Notat. Finanslovsaftale: Trepartsaftalen:

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Udviklingssekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: 14. november 2008 Udf rdiget af: Svend R. Jacobsen og Per Damgaard Petersen Vedrłrende: Nedbringelse af sygefrav r - 39 initiativer Notatet sendes/sendt til: Ole Andersen Finanslovsaftale: Som en del af finanslovsaftalen har regeringspartierne samt Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indg et aftale om at styrke indsatsen mod sygefrav r. I sit indhold udgłres den politiske aftale af den trepartsaftale i 39 punkter/initiativer, som regeringen den 29. september 2008 indgik med arbejdsmarkedets parter om at nedbringe sygefrav ret. Af finanslovsaftalen fremg r, at forligspartierne łnsker at sikre, at der s ttes tidligt og aktivt ind over for den sygemeldte, og at s mange som muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Trepartsaftalen: De 39 initiativer i trepartsaftalen er grupperet med overskrifterne: 1. Sygefrav r skal forebygges (9 initiativer). 2. En tidlig indsats er afgłrende (13 initiativer). 3. Aktiv under sygemeldingen (12 initiativer). 4. Sundheds- og besk ftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen (5 initiativer). 1. Sygefrav r skal forebygges: De 9 initiativer, der retter sig mod forebyggelse, er koncentreret om:

2 - 2 - En oplysningskampagne, der gennemfłres af Besk ftigelsesministeriet, hvor der s ttes fokus p arbejdsfastholdelse. Styrket vejledning fra Arbejdstilsynet til virksomhederne, hvor der specielt peges p nedslidningstruede brancher. get viden om sygefrav r. Der er samlet tale om en betydelig indsats med forebyggende sigte. Kommunen vil, som andre arbejdsgivere, blive berłrt af disse initiativer. Der bliver n ppe tale om regel ndringer, der i m rkbart omfang i łvrigt vil p virke jobcenterets administration af sygedagpengeloven. N r der i disse initiativer (nr. 2 og 3) l gges megen v gt p forebyggelse og arbejdsfastholdelse i nedslidningstruede brancher, kan der, idet der sikkert menes nedslidningstruende brancher, v re en kommunal interesse i, at der i denne indsats med vejledning til virksomhederne fra Arbejdstilsynet, er opm rksomhed rettet mod, at det ikke altid er optimalt at opn arbejdsfastholdelse, n r skaden er sket. Kan den enkelte virksomhed ikke besk ftige den medarbejder, der har f et helbredsproblemer ved tilstr kkeligt sk nsomme funktioner, błr der ske omplacering til anden form for besk ftigelse med henblik p at den enkelte bevarer arbejdsevnen til opn else af folkepensionsalderen. 2. En tidlig indsats er afgłrende: De 13 initiativer, der omhandler en tidlig indsats, kan sammenfattes s dan: Arbejdsgiver henholdsvis arbejdslłshedskasse skal seneste i fjerne sygeuge afholde en samtale med den sygemeldte. Disse samtaler skal handle om, hvordan og hvorn r den sygemeldte kan vendte tilbage til arbejdet h.h.v. st til r dighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver og arbejdslłshedskasser skal i łget omfang give jobcenteret oplysninger om forventet varighed m.v. Der kan dog ikke sanktioneres i forhold til arbejdsgivere, der ikke afholder samtale og/eller ikke afgiver de supplerende oplysninger. Sygemeldte lłnmodtagere kan anmode arbejdsgiver om at f udarbejdet en fastholdelsesplan, n r frav ret forventes at overstige 8 uger. Arbejdsgiver kan ikke tage dette initiativ og kan i łvrigt afsl medarbejdere łnske om en fastholdelsesplan. Besk ftigelsesministeriet tager initiativer i form af vejledning, guide og kursustilrettel ggelse, der m lrettes: arbejdsgivere, ledere og medarbejdere (bl.a. i forhold til den sv re samtale, og jobcentrene og kommunale medarbejdere (bl.a. kompetenceudvikling og organisering af indsatsen). Kommunen kan beslutte, at det oplysningsskema, som sygemeldte skal udfylde, kan sendes til jobcenteret eller til ydelseskontoret i mods tning til hidtil, hvor oplysningsskemaet sendes til ydelseskontoret, og derfra til jobcenteret. Arbejdsskadestyrelsen skal udarbejde en eller flere modeller for, hvordan

3 - 3 - oplysninger kan udveksles mellem kommuner og Arbejdsskadestyrelsen. Form let er at n frem til en hurtigere afslutning af s vel sygedagpengesager som arbejdsskadesager. Samspillet mellem Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskaberne skal desuden effektiviseres. Besk ftigelsesministeriet vil sammen med KL arbejde for en effektivisering af itsystemer p sygeomr det. Konsekvenser i forhold til sygemeldte lempes, s ledes at der kun mistes ret til sygedagpenge for den periode, hvor den sygemeldte ikke har medvirket ved opfłlgning eller ikke har afleveret oplysningsskemaet til kommunen. Modtagere af kontanthj lp, starthj lp, introduktionsydelse, ledighedsydelse og s rlig ydelse f r pligt til p fłrste sygefrav rsdag at melde sygdom til jobcenteret. Pligten g lder kun i forhold til personer, der modtager hj lpen alene p grund af ledighed, og personer, der er visiteret til fleksjob eller modtager ledighedsydelse. Opfłlgning i forhold til sygemeldte, der modtager ledighedsydelse, skal fremover ske p samme m de, som i forhold til kontanthj lpsmodtagere og hvor der bl.a. lłbende skal ske en vurdering af, om der er behov for en plan. I lighed med de initiativer, der tager sigte p forebyggelse, er der ogs her i noget omfang tale om tiltag, der ikke direkte (lovgivningsm ssigt) berłrer den kommunale administration af sygedagpengeomr det. Den hłjere grad af involvering af arbejdsgivere og arbejdslłshedskasser i begyndelsen af et sygefrav rsforlłb, vil ogs f betydning i jobcenteret, der vil modtage flere oplysninger om den sygemeldte. Fra arbejdsgivere fłrst og fremmest i form af en fastholdelsesplan samt fra arbejdslłshedskasser. De af jobcenterets medarbejdere, der varetager den tidlige indsats (visitation, kategorisering og opfłlgning i kategori 1- sager) skal, ogs i kraft af de initiativer, der er indeholdt i pkt. 3, Aktiv under sygemeldingen, h ndtere flere oplysninger af en art, der kalder p faglig stillingtagen. N vnes kan f.eks. kravet om jobcenterets kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med den fłrste opfłlgning. At der gives mulighed for at tilrettel gge den kommunale sagsgang s ledes, at oplysningsskemaer af sygemeldte sendes til jobcenteret, er positivt. Afh ngig af hvordan lov ndringerne p sanktionsomr det udformes, kan der blive tale om, at dette regels t letter sagsbehandlingen i situationer, hvor den sygemeldte ikke lever op til sine forpligtelser efter sygedagpengeloven. De ndringer, der med overskriften En tidlig indsats er afgłrende, nok vil blive mest m rkbare give łget administration er de ndringer i aktivloven og integrationsloven, der vil p l gge modtagere af kontanthj lp m.v. at give meddelelse om sygefrav r til jobcenteret p den fłrste frav rsdag. De personer, der ikke er i et aktivt tilbud, skal ligeledes den fłrste dag give jobcenteret meddelelse om sygdom. Med den generelt hłje aktiveringsgrad i Randers Kommune vil langt de fleste sygemeldinger vedrłre personer i tilbud. Aktuelt foreskriver regels ttet, at der i jobcenteret skal tages stilling til udarbejdelse af en sygeopfłlgningsplan, n r jobcenteret f r kendskab til sygefrav r. Den m nedlige modtagelse af

4 - 4 - fremmłdeskemaer betyder, at jobcenteret i forhold til spredt og korterevarende sygefrav r modtager oplysning herom Øn gang m nedlig ved modtagelse af fremmłdeskemaer. N r meddelelse om sygdom/sygefrav r fremover modtages dagligt, vil der blive tale om et merarbejde i forhold til at vurdere, om der skal udarbejdes en opfłlgningsplan, at journalfłre h ndelsen og vurdering/beslutning samt registrere i it-system. Det forhold, at langt de fleste kontanthj lpsmodtagere (aktuelt) modtager hj lpen ikke alene p grund af ledighed, mindsker merarbejdet, da disse ikke vil f pligt til at give meddelelse om sygdom til jobcenteret den fłrste dag. Men da disse personer dog har pligt til under tilbud at give meddelelse om sygdom til tilbudssted, vil der fremadrettet v re tale om et regels t, der i łget omfang differentierer henholdsvis personens pligter og kommunens indsats alt efter hvilken m lgruppe personen tilhłrer, og om personen er i tilbud eller ikke. Den harmonisering, der sker, ved at sygeopfłlgning i forhold til personer, der modtager ledighedsydelse, fłlger reglerne for sygeopfłlgning for personer, der modtager kontanthj lp og starthj lp, vil betyde, at de (revaliderings)medarbejdere, der har opgaven, ikke l ngere behłver at mestre et regels t i sygedagpengeloven. ndringen er alts hensigtsm ssig, men vurderes i łvrigt ikke at blive ressourcebesparende, selvom mindstekravet til hyppighed af opfłlgning ndres fra hver 4./8. uge til hver 3. m ned. 3. Aktiv under sygemeldingen Disse 12 initiativer vil samlet f betydelig indflydelse p jobcenterets indsats p sygeopfłlgningsomr det. Der er i hovedtr k tale om fłlgende: Der kan gives aktive tilbud til alle sygemeldte uden at der er foretaget en beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen (ressourceprofil). De aktive tilbud, der kan gives, er vejledning og opkvalificering, herunder projektdeltagelse, virksomhedspraktik samt lłntilskud (dog ikke til sygemeldte, der er i et ans ttelsesforhold). Herudover kan der gives stłtte til mentor med henblik p arbejdsfastholdelse eller med henblik p at opn besk ftigelse. Der bliver łget adgang til anvendelse af andre aktłrer i opfłlgningsindsatsen, s ledes at der ogs kan overlades myndighedsopgaver til andre aktłrer. Statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge oml gges i forhold til dagpenge fra og med 9. uge til og med 52. uge. Den hidtidige refusion p 50% ndres til 35%, hvor den sygemeldte ikke er delvist raskmeldt eller i tilbud, og 65%, n r den sygemeldte er delvist raskmeldt eller i tilbud. Statens refusion af kommunens udgifter ved gennemfłrelse af aktive tilbud til sygedagpengemodtagere ydes uden den begr nsning af et r dighedsbelłb, der i łvrigt er g ldende i besk ftigelsesindsatsen. I rene 2010 og 2011 suspenderes bestemmelsen om bortfald af statsrefusion, n r kommunen ikke har foretaget rettidig opfłlgning. Der er herudover bl.a. tale om en justering af reglerne for opfłlgningsforlłb. I forbindelse med drłftelser om at justere fłrtidspensionsreformen, vil regeringen se p det forhold, at en sygemeldt lłnmodtager ved overgang til f.eks. fłrtidspension i en periode kan modtage b de lłn og en offentlig ydelse.

5 - 5 - Kombinationen af muligheden for at give aktive tilbud og refusionsoml gningen vil stille krav om en tilpasning af, hvordan indsatsen tilrettel gges i jobcenteret. En hłj grad af aktivering eller delvis raskmelding vil v re en kommunalłkonomisk nłdvendighed. Derfor skal medarbejdere, der varetager den tidlige opfłlgning ogs i forhold til sygemeldte der er visiteret til kategori 1 fagligt kunne h ndtere den lovgivningsm ssige foruds tning, at det aktive tilbud skal tilpasses den enkelte syges foruds tninger og behov. Der vil alt andet lige blive tale om et łget ressourcebehov i forhold til at varetage opfłlgningsindsatsen. Muligheden for i łget omfang at głre brug af andre aktłrer indeholder blandt andet ogs muligheden for at lade andre aktłrer beskrive, udvikle og vurdere arbejdsevnen, hvor dette er relevant (ressourceprofil). Ved en betydelig anvendelse af andre aktłrer, vil de ndrede regler p omr det give mulighed for en mere hensigtsm ssig fordeling af opgaverne mellem jobcenteret og andre aktłrer. Det kan tillige medfłre, at den enkelte sygemeldte kan opleve systemet som mindre stift. I lighed med is r aktiveringsomr det (kontanthj lpsmodtagere) er der s ledes med det kommende regels t ogs p sygedagpengeomr det i udvidet omfang plads til overvejelser om i hvilket omfang, det i Randers Kommune vil v re hensigtsm ssigt at overlade forvaltningsudłvelse og myndighedsopgaver til andre aktłrer. Selvom det i aftalen anfłres, at der gives statsrefusion af driftsudgifter ved aktive tilbud uden begr nsning af et r dighedsbelłb, knytter der sig til dette punkt en del usikkerhed. Det forhold, at regeringen i 2009 afs tter 51 mio. kr. til aktive tilbud og 95 mio. kr. de efterfłlgende r og ikke łnsker at dette niveau overstiges foruds tter en begr nset anvendelse af tilbud efter besk ftigelseslovens kapitel 10 (vejledning og opkvalificering). I det omfang, det ikke vil v re muligt gennem delvis raskmelding og anvendelse af virksomhedspraktik at opn den nłdvendige hłje aktiveringsgrad, łges behovet for anvendelse af tilbud, der medfłrer driftsudgifter. Om ikke umiddelbart kan der over tid opst en (landsd kkende) situation, hvor kommunernes (nłdvendige) anvendelse af tilbud efter besk ftigelseslovens kapitel 10 vil medfłre driftsudgifter uden fuld statsrefusion med 50%. Aftalen angiver ikke 50% som stłrrelsen af statens refusion af kommunens driftsudgifter ved aktive tilbud til sygemeldte dagpengemodtagere men det m antages at blive satsen. Som hidtil gives der sygedagpengemodtagere afklarende tilbud som led i (for)revalidering. For driftsudgifter i forbindelse hermed yder staten 50% refusion inden for et r dighedsbelłb. Som refusionsordningen har set ud fra 1. januar 2007, hvor antallet af sygedagpengemodtagere ikke har indflydelse p stłrrelsen af r dighedsbelłbet, har Randers Kommune driftsudgifter i forbindelse med gennemfłrelse af disse afklarende tilbud, der ligger ud over r dighedsbelłbet. Der vil formentlig blive tale om en gr zone et antal situationer - hvor kommunen kan give sygemeldte tilbud, fordi det er muligt efter de nye bestemmelser eller tilbud som led i forrevalidering. Dette er et af flere forhold, der kan tages i betragtning ved den fremtidige tilrettel ggelse af opfłlgningsindsatsen.

6 - 6 - NB: N r der fremover i opfłlgningsindsatsen gives tilbud om vejledning og opkvalificering, vil det p finansieringssiden have stor betydning, om tilbuddet gives som afklarende tilbud (forrevalidering) eller aktive tilbud efter de nye regler. Der vil med u ndret omfang af brugen af afklarende tilbud ikke fuldt ud kunne opn s 50% statslig medfinansiering (svarende til den aktuelle situation). Der vil alts v re en kommunalłkonomisk interesse i, at tilbud om vejledning og opkvalificering (kan) gives som aktive tilbud efter de nye regler. Her er der, som anfłrt, ikke et (umiddelbart) loft over den statslige medfinansiering. 4. Sundheds- og besk ftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen: Initiativerne p dette omr de omhandler: ndret l geerkl ring fra uarbejdsdygtighed til mulighed. Kurser og guide rettende sig mod praktiserende l ger og jobcentermedarbejdere. Forsłg i et stłrre geografisk omr de (evt. region) med tidlig, m lrettet og tv rfaglig indsats. Analysearbejde i forhold til koordinering af indsatserne. I denne del af den samlede aftale vil det prim rt v re den ndrede l geerkl ring, der f r betydning. For jobcentret bliver det dog kun indirekte, idet der er tale om den af arbejdsgivere anvendte L geerkl ring om uarbejdsdygtig, der erstattes af en mulighedserkl ring. Mulighedserkl ringen best r af en 1. del, som arbejdsgiver og den sygemeldte sammen udfylder. Indholdsm ssigt skal det handle om den sygemeldtes funktionsneds ttelse og p virkede jobfunktioner samt hvilke sk neinitiativer der eventuelt er aftalt. Mulighedserkl ringens 2. del udfyldes af l gen p baggrund af samtale med den sygemeldte samt oplysningerne i del 1. L gen skal blandt andet vurdere, om frav r fra arbejdet p grund af sygdom kan tilr des samt foresl eventuelle sk neinitiativer. Endelig skal l gen angive et skłn over varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor frav ret fra arbejdet anses for p kr vet. Det forsłg, der skal etableres, finansieres af midler fra Forebyggelsesfonden vil for de involverede kommuner blandt andet betyde, at der skal oprettes et tv rfagligt team. Det overordnede form l er at afprłve resultater fra mindre forsłg hvor sigtet er at afklare den enkeltes situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet. Ikrafttr den mv.: Det er uvist, hvorn r de forskellige lov ndringer vil tr de i kraft. Den i aftale om finansloven for 2009 samtidige beslutning om etablering af et enstrenget kommunal besk ftigelsessystem med en st rk statslig styring (statens opgaver i jobcenteret overtages 1. august 2009 af kommunen) vil rent lovteknisk medfłre betydelige ndringer. Derfor er vurderingen, at der i hvert fald p visse omr der fra

7 - 7 - Besk ftigelsesministeriets side tilstr bes en samtidighed i lovarbejdet/ikrafttr den. Uagtet uvished om tidspunkt for ikrafttr den, og uagtet den kommende kommunale overtagelse af statens opgaver i jobcenteret, vil udmłntningen af de 39 initiativer i lov ndringer i v sentligt omfang f administrative og łkonomiske konsekvenser. Administrativt i forhold til en justering af administrationen ved jobcenteret og nyvurdering af m den at anvende andre aktłrer p, samt łkonomisk, jf. refusions ndringerne.