skal understøtte eleven i at udtrykke viden og færdigheder i relation til prøveoplægget. Målet er, at eleven/gruppen får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. Der er således ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven/gruppen fjernt, eller at bruge lang tid på at fiske efter bestemte faglige betegnelser. Det væsentlige er, at eleven/gruppen med udgangspunkt i praktiske forsøg/undersøgelser kan inddrage relevant teori i deres prøveoplæg og anvende det i en samlet analyse og perspektivering. Særligt ved grupper Til prøven vil eksaminator og censor være forholdsvis mere i dialog med grupper end med enkelte elever. Derfor forventes det også, at grupper o udfører flere forsøg under prøven (end ved en individuel prøveaflæggelse) o gør brug af flere modeller, billeder, animationer, simuleringer o gør brug af internetbaserede hjælpemidler til fx perspektivering, herunder fx opslagsværker brugt i undervisningen og/eller video. Dette skal både sikre, at alle eleverne i klassen bliver vurderet på lige vilkår, og at eksaminator og censor får et ordentligt vurderingsgrundlag at bedømme hver enkelt elev på. Denne forventning til gruppens formidling under prøven bør italesættes, inden de vælger denne prøveform. 12

Hjælpemidler og internet til prøven Alle hjælpemidler er tilladt i forbindelse med prøven. Det blev fra skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler under prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, animationer, filmklip eller elektroniske opslagsværker, som er anvendt i undervisningen. Skolen skal dog i alle tilfælde stadig sikre, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til e-mail eller sociale medier som fx Snapchat, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere, tablets og smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Bedømmelse af elevernes præstationer Kravene til prøverne i fysik/kemi fremgår af prøvebekendtgørelsen. Heri står, at eleven både skal kunne gøre rede for teoretisk viden og kunne opstille og udføre forsøg. Under det praktiske arbejde iagttager og samtaler eksaminator og censor med hver enkelt elev om både det praktiske og teoretiske arbejde. Selve bedømmelsen er individuel og skal afspejle den enkelte elevs præstation. Det er eksaminators og censors ansvar, at de under prøven sikrer sig et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. Inden prøven skal eksaminator have forklaret eleverne, hvad der forventes af dem, herunder vurderingskriterierne. Vurderingskriterier FP9 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed FP10 Der prøves i: - at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold i hverdag og samfund - at kunne tilrettelægge, udføre, drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske undersøgelser - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 13

Følgende forhold er ikke direkte defineret som vurderingskriterier, men kan betragtes som elementer i bedømmelsen som kan være med til at udfolde dem. - Planlægning og disponering af arbejdet - Udvælgelse og anvendelse af laboratorieudstyr - Gode laboratorievaner - Forklaring af sammenhæng mellem teori og det praktiske arbejde - Inddragelse af relevant teori i tilknytning til oplægget - Anvendelse af fagterminologi - Perspektiveringer til hverdag og samfund - Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr og fornuftig håndtering af affald. Forskellen mellem FP9 og FP10 Udover det faglige indhold, så er forskellen mellem bedømmelse af præstationen efter FP9 og FP10, at der ved FP0 stilles yderligere krav om stillingtagen til den enkeltes og samfundets fordele/ulemper ved anvendelse af fysikkens og kemiens opdagelser og opfindelser. 14

Vejledende karakterbeskrivelse FP9 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 02 - Eleven viser ringe kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 15

Vejledende karakterbeskrivelse FP10 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til, hvor og/eller samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget og kan argumentere for fordele og ulemper ved denne anvendelse - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til, hvor og/eller hvordan samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget, men har nogle vanskeligheder ved at forholde sig til fordele/ulemper 02 - Eleven viser ringe kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 16

Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1). 4.1. Prøven er praktisk/mundtlig. 4. fysik/kemi 4.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 4.4-4.10, eller prøveform B, jf. 4.11-4.17. 4.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 4.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper á 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder. 4.5. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 4.6. Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi. 4.7. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg. 4.8. Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 4.9. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 4.10. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Prøveform B 4.11. Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper á 2 eller 3 elever den første ½ time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige 17

prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. 4.12. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 4.13. Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi. 4.14. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse 4.15. Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 4.16. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 4.17. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 18

Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 2). 6. fysik/kemi 6.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 6.4-6.11, eller prøveform B, jf. 6.12-6.18. 6.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 6.4. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder. 6.5. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 6.6. Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi. 6.7. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg. 6.8. Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 6.9. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 6.10. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 6.11. Elevenrnebedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 19

Prøveform B 6.12. Den enkelte elev kan vælge, om han/hun vil forberede sig alene eller i grupper af 2 eller 3 elever den første halve time af prøven. Afgørelsen foretages af eleven senest fem hverdage før den skriftlige prøvetermin begynder. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. 6.13. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 6.14. Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi. 6.15. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever forbereder sig i ½ time enten individuelt eller i grupper og efterfølgende eksamineres individuelt i samme lokale i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse 6.16. Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af e eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 6.17. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 6.18. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 6.19. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. 20