Nedenst ende beskrives grundlaget samt en tids- og procesplan for etableringen af en internationale



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

Notat. 25. august Błrn, Skole og Kultur

Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune

Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen.

- 1 - J.nr.: Br.nr.: p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug.

Familiehuset AFTALE NOVEMBER 2010

Samtidig blev det besluttet, at kommunens łvrige betalinger skulle analyseres n med henblik p eventuel optimering.

Bysekretariatet. Procesplan. Plan for udarbejdelse af Helhedsplan for Randers Nordby

Status p modersm lsundervisningen i Randers Kommune

- hvad de manglende muligheder betyder for sagsbehandlingen - hvilke łkonomiske konsekvenser, de manglende muligheder har for Randers

Oplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed.

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

Analyse af behov for dag- og dłgntilbud til błrn, unge og deres familier.

Notat. Spłrgsm l vedrłrende genopretningsplanen til Byr dets spłrgetid juni Social- og arbejdsmarked

Der er udarbejdet en prognose for hver af de syv skoler. Desuden er der set p udvikling for de to omr der, som de syv distrikter d kker.

Forvaltning: Dato: Revideret 18. december Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte

Słndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende)

Vedt gt for styrelsen af Randers Kommunes skolev sen

Demografi og generelle udviklingstendenser p handicapomr det i Randers Kommune

Orienteringsnotat vedrłrende tiltag p indkłbs- og udbudsomr det

Notat. Rimeligt begrundede enkeltudgifter:

Vuggestuen Viborgvej. aftale

Jeg skal p vegne af Rungsted B delaug fremkomme med bem rkninger til Hłrs- Dir. tlf holm Kommunes oplysninger i de to breve.

VEDT GT FOR BORGERR DGIVEREN

Notat. 8. juni 2011 J.nr.: Social- og Arbejdsmarked. Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi

Sundhedspolitikken udarbejdes i overensstemmelse med de rammer, der centralt er beskrevet for udarbejdelse af de nye politikker.

Notat. 8. maj konomiafdelingen

Notat. Indledning. 19. januar Błrn, skole og kultur

Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85

rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: konomistyring i Randers en revurdering af ramme/ikke-rammebelagte udgifter

strategiplan for anbringelsesomr det

Byrådsmedlem Erik Lund fremsatte den 8. maj 2017 følgende forslag i Kultur- og Idrætsudvalget:

Notat. 1. juni /003134

Aftale med Błrnecenter Randers

I november 2011 offentliggjorde regeringen sit lovprogram for folketings ret 2011/2012.

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009.

Børnehuset Mariendal. aftale

Notat. 28. maj Social og arbejdsmarked. J.nr.: Br.nr.: rdiget af: Anne E. Hegelund Vedrłrende: 1. budgetkontrol. Besparelser p handicapomr det

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap.

Notat. Genopretning af łkonomien p psykiatriomr det. 19. april Social og arbejdsmarked

Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Etniske ldre

Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.

Budget (del 1)

Błrnehaven Tagrenden. aftale

Infanterivej 33 - familier

Vuggestuen Minimax. aftale

- 1 - Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige

Barnets Reform indeb rer b de lov ndringer og en r kke initiativer, som skal udvikle indsatsen bedre gennem styrket fokus p resultater.

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

rdiget af: LBC Vedrłrende: Hłringssvar i forbindelse med etablering af ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune

Vestervangsskolen AFTALE JUNI 2010

Udf rdiget af: Dorte Brłns, Else Sall Vedrłrende: Forslag til fremtidig strukturering af stłtteindsatsen i Randers Kommune

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune.

Evaluering af indskolingsordningen i Randers Kommune

rdiget af: DUB Vedrłrende: Orientering om anmeldte arbejdsskader for 2007, 2008, 1., 2., 3. samt noget af 4. kvartal 2009

aftale

Vuggestuen Viborgvej AFTALE NOVEMBER 2010

Notat. Ny strategi for den virksomhedsrettede aktivering. igangs ttelse af Nytteaktivering. 28. april 2011 S & A. Baggrund

Ny organisering af specialundervisningsomr det. - Delrapport 1:Pr sentation og gennemgang af forslag til ny budgetmodel

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR)

I alt

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap.

Gjerlev-Enslev Skole AFTALE JUNI 2010

Randers Ungdomsskole AFTALE JUNI 2010

Fussingø Naturbørnehave

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

Notat. Status vedr. genoptr. Indledning.

Børnehaven Skovly. aftale

Lions Vuggestue. aftale oktober 2008

Nłrrevangsskolen AFTALE JUNI 2010

Notat. Finanslovsaftale: Trepartsaftalen:

Błrnehaven Eventyrhuset -PROJEKTBESKRIVELSE-

Der kan v re flere form l med en kontaktperson.

Firkløverskolen AFTALE JUNI 2010

En kortl gning af og handleplan for aflastning for błrn p handicapomr det

Błrnehaven lykke. aftale

Form let med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet best r af fłlgende 5 afsnit:

Hald-Kærby Skole og Børnehuset i Hald

Asferg Skole AFTALE JUNI 2010

Aftale mellem Randers Byr d og Fritidscentret 2011 og2012

Vuggestuen Firkløveren

Udkast til partnerskabsaftale mellem Randers Kommune og DGI stjylland

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse

Aftale for Hj lpemiddelhuset Kronjylland 2009/2010.

Norddjurs Kommune Randers Kommune Syddjurs Kommune. Notat. Vurdering af evt. muligheder for samarbejde p IT-omr det.

Indledning og opbygning Vision: Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres

Munkholmskolen AFTALE JUNI 2010

rligt fokus i rusmiddelpolitikken har den forebyggende indsats og behandlingen af unge.

Forslag til ny organisering af stłtteindsatsen błrn 0-5 r

Notat. 6. april Błrn og Skole

Forslag til Infrastrukturpolitik

Indledning. Der er i samarbejde mellem aftaleenhederne, fagchef og forvaltningen udarbejdet forslag til budgetłnsker

Ved opdelingen opereres der med fłlgende aktłrer ved udgiftsfordelingen:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Aftale mellem Randers Byr d og. Fritidscentret 2009 og

Hłringssvar fra Betalingskontoret/Opkr

Tirsdalens Børnehave. aftale

Transkript:

Notat Forvaltning: Błrn og skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 16. februar 2011 Udf rdiget af: Gina Renosto Vedrłrende: Etablering af en international skole i Randers Kommune Notatet sendes/sendt til: Etablering af en international skole i Randers Baggrund Med vedtagelsen af budget 2011-14 er det besluttet, at der skal iv rks ttes en undersłgelse med henblik p at f forelagt et beslutningsgrundlag om etableringen af en international skole, som vil kunne begynde i skole ret 2011/12. Som grundlag for en eventuel etablering af en international skole skal der iv rks tte en markedsundersłgelse, der skal vise, hvor stor behovet er i Randers (b de hos udl ndinge og store virksomheder). Randers Kommune skal desuden afsłge muligheder for placering af en international skole samt evt. facilitere et stormłde for interessenter og sponsorer. Nedenst ende beskrives grundlaget samt en tids- og procesplan for etableringen af en internationale skole i Randers. Grundlag for etablering af en international skole i Randers Fremskrivninger viser, at der i de kommende r bliver mangel p is r uddannet arbejdskraft i Danmark og andre lande som fx Tyskland, Polen og Sverige. Alle st r nemlig over for den samme demografiske udfordring med f rre unge og flere ldre. Rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft vil v re en nłdvendighed, hvis man vil sikre en fortsat v kst og udvikling og p den m de undg at sakke bagud i den internationale konkurrence. Vi er afh ngige af, at de kommer - og derfor skal vi forberede os p det. Danmark og ikke mindst Region Midtjylland har med sin v kst i nye arbejdspladser p mange m der gode foruds tninger for at tiltr kke udenlandsk arbejdskraft. Men der er ogs barrierer for tiltr kningen og fastholdelse af den udenlandske arbejdskraft. Det g lder de vanskelighe-

- 2 - der, der altid er forbundet med at etablere sig som privatperson og familie i en fremmed kultur. Men ogs forhold som nye regels t, kontakt med myndigheder, boligforhold, sprog og kultur er v sentlige barrierer. For at kunne tiltr kke kvalificeret arbejdskraft kan det ogs v re af stor betydning, at udenlandske medarbejderes błrn kan tilbydes en international skoleuddannelse, der enten vil v re en naturlig forts ttelse af en allerede p begyndt skolegang i et andet land eller danne baggrund for en fortsat skolegang i et hvilket som helst land i verden. Statistik Nedenst ende diagram 1 viser de stłrste gruppe af udl ndinge i Randers pr. 1. januar 2011. Stłrste grupper af udl ndinge i Randers 1. januar 2011 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Bosnien -Hercegovina Tyrkiet Sri Lanka Polen Tyskland Afganistan Somalie Norge Jugoslavien (eks) Thailand Storbritannien Ukraine Sverige Iran Rum nien Kilde: Danmarks Statistik Diagram 2 viser udviklingen i antallet af udl ndinge fra 1. januar 2010 1. januar 2011. Udvikling i antal udl ndinge i Randers 1. jan. 2010-1. jan. 2011 35 30 25 20 15 10 5 0-5 -10-15 Bosnien -Hercegovina Tyrkiet Sri Lanka Polen Tyskland Afganistan Somalie Norge Jugoslavien (eks) Thailand Ukraine Iran Rum nien Kosovo Letland Litauen Bulgarien Filippinerne Kilde: Danmarks Statistik

- 3 - Diagrammet viser, at der prim rt er sket en indvandring fra łsteurop iske lande som Rum - nien, Ukraine, Kosovo, Letland, Litauen og Bulgarien - en indvandring man m antage at v re arbejdskraftindvandring. Behovsundersłgelse udarbejder sammen med Randers Erhvervs et spłrgeskema til udvalgte virksomheder i Randers Kommune og opland. Spłrgeskemaundersłgelsen skal afd kke behovet for en international skole i Randers, ligesom den skal afd kke virksomhedernes holdning til at bidrage łkonomisk til en international skoles etablering og drift. Undersłgelsen gennemfłres af Randers Erhvervs. Derudover udarbejder sammen med Randers Erhvervs en interviewguide, som skal danne baggrund for en undersłgelse blandt udl ndinge i Randers Kommune. Undersłgelsen skal afd kke behovet for en international skole. Interviewundersłgelsen gennemfłres af Randers Erhvervs. Om internationale skoler Der findes en r kke internationale grundskoler i Danmark. I Jylland alene er der internationale skoler i: lborg, rhus, Kolding, Słnderborg, Esbjerg, Ikast og Viborg. Erfaringerne herfra viser, at skolerne oftest er oprettet i samarbejde med de lokale erhvervsr d og/eller private virksomheder. Det har ofte v ret et łnske og en efterspłrgsel fra en eller flere private virksomheder. Medfinansiering af etablering og drift af disse skoler sker via sponsorater og fonde, og erfaringerne viser, at det er nłdvendigt med betydelige łkonomiske tilskud i en opstartsperiode p minimum 3 r. For ldreegenbetalingen ligger typisk mellem 2.000 og 3.000 kr. Internationale gymnasier findes i Jylland i: lborg, Tilst, Gren, Kolding, Słnderborg, Struer og Ikast. Privatskole eller folkeskole En international skole kan i dag alene oprettes under lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i łvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettel gge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgłr inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have p skolerne. Typisk oprettes en international skole i regi af en eksisterende privatskole. Undervisning p engelsk i privatskoleregi Godkendelse af engelsk som undervisningssprog vil skulle ske i forbindelse med anmeldelse til Undervisningsministeriet. Godkendelse vil afh nge af, at skolen prim rt er rettet mod błrn af for ldre, der ikke skal bo i Danmark i l ngere tid. Der skal tilbydes undervisning p et niveau og i et omfang, som st r m l med undervisningen i folkeskolen. Der skal undervises p dansk i dansktimerne.

- 4 - Undervisning p engelsk i folkeskolen Det kan udledes at folkeskolens form lsparagraf, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Forsłg med undervisning p engelsk i andre fag end engelsk (fra 3. klasse) kan som udgangspunkt fłrst ske fra og med 7. klasse. Dette kr ver: fagsamarbejde mellem engelsk og łvrige fag, dansk i et omfang, s prłver og test kan best s p dansk, frivillige tilbud, hvor den enkelte skole tilbyder tilsvarende undervisning p dansk, l rerne skal minimum have engelsk som linjefag, ekstern evaluering efter 3 r. De Konservative har netop stillet et nyt forslag, der skal głre det muligt for folkeskolen at oprette internationale klasser. M lgrupper M lgrupperne for international undervisning er: Udenlandske familier, som er bosat i Danmark i en kortere periode og evt. kan se frem til efterfłlgende anden udstationering Danske familier, som kommer fra eller kan se frem til udstationering i udlandet i en l n- gere periode Danske og udenlandske familier, der har fast bop l i Danmark, men som łnsker at give błrnene en international uddannelse Hos de fłrste to vil der v re et łnske om meritgivende og certificeret undervisning, og hos den sidste mindre faste łnsker til undervisningens form og indhold. Undervisningssystemer Cambridge International Examinations (CIE) benyttes p de fleste internationale grundskoler i Danmark og i udlandet og er kvalificerende til IB-gymnasieuddannelse. Elevtal Der er i friskolelovens 2 et krav om, at en skole skal have mindst ni elever i alt p błrnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin (skal for en ny skole opfyldes senest skolens 3. skole r) seks elever i alt p 3. og 4. klassetrin (skal for en ny skole opfyldes senest skolens 5. skole r) ni elever i alt p 5.-7. klassetrin (skal for en ny skole opfyldes senest skolens 8. skole r) Erfaringerne viser, at for en nyoprettet skole, er elevtallet ofte er omkring 10-20 det fłrste r. Tilskud B de stat og kommune kan yde tilskud til en international skole. Statens tilskud Staten yder et driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal rselever. Det gennemsnitlige tilskud pr. rselev fasts ttes p de rlige finanslove jf. 10 i friskoleloven.

- 5 - Derudover yder staten bygningstilskud og tilskud til SFO ud fra antal rselever jf. 12 og 15 i friskoleloven. Disse tilskud fasts ttes ligeledes p de rlige finanslove. Kommunens tilskud Kommunen kan ikke yde driftstilskud til en fri grundskole (skoledelen), men alene anl som det fremg r af friskolelovens 23: gstilskud, Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bop lskommune kan yde fłlgende tilskud: 1. tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold p en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og for ldrenes indt gtsforhold, 2. tilskud til driften af skolefritidsordninger, 3. tilskud til specialundervisning og anden specialp dagogisk bistand samt til s rlig stłtteundervisning i dansk af tosprogede elever, 4. tilskud til sprogstimulering, og 5. tilskud til anl gsudgifter eller lignende investeringsudgifter. Der er en variation i de kommunale etableringstilskud, som er givet til de internationale grundskoler i Jylland. Fra intet kommunalt tilskud til op mod 500.000 kr. Tids- og procesplan Nedenfor beskrives en tids- og procesplan for etableringen af en international skole. Planen for 1. halv r 2011 er beskrevet detaljeret, da den refererer til budgetforliget for 2011-14. Planen for 2. halv r 2011og 1. halv r 2012 er kun overordnet beskrevet Hvis byr det, efter at have behandlet behovsundersłgelsen, beslutter et go til etableringen af en international skole i Randers, skal der udarbejdes en detaljeret plan for det efterfłlgende arbejde. 1. halv r 2011 Dato Aktiviteter Ansvarlig 07.03 Tids- og procesplan behandles i opfłlgningsgruppen 15.03 Tids- og procesplan behandles i błrn og skoleudvalget 16.03- Udarbejdelse og gennemfłrelse af behovsundersłgelse 29.04 blandt udvalgte virksomheder og udl ndinge 16.03- Studietur/indhentning af erfaringer fra andre 29.04 internationale skoler i regionen. 16.03- Afd kning af mulighederne for placering af en 29.04 international skole młde med privatskolerne i Randers 16.05 Undersłgelser og evt. videre tids- og proces-

- 6 - plan behandles i opfłlgningsgruppen 07.05 Undersłgelser og evt. videre tids- og procesplan behandles i błrn og skoleudvalg 20.06 Undersłgelser og evt. videre tids- og procesplan behandles i byr det International skole go or no go, hvis go s 2. halv r 2011 1. halv r 2012 August Randers Kommune faciliterer et młde med interessenter og sponsorerer 15.08 Anmeldelsesskema og 1. rate af depositum (ca. 20.000 kr.) Anmeldelse af en ny skole, der łnsker statstilskud til Undervisningsministeriet senest 15. august ret forud for skole rets start. Efter r Lłbende dialog med interesserede virksomheder Efter r Udarbejdelse af prospekt for en international skole i Randers Efter r Lłbende dialog med Undervisningsministeriets Efter r Lłbende dialog med privatskoler i Randers + tilsagn fra en privatskole Vinter Annoncering efter leder Privatskole Vinter Ans ttelse af leder Privatskole 01.02 Skolens vedt gter og 2. rate af depositum (ca. Privatskole 10.000 kr.) sendes til Undervisningsministeriet. Vinter/for r Tilvejebringelse af łkonomisk grundlag for etablering og drift af international skole Vinter/for r Certificering fra CIE Privatskole For r Reklame og annoncering udarbejdes og privatskole 31.05 Oplysningsskema med bilag sendes til Undervisningsministeriet August International skole i Randers bner Privatskole