Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K Bilag Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34 91 431 91 68 E-mail: madamb@um.dk Homepage: www.embajadadinamarca.es Journalnummer 75.Spa.7 30. april 2003 Årsrapport - Landbruget og fiskeriet i Spanien i 2002 Resumé Den spanske økonomi udviklede sig positivt i 2002 med en vækst på 2%. For 2003 forventes væksten at blive ca. 2,2%. Opbremsningen i priserne for landbrugsjord ventes at fortsætte. Værdien af landbrugssektorens produktion var næsten uændret i forhold til 2001 og det samlede resultat noget lavere. Spansk landbrug skønner, at de af EU-kommissionen fremlagte forslag til reform af den fælles landbrugspolitik hvis de gennemføres kan medføre et tab på over 736 mio. euro for spansk landbrug. Fødevarepriserne i Spanien er blandt de laveste i EU selv om der for mange varer har været mærkbare prisstigninger. Antallet af fødevareindustrier og detailudsalg i Spanien er fortsat vigende, men der er tale om fornyelse og satsning på kvalitet for at imødekomme forbrugerkravene på såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne. Udviklingen i den spanske fødevareeksport har politisk bøj prioritet. De spanske forbrugere brugte i 2002 66.242 mio. euro på føde- og drikkevarer, hvilket er 7,8% mere end i 2001. Den danske fødevareeksport m.v. udgør en særdeles betydelig andel af den samlede danske eksport til Spanien, og der er basis for fortsat fremgang.
2 Spaniens økonomiske og samfundsmæssige forhold Den 8. april 2003 oplyste den spanske finansminister under en senatsdebat, at væksten i 2002 i den spanske økonomi var 2% mod 0,9% for EU. Væksten i 2002 og i de tidligere år betyder ifølge ministeren, at gennemsnitsindkomsten pr. capita i Spanien i 2002 steg til 84,7% af EUgennemsnittet. Samtidig skabtes der 203.000 nye arbejdspladser i Spanien i 2002 og 440.000 blev indskrevet i Seguridad Social-systemet. For 2003 ventes væksten i spansk økonomi nu at blive ca. 2,2%, hvilket er en nedjustering af vækstskønnet tidligere på året på ca. 3%. Ifølge den seneste folketælling i 2001 (resultatet offentliggjort juli 2002) er der 40.847.371 indbyggere i Spanien. Heraf udgør gruppen på 16 år og derover 34.060.900 personer. Ifølge Instituto Nacional de Estadítica ser beskæftigelsesforholdene ved udgangen af 4. kvartal 2002 således ud: Befolkning, 16 år og derover 34.060.900 - heraf aktive 18.495.400 - - heraf i arbejde 16.377.300 - - heraf arbejdsløse 2.118.100 - heraf in-aktive 15.565.500 Beskæftigede - i landbrug 941.500 - i industri 3.170.300 - i byggevirksomhed 1.910.200 - i servicesektoren 10.355.200 Beskæftigede aldersfordelt - 16 19 år 322.200-20 24 år 1.418.300-25 54 år 12.882.200-55 år og derover 1.754.500 Fødselsraten i Spanien er den laveste i EU, idet spanske kvinder i gennemsnit får 1,24 børn (år 2000 skøn). (Til sammenligning er tallet for Danmark 1,76 og for EU-15 1,53.) Den gennem mange år lave fødselsrate gør, at den spanske befolkning bliver ældre. Ca. 30% af befolkningen er i dag over 50 år og med uændret fødselsrate vil ca. 40% være over 50 år i år 2020.
3 Spaniens BNP pr. capita er ca. 13.200 euro hvilket er ca. halvdelen af Danmarks. Hvis der ses på købekraften, er forskellen ca. en tredjedel. Der er generelt større indkomstforskelle i Spanien end i Danmark, og omfordelingen af indkomster over skatterne er mindre i Spanien end i Danmark. Den spanske stats indtægter udgør ca. 40% af BNP. De højere indkomstgrupper har (som følge af lavere beskatning end i Danmark) mulighed for et større privatforbrug end tilsvarende indkomstgrupper i Danmark, hvilket giver et relativt større marked for luksusvarer. De lavere indkomstgrupper i Spanien har derimod en væsentlig mindre købekraft end tilsvarende grupper i Danmark. Spanien er opdelt i 17 autonomier, der igen er opdelt i provinser. Autonomierne, der hver har egen regering, har i henhold til forfatningen en række selvstændige kompetenceområder (bl.a. landbrug, fiskeri i indre farvande, miljø o.m.a.) De tre befolkningsmæssigt største autonomier er Andalusien (ca. 7,4 mio. indbyggere), Catalonien (ca. 6,3 mio. indbyggere) og Comunidad de Madrid (ca. 5,4 mio. indbyggere). Den mindste er La Rioja (ca. 276.000 indbyggere). Ved udgangen af 2001 var der 1,1 mio. udlændige med fast ophold (tilmeldte) i Spanien. 39% heraf kom fra Europa, 28% fra Nord- og Sydamerika, 25% fra Afrika og 8% fra Asien. Spanien besøges årligt af ca. 52 mio. turister. De geografiske og klimatiske forhold i Spanien varierer stærkt. Arealmæssigt andrager Spanien 505.986 km 2. Heraf ligger 93.353 km² over 1.000 meters højde 198.649 km² mellem 1.000 og 601 meters højde 156.370 km² mellem 600 og 201 meters højde 57.614 km² under 200 meters højde Nedbøren er størst mod nord med ca. 1.358 mm i gennemsnit og mindst mod syd, hvor der er områder med under 100 mm. Befolkningstætheden i Spanien er 80 indbyggere pr km². Til sammenligning er det tilsvarende tal for Danmark 123 og for EU som helhed 118. Der tales 4 forskellige sprog i Spanien. Castiliansk er det officielle sprog, og derudover tales catalansk, baskisk og galicisk.
4 Spansk landbrug 1) Priser for landbrugsjord Ifølge statistik fra det spanske Fødevareministerium offentliggjort oktober 2002 fortsattes opbremsningen i prisstigningerne for landbrugsjord i 2001 (og en yderligere opbremsning ventes konstateret for 2002). Udviklingen i priserne på landbrugsjord Løbende priser Konstante priser (1983) År euro/ha indeks 1983=100 euro/ha indeks 1983=100 1983 2.564 100,0 2.564 100,0 1985 3.116 121,5 2.588 101,0 1987 3.957 154,3 2.798 109,1 1989 4.718 184,0 2.946 114,9 1991 4.343 169,4 2.363 92,2 1993 3.806 148,4 1.856 72,4 1995 4.284 167,1 1.917 74,8 1997 5.272 205,6 2.227 86,9 1999 6.823 266,1 2.740 106,9 2000 7.292 284,4 2.830 110,4 2001 7.552 294,6 2.813 109,7 Uddrag af det spanske Fødevareministeriums statistik 2) Spansk landbrugs økonomi Udviklingen 2001/2002 i spansk landbrugs økonomi fremgår af nedenstående tabel (kilde: Det spanske Fødevareministeriums skøn primo 2003): Løbende priser mio. euro Variation i % 2002/2001 År 2001 År 2002 Mæn Pris Værdi gde A) 35.655,4 35.730,5 5,6-5,1 0,2 Landbrugssektorens produktion i alt Vegetabilsk 20.476,5 21.347,6 8,9-3,7 4,3 produktion i alt - heraf bl.a. - - korn 3.578,9 4.007,8 36,9-18,2 12,0 - - grøntsager 5.304,4 5.539,8-2,2 6,8 4,4 - - frugt 5.566,4 5.267,4-6,1 0,8-5,4 Animalsk 13.919,5 13.064,4 2,0-8,0-6,1 produktion i alt - heraf bl.a.
5 - - kvæg/-kød 2.112,7 2.389,2 2,6 10,2 13,1 - - svin/-kød 4.877,5 4.113,7 2,8-17,9-15,7 - - fjerkræ/-kød 1.552,1 1.233,5 1,4-21,6-20,5 Animalske 3.211,8 3.176,9 2,1-3,2-1,1 produkter - heraf bl.a. mælk 2.439,4 2.364,7 2,7-5,6-3,1 Andet 1.259,4 1.318,5 B) 11.928,9 12.172,6 1,2 0,8 2,0 Anvendelse af råvarer og tjenesteydelser C) (=A-B) 23.726,5 23.557,8-0,7 Bruttoværditilvækst D) 2.940,8 3.086,2 4,9 Afskrivninger E) 1.353,4 1.312,8-3,0 Støtte, offentlig F) 136,9 141,6 3,4 Skatter, andre G) (=C-D+E-F) 22.002,2 21.642,8-1,6 Landbrugsindkomst (Tabellens definitioner følger EUROSTATS manual CEA/CES 97 Rev. 1.1., Luxemburg 2000) Økonomer i den spanske erhvervsorganisation Círculo de Empresarios har kritiseret det spanske Fødevareministeriums tal vedrørende spansk landbrugs økonomi og mener, at værditilvæksten i spansk landbrug reelt er negativ (ca. -586 mio. euro). Círculo de Empresarios anfører bl.a., at det spanske Fødevareministerium i sine formelt korrekte beregninger bl.a. ikke medtager/medregner - udgifter til vand (under råvarer og tjenesteydelser) - fordelen ved lave indbetalinger til Seguridad Social systemet (indbetalingerne dækker ikke udbetalingerne) - fordelen ved en særlig lav pris for olie til landbruget (reduceret afgift/skat) og i øvrigt ikke behandler EU-støtten regnskabsteknisk korrekt, idet denne støtte betales af andre sektorer, som har måttet præstere en værditilvækst for at bidrage hertil. I år 2002 solgtes i Spanien 18.162 nye traktorer (-0,8% i forhold til år 2001) til en samlet værdi af over 535 mio. euro. Salget af nye traktorer i 2002 er det laveste i de sidste 7 år.
6 Hovedparten (92,2%) af de i år 2002 solgte traktorer havde firhjulstræk og den gennemsnitlige motorkraft var 87,5 CV, hvilket er mere end i de foregående år og mere end det aktuelle gennemsnit på 61,5 CV for samtlige traktorer i Spanien. Tendensen går således i retning af større og stærkere traktorer. 33,5% af det spanske traktormarked udgøres af specialiserede traktorer til bl.a. vindrue- og frugtproduktionen. Det ledende traktormærke er John Deere med 28,7% af markedet, efterfulgt af New Holland med 17,6% og Massey Ferguson med 9,0%. Der er i alt repræsenteret ca. 50 forskellige traktormærker i Spanien, som udbyder ca. 1.000 forskellige modeller. Omsætningen af brugte traktorer androg 21.716 stk. i år 2002. Af mejetærskere og vinhøstmaskiner registreredes 791 nye maskiner i år 2002. Begivenheder, tiltag og politik m.v. Oksekød Slagtningerne i år 2002 lå 8,19% over år 2000 og 10,21% over år 2001, hvilket sammen med bedre priser betyder en klar forbedring efter den krise, som forårsagedes af fremkomsten af BSE i Spanien (22. november 2000). Der blev i år 2002 gennemført 536.000 hurtig-tests for BSE og der konstateredes 127 nye BSE-tilfælde. Der er i nogle eksportpartier fra Spanien til bl.a. UK ved partiernes fremkomst til bestemmelsesstedet fundet rester af SRM. Landbrugsorganisationerne beklager, at kvægopdrætterne skal bære en række omkostninger forbundet med foranstaltningerne mod BSE (bl.a. omkostninger forbundet med fjernelse og bortskaffelse af SRM, destruktion af BSE-ramte dyr, ekstra veterinærcertifikater m.v.). De BSE-relaterede (af opdrætterne bårne) omkostninger samt opdrætternes tab som følge af markedets (forbrugernes) reaktion skønnes af nogle organisationer til et samlet beløb på ca. 650 mio. euro i perioden fra årsskiftet 2000/2001 til udgangen af 2002. Svin År 2002 var præget af utilfredsstillende producent-priser for svin.
7 Epidemien af klassisk svinepest, der begyndte juni 2001, blev endeligt bekæmpet maj/juni 2002. Som led i bekæmpelsen af sygdommen slagtedes og destrueredes ca. 125.000 voksne svin og ca. 133.000 smågrise, hvilket kostede ca. 24 mio. euro. Epidemien centredes i autonomien Catalonien. Der konstateredes navnlig i autonomien Catalonien stigende politisk bekymring over de voksende/bedre erkendte problemer med gyllehåndteringen, og der er planer på vej om foranstaltninger til imødegåelse heraf. Krisen med klassisk svinepest viste endvidere et stort behov for at forbedre samarbejdet mellem centralregeringens veterinærmyndigheder og autonomiernes veterinærmyndigheder, samt indbyrdes mellem autonomiernes veterinærmyndigheder. Mælk Der har i år 2002 blandt de spanske mælkeproducenter været generel utilfredshed med prisudviklingen for mælk og mejeriernes prispolitik over for producenterne. Mælkeproducenterne anfører, at de lavere producentpriser tilsyneladende ikke afspejles i tilsvarende lavere priser i detailhandelen til forbrugerne. De spanske mælkeproducenter anfører som årsager til de utilfredsstillende priser bl.a. import af mælk fra Frankrig og produktionen af mælk i Spanien uden for kvoterne. Den spanske Fødevareminister har primo 2003 afholdt møder med autonomiernes landbrugsministre og organisationerne til forberedelse af et initiativ til at forbedre kontrollen med mælk i alle led og til dermed at få standset produktionen af sort mælk uden for kvoterne. Det er hensigten, at det påtænkte nye kontrolsystem skal træde i kraft i løbet af 2004. Indtil da intensiveres kontrollen inden for de bestående rammer. Når der er skabt transparens i den spanske mælkesektor påregner flere organisationer muligheden af at få forhøjet den spanske mælke-kvote i EU. Fjerkræ Navnlig i de sidste måneder af 2002 har kyllingeproducenterne udtrykt overordentlig stor utilfredshed med priserne. Kyllingeproduktionen foregår i vidt omfang på den måde, at producenten opdrætter kyllinger som lønarbejde for en virksomhed, der leverer kyllingerne til opfedning m.v. (Det er samme princip man finder i svine-
8 produktionen.) Uanset en tendens til bedre markedspriser har disse virksomheder fastholdt lave afregninger til producenterne. Eksempelvis anfører landbrugsorganisationen UPA, at når producenten afregnes med 0,11 euro pr. kg af virksomhederne betaler forbrugerne 2,50 euro pr. kg, hvilket ifølge UPA viser grove fortjenstmarginer (som primærproducenten ikke får andel i). Forskellige forsøg på - bl.a. med Fødevareministeriets mellemkomst - at få rettet op på priserne til primærproducenterne har været uden tilfredsstillende virkning, og primærproducenterne har lejlighedsvist gennemført (virkningsløse) demonstrationer. Frugt og grønt 90% af den spanske eksport af frugt og grønt går til de øvrige EU-lande. Generelt er sektoren utilfreds med priserne, og man har gennem år 2002 til stadighed udtrykt stærk modstand mod nye handelsindrømmelser fra EU til tredjelande -specielt Marokko. Den spanske frugt- og grøntsektor har den opfattelse, at det er deres producenter, der betaler hele regningen, hver gang EU giver koncessioner til Marokko. Organisationerne har også inden for denne sektor den opfattelse, at leddene efter producenterne har urimelige fortjenstmargener, og dette forhold har sammen med EU s handelsindrømmelser (for frugt og grønt) til tredjelande været protest-elementerne i flere demonstrationer og henvendelser til den spanske regering. Den spanske vandingsplan Den spanske vandingsplan ( Plan Nacional de Regadíos ) blev vedtaget i 2002, og de i denne forbindelse nødvendige aftaler med autonomierne blev (bortset fra aftalen med Baskerlandet) indgået. Der er indgået aftaler med Comunidades Regantes vedrørende 250.000 ha omfattende en investering på 700 mio. euro. I 2002 påbegyndtes arbejder til en værdi af 150 mio. euro berørende 68.000 ha. Fisk I Spanien noterer man sig, at det i 2002 lykkedes af få en reform af EU s fælles fiskeripolitik, der var bedre end oprindelig foreslået af EUkommissionen. I 2002 gennemførtes restruktureringsplanen for de 397 fartøjer, der mere eller mindre berørtes af bortfaldet af fiskeriadgangen til de marokkanske farvande. 69 af fartøjerne overførtes til andre fiskeriaftaler og internatio-
9 nale farvande, 99 overførtes til nationale farvande, 43 overgik til blandede selskaber, 2 eksporteredes og 144 blev ophugget. Efter reformen af EU s fælles fiskeripolitik har den fiskeripolitiske debat i Spanien hidtil været meget stilfærdig/afdæmpet. Olieforureningen fra tankfartøjet Prestige, der forliste sidst på året 2002 ud for det nordlige Spanien, ramte navnlig det galiciske fiskeri og medførte betydelige kystforureninger. Den spanske centralregering (Fødevareministeriet) og de berørte autonomier gennemførte en række midlertidige fiskestop som følge af forureningen, og der blev iværksat et betydeligt oprensningsarbejde på de olieramte kyststrækninger. Den spanske regering kom under stærk indenrigspolitisk kritik for sin håndtering af Prestige-sagen og forureningsfølgerne heraf. Reformen af den fælles landbrugspolitik EU-kommissionens i 2002 fremlagte forslag til reform af den fælles landbrugspolitik blev mødt med stærk kritik og afvisning fra alle landbrugsorganisationer, autonomiregeringer samt fra den spanske fødevareminister. I sin seneste opgørelse over de fremlagte forslags virkninger skønner landbrugsorganisationen ASAJA, at der - såfremt forslagene gennemføres uændret vil blive tale om et tab for spansk landbrug på over 736,9 mio. euro jf. nedenstående opstilling: Forslag Tab i mio. euro Modulation 381,21 Konditionalitet 125,39 Korn 51,0 Hård hvede 29,2 Ris 62,7 Foderplanter 58,1 Tørrede frugter (nødder) 29,3 I alt 736,9 Hertil kommer virkningen af afkobling, der bl.a. skønnes at ville medføre en reduktion på 10 mio. får og produktionsstop på ca. 1,7 mio. ha kornarealer. ASAJA har ikke præsenteret beregninger på elementer til fordel for spansk landbrug
10 Lovgivningsaktivitet og ministerrejser I år 2002 vedtoges - en lov om overtrædelser og sanktioner i relation til BSE - en lov om plantesundhed og der blev fremsat forslag til - en lov om dyresundhed - en lov om vin og vindrueavl - en lov om brug af GMO. Endvidere vedtoges - 70 Real Decretos - 338 Órdenes Ministeriales. (Hertil kommer så også autonomiernes regel-udstedelser.) Den spanske Fødevareminister har (ifølge egen opgørelse) i 2002 - deltaget i 13 Rådsmøder (EU) - gennemført 25 besøg i udlandet - under 72 rejser besøgt samtlige 17 autonomier i Spanien samt 27 spanske provinser. Det spanske fødevaremarked I april 2003 har Instituto Nacional de Estadística (INE) beregnet, at beregnet efter købekraftsparitet havde Spanien i 2001 det laveste prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak jf. nedenstående tabel. Indeks - føde-, drikke- og tobaksvarer Procentværdi (EU = 100) i 2001 Købekraftsparitet Danmark 131 Irland 124 UK 122 Finland 122 Sverige 118 Frankrig 105 Østrig 100 EU 100 Luxemburg 97 Tyskland 97 Belgien 96 Italien 96 Holland 94 Grækenland 83 Portugal 83
11 Spanien 78 For hovedparten af fødevarerne har Spanien væsentlig lavere priser end EU-gennemsnittet (=100): - alkoholholdige drikke 65% af EUgns. - mineralvand, juice o.l. 65% - - - kød 69% - - - fisk 90% - - Kun sukker, chokolade, søde sager, brød og cerealier ligger over EUgennemsnittet. Den spanske gennemsnitsforbruger er i almindelighed overrasket over de ovenstående indekstal, idet den spanske forbrugers opfattelse er, at de spanske fødevarepriser er dyrere end nogensinde og i stadig stigning. De seneste ultimo 2002 af det spanske Fødevareministerium opgjorte tal for udviklingen i den spanske levnedsmiddelindustri fremgår af nedenstående tabel: Udvikling i den spanske levnedsmiddelindustri År 1995 År 2000 Ændring Nominal % Virksomheder, antal 38.996 33.207-5.789-14,9 Produktionssteder, antal 43.338 36.783-6.555-15,1 Nettosalg i mio. euro 47.401,40 55.704,55 8.303,15 17,5 Personaleomkostninger i 6.393,51 7.557,40 1.163,89 18,2 mio. euro Bruttoværditilvækst i mio. 11.171,72 13.511,21 2.339,49 20,9 euro Overskud 4.778,21 5.953,81 1.175,60 24,6 Antal ansatte 358.400 381.500 23.100 6,4 Eksport i mio. euro 4.916,04 8.519,50 3.603,46 73,3 Import i mio. euro 6.250,21 8.158,76 1.908,55 30,5 Den spanske levnedsmiddelindustris fakturering udgør 16,1% af den samlede spanske industris faktureringer. 83% af den spanske levnedsmiddelindustri udgøres af virksomheder med under 10 ansatte. 13,8% har mellem 10 og 50 ansatte, 2,5% har mellem 50 og 200 ansatte, og resten (0,7%) har over 200 ansatte. Aktuelt skønnes der at være ca. 4.518 kødforarbejdningsvirksomheder, 1.651 mejerier o.l., 767 fiskeforarbejdningsvirksomheder, 603 frugt- og
12 grønt konservesvirksomheder, hvortil kommer et antal virksomheder inden for vin, olie, brød, foder o.s.v. Den hidtidige udvikling, hvor mindre og utidssvarende levnedsmiddelvirksomheder efterhånden lukker og afleverer deres markedsandele til dem, der investerer i ny teknologi samt produktudvikling og kvalitetsforbedring, fortsattes i 2002. Ligeledes fortsattes udviklingen med fusioner og overtagelser, om end mange mindre familieejede virksomheder fortsat viger tilbage herfor. Levnedsmiddelindustriens branchearrangementer præges i høj grad af en stadigt større bevidsthed om, at forbrugerne bliver mere og mere kvalitetsbevidste, og at fremgang på eksportmarkederne forudsætter et udbud af høj-kvalitetsvarer. Spansk fødevareeksport har en høj politisk prioritet og understøttes på forskellig vis af det offentlige system gennem det spanske Fødevareministeriums udsendte statskonsulenter, den spanske eksportfremmeorganisation ICEX s (henhører under det spanske Økonomiministerium) repræsentationer på de spanske ambassader i udlandet og autonomiernes handels- og eksportfremmeaktiviteter. Der gøres fra officielt hold (det spanske Fødevareministerium) meget ud af internationale messer og udstillinger, hvor spanske fødevareeksportører præsenterer deres varer. De ca. 41 mio. spaniere (og de ca. 52 mio. turister i Spanien) brugte i år 2002 66.242 mio. euro til føde- og drikkevarer, hvilket er 7,8% (eller 3% i faste priser) mere end i 2001. De 66.242 mio. euro fordeltes med 48.509 mio. euro (73,2%) i husholdningerne, 16.485 mio. euro (24,9%) på hotel og restauration og 1.248 mio. euro (1,9%) på diverse institutioner. Denne fordeling er nogenlunde uændret i forhold til 2001 (72% i husholdningerne, 26% på hotel og restaurant og 2% på institutioner). 31,3% (værdi) af husholdningernes indkøb fandt sted i traditionelle butikker, hvor indkøbene overvejende var ferske/friske varer. Selvbetjeningsbutikkerne og supermarkederne tegnede sig ofr 42% (værdi) af husholdningernes indkøb. Hypermarkederne tegnede sig for 18,3% (værdi) af husholdningernes indkøb, hvilket er 0,7% mindre end i 2001. Husholdningernes resterende indkøb fandt sted på lokale torvemarkeder, ved gadehandel, ved telefonsalg med udbringning (f.eks. dybfrost) o.s.v.
13 Den generelle tendens fra tidligere år med fremgang for gruppen superog hypermarkeder holdt også i 2002 og ventes fortsat i de kommende år. Butiksudviklingen 1990-2000 fremgår af nedenstående tabel: Antal Butikstyper År 1990 År 1995 År 2000 Hypermarkeder 128 221 367 Supermarkeder 6.372 7.748 12.758 Selvbetjeningsbutikker 18.371 16.925 14.241 Traditionelle butikker 77.097 57.758 43.418 I alt 101.968 82.652 70.784 Der kan konstateres en stigende fremgang for (og forbrugerinteresse i) discount-butikkerne. Vareudvalget i disse er beskedent inden for de forskellige fødevaregrupper men priserne er til gengæld fordelagtige. Discount butikkerne udbyder bl.a. ferske varer (frugt og grønt, kød m.v.) til meget konkurrencedygtige priser, og markedsandelen er klart stigende. Den spanske hotel- og restaurationssektor tæller ved udgangen af 2002 236.375 etablissementer. Heraf er 3% klassificeret som hoteller, 69% som barer/cafeterier og 19% som restauranter. Denne sektor solgte føde og drikkevarer for 16.458 mio. euro i 2002, hvilket er en stigning på 6% i forhold til 2001. Salget til forbrugerne i kg/liter for føde- og drikkevarer i sektoren fremgår af nedenstående tabel: Hotel og restaurationssektor salg i mio. kg/liter Kaffe og Alkoholfrie Alkoholholdige Fødevarer te drikke drikke Restaurant - år 2001 19 484 647 1.267 - år 2002 19 524 618 1.258 Barer/Cafeterier - år 2001 56 1.416 1.828 2.026 - år 2002 57 1.391 1.809 2.177 Hoteller - år 2001 3 142 89 330 - år 2002 4 126 99 349 Forbrugsudviklingen 2001/2002 for udvalgte varer fremgår af nedenstående tabel:
14 Forbrug og forbrugsudvikling for udvalgte varegrupper Vare Forbrug pr. Mængdeudvikling Prisudvikling i capita år i forhold til år forhold til år 2002 2001 i % 2001 i % Kød 68 kg 4,0 4,5 Fisk 36,6 kg 4,5 3,9 Mælk, flydende 111,5 liter -0,8 3,0 Produkter af mælk 35,2 kg 2,8 7,1 Brød 58,2 kg 0,9 8,1 Konditorvarer m.v. 13,4 kg 3,9 3,1 Friske grøntsager 65 kg 3,8 12,2 Frisk frugt 98 kg 2,4 6,4 Forarbejdet frugt og 17,4 kg 3,1 3,6 grønt Færdigretter 9,4 kg 16,6 4,7 Som kommentarer til foranstående tabel kan anføres: - at prisstigningen for kød af det spanske Fødevareministerium henføres til bl.a. en omlægning af forbruget i retning af kød med kvalitetscertifikater/-garantier, og til at BSEfrygten synes næsten overstået - at prisudviklingen for flydende mælk af det spanske Fødevareministerium henføres til en øgning af forbruget af beriget mælk (ekstra kalk og vitaminer m.v.) - at forbruget af færdigretter ifølge det spanske Fødevareministerium vil fortsætte med at vokse i de kommende år. De i foranstående tabel anførte forbrugstal pr. capita dækker over en betydelig variation. Eksempelvis kan anføres, at pr. capita forbruget af flydende mælk i Asturien er 133,17 liter og i Andalusien 82,31 liter. De store oksekødsspisere findes i Asturien, Galicien og Baskerlandet. For fersk svinekød findes de store forbrugere i Castilla y León, Galicien og Extremadura. Eksport til Spanien Danmark er ifølge den spanske statistik med 1.407 mio. euro (=ca. 10,5 mia. kr.) nr. 23 (i 2001 nr. 22) på listen over lande med størst eksport til Spanien. Den danske eksportstatistik angiver den totale danske eksport til Spanien i 2002 til ca. 12,5 mia. kr. Der er således en forskel mellem de danske og de spanske statistikkers opgørelser over dansk eksport til Spanien i 2002.
15 Uanset om man lægger den spanske eller den danske opgørelse over dansk eksport til Spanien til grund udgør fødevarer og andre landbrugsog fiskerivarer samt udstyr og maskiner m.v. relateret til fødevare-, landbrugs- og fiskerisektorerne skønsmæssigt godt over 30% af den samlede danske eksport til Spanien. Jf. bilag 1 og 2 er de største fødevaregrupper i den danske eksport til Spanien oksekød, ost og fisk. Der er gode muligheder for fortsat at udvikle den danske eksport til Spanien af fødevarer og dertil relaterede produkter. Blandt de mange muligheder med fremtids-potentiale kan bl.a. peges på - færdigretter - hel- og halvfabrikata til videreforarbejdning i hotel- og restaurationssektoren - mælke-baserede produkter - visse forarbejdede kødvarer - udstyr m.v. relateret til gylle-behandling - procesudstyr til fødevarebehandling o.m.a. Henrik Krøll Statskonsulent, Ministerråd
16 Bilag 1 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Spanien 2002 2002 2001 2001 Tons 1.000 kr. Tons 1.000 kr. Produkt Fersk/frosset svinekød 3.917 54.782 3.784 78.512 Okse og Kalvekød 14.224 559.990 10.492 465.867 Slagtet Fjerkræ 289 3.097 126 1.535 Forarbejdede kødvarer inkl. bacon 4.227 90.155 4.887 104.365 Biprodukter 605 5.643 821 6.678 Smør 442 12.103 157 4.771 Ost 15.966 457.396 15.363 440.770 Mælkekonserves 4.145 57.201 3.196 56.291 Æg, hele - - 173 5.120 Huder og skind 1.000 13.127 1.239 17.706 Skind, mink og ræv 44 12.125 61 13.813 Korn 44 1.339 8.959 8.628 Hvidt sukker 823 2.439 110 850 Frø til udsæd 2.671 21.097 3.126 23.943 Frø til industri 0 4 0 5 Kartofler 2.879 7.884 6.312 13.831 Ærter til foder og udsæd 67 238 55 276 Blomster og planter 1.050 28.677 810 23.556 Friske og frosne grøntsager 67 716 1.074 4.538 Øvrige animalske landbrugsvarer 1.298 24.202 1.742 29.812 Øvrige vegetabilske landbrugsvarer 40 1.538 19 1.240 Landbrugsvarer og agroind. produkter i alt 53.798 1.353.754 62.508 1.302.106 Kilde: Landbrugsraadet
17 Bilag 2 Danmarks eksport af fiskevarer til Spanien i 2002 Mængde i tons Indeks 2002 (2001=100) Værdi i 1.000 kr. Indeks 2002 (2001=100) Hel saltvandsfisk 8.545 105 265.232 104 Ferskvandsfisk 8.997 124 213.754 134 Krebs og bløddyr 1.582 84 62.671 89 Industrifisk 3 1 320 14 Filet 2.704 89 109.358 88 Saltet, tørret, 3.686 111 141.310 112 røget Tilberedt eller 2.176 113 83.607 112 konserveret Fiskemel, olie 16.259 81 90.281 99 m.v. I alt 43.953 96 966.534 107 Kilde: Fiskeridirektoratet En detaljeret oversigt kan findes på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk