Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Transkript

1 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium, Herlev Hospital Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden Glostrup Hospital Københavns Universitet

2 Forebyggelsesstrategier Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er rigtigt Strukturel strategi Gør de rigtige ting nemme og billige

3 Risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (IHD) 75% af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom forklares af uhensigtsmæssig kost og fysisk inaktivitet (udtrykt gennem skæve kolesterolværdier, overvægt og forhøjet blodtryk) rygning R. Beaglehole

4 Udvikling af hjertesygdom Biologiske mål Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Hjertesygdom Helbred Levevilkår

5 Fysisk aktivitet og død Tre danske kohorter (N=22.597, mænd og kvinder) Selvrapporteret fysisk aktivitet Mænd RR (95 % C.I.) Stillesiddende 1 Moderat aktiv 0.72 ( ) Aktiv 0.71 ( ) Kvinder Stillesiddende 1 Moderat aktiv 0.65 ( ) Aktiv 0.59 ( )

6 Københavnske kohorter 5-10 års intervaller RR 3 2,5 2 1,5 RR for død 1 0,5 0 2 klasser op 1 klasse op uændret 1 klasse ned 2 klasser ned

7 Da Qing studiet IGT og diabetes studie Befolkning inviteret Deltog i screeningen (87,3%) IGT 577 Follow-up efter 6 år 530 (92%)

8 Da Qing studiet IGT og diabetes studie Kontrol Kost Motion Begge dele % diabetes efter 6 år

9 Effekt af multifaktoriel intervention (på IHD) S Ebrahim 1999 (systematisk review) Beskeden effekt på rygning, fysisk aktivitet og kos Nogen effekt på blodtryk og kolesterol Ingen effekt på incidens af IHD

10 Metodekritik Metodesvagheder ved tidligere studier Kortvarig intervention Ingen teoretisk ramme Postrandomisering Ingen samlet risikovurdering Kort follow-up

11 Inter99 Et randomiseret ikke-farmakologisk interventionsstudie til forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom Initieret af Torben Jørgensen (PI) Knut Borch-Johnsen (co-pi) Troels Thomsen Hans Ibsen Styregruppe Torben Jørgensen (PI) Knut Borch-Johnsen (co-pi) Charlotta Pisinger

12 Formål At reducere incidensen af IHD i en befolkning ved hjælp af en højrisikostrategi med fokus på livsstilsintervention Medicinsk TeknologiVurdering (MTV) Teknologi Sammenligne en høj- og en lavintensiv intervention med ingen intervention Befolkningens reaktion Sundhedsøkonomi Omkostningseffektivitet

13 Hvad nyt er der ved Inter99? Præ-randomisering Efterligner real life Tager udgangspunkt i adfærdsteorier Samlet risikovurdering og vurdering af effekten af eventuelle ændringer (PRECARD ) Intervention i tre bølger over en fem års periode Trinvise ændringer Vedligeholdelse

14 Flow chart Inter99 Study population of Inter99: 61,301 subjects A High intensity intervention 11,708 B Low intensity intervention 1,308 C No intervention 5,264 out of 48,258 Q,E,L Q,E,L Q group intervention High risk Low risk High risk Low risk baseline Year 3 Q,E,L: questionnaires, health-examination, life-style consultation Q: questionnaire only Q,E,L Q Q,E,L Q Q Year 1 Q,E,L Q Q,E,L Q Q Q,E,L Q,E,L Q,E,L Q,E,L Q Year 5 Follow-up in central registries

15 Metoder De personer i gruppe A og B inviteres til en helbredsundersøgelse Absolut risiko for non-fatal eller fatal IHD beregnet ved hjælp af Copenhagen Risk Score Ikke modificerbare: alder, køn, familiær forekomst af AMI, tidligere AMI og diabetes samt højde Modificerbare: vægt, rygning, kolesterol og blodtryk Højrisikopersoner Personer i øvre kvintil af Copenhagen Risk Score Personer i de fire nedre kvintiler Rygere, systolisk blodtryk >= 160 mm Hg, total kolesterol >= 7.5 mmol/l, BMI >= 30 og IGT eller type 2 diabetes

16 Forebyggelsessamtale på undersøgelsesdagen: Alle i højrisiko (60 %) Forebyggelsessamtalen benytter elementer fra: health belief model, social cognitive theory, stages of changes

17 PRECARD PRECARD

18 Yderligere rådgivning Gruppe B Ingen kunne gå til egen læge Gruppe A Gruppebaserede rygestopkurser personer, seks mødegange (2 timer) i løbet af ½ år med fastlagt rygestopdato Gruppebaseret kost og motionskursus personer, seks mødegange (2 timer) i løbet af ½ år Information, motivation, gensidig støtte Egen historie, egne forslag til ændringer Personlig follow-up med kontrakter

19 Flow chart Inter99 (Deltagelsesprocenter) Study population of Inter99: 61,301 subjects A High intensity intervention 11,708 B Low intensity intervention 1,308 C No intervention 5,264 out of 48,258 52,5 52,5 63,9 group intervention High risk Low risk High risk Low risk baseline Year 3 Q,E,L: questionnaires, health-examination, life-style consultation Q: questionnaire only 61,0 95,1 64,0 96,5 63,1 Year 1 61,5 94,8 62,3 93,6 62,0 61,3 79,8 62,6 85,7 63,3 Year 5 Follow-up in central registries 100 %

20 Rygeophør Selvrapporteret punktprævalens for abstinens , ,61 11,13 9,70 9,48 9,15 13,79 9,26 A B C 6 4 5, baseline 1-year 3-years 5-years Alle dagligrygere fra baseline er inkluderet Charlotta Pisinger, ph.d.

21 Udvikling i brug af mættet fedt til madlavning (gruppe C er reference) Odds ratio for using saturated fats for cooking Wom en Odds ratio for using saturated fats for cooking. Men 2 1,2 1,8 1 1,6 1,4 Odds ratio 0,8 0,6 0,4 Odds ratio 1,2 1 0,8 0,6 0,2 0 1 year follow -up 3 years follow -up 5 years follow -up 0,4 0,2 0 1 year follow -up 3 years follow -up 5 years follow -up Group A Group B Group C Group A Group B Group C Ulla Toft, ph.d.

22 Ændringer i fysisk aktivitet Alle Mænd Kvinder Group A Group C Change in physical activty from baseline (min/week) Change in physical activity from baseline (min/week) Group A Group C A >< C: p < 0,0001 A >< C: p = 0,31

23 Ændringer i fysisk aktivitet Høj baseline fysisk aktivitet Mænd Kvinder Group A Group C Change in physical activity from baseline (min/week) Change in physical activity from baseline (min/week) Group A Group C A >< C: p=0,0006 A >< C: p=0,03

24 Ændringer i fysisk aktivitet Lav baseline fysisk aktivitet Mænd Kvinder Group A Group C Change in physical activity from baseline (min/week) Change in physical activity from baseline (min/week) Group A Group C A >< C: p<0,0001 A >< C: p=0,75

25 Moderat effekt Gevinst på ca. 60 minutter om ugen Moderat intensitet (4 MET) 1 time x 4 MET x 60 kg = 240 kcal/ugen Reduktion i præmatur død på ca. 10 % Mortalitet og fysisk aktivitet Harvard Alumni Study (Paffenbarger et al, 1986 NEJM; 314: RR 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 < >3500 Kcal/ uge

26 Plan Det færdige datasæt er koblet med Sygdomsregistre og sociale registre Sammenligne forbrug af sundhedsydelser i interventions- og kontrolgruppen Ti års opfølgning med spørgeskemaer Er livsstilen i gruppe A/B vendt tilbage til livsstilen i kontrolgruppen (C)? Samspil mellem ændringer i livsstilsfaktorer Social ulighed? Ti års incidens af hjertesygdom MTV-rapporter med 5 og 10 års resultater

27 Konklusion Inter99 undersøgelsen er den største undersøgelse til dato af effekten af en højrisikostrategi i en normalbefolkning Moderat men tydelig effekt på livsstil Det er muligt at få mænd (og måske også kvinder) til at blive mere fysisk aktive måske svarende til 10 % reduktion i mortalitet Ingen negativ psykologisk reaktion snarere tvært imod En succes?

28 Konklusion cont En højrisikostrategi bør omfatte alle de ca. 30 % som er fysisk inaktive Er det muligt? Vil folk komme? Vil folk holde ved? Var det mere rationelt at ændre strukturen i samfundet så folk af sig selv begyndte at bevæge sig lidt mere Så vi undgik stigmatisering?

29 Hvad er det vi taler om? Vi er bekymrede fordi vi får for lidt motion Bevægelse er taget ud af hverdagen, men skal det erstattes af Besøg i fitness-centre flere gange om ugen? Jogging ture rundt om søen? Hel og halv maraton? Motion på recept?? Altså: sygeliggøre bevægelse!?! Hvad har vi egentlig gang i? Vi kunne også overveje at få bevægelsen tilbage i hverdagen ved at skabe rammerne

30 Naturlige eksperimenter Sovjetunionens sammenbrud Cuba s special period 1. halvdel af 90 erne Økonomisk nedtur (til halvdelen af niveauet før) med knaphed på mange varer (bl.a. benzin og fødevarer)

31 Energi-indtag, fysisk aktivitet og fedme i Cuba

32 Fordeling af BMI

33 Aldersjusteret dødelighed af type 2 diabetes og hjertesygdom samt død af alle årsager Cuba

34 Skal vi tage fat i den enkelte? eller er det omgivelserne vi skal have fat i?

35 Udvikling af hjertesygdom Biologiske mål Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Hjertesygdom Helbred Levevilkår

36 Tak til de der støttede: Forskningsrådene, MTV-enheden i SST, SUM, Kbh s amt, NovoNordisk, Hjerteforeningen, Veluxfonden et trofast personale gennem 7 år de mange forskere, som har frembragt de spændende resultater Tak for jeres opmærksomhed!