MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA og IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3):



Relaterede dokumenter
Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2012

Diagnostik og opfølgning af MGUS

Analysis of monoclonal gammopathiesthe role of electrophoretic methods. Jens Bundgaard and Linda Hilsted Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark

En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.

Den hæmatologiske fællesdatabase

M-komponent 616 H ÆMATOLOGI. Helene Moustgaard & Nielsaage Tøffner Clausen

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Et historisk tilbageblik

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

POEMS syndrom. Retningslinje udfærdiget i 2013 af Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)

Tunge kæder. Lette kæder

Metodesammenligning af p-albumin målt med bromcresol green og s-totalprotein målt med biuretreaktion i forhold til myelomatose patienter.

Diagnostik og behandling af myelomatose. Retningslinje 2015 fra Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG)

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Henoch-Schönlein s Purpura

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Dansk retningslinje for M-komponent analyser GUIDELINES DSKB/DMSG 2017

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Nyretransplantation i Danmark

Lymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

DMSG rekommandation 2008 for cytogenetisk prognosticering af patienter med nydiagnosticeret myelomatose

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

Den Tværsektorielle Grundaftale

Datafangst. Hvorfor?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

8 Konsensus om medicinsk behandling

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

DSG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Specialeansøgning for IM: hæmatologi

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Fysiske arbejdskrav og fitness

DSKB efterårsmøde 6. november 2015

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Case 1: Normal KM LST

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Patient- information

Diagnosticering. sygeplejerske info om myelomatose

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Information om pakkeforløb for prostatakræft

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

Epidemiology of Headache

BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Bilag til Kræftplan II

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

SLE og Nyreinvolvering

7. semester Bachelorprojekt, Bioanalytikeruddannelsen, Metropol. Metodevalidering af P- M-komponent; arb.k.(0,1), på Capillarys 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl Levnedsmiddelselskabet

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)


Eksamensopgavesæt KLADDE

Transkript:

MGUS Generelt: MGUS (monoklonal gammopathi af ukendt betydning) er en godartet tilstand karakteriseret ved forekomst af M-komponent i serum eller urin uden tegn til myelomatose eller anden malign lymfoproliferativ sygdom. MGUS af IgA, IgG letkæde type har øget risiko for malign transformation til myelomatose, mens IgM MGUS har øget risiko for transformation til malignt lymfom. Prævalensen af MGUS er høj stiger med alderen. Således forekommer MGUS hos mere end 5% af personer over 70 år (1). Hyppigheden er lidt højere blandt mænd end kvinder. Omkring 30% af patienter med MGUS har immunparese (hypammaglobulinemi), mens immunparese ses hos over 90% af myelomatose patienter (2). Monoklonalt frit kappa eller lambda kan påvises i urinen hos omkring en tredjedel af patienter med MGUS (2). En væsentlig problemstilling i videnskabelige studier af MGUS i den kliniske situation er, at proteinelektroforese almindeligvis bestilles hos patienter med symptomer, der tyder på malign hæmatolisk sygdom eller ved uklare symptomer. Hvis en M-komponent påvises myelomatose eller anden lymfoproliferativ sygdom efterfølgende udelukkes, må de symptomer der ledte til bestilling af proteinelektroforesen tilskrives en anden ikke relateret sygdom. MGUS patienter har derfor generelt høj komorbiditet. Vejledningen omhandler primært IgA, IgG letkæde MGUS. Diagnostiske kriterier: IgA IgG MGUS er defineret i 2003 kriterierne fra International Myeloma Working Group (3): M-komponent i serum af IgA/IgG type <30 g/l Klonale plasmaceller i knlemarv <10% Ingen vævsskade jr. ROTI-kriterierne* Intet holdepunkter for anden B-celle sygdom, primær AL-amyloidose, eller let-kæde, tung-kæde eller immunglobulin-associeret vævsbeskadigelse * ROTI-kriterierne se myelomatose retningslinierne

Let kæde MGUS er ikke defineret af International Myeloma Working Group. En brugbar definition er skæv ratio af serum frit kappa/lambda forhøjet koncentration af den involverede frie lette kæde uden påviselig tung kæde M-komponent ved immunfixation, fravær af ROTI-kriterier under 10% plasmaceller i knlemarven (4). Behov for udredning: Spørgsmålet om yderligere udredning opstår ofte efter fund af en M- komponent. Det er væsentligt at gøre sig klart, om der er at tale et tilfældigt fund af en M- komponent uden sikre symptomer eller om det kliniske forløb rejser mistanke om myelomatose eller anden alvorlig monoklonal sygdom. Det er vigtigt at være opmærksom på de eventuelle ledsagende sygdomme, der afgav indikation for bestilling af proteinelektroforese. Udredningen er generelt beskrevet i de akutte kræftpakkeforløb. Patienter, der opfylder kriterierne for begrundet mistanke om behandlingskrævende myelomatose eller formodning om ikkebehandlingskrævende myelomatose bør henvises til udredning, udredes som beskrevet i myelomatose retningslinierne. Patienter med stor sandsynlighed for MGUS har serum M-komponent af IgG-type < 15 g/l eller af IgA-type < 10 g/l uden M-komponent i urin uden symptomer eller fund tydende på ROTI. Disse patienter kan umiddelbart klassificeres som MGUS, selvom der ikke foreligger knlemarvsundersøgelse kræver almindeligvis ikke nærmere udredning. De kan primært følges i almen praksis henvises til udredning såfremt, der sker væsentlig ændring i biokemien eller tilkommer nye symptomer. Risiko for malign transformation: Patienter med IgA, IgG let kæde MGUS har øget risiko for udvikling af myelomatose, mens patienter med IgM MGUS har øget risiko for udvikling af malignt lymfom. Risikoen for malign transformation er omkring 1% om året. Der er identificeret en række risikofaktorer for malign transformation til myelomatose: 1. Høj koncentration af M-komponenten (2) 20 års risiko for malign transformation er ved forskellige koncentrationer af M-komponenten: <5 g/l 14% 15 g/l 25% 20 g/l 41% 25 g/l 49% 30 g/l 65% 2. IgA type M-komponent 3. Skæv kappa/lambda ratio (<0,26 eller >1,65) (5) Hazard ratio 3,5 i forhold til patienter med normal ratio. 4. Graden af knlemarvs plasmacytose (6) Patienter med 6-9% plasmaceller har dobbelt risiko for malign transformation i forhold til patienter med 0-5% plasmaceller i knlemarven.

Desuden har enkelte studier påvist prnostisk betydning af en række faktorer, som endnu mangler at blive bekræftet i andre studier. Det drejer sig om påvisning af cirkulerende monoklonale plasmaceller i perifert blod, øget knlemarvsangienese høj forekomst af fænotypisk aberrante plasmaceller i knlemarven påvist ved flowcytometri (7). En række faktorer synes ikke at have indflydelse på risikoen for malign transformation, nemlig tilstedeværelse af Bence-Jones proteinuri, immunparese, alder køn. Selvom cytenetiske forandringer ses hos patienter med MGUS, er der ikke fundet prnostisk værdi af disse. Risikostratificering af MGUS patienter: Mayo Klinikkerne har i 2005 foreslået et system til vurdering af MGUS patienters risiko for malign transformation (5). Systemet bygger på kombination af 3 risikofaktorer, nemlig skæv ratio af frit kappa frit lambda i serum (<0,26 eller >1,65), ikke-igg M-komponent høj koncentration af M-komponenten ( 15 g/l). Risikruppe Lav risiko (serum M- protein < 15 g/l, IgG subtype, normal FLC ratio (normal område 0.26-1.65) Lav-intermediær risiko (en risikofaktor) Høj-intermediær risiko (to risikofaktorer) Højrisiko (alle 3 risikofaktorer) Relativ risiko 20 års risiko for prression % 20 års risiko justeret for død % 1 5 2 5.4 21 10 10.1 37 18 20.8 58 27 Risikostratificerings systemet er ikke valideret i andre studier, det inkluderer patienter med IgM MGUS, men ikke patienter med let kæde MGUS. Det må derfor indtil videre opfattes som vejledende. Patienter med let kæde MGUS har en øget risiko for udvikling af let kæde myelomatose, risikoen for malign transformation er muligvis lavere end for IgA IgG MGUS (4). Follow-up af patienter med MGUS: Risikoen for malign transformation forsvinder ikke med tiden. Formålet med regelmæssig follow-up er at undgå udvikling af irreversibel vævsskade hos patienter med malign transformation. Hyppigheden af follow-up hos den enkelte MGUS patient bygger på en individuel vurdering, der afhænger af risikoen for malign transformation, patientens alder, komorbiditet præferencer. Det nævnte risikostratificerings system kan anvendes

vejledende. Generelt anbefales kontrol af koncentrationen af serum M-komponent eller eventuel serum frie lette kæder hver 3.måned det første år efter påvisning af MGUS, derpå hver ½ år eller årligt på ubestemt tid. Sammen med de nævnte prøver bestemmelse af hæmatoliske værdier væsketal, inklusiv serum calcium. Kriterier for genhenvisning til hæmatolisk vurdering: Patienten bør genhenvises til udredning, hvis: 1. Koncentrationen af M-komponenten stiger med mere end 25%, d mindst en absolut stigning på 5 g/l. 2. Hvis patienten udvikler symptomer, der tyder på myelomatose eller anden monoklonal gammopati f.eks. anæmi, hypercalcæmi, knlesymptomer eller nyrepåvirkning. Associerede sygdomme: En lang række sygdomme er beskrevet i forbindelse med MGUS, men det er fortsat uafklaret hvorvidt der er tale om reelle associationer, tilfældige sammenfald af sygdomme, der optræder med stigende alder eller associationer opstået i forbindelse med diagnostiske procedure (8). Andre komplikationer: Patienter med MGUS har øget mortalitet sammenlignet med baggrundsbefolkningen (9). Det skyldes overvejende høj komorbiditet, men malign transformation bidrager så til den øgede mortalitet. Nyere registerbaserede undersøgelser tyder på, at MGUS patienter har øget risiko for osteoporose, frakturer, infektioner, venøse arterielle tromboser (10-11). Referencer: 1. Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Larson DR, Plevak MF, Offord JR, Dispenzieri A, Katzmann JA, Melton LJ 3rd. Prevalence of monoclonal gammopathy of undetermined significance. N Engl J Med 2006; 354:1362-1369. 2. Kyle RA, Therneau TM, Rajkumar SV, Offord JR, Larson DR, Plevak MF, Melton LJ 3rd. A long-term study of prnosis in monoclonal gammopathy of undetermined significance. N Engl J Med 2002; 346:564-569. 3. International Myeloma Working Group. Criteria for the classification of monoclonal gammopathies, multiple myeloma and related disorders: a report of the International Myeloma Working Group. Br J Haematol 2003; 121:749-757. 4. Dispenzieri A, Katzmann JA, Kyle RA, Larson DR, Melton LJ 3rd, Colby CL, Therneau TM, Clark R, Kumar SK, Bradwell A, Fonseca R, Jelinek DF, Rajkumar SV. Prevalence and risk of prression of light-chain monoclonal gammopathy of undetermined significance: a retrospective population-based cohort study. Lancet 2010; 375:1721-1728.

5. Rajkumar SV, Kyle RA, Therneau TM, Melton LJ 3rd, Bradwell AR, Clark RJ, Larson DR, Plevak MF, Dispenzieri A, Katzmann JA. Serum free light chain ratio is an independent risk factor for prression in monoclonal gammopathy of undetermined significance. Blood 2005; 106:812-817. 6. Cesana C, Klersy C, Barbarano L, Nosari AM, Crugnola M, Pungolino E, Gargantini L, Granata S, Valentini M, Morra E. Prnostic factors for malignant transformation in monoclonal gammopathy of undetermined significance and smoldering multiple myeloma. J Clin Oncol 2002; 20: 1625-1634. 7. Bird J, Behrens J, Westin J, Turesson I, Drayson M, Beetham R, D'Sa S, Soutar R, Waage A, Gulbrandsen N, Gregersen H, Low E; Haemato-oncoly Task Force of the British Committee for Standards in Haematoly, UK Myeloma Forum and Nordic Myeloma Study Group. UK Myeloma Forum (UKMF) and Nordic Myeloma Study Group (NMSG): guidelines for the investigation of newly detected M-proteins and the management of monoclonal gammopathy of undetermined significance (MGUS). Br J Haematol 2009: 147:22-42. 8. Bida JP, Kyle RA, Therneau TM, Melton LJ, Plevak MF, Larson DR et al. Disease associations with monoclonal gammopathy of undetermined significance: a population-based study of 17.398 patients. Mayo Clin Proc 2009; 84:685-693. 9. Kristinsson SY, Björkholm M, Andersson TM, Eloranta S, Dickman PW, Goldin LR, Blimark C, Mellqvist UH, Wahlin A, Turesson I, Landgren O. Patterns of survival and causes of death following a diagnosis of monoclonal gammopathy of undetermined significance: a population-based study. Haematolica 2009; 94:1714-1720. 10. Kristinsson SY, Pfeiffer RM, Bjorkholm M, Goldin LR, Schulman S, Blimark C et al. Arterial and venous thrombosis in monoclonal gammopathy of undetermined significance and multiple myeloma: a population-based study. Blood 2010; 115:4991-4998. 11. Kristinsson SY, Tang M, Pfeiffer RM, Björkholm M, Blimark C, Mellqvist UH, Wahlin A, Turesson I, Landgren O. Monoclonal gammopathy of undetermined significance and risk of skeletal fractures: a population-based study. Blood. 2010 Jul 7. [Epub ahead of print]