Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009



Relaterede dokumenter
Strukturel vs. individuel forebyggelse

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?

Alkohol Hvad virker?

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen?

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Mødesagsfremstilling

Samspil mellem forskning og praksis når det lykkes

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar Professor, enhedschef, dr.med.

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

NOTAT. Allerød Kommune

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer.

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Det handler om din sundhed

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Den nationale database

Sundhedspolitik

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

11. Fremtidsperspektiver

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Social arv Udfordringer og mekanismer

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Strategi for forebyggelse af rygning Departementet for Sundhed

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Personal Profile. For. john Hansen

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Folkesundhedskompasset Vi skal bidrage til at styre folkesundheden. Torben Jørgensen Formand for DSFF Professor, dr.med.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Transkript:

Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan og Udvikling Glostrup Hospital Københavns Universitet Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ (sundhedsvæsenet); ansvar (det enkelte individ) Befolkningsorienterede strategier Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ (sundhedsvæsenet); ansvar (det enkelte individ) Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de rigtige valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system Årsagsnet for kronisk sygdom Fire livsstilsvaner Mad Bevægelse Alkohol Tobak Skal vi have Ikke nødvendige I forebyggelsesmæssig sammenhæng skal der skelnes mellem de to grupper

Individorienteret forebyggelse Initieres af hjertekarsygdommenes ankomst (20 erne og 30 erne) Interventionsstudier starter i 70 erne WHO fabrikker (N=63.732), MRFIT (N=12.866), OXCHECK studiet (N=11.090), Göteborg studiet (N=30.022) og mange flere (> 100) Fokus på livsstilsændringer og sænkning af blodtryk og kolesterol Klassiske randomiserede studier Målet var en reduktion i risikofaktorer og hjertesygdom Effekt af multifaktoriel intervention (på hjertekarsygdom) S Ebrahim 2007 (systematisk review) Beskeden effekt på rygning, fysisk aktivitet og kost Nogen effekt på blodtryk og kolesterol Ingen effekt på incidens af hjertekarsygdom Oslo diet and antismoking trial Udvikling i rygevaner Oslo diet and antismoking trial Udvikling i blodprop i hjertet og pludselig død

70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Andel, der efterlever anbefalinger om rygning, fysisk aktivitet, alkohol og sund kost (år 2000) Rygning Rygfys Rygfysalk Rygfysalkfedt Rygfysalkfedtmættet- Rygfysalkfedtmættetfedtfrugt Rygfysalkfedtmættetfedtfugtøvrigk ost Inter99 Motivation for at ændre adfærd blandt mænd og kvinder i Region Hovedstaden Individorienteret forebyggelse Er evidensen så sat på plads? Interventionen Intensiteten? Varigheden? Teoretisk ramme? Sat i de rigtige rammer i forhold til tid og sted? Studiedesign Præ- eller postrandomisering? Afsmittende effekt Effekt på hele den berørte befolkning? Göteborgstudiet Inter99 Inter99 61.000 individer 13.000 inviteres 48.000 kontroller Livsstilssamtaler 4 gange over 5 år Gruppeintervention Resultater Effekt på livsstil Estimerede vundne leveår 0,11 Signifikant reduktion i forventede tilfælde af hjertesygdom Effekt på udvikling af kronisk sygdom? afventer 2011

Hvad sagde eksperterne I England blev det svært Jeremiah Stamler (1985): Gå hjem og fortæl jeres regeringer, at det er nødvendigt med lovgivning det er strukturen i samfundet, som skal ændres Ottawa Charter (1986): Gør de sunde valg til de lette valg Så Amerikanerne gik i gang who is society? There is no such thing as society! There are individual men and women Margaret Thatcher, 1987 Forebyggelse Valg af adfærd er meget komplekst Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Biologiske mål Helbred Kronisk sygdom Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Omgangskreds Individ Levevilkår

Strukturel strategi Lovgivning, regulering og tilgængelighed Lovbefalede reguleringer Forbud (fx Hastighedsgrænser) Fødevareberigelse (fx jod i salt) Prissætning Afgifter (fx tobak og alkohol) Differentieret moms Tilgængelighed Rygeloven Regulering af salgssteder for slik og mad Bevægelsesvenlige lokalsamfund Princip: Ikke totalforbud, men differentieret grad af tilgængelighed Reduktion i forekomst af blodprop i hjertet et år efter rygeforbud % 50 45 40 47 35 40 39 30 25 20 27 15 17 10 13 11 13 11 5 8 0 Helena, Bowling Green, Bowling Green, Staten New Pueblo, Saskatoon, Piedmont, Fire italienske Rom, Italien, Scotland 2006 Montana, USA, Ohio, USA, Ohio, USA, York, USA, Colorado, USA, Canada, 2004 Italien, 2005 regioner, 2005 2005 2002 2002* 2002# 2003 2003 *1 års opfølgning # 3 års opfølgning Den grønne søjle henviser til resultater præsenteret på kongres, men endnu ikke offentliggjort Irland 14 Højere pris = færre cigaretter Ændret forbrug (pakker cigaretter pr. indbygger) 1 0,8 0-1,5-1 -2-3 -4,6-4 -5-7,3-6 -7-8 <4 cents 4-6 cents 6-8 cents >8 cents Alkoholindtagelse i England sat i forhold til prisen 1960-2002 Liter ren alkohol pr. person (alder 15+) Alkohol Pris Pris relativt til indkomst Peterson DE. The effect of state cigarette tax increases on cigarette sales, 1955 to 1988. Am J Public Health 1992; 82:94-96

Mad og bevægelse Historien Sparsommelige gener (Thrifty genes) Selekteret for 20-30.000 år siden Sult fest sult sult sult fest etc. I dag Rigelig mad (fedt og sukker) Bevægelsen er taget ud af hverdagen Løsningen er ikke Gøre usund mad billig og let tilgængelig men spis det ikke! Beholde det bevægeløse samfund afsætte tid i en travl hverdag til fitness, halvmaraton etc. Prisregulering - Mælk EU-tilskud fjernes 1983: Pris: Sødmælk: 25% Letmælk: 10% Skummetmælk: 5% 1984: Salg Sødmælk: 25% Letmælk: 27% Skummetmælk: 18% Hvad har vi egentlig gang i??? 3500 Indløst recept mod højt stofskifte Incidensrate Cuba i 90 erne 3000 2500 brugere pr. 500.000 personer 2000 1500 1000 Kvinder Vest 20-49 Kvinder Vest 50-69 Kvinder Vest 70+ Kvinder Øst 20-49 Kvinder Øst 50-69 Kvinder Øst 70+ Når en hel befolkning: Reducerer energiindtaget (2.800 1.800 kcal/dag) 500 Fysik aktivitet fordobles 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 årstal

Lokalsamfundets rolle Aldersjusteret dødelighed af type 2 diabetes og hjertesygdom samt død af alle årsager Cuba 1980-2005 National lovgivning Tilgængelighed (mad og bevægelse) Regionale & lokale planer Lokale medier By og park Transport Arbejdspladser Påvirker individuel beslutning Mere bevægelse og sundere mad Skoler Bygninger Sundhedspersonale Hvilket billede tegner sig? De tre strategier skal gå hånd i hånd At kæmpe mod strukturen (ved hjælp af massekampagner og individorienteret forebyggelse) er Sisyfos arbejde Udgangspunktet skal være de strukturelle tiltag understøttes med oplysningskampagner suppleres med individorienterede indsatser The gold standard : Californien California Tobacco Control Program: verdens bedst financierede (løbende statsstøtte ved øremærket tobaksskat) Tilgang: ændring af sociale normer ( The social norm change approach ) Koordineret indsats siden 1989 1. Røgfrihed i offentligt rum 2. Begrænse adgang til tobak for unge 3. Modarbejdet tobaksindustri-tiltag fx reklameforbud Massive oplysningskampagner Undervisningsprogrammer Forskning i tobaksrelateret sygdom Rygeprævalens: 9,8% Fichtenberg CM et al. NEJM 2000 http://www.dhs.ca.gov/tobacco

Evidensen og strukturelle tiltag? Metaanalyser eller blot en lille RCT? CCT Før-efter målinger Rygning (forbud og prissætning), EU tilskud til mælk, jodering af salt, saltreduktion, Odense cykelby Rene observationelle studier Rygeforbud (effekt på unges rygning) Økonomisk recession Tilgængelighed Tak fordi jeg måtte være med til at fejre dig Til lykke med en flot og lang karriere Tak for din stædige fastholden i Evidens Ordentlig data omgang at vi ikke skal tro på alt hvad vi ser Kære Svend Hvad siger Svend Juul? Benyt bedst mulige evidens som grundlag. en løbende proces.