Tavs viden i praktik Randi Andersen
Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner Praktikken giver mulighed for at undersøge tavs viden (brud, refleksion) Øget fokus på teori / sansede oplevelser i arbejdet Fokus på opgaveteknisk skriftlighed i praktikkerne
Oplæggets opbygning Polanyis teori om tavs viden 3 eksempler på tavs viden Angst som læringsressource opsamling
Vi ved mere end vi kan sige Hvem er Michael Polanyi (1891 1976) Når vi handler har en del af vores viden karakter af tavs viden Tavs viden understøtter handlingen (som også kan være en perception) uden at vi bemærker det Den er tavs i kraft af sin understøttende funktion Tavs viden er en del af al viden naturvidenskabelig såvel som humanistisk. (Michael Polanyi, 1958, 1966)
Polanyis eksempler på tavs viden Hverdagsviden som er a-teoretisk: at genkende et ansigt, cykle eller svømme, at benytte en stok, at hamre søm i Faglig viden med teori og begreber at aflæse et røntgenbillede, at stille en diagnose
Eksempler på tavs viden indenfor sygepleje og pædagogik Lavt blodtryk - hvordan ser man det antabus under observation En urolig beboer
Lavt blodtryk En af de studerende sidder med en journal: Der står lavt blodtryk hvordan kan man se det? De studerende søger svar i de forskellige teoristumper de har i hovedet, men kommer ingen vegne. Vejleder starter med at forklare hvordan man konstaterer lavt blodtryk. Det sker ud fra observationer af patienten. Hun beder de studerende betragte en ældre patient, som ligger i det fjerneste hjørne af stuen og døser. Sygeplejersken beder de studerende komme med bud på, hvordan man undersøger lavt blodtryk. De studerende virker beklemte og der er ingen af dem der siger noget. Sygeplejersken uddyber spørgsmålet: er hun bleg, virker hun træt, hvordan er vejrtrækning, bevidsthed, er der blå pletter se på hele patienten.
Antabus under observation Da de kommer ind til kvinden, har hun blå mærker i ansigtet. Vejleder spørger, hvad der dog er sket. Kvinden siger, at hun har bidt sig, og at hun da også blev overrasket over de blå mærker. Vejleder lader sig ikke mærke med, at det er en usandsynlig forklaring på de blå mærker. Vejlederen taler lidt med kvinden mens hun finder pillen frem og tager sin antabus. Vejleder samler op i bilen: Patienten har sandsynligvis været beruset og er faldet. Det ser ud til at hun blander antabus og alkohol. Men patienten virkede ok, da vi var der. Hun var klar i talen etc. Men hun har helt sikkert brug for den støtte det er at vi kommer og overværer, at hun tager pillen.
En urolig beboer En af ældre beboer vil skifte musikken. Den studerende skal til at hjælpe ham med det. Vejleder siger, at beboeren bare vil vise at det er ham som bestemmer. Og det er vigtigt at han ikke får lov til det. Den studerende får ham til at gå væk fra cd afspilleren guidet af vejlederen, som siger, at nu skal han holde ham væk. Og rose ham fordi han lader cd en være. Efter aftensmaden er der ro i stuen. Den studerende tager beboeren med cd en op. Vejleder siger, at hun oplever, at beboeren vil bestemme han vil æde dig op. Han bliver ved med at finde nyt man skal gøre, man farer konstant rundt uden mål hvis man føjer ham.
Hvordan udvikles tavs viden -angst som læringsressource Den studerende, er ved at tilkoble patienten til dialysemaskinen. Først skal hun koble en kanyle til patientens blodårer og presse en væske ind. Hun tøver og vejlederen spørger, hvorfor hun stopper. Den studerende fortæller, at hun føler modstand i kanylen og er bange for, om det gør ondt på patienten. Vejleder presser væsken ind og fortæller den studerende, at det ikke gør ondt på patienten. Patienten bekræfter med øjenkontakt.
Nu er patienten tilkoblet dialyse apparatet. Den studerende observerer luftbobler i blodet, som returnerer til patienten gennem en slange. Hun har øjenkontakt til vejlederen og jeg fornemmer intensiteten i lokalet. Den studerende beder vejlederen om at overtage, men vejleder siger roligt til hende, at hun skal blive stående ved patienten og afslutte sit arbejde. Vejleder står lige bag den studerende og viser gennem sin krop, at hun er klar til at støtte og tage over hvis det bliver nødvendigt.
Angst som læringsressource Fokus på sanser og følelser Sprog på sanser og følelser Usikkerhed og angst som udtryk for tavs viden Samspil mellem tavs viden og faglige begreber Udvikling af ny tavs viden
Særlige udfordringer Fælles opmærksomhed i situationen Studerende skal have mulighed for at dvæle uden sprog kropsliggøre viden over tid Mulighed for at reflektere sammen for udvikle den studerendes tavse viden Udvikling af arbejdet gennem samspil mellem tavs viden og teori Udgangspunkt i arbejdet som meningsfuldt Samspil mellem uddannelse og arbejde