Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1
Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er 2
Denne faktapjece Speciallæger i praksissektoren omfatter mere end 17 forskellige specialer, og der er forholdsvis stor forskel på den rolle, de spiller i det samlede sundhedsvæsen og for den enkelte region: nogle specialer foretager ren diagnostik og andre varetager hele behandlingsforløb. Antallet af de enkelte specialer i speciallægepraksis varierer meget, og samtidig er der store geografiske forskelle i dækningen af praktiserende speciallæger. Da speciallægeområdet ikke i særligt omfang er beskrevet, er der i denne pjece valgt en beskrivelse af seks specialer. Disse beskrivelser skal give et indtryk af områdets forskelligheder, men de udgør også et faktuelt grundlag for den diskussion og debat, der lægges op til i debatoplægget. Visionerne i debatoplægget peger bl.a. på en opdeling af specialer i grupper, hvor gruppeinddelingen afspejler opgavefordelingen mellem sygehuse og praksissektoren. Specialer, der karakteriseres som praksisrelevante, varetager ambulante behandlinger, som stort set ikke foregår på sygehusene. De praktiserende speciallæger inden for denne gruppe udgør en vigtig kapacitet for regionerne og et vigtigt tilbud til borgeren. De specialer, der er kendetegnet ved at være mindre praksisrelevante, varetager i højere grad opgaver, som også løses på sygehusene, og speciallægepraksis udgør i den sammenhæng én mulighed blandt flere, når den alment praktiserende læge skal henvise borgeren til specialiseret behandling. Blandt de seks specialer, som er beskrevet nedenfor, er der fire eksempler på specialer, der kan karakteriseres som praksisrelevante specialer: praktiserende øjenlæge, øre-, næse-, halslæge, hudlæge og psykiater. De to øvrige specialer - de praktiserende kirurger og ortopædkirurger - er eksempler på mindre praksisrelevante specialer. Indledningsvis beskrives helt overordnede fakta om speciallægepraksis på landsplan. Endelig præsenteres der i bilaget udvalgte fakta om samtlige specialer. Bl.a. viser bilaget antallet af speciallæger inden for de enkelte specialer samt omsætningsforhold. Tallene understøtter billedet af, at speciallægepraksis er en meget heterogen størrelse. Det skal bemærkes, at faktapjecen alene beskriver fakta vedrørende de praktiserende speciallæger, som er omfattet af Overenskomst om Speciallægehjælp, der er indgået mellem ernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. DANSKE REGIONER 2009 3
Speciallægepraksis på landsplan I det danske sundhedsvæsen er der generelt mangel på læger, og speciallægepraksissektoren er ingen undtagelse. Nedenstående tabel viser antallet af praktiserende speciallæger fordelt på alder. Gennemsnitsalderen for den praktiserende speciallæge var i 2007 omkring 57 år. Antal praktiserende speciallæger fordelt på alder Antal 250 275 260 292 200 150 100 50 0 125 97 104 47 0-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-705 71+ år Andelen af 61-65-årige er stor, og man må derfor forvente, at en betragtelig del af de praktiserende speciallæger vil gå på pension inden for en overskuelig årrække. Derfor vil regionerne i fremtiden formodentlig stå over for en stor udfordring i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af praktiserende speciallæger. I 2008 var der i alt 1.047 1 speciallægepraksis i Danmark, og speciallægerne behandlede over 2,2 mio. forskellige patienter 2, der enten blev undersøgt og/eller behandlet i speciallægepraksis. I 2008 omsatte en praktiserende speciallæge (opgjort som fuldtidsenhed ) i gennemsnit for ca. 3,1 mio. kr. 3 I 2008 udgjorde speciallægepraksissektoren en samlet udgift for regionerne på ca. 2,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. 490 kr. pr. borger. 1 Antallet af speciallægepraksis omfatter antallet af ydernumre, der er fordelt på hhv. heltid, deltid, og 3-timers praksis. 2 Forskellige patienter betyder patienter med forskellige cpr. nr., og indebærer at den samme person kun er talt med én gang, selv om personen er blevet henvist flere gange til samme speciallægepraksis i løbet af 2008. 3 Alle tal i pjecen vedr. omsætning er udelukkende honorering for undersøgelser og behandlinger af patienter i praksis (under overenskomsten). Den gennemsnitlige omsætning er beregnet på grundlag af antal speciallæger omregnet til fuldtidsenheder. Den anvendte omregningsfaktor: heltid + 1/3* deltid + 1/10 * 3-timer. 4 Speciallægepraksis FAKTAPJECE
De praktiserende speciallæger spiller flere roller i sundhedsvæsenet. Samtidig med at de er selvstændige erhvervsdrivende, er de også en del af det offentlige sundhedsvæsen via ydrenummer og overenskomstaftale. Overenskomsten fastsætter kriterier for den praktiserende speciallæges omsætning. Den praktiserende speciallæge skal både opretholde et vist omsætningsniveau (bundgrænse), og samtidig reduceres omsætningen med 40 %, når omsætning har nået en vis grænse (knækgrænse). Herudover fastsætter overenskomsten kriterier for, hvilke undersøgelser og behandlinger den enkelte praktiserende speciallæge skal udføre. Den samlede speciallægepraksiskapacitet styres gennem oprettelse eller nedlæggelse af ydernumre. Den praktiserende speciallæge har mulighed for at undersøge og behandle patienter i henhold til aftaler udover overenskomsten, bl.a. ordningen om udvidet frit sygehusvalg samt private forsikringsordninger. Nedenfor ses det samlede antal speciallægepraksis opgjort som fuldtidsenheder 4 og fordelt regionsvist. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. Samlet antal praktiserende speciallæger, opgjort som fuldtidsenhed Antal fuldtidsenheder pr. 100.000 indbyggere Nordjylland Midtjylland Syd-danmark Sjælland Hovedstaden 63 143 148 122 397 10,91 11,44 12,36 14,82 23,88 Note: Antallet af praktiserende speciallæger er opgjort pr. 31-12-2008. Som det fremgår af tabellen, er der en klar overvægt af praktiserende speciallæger i Hovedstaden. Det gælder også, når antallet af speciallæger sættes i forhold til befolkningstallet i regionerne. 4 fuldtidsenhed betyder, at fuldtidspraksis summeres med deltids- og 3-timers praksis, som er omregnet til en fuldtidsenhed, hvor deltidspraksis vægter med 1/3, mens en 3-timerspraksis vægter med 1/10. Dette begreb er anvendt i alle tabellerne i pjecen. DANSKE REGIONER 2009 5
Oftalmologi (øjenlægehjælp) Specialet oftalmologi omfatter overordnet forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i øjne, synsbaner samt sygdomme i øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, 2008. I speciallægepraksis består patientgruppen hovedsageligt af patienter med kroniske øjenlidelser, herunder diabetes- og grøn stær-patienter, skelepatienter samt patienter med aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Den praktiserende øjenlæge foretager desuden mindre operative indgreb samt opfølgning og kontrol af sygehusbehandlede patienter. Der er ikke krav om henvisning fra den almene praktiserende læge for at gå til behandling hos en praktiserende øjenlæge. En stor del af specialets hovedfunktioner og stort set al diagnostik varetages i speciallægepraksis, og kun særligt krævende medicinske eller kirurgiske lidelser behandles i sygehusregi. Langt de fleste patienter, der undersøges og behandles af den praktiserende øjenlæge, afslutter patientforløbet i speciallægepraksis. Dette gør den praktiserende øjenlæge til et vigtigt supplement til sygehuset. Derfor kan øjenlægespecialet karakteriseres som meget praksisrelevant. Der findes i alt 154 øjenlægepraksis i Danmark. Nedenstående tabel viser fordelingen af øjenlæger opgjort som fuldtidsenheder på regioner. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Oftalmologiske speciallægepraksis ( fuldtidsenhed ) Oftalmologiske praksis ved fuldtidsenhed pr. 100.000 indbyggere 14 34 34 24 46 2,41 2,75 2,84 2,92 2,77 Note: Antallet af praktiserende øjenlæger er opgjort pr. 31-12-2008. 6 Speciallægepraksis FAKTAPJECE
Tabellen viser, at de praktiserende øjenlæger i forhold til befolkningstal er nogenlunde lige fordelt på de fem regioner. Øjenlæger er blandt de praktiserende speciallæger, hvor den gennemsnitlige omsætning er størst. I 2008 omsatte den praktiserende øjenlæge (opgjort som fuldtidsenhed ) i gennemsnit for 3,3 mio. kr. Samtidig behandler den praktiserende øjenlæge det absolut største antal patienter årligt sammenlignet med de øvrige specialer. I 2008 behandlede de praktiserende øjenlæger i alt ca. 573.000 forskellige patienter. DANSKE REGIONER 2009 7
Otologi (øre-, næseog halsspecialet) Specialet omfatter generelt forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtel, svælg, strube, halsens bløddele samt ansigtsskelettet, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, 2008. En væsentlig del af patienterne i otologisk speciallægepraksis er børn med mellemøre- og øvre luftvejsproblemer. Behandlingen omfatter desuden operative indgreb, hvor anæstesi er en forudsætning. Som følge af de nye muligheder for længerevarende anæstesier behandles et stigende antal patienter i praksis. Herudover varetager en del af de praktiserende øre-, næse-, halslæger audiologiske undersøgelser og visiterer til høreapparatsbehandling. Der er ikke krav om henvisning fra den almene praktiserende læge for at gå til behandling hos en praktiserende øre-, næse-, halslæge. 8 Speciallægepraksis FAKTAPJECE
En stor del af den ambulante aktivitet inden for specialet sker i speciallægepraksis og langt de fleste patienter, som starter et forløb hos den praktiserende øre-, næse-, halslæge, afslutter patientforløbet i speciallægepraksis. Derfor udgør specialet en væsentlig funktion i det samlede sundhedsvæsen samt et vigtigt tilbud til borgerne, og kan dermed karakteriseres som meget praksisrelevant. I Danmark er der 147 praksis inden for specialet øre-, næse-, halslæger og i nedenstående tabel ses fordelingen af speciallæger opgjort som fuldtidsenheder på regioner. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Otologiske speciallægepraksis ( fuldtidsenhed ) Otologiske praksis ved fuldtidsenheder pr. 100.000 indbyggere 15 21 31 24 55 2,58 1,66 2,58 2,92 3,31 Note: Antallet af praktiserende øre-, næse-, halslæger er opgjort pr. 31-12-2008. Tabellen viser, at de praktiserende øre-, næse-, halslæger i forhold til befolkningstal er nogenlunde ligeligt repræsenteret i de fem regioner. Dog er der lidt færre i Midtjylland, mens der er en mindre overvægt i Hovedstaden. De praktiserende øre-, næse-, halslæger er blandt de speciallæger, hvor den gennemsnitlige omsætning pr. speciallæge er størst. I 2008 var den gennemsnitlige omsætning pr. øre-, næse-, halslæge (opgjort som fuldtidsenhed ) 3,5 mio. kr. Samtidig behandler de praktiserende øre-, næse-, halslæger et stort antal patienter sammenlignet med de øvrige specialer. I 2008 behandlede de praktiserende øre-, næse-, halslæger i alt ca. 524.000 forskellige patienter. DANSKE REGIONER 2009 9
Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) Specialet omfatter overordnet forebyggelse, diagnostik, behandling, symptomlindring og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i huden samt med seksuelt overførte sygdomme, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, 2008. De praktiserende speciallæger i dermato-venerologi varetager hovedparten af al diagnostik og behandling af hudlidelser og seksuelt overførbare sygdomme på hovedfunktionsniveau og inden for alle diagnosegrupper. Patientgruppen udgøres hovedsageligt af patienter med arvelige hudsygdomme, bindevævssygdomme, infektionssygdomme, inflammatoriske hudlidelser som acne, atopisk eksem, type I allergi, kontakteksem og urticaria samt karsygdomme i huden, kønssygdomme, psoriasis, sår samt patienter med tumorer. Der kræves henvisning fra almen praktiserende læge for kunne gå til behandling hos en hudlæge. Dog kan patienter med mistanke om at være smittet med seksuelt overførte sygdomme henvende sig til dermatologisk speciallægepraksis uden henvisning. Hovedparten af aktiviteten inden for specialet sker i speciallægepraksis, og langt de fleste patienter, som henvises til dermatologisk speciallægepraksis udredes og færdigbehandles her. På den måde udgør den praktiserende dermato-venerolog et vigtigt tilbud til borgeren og en betydelig ressource i det samlede sundhedsvæsen. Specialet kan derfor karakteriseres som meget praksisrelevant. 10 Speciallægepraksis i forandring
I Danmark er der i alt 85 speciallægepraksis inden for dermato-venerologi. Nedenstående tabel viser fordelingen af speciallæger opgjort som fuldtidsenheder på regioner. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Dermato-venerologiske speciallægepraksis ( fuldtidsenhed ) Dermato-venerologiske praksis ved fuldtidsenheder pr. 100.000 indbyggere 6 14 14 12 37 1,03 1,13 1,17 1,46 2,21 Note: Antallet af praktiserende speciallæger i dermato-venerologi er opgjort pr. 31-12-2008. Tabellen viser, at Hovedstaden har flest praktiserende hudlæger, og at Nordjylland har færrest praktiserende hudlæger - også set i forhold til befolkningstal. Den gennemsnitlige omsætning pr. praktiserende dermatolog (opgjort som fuldtidsenhed ) udgjorde i 2008 4,1 mio. kr., hvilket placerer specialet blandt dem, som har den største omsætning. Samme år blev der behandlet 363.485 forskellige patienter hos de praktiserende hudlæger. DANSKE REGIONER 2009 11
Ortopædkirurgi Specialet ortopædkirurgi omfatter generelt forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser samt sygdomme i bevægelsesapparatet, dvs. knogler, led, ledbånd, muskler og sener jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, 2008. I ortopædkirurgiske speciallægepraksis udføres primært hånd-, fod- og knækirurgiske indgreb. Disse indgreb udgør omkring 95 % af udførte operationer. De sidste 5 % omfatter indgreb som operationer for negleproblemer og mindre knuder i hud og underhud. Der kræves henvisning fra alment praktiserende læge for at kunne blive behandlet af en praktiserende ortopædkirurg. Det ortopædkirurgiske speciale er kendetegnet ved, at flere ydelser både udføres i praksis og i sygehusregi. Desuden findes inden for specialet en stor privat sektor, som ikke er en del af det offentlige sundhedsvæsen. Dermed er der flere alternativer til den praktiserende ortopædkirurg. I Danmark er der 37 praksis inden for specialet ortopædkirurgi. Nedenstående tabel viser fordelingen af ortopædkirurger opgjort som fuldtidsenheder på regioner. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. 12 Speciallægepraksis FAKTAPJECE
Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Ortopædkirurgisk speciallægepraksis ( fuldtidsenheder ) Ortopædkirurgisk praksis ved fuldtidsenheder pr. 100.000 indbyggere 4 3 5 5 11 0,69 0,24 0,43 0,57 0,64 Note: Antallet af praktiserende ortopædkirurgiske speciallæger er opgjort pr. 31-12-2008. Tabellen viser, at Nordjylland har flest ortopædkirurgiske speciallægepraksis, hvis befolkningstallet tages i betragtning. Midtjylland har færrest praktiserende ortopædkirurger også set i forhold til befolkningstal. Den gennemsnitlige omsætning pr. praktiserende ortopædkirurg (opgjort som fuldtidsenhed ) var i 2008 3,6 mio. kr. Samme år blev godt 68.000 forskellige patienter behandlet i ortopædkirurgisk speciallægepraksis. DANSKE REGIONER 2009 13
Kirurgi Det kirurgiske speciale omfatter overordnet undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme, skader eller medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle i bryst, endokrine kirtler, fordøjelsessystemet, herunder lever, galdeveje, bugspytkirtel, milt og bugvæg, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, 2008. I speciallægepraksis foretages hovedsageligt endoskopier, analkirurgi (fx hæmorider), åreknudeoperationer, fjernelse af fedt og talgknuder samt operationer for brok. For at gå til en praktiserende speciallæge inden for kirurgi kræves en henvisning fra alment praktiserende læge. Kirurgien og den kirurgiske behandling finder hovedsageligt sted i sygehussektoren og kun en mindre del i speciallægepraksis, og langt de fleste ydelser, som udføres i speciallægepraksis, udføres også i sygehusregi. Desuden er der i kirurgien stor aktivitet og kapacitet i privat regi. Derfor udgør den praktiserende kirurg blot ét blandt flere alternativer for borgeren. 14 Speciallægepraksis FAKTAPJECE
Der er 62 speciallægepraksis inden for kirurgi i Danmark. Nedenstående tabel viser fordelingen af kirurger opgjort som fuldtidsenheder på regioner. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Kirurgiske speciallægepraksis( fuldtidsenheder ) Kirurgisk praksis ved fuldtidsenheder pr. 100.000 indb. 3 5 4 6 30 0,53 0,37 0,34 0,69 1,83 Note: Antallet af praktiserende kirurgiske speciallæger er opgjort pr. 31-12-2008. Tabellen viser, at Hovedstaden har en del flere kirurgiske speciallægepraksis også set i forhold til befolkningstal. Nordjylland har færrest fuldtidspraktiserende kirurger, men set i forhold til befolkningstallet, er der færre praktiserende kirurger i både Syddanmark og Midtjylland. I 2008 omsatte den praktiserende kirurg (opgjort som fuldtidsenhed ) i gennemsnit 4,6 mio. kr., hvilket placerer specialet mellem de praktiserende speciallæger, som har den største omsætning pr. speciallæge. Samme år blev godt 96.000 forskellige patienter behandlet i kirurgisk speciallægepraksis. DANSKE REGIONER 2009 15
Psykiatri Specialet psykiatri omfatter overordnet forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiatriske lidelser kombineret med misbrug hos voksne. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, 2008. De praktiserende speciallæger varetager hovedsageligt behandling af patienter i moderate tilfælde, hvor der ikke er behov for en tværfaglig indsats. Det drejer sig især om angst- og depressionslidelser, stressrelaterede tilstande, personlighedsforstyrrelser og voksne med ADHD. I speciallægepraksis behandles kun få patienter med psykoser. Der kræves henvisning fra den alment praktiserende læge for at kunne blive behandlet af en praktiserende speciallæge i psykiatri. Et grundlæggende princip i psykiatrien er at tilbyde den behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i patientens tilværelse og integritet. Samtidig er behandlingen af psykiske lidelser ofte langvarig og kan tilmed være livslang. Derfor er det vigtigt, at den psykiatriske patient kan blive behandlet tæt på eget hjem. På den måde udgør den praktiserende speciallæge i psykiatri et vigtigt supplement til sygehusene, og specialet kan karakteriseres som praksisrelevant. I Danmark er der 147 speciallægepraksis inden for psykiatri. Nedenstående tabel viser fordelingen af praktiserende psykiatere opgjort som fuldtidsenheder på regioner. Antallet af fuldtidsenheder er derudover sat i forhold til befolkningstallet i de enkelte regioner. 16 Speciallægepraksis FAKTAPJECE
Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Psykiatriske speciallægepraksis ( fuldtidsenheder ) Psykiatriske praksis ved fuldtidsenheder pr. 100.000 indbyggere 8 25 18 19 52 1,38 2,00 1,53 2,30 3,15 Note: Antallet af praktiserende speciallæger i psykiatri er opgjort pr. 31-12-2008. Tabellen viser, at Hovedstaden har hovedparten af de praktiserende speciallæger i psykiatri også set i forhold til befolkningstal. Nordjylland er den region, der har færrest praktiserende speciallæger i psykiatri. I gennemsnit omsatte den praktiserende psykiater (opgjort som fuldtidsenhed ) i 2008 for 1,7 mio. kr. Dette år blev godt 55.000 forskellige patienter behandlet af en praktiserende speciallæge i psykiatri. DANSKE REGIONER 2009 17
Oversigtstabel pr. 2008: Antal speciallæger+praksis, omsætning, antal patienter, nedre omsætningsgrænse samt knækgrænse Speciale Antal speciallægepraksis opdelt i praksistype (1) Heltid Deltid 3 timer I alt Antal fuldtidsenhed (2) Omsætning alle speciallægepraksis (2008) (3) Omsætning kun heltidspraksis (2008) Gns. omsætning pr. fuldtidsenhed Gns. omsætning pr. heltidspraksis Antal patienter behandlet i praksis (4) Nedre omsætnings-grænse (5) Knæk-grænse (5) 01 - Anæstesiologi 19 18 22 59 27 63.961.465 51.816.749 2.351.524 2.727.197 49.082 935.978 3.608.846 03 - Diagnostisk radiologi Kbh 14 0 0 14 14 76.806.810 76.806.810 5.486.201 5.486.201 79.841 04 - Dermato-venerologi 82 2 1 85 83 336.551.835 334.496.388 4.066.273 4.079.224 363.485 1.885.382 3.941.695 05 - Diagnostisk radiologi 1 0 0 1 1 11.225.932 11.225.932 11.225.932 11.225.932 15.162 06 - Reumatologi (Fysiurgi) 40 20 0 60 47 83.697.342 73.191.757 1.793.514 1.829.794 63.991 886.001 2.861.907 07 - Gynækologi/obstetrik 70 15 1 86 75 234.384.532 223.278.255 3.120.966 3.189.689 166.752 1.270.018 3.403.083 08 - Intern medicin 22 35 7 64 34 122.744.400 101.454.100 3.571.612 4.611.550 46.679 1.645.221 3.135.842 09 - Kirurgi 42 17 3 62 48 223.073.731 210.449.513 4.650.599 5.010.703 96.297 2.208.368 4.047.681 11 - Klinisk kemi 0 0 849.589 2.669.561 18 - Neuromedicin 29 10 3 42 33 55.968.790 50.777.962 1.715.080 1.750.964 48.435 849.589 2.669.561 19 - Øjenlægehjælp 152 1 1 154 152 505.523.476 3.316.358 3.295.773 572.842 1.511.041 3.403.083 20 - Ortopædisk kirurgi 23 13 1 37 27 98.695.724 88.868.917 3.597.657 3.863.866 68.114 1.965.338 3.968.162 21 - Ørelægehjælp 145 2 0 147 146 513.847.307 513.822.456 3.527.556 3.543.603 523.988 1.562.621 3.812.026 22 - Patologi 0 14 4 18 5 30.039.453 5.928.839 75.665 23 - Plastikkirurgi 10 8 0 18 13 34.940.625 29.032.323 2.758.470 2.903.232 18.920 1.106.982 3.477.436 24 - Psykiatri 111 34 2 147 123 207.983.792 191.710.510 1.697.365 1.727.122 55.173 849.589 2.777.588 25 - Pædiatri 26 10 0 36 29 68.592.266 63.261.775 2.338.373 2.433.145 31.613 942.660 2.973.307 26 - Børnepsykiatri 15 1 0 16 15 25.589.915 24.883.486 1.668.908 1.658.899 3.524 849.589 2.669.561 28 - Tropemedicin 1 0 0 1 1 372.015 372.015 372.015 372.015 411 Samlet 802 200 45 1.047 873 2.693.999.411 2.546.406.428 3.085.321 3.175.070 2.279.974 1) Note: Opgørelsen er pr. 31-12-2008. Antallet af speciallægepraksis omfatter alle de speciallægepraksis, der er afregnet med i 2008, og er opgjort som antal ydernumre. 2) For at beregne en fuldtidsenhed er det forudsat, at en deltidspraksis vægter med 1/3, mens en 3-timers praksis vægter med 1/10. Deltidspraksis har tidligere vægtet med en 1/2, men omsætningsloftet for deltidspraksis har ikke været justeret i samme grad som knækgrænserne, hvilket har betydning for, hvor meget et deltidsydernummer vægter i forhold til omsætningen for et heltidsydernummer. Deltidspraktiserende må maksimalt omsætte for 759.342,19 (apr. 2009-niveau) kr. årligt for specialerne: Børne- og ungepsykiatri, klinisk biokemi, neurologi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og reumatologi, mens omsætningsgrænsen for de øvrige specialer er 905.370,06 kr (april 2009-niveau). For tre timers praksis er omsætningsloftet på 219.040,75 kr (april 2009-niveau). 3) Der tages forbehold for, at der ikke er reduceret for knæk i bl.a. opgørelsen for Midtjylland. 4) Note: Antal patienter er opgjort som antallet af forskellige personer/cpr.nr, som er behandlet i perioden (året). Patienter opgøres efter, hvor mange forskellige personnumre der optræder i ernes afregningssystem. En patient med patientforløb i flere af specialerne vil tælle med mere end en gang under hvert speciale. 5) Tallene er pr. 01-10-2008. Der er ikke fastsat nedre omsætningsgrænser samt knækgrænse for specialerne diagnostisk radiologi og patologisk anatomi. Der tages forbehold for mindre udsving i tallene som følge af eventuelle ekstra-kørsler fra CSC s side. Kilde: CSC, Scandihealth
20 Speciallægepraksis FAKTAPJECE