Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk
Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer i den fysiske aktivitet af betydning for overvægt Faktorer i kosten af betydning for overvægt Kost- og aktivitetsråd til at forebygge overvægt
Flere aktuelle undersøgelser peger på, at fedmekurven efter mange års stigning nu endelig er ved at knække
Procent 30 Overvægt Skolebørn i København 2002-2008 Svær overvægt Moderat overvægt 25 4,7 20 3,8 15 4,3 3,7 3,3 4,2 3,2 10 2,3 18,9 20,7 5 10,8 9,3 13,5 12,2 12,5 14,7 0 2002-03 2007-08 2002-03 2007-08 2002-03 2007-08 2002-03 2007-08 Drenge Piger Drenge Piger 5-8 år Aldersgruppe 14-16 år Pearson et al. 2010
Tyk og tynd i 1966 og 2006 DTU Fødevareinstituttet 5 Jeppe Matthiessen, November 2011
Overvægt DTU Fødevareinstituttet 6 Jeppe Matthiessen, November 2011
Faktorer af betydning for vægtøgning og overvægt Evidens Nedsætter risikoen Øger risikoen Overbevisende Regelmæssig fysisk aktivitet Højt indtag af fiberrige fødevarer (fuldkornsprodukter og frugt og grønt) Inaktiv livsstil Højt indtag af energitætte og næringsfattige fødevarer ( tomme kalorier ) Sandsynlig Mulig Initiativer i institutioner, skoler og hjem, der støtter sunde kostvalg hos børn Fødevarer med lavt glykæmisk index Kraftig markedsføring af energitætte fødevarer og af fastfood-udsalgssteder Højt indtag af sukkersødet sodavand og saftevand og frugtjuice Store portionsstørrelser Høj andel af måltider tilberedt uden for hjemmet WHO 2003
Det er ikke et fedt, hvordan energibalancen holdes Klarlund Pedersen 2003
Energibalance Energiindtag vs energiforbrug DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 9
Faktorer i den fysiske aktivitet af betydning for overvægt DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 10
Aktivitetspyramide Børn og unge DTU Fødevareinstituttet 11 Jeppe Matthiessen, November 2011
Procent Regelmæssig fysisk aktivitet 5-14-åriges aktivitetsniveau 2007-2008 27% 51% 13.395 skridt per dag 30 25 26,5 24,5 20 22,4 18,4 15 10 8,2 5 0 Inaktiv Let aktiv Moderat aktiv Aktiv Meget aktiv Matthiessen 2011
Antal skridt per dag Regelmæssig fysisk aktivitet 7-18-åriges aktivitetsniveau - Sverige 21000 Drenge Piger 19000 17000 15000 13000 11000 9000 7000 5000 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Alder (år) Raustorp 2005
Regelmæssig fysisk aktivitet Hvor mange børn og unge lever op til anbefalingen på 60 min. om dagen? Norge 2005-2006 9 år 15 år Drenge Piger Drenge Piger 91% 75% 50% 54% Kolle et al 2009
Regelmæssig fysisk aktivitet Børn og unges transportvaner Samlet transport 1978 til 1998-2000 o Fordobling i bilture (6-10 år) o 40% fald i gåture (6-10 år) o Tredobling i bilture (11-15 år) 2007 til 2010 o 17% stigning i bilture (11-15 år) Skoletransport 1993 til 1998-2000 o Fordobling i antallet der bliver kørt til og fra skole o 30% fald i andelen der cykler til og fra skole 2007-2010 o Ingen ændring i bilture (11-15 år) Transportundersøgelsen 2010, Danmarks Transportforskning 2002
Inaktiv livsstil TV og computer på 7-15-åriges værelser - 1998-2004 Internet adgang 2009-75% (9-16 år) Bille et al. 2005
Inaktiv livsstil 8-12-åriges TV- og computerforbrug 2003-2011 TNF Gallup Undersøgelse 2003, Søndagsavisen 2011
Inaktiv livsstil TV- og computer-forbrug I 2010 så en dansker i gns. TV 3 timer og 26 min. om dagen 9-17-åriges skærmforbrug i 2010 <1 time/dag 4% Faktorer forbundet med et højt TV-forbrug Indtag af energitætte fødevarer/måltider (snacks) 4 timer/dag 23% 1-2 timer/dag 18% TV-reklamer for energitætte fødevarer og fastfood-måltider 2-4 timer/dag 55% Matthiessen et al. 2011 (intern rapport)
Inaktiv livsstil TV-forbrug og svær overvægt blandt 8-16-årige i USA Klarlund Pedersen & Saltin 2005, Andersen et al. 1998
Faktorer i kosten af betydning for overvægt DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 20
Fiberrige fødevarer Reducerer energiindtaget Kræver stort tyggearbejde og nedsætter spisehastigheden Forlænger mæthedsfornemmelsen Fylder i maven Sænker mavetømningshastigheden Giver en langsommere blodsukkerstigning Lav energitæthed frugt og grønt Stor volumen Højt vandindhold DTU Fødevareinstituttet 21 Jeppe Matthiessen, November 2011
Fiberrige fødevarer Vigtigste kilder til danskernes kostfiberindtag Brød og korn (53%) Frugt og grønt (26%) Vigtigste kilder til danskernes fuldkornsindtag Rugbrød (58%) Havregryn (12%) DTU Fødevareinstituttet 22 Jeppe Matthiessen, November 2011
Fiberrige fødevarer 4-18-åriges indtag af fiberrige fødevarer 2000-2008 Rugbrød og havregryn Frugt og grønt Over 90% lever ikke op til fuldkornsanbefalingen (75 g/10 MJ) 80% lever ikke op frugt- og grøntanbefalingen (400-600 g/dag) Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Tomme kalorier Tomme kalorier er fødevarer, der ikke bidrager positivt til kostens indhold af vitaminer, mineraler og kostfiber og som indeholder meget energi, sukker og/eller fedt Flydende og faste tomme kalorier Råderummet er den plads i kosten, der kan bruges på tomme kalorier uden det går ud over kostens kvalitet som helhed 7-10% af energiindtaget i en sund kost Mindre råderum i en gennemsnitlig dansk kost
Kg pr. indbygger/år Faste tomme kalorier 18 Salg af slik og chokolade 16 40% 14 12 10 8 6 4 2 0 83-85 86-88 89-91 92-94 95-97 98-00 01-03 04-06 Årstal Skatteministeriet
Flydende tomme kalorier 4-18-åriges indtag af søde drikke 2000-2008 77% drikker mere end ½ liter sukkersødet sodavand og saft om ugen Søde drikke 2000-2008 Storforbrugere af søde drikke >500 ml/dag Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Flydende tomme kalorier Sukkersødet sodavand Hvis al sukkersødet sodavand (200 ml/dag) blev erstattet med vand kunne det give gennemsnitsdanskeren et vægttab på 4 kg på et år DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 27
Tomme kalorier i råderummet 4-14-åriges indtag i 2003-2008 vs anbefalet indtag Gram per uge 4-6 år 7-10 år 11-14 år Indtag af faste tomme kalorier Max. anbefalet indtag af faste tomme kalorier 559 666 667 100 210 260 Forskel 559% 317% 257% Indtag af flydende tomme kalorier Max. anbefalet indtag af flydende tomme kalorier 1124 1776 1824 300 500 500 Forskel 375% 355% 365% 80-90% af alle børn overskrider råderummet Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, Biltoft-Jensen et al. 2005
Energitæthed i dansk kost vs fastfood Det totale energiindtag afhænger af energitætheden på de fødevarer vi spiser, da vi er tilbøjelige til at spise en bestemt mængde mad Høj energitæthed er typisk forårsaget af et højt fedt- og/eller sukkerindhold Anbefalet kost Gennemsnitlig dansk kost Fastfood 5 kj/g 7-8 kj/g 11 kj/g DTU Fødevareinstituttet 29 Jeppe Matthiessen, November 2011
Energitæthed i alm. mad vs fastfood Big Mac + pommes frites 11 kj/g Frikadeller 5 kj/g Pizza m. pepperoni 14 kj/g
Anbefalet kost vs fastfood
Pizza er danskernes favorit fastfood 115.000 = 2% af befolkningen køber og spiser pizza hver dag Berlingske Tidende 2004
Gram per person/dag Danskernes indtag af fastfood 2003-2006 70 60 Forårsrulle Hotdog/fransk hotdog Pitabrød ol. med fyld Croissant med fyld, parisertoast Pizza Pølser og pølsebrød Burger 50 40 30 20 10 0 4-6 år 7-10 år 11-14 år 15-18 år 19-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-75 år Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Store portioner Større portioner fører til højere energiindtag bl.a. fordi man bliver dårligere til at vurdere de mængder man spiser. Jo større portioner der serveres, jo mere spises der Større portioner ses især indenfor produkter som slik, sodavand, snacks, fastfood o.lign. Selvom man føler sig mere mæt kompenserer man ikke fuldt ud for det øgede energiindtag i det efterfølgende måltid Energitætte fødevarer med voksende portioner markedsføres ofte intensivt til børn og unge Ello-Martin et al. 2005, Rolls et al. 2006
Store portioner 1957-1997 DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 35
Store portioner Udvikling i største flaskestørrelse af Coca-Cola Emballage Volumen (ml) År på markedet Energi (kj) Lille Glas 190 1959-1972 355 Glas 250 1972-468 Mellem Glas 350 1961-1988 655 Glas 500 1980-1995 935 Plastik 500 1995-935 Stor Glas 1000 1971-1994 1870 Plastik 1500 1991-2805 Plastik 2000 2005-3740
Ml/dag pr. indbygger Store portioner - salg af sodavand 300 Indenlandsk salg Med grænsehandel og illegal handel 250 200 50% 150 100 50 0 Kilde: Bryggeriforeningen 1985 1995 2000/02 2003/04 2005/06
Store portioner Tomme kalorier i biografen Nordisk Film 20 år siden slikbutikkerne flyttede ind i biograferne 33% af omsætningen i biograferne kommer fra salg af slik, sodavand, popcorn o.l. 2005 103 11-15-åriges forbrug af slik, sodavand m.m. i Cinemaxx i København (efterårsferien) 91% købte slik, sodavand o.l. DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 38
Store portioner Gns. køb af slik/popcorn og sodavand i biografen 4460 kj 5370 kj 587 ml sodavand 200 g popcorn 219 g slik 685 ml sodavand Råderum per uge (11-15 år) = 4900 kj Biltoft-Jensen & Fagt 2008
Store portioner McDonald s menuer i Danmark Vægt (g) Introduktionsår Energi (kj) Energibehov (%) McDonald s mellem menu Big Mac + mellem pommes frites + mellem Coca-Cola McDonald s stor menu 1 Big Mac + stor pommes frites + stor Coca-Cola McDonald s mega menu Big Mac + mega pommes frites + mega Coca-Cola McDonald s stor menu 2 Big Tasty Bacon + mega pommes frites + mega Coca-Cola 221 + 114 + 400 221 + 160 + 500 221 + 180 + 650 359 + 160 + 500 1990-4284 42 1990-5019 49 2001-2005 5555 55 6741 66 Energibehov per dag for en 13-årig dreng 10200 Anbefalet energiindtag til frokost eller aftensmad 25-35
Store portioner McDonald s børn DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 41
Konklusion Mulige årsager til stigende overvægt børn og unge Fysisk aktivitet Samlede fysiske aktivitet er mindre i dag end tidligere Reduceret transportaktivitet Øget skærmtid (TV og computer) Kost Mere energitæt og energirig kost i dag end tidligere Indtaget er steget af Slik og chokolade Sukkersødet sodavand og saft Fastfood (pizza) Stigende portionsstørrelser DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 42
Kost- og aktivitetsråd Forebyggelse af overvægt børn og unge Fysisk aktivitet Vær fysisk aktiv mindst 60 min. om dagen Begræns stillesiddende skærmtid (TV og computer) Max 2 timer per dag Vælg aktiv transport (gang og cykling) Kost Følg kostrådene Spis regelmæssigt (3 hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider) spis morgenmad hver dag Sunde mellemmåltider er mindre måltider, som skal gøre én mindre sulten (frugt og grønt samt fuldkornsbrød) DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 43
Kostråd Forebyggelse af overvægt - børn og unge Kost Brug tallerkenmodellen til at sammensætte dine måltider også når du spiser ude Spis 4-6 stykker frugt og grønt om dagen Spis fuldkornsprodukter som havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød (1 portion havregryn + 1-2 skiver rugbrød) DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 44
Kostråd Forebyggelse af overvægt - børn og unge Kost Spar på tomme kalorier fra slik, chokolade, kager, is, snacks, sodavand og saft højst 100-250 g slik, chokolade m.m. og 0,3-0,5 l sodavand og saft om ugen Begræns fastfood-måltider som pizza, burger, pølser m.m. til højst 2 måltider om måneden Vær opmærksom på portionsstørrelser og hvor mange portioner du spiser vælg mindre og/eller færre portioner Gælder ikke frugt og grønt, fuldkornsprodukter og fisk DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen, November 2011 45
Børn fra inaktiv til aktiv!