Danish Journal of Archaeology



Relaterede dokumenter
Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Att.: Grete M. Kladakis D Høring over Open Access

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, )

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d

Open Access med Pure

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Velkommen som DIS-Danmark medlem

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Publikationskategorier og definitioner

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Universitetsloven:

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

forslag til indsatsområder

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

Evaluering af KidSmart

Analyse af PISA data fra 2006.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde:

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Intro til Forskningsåret

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Resultatkontrakt 2006

STRATEGI #meretilflere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

Museum Lolland-Falster

LearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet

Læringsmå l i pråksis

God Løsladelse. Infopakke september udgave

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Innovationsledelse i hverdagen

JOIN BADMINTON DANMARK

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

Definitioner på publikationstyper i PURE

Er du klædt på til et bedre miljø?

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

Samarbejde om forskningspublikationer

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Denne publika ion er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon digst@digst dk

Frivillighed i Faxe Kommune

Dansk Open Access Netværk

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

Notat. Assens Kommune på Facebook

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Nyborg Gymnasiums it strategi

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Transkript:

af Mads D. Jessen, Eva A. Strand og Felix Riede Danish Journal of Archaeology et tidsskrift for dansk arkæologi DJA er primært en platform for danske arkæologer til at opnå en bredere international akademisk rækkevidde og for andre, der forsker i området, til at bidrage til den arkæologiske debat i Danmark såvel som Nordeuropa. Valget om at revitalisere det tidligere tidskrift Journal of Danish Archaeology beror på flere faktorer, blandt andet kritik i den internationale forskningsvurdering, som publiceredes i 2009, samt de nyligt introducerede Bibliometriske Forskningsindikatorer. Samtidig må DJA forholde sig til kravet om publicering som Open Access, men vi er bevidste om de udfordringer dette indebærer. Vores målsætning er dog utvetydig, og tidskriftet skal primært være alle involverede arkæologers ansvar og forum for formidling og diskussion af vores arkæologiske arbejder. Datamængden i arkæologien vokser til stadighed ligesom de teoretiske og metodiske indgangsvinkler til dette datamaterialet konstant forandrer sig. Det skyldes ikke mindst at den skandinaviske (og særligt den danske) feltarkæologi oplevede et veritabelt boom under det økonomiske opsving gennem midt- 00 erne. Denne feltarkæologiske guldalder er imidlertid for længst slut og tiden derfor kommet til at fokusere på bearbejdning og publicering af de mange resultater, som de tidligere års gravninger førte med sig. Dette skifte har også gjort sig gældende på det politiske plan, hvorfor Kulturstyrelsen er gået aktivt ind i at forbedre og udbygge publiceringskanalerne i dansk arkæologi. Bevæggrundene hertil er flere; I relation til Kulturstyrelsen interesse i finansielt at støtte DJA, skal ses den direkte appel om at Kulturarvsstyrelsen bør afsøge mulighederne for etablering af en publikation, der med faste terminer fremlægger de videnskabelige resultater af udgravningsvirksomheden på internationalt niveau, som det blev beskrevet meget konkret i International evaluering af vidensudviklingen i forbindelse med den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed efter den nye museumslov fra 2002 (Kulturstyrelsen 2009). Sammenholdt med et publiceringsbaseret bedømmelsessystem som nyligt er blevet indført på universiteterne de Bibliometriske Forskningsindikatorer (BFI) spores et stigende ønske, behov og parathed hos både de kommercielle enheder, museer, såvel som hos de akademiske arkæologer til at publicere deres resultater i artikelformat. Det er tydeligt, at publiceringsmarkedet aldrig tidligere har været større. En ren markedsdrevet tankegang ville forudsige, at et sådant øget udbud ville medføre en selvskreven højnelse i kvaliteten på de publicerede artikler, men det lader ikke umiddelbart til at være tilfældet (se nedenfor). Derudover er der også kommet ændrede krav til forsknings- og publiceringsmængden på det (lokal)- museale plan, hvilket betyder at der også på de mindre institutioner med arkæologisk ansvar vil blive foretaget en vurdering af deres videnskabelige og publiceringsmæssige aktiviteter. Tiden synes derfor moden til at udvikle den danske publiceringsflade i direkte sammenhæng med disse nye ministerielle krav. Efter mange diskussioner og overvejelser gik Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitet og Nationalmuseet samt Københavns Universitet sammen i et tidskriftsinitiativ, som med støtte fra Kulturstyrelsen endelig kunne realiseres (Riede et al. 2013). Frem for at starte på bar bund med et nyt tidsskrift, faldt valget således på at revitalisere et allerede anerkendt tidsskrift Journal of Danish Archaeology. Fra JDA til DJA Som alle læsere givetvis er klar over, udfyldte det tidligere Journal of Danish Archaeology en niche som et opdateret, engelsksproget tidsskrift for fagfolk, der udførte arkæologisk arbejde og forskning i og omkring Danmark. Over de sidste årrækker, endte tidskriftet desværre med at udkomme meget uregelmæssigt og reelt set for sjældent til at gøre sig gældende internationalt. I kraft af sin høje standard står tidsskriftet dog stadig med et meget positivt omdømme, både nationalt og internationalt, tillige med en ganske Maj 2014 Arkæologisk Forum nr.30 40

stor gruppe abonnenter gennem henholdsvis Det kgl. Nordiske Oldskriftsselskab og Jysk Arkæologisk Selskab. Dette gode renommé og store netværk er årsagen til, at det nye tidsskrift Danish Journal of Archaeology har det navn det bærer, og at personerne i redaktionsgruppen refererer tilbage til de tidligere involverede institutioner AU, KU og Nationalmuseet. Tanken om at revitaliserede tidsskriftet har reelt set stået på i flere år, og det skyldes ikke mindst at fagfolk, både her og i udlandet, har set et tydeligt behov for netop en engelsksproget og ikke mindst fagfællebedømt publiceringskanal med et internationalt fokus. Samtlige artikler er peer-reviewed af mindst to eksterne eksperter, og hvis muligt gerne en fra Danmark og en udefra, og gerne en fra den museale og en fra den universitære verden. DJA publicerer to online issues om året. Disse to publiceres efterfølgende i en trykt udgave. Dette betyder, at når et manuskript er blevet fagfællebedømt og har været gennem layout, så publiceres det online umiddelbart herefter. I modsætning til de traditionelle, trykte udgaver medfører dette en betydelig kortere publiceringstid, og i tilgift får man langt lettere ved at henvende sig til et internationalt, globaliseret publikum. DJA på tidskriftmarkedet Der findes naturligvis allerede en række nationale og lokale tidskrifter på det skandinaviske publiceringsmarked f.eks. Acta Archaeologica, Current Swedish Archaeology, Lund Archaeological Review, Norwegian Archaeological Review eller Journal of Nordic Archaeological Science. Med få undtagelser, er der imidlertid ingen af ovenstående tidsskrifterne, der konsekvent udgiver på engelsk og har en stærk online tilstedeværelse i kombination med en forholdsvis hurtig omsætning af indsendte manuskripter. På nær Norwegian Archaeological Review, har disse tidskrifter fokus på regionale problemstillinger og indeholder almindeligvis artikler skrevet af regionalt placerede eller endda hovedsageligt af egne forskere. Ved at trække på idéer og arbejder fra et globalt fællesskab af personer interesseret i skandinavisk arkæologisk, har det fra starten været vores erklærede mål, at skabe en international platform for sydskandinavisk arkæologi samt at nå ud til så bred en læserskare som muligt. DJAs målgruppe udgøres fortrinsvis af universitetsafdelingerne, de arkæologiske feltenheder, museer, statslige kulturarvsorganer i hele Skandinavien, Baltikum og Nordeuropa. I modsætning til Norwegian Archaeological Review, fokuserer vi imidlertid på de mere empirisk funderede studier, for dermed at kunne drage nytte af den stærke felttradition og det solide empiriske arbejde der kendetegner skandinaviske arkæologers arbejde og hverdag. Målsætning og rækkevidde DJA er, ligesom JDA var, dedikeret til præsentation, diskussion og fortolkning af den arkæologiske behandling af det sydlige Skandinavien i dets internationale, regionale og lokale kontekst. Meningen er tosporet: at viderebringe både de mange og gode forskningsresultater vedrørende den danske og nordeuropæiske fortid samt at give muligheden for opdateringer fra felten. Vi ønsker også at skabe en platform for publikation og debat mellem professionelle fra museer og universiteter, og tidsskriftet er åben for empiriske, metodologiske og teoretiske bidrag, såvel som for bidrag om alle tidsperioder og grene af arkæologisk forskning, der er relevant for Skandinavien, Baltikum og den Nordatlantiske region. Derudover ønsker tidsskriftet at publicere artikler med bredere teoretisk, diskursiv eller global rækkevide, som ligger i forlængelse af feltarbejdet og de tilhørende empiriske analyser. DJA omfavner originale forskningsartikler, nyheder og fund samt diskussionsindlæg. Dette sker med intention om at fremme en åben debat omkring den arkæologiske virke i det sydlige Skandinavien og at fremme arkæologiens position som videnskabelig disciplin i den moderne verden. Med denne konstellation bør tidsskriftet stadig have en bred opbakning fra centrale arkæologiske institutioner i Danmark. DJA og fremtiden I takt med multimediernes stadig større indflydelse på folks læsevaner, er der til forskel fra tidligere opstået et behov for en tydelig og gennemarbejdet tilstedeværelse på de digitale platforme. Sidstnævnte her reelt set stillet temmelig store tekniske krav til de samarbejdspartnere, som det nye Danish Journal of Archaeology kunne inddrage i revitaliseringsprocessen. Ikke mindst på grund af, at det ville være en stor fordel med et forlag, der allerede havde en effektiv strategi for publicering online, men som også havde det nødvendige internationale netværk til at bringe DJA ud over landets grænser. Summa summarum, valget faldt 41 Arkæologisk Forum nr.30 Maj 2014

på Routledge (en del af Taylor & Francis Group), som i særdeleshed har en god og effektiv online-platform, og som desuden besidder gode kundskaber i forhold til den internationale håndtering af skandinaviske tidsskrifter af arkæologisk og kulturhistorisk tilsnit. Ved at indgå samarbejde med et så stort forlag opstår der naturligvis både fordele og ulemper. Det gælder ikke mindst på grund af at Routledge er bosiddende i England, og dermed dybt involveret i de nye regler og principper for Open Access (se nedenfor), men også fordi man bliver underlagt det overordnede program som allerede kører for lignende tidsskrifter. Et tydeligt eksempel herpå er den trykte udgave af DJA; denne har været mål for en del kritik i forhold til kvaliteten af illustrationer og papir, og der er bestemt også plads til forbedring, hvilket også skulle ske på begge punkter i forbindelse med udgivelse af bind 2. Dette sagt, så er der faktisk tale om en helt vanlig trykkestandard for tidsskrifter af denne størrelse og udbredelse, og det skyldes både at forlaget ønsker at minimere udgifterne, men også fordi bibliotekerne ønsker så tynde bøger som muligt, så man kan fylde mere ind på hylderne i magasinerne. Dertil skal lægges at den digitale version har en langt større læserskare, og af samme årsag er 60% af alle biblioteksabonnementer udelukkende til online versionen. Open Access fri adgang frem for kvalitet? I den seneste leder i Arkæologisk Forum nr. 29, blev der gjort opmærksom på et muligt og ganske reelt problem i forhold til DJA prisen på abonnementer. Ifølge en beslutning på politisk plan skal al statslig finansieret forskning i f.eks. Storbritannien publiceres gennem Open Access, hvilket vil sige frit tilgængelig for alle, der måtte ønske at læse artiklerne. Der findes to slags Open Access, Gold og Green. Den gyldne og dyre vej er, at tidskrifterne bliver gjort frit tilgængelige, hvilket kræver, at enten abonnenter, brugere (dvs. de bidragende forskningsinstitutioner) eller skatteyderne betaler (såsom ResearchGate, academia.edu, PURE, arxiv.org, eprints.org; Harnad 2001; Harnad et al. 2004). Den alternative, grønne vej fungerer gennem selv-arkivering, hvor de accepterede og færdige, men endnu ikke layoutede, manuskripter bliver lagt ud i åbne digitale depoter, og uden at skulle i karantæne (fx på en personlig blog eller lignende, mindre netværk). Det danske Forskningsråd følger denne tendens mod fri tilgængelighed (Open Access Udvalget 2011), og anerkender at parallelpublicering og selv-arkivering af materiale i digitale depoter opfylde kravene om Open Access (Det Frie Forskningsråd et al. 2012 ). I forhold til Routledge/T&F 1 er de tilsluttet det såkaldte Sherpa/Romeo-program, som er et Green Open Access program, hvor man altså tillader forfatterne at uploade de færdige, ikke-layoutede manuskripter på lokale, digitale depoter uden at skulle i karantæne. Vælger man den grønne vej, er der således ikke nogen hjælp at hente i forhold til markedsføring af artiklen, og man vil ofte ikke få nogen hits, hvis der sidder en anden forsker og laver en googlesøgning med de emneord, som man har indsat i sin artikel. Med et større forlag i ryggen bliver man derimod hevet ud af anonymiteten, og kan gøre brug af et større netværk og deres ekspertise. På trods af Open Access-bevægelsen politiske tiltrækningskraft, er det vigtigt at holde sig for øje, at denne publiceringspraksis i sin rendyrkede form, ofte fører til at forskningspublikationernes kvalitet daler betragteligt. Særligt Bohannons (2013) nylige studie af Open Access, viser tydeligt at mange Open Accesstidskrifter mangler helt basale mekanismer til at sikre kvaliteten i de enkelte manuskripter og at mange, og ofte direkte forkerte artikler og resultater bliver publiceret uden nogen nævneværdig kontrol af indholdet 2. Et af de helt basale årsager hertil er af økonomisk karakter og ligger i direkte forlængelse af princippet om peer-review det er tidskrævende at udføre sådanne fagfællebedømmelser (som ikke er eller kan være aflønnet) og samtidig koble dette arbejde med en yderligere kvalitetssikring gennem det redaktionelle arbejde. Flere tidskrifter tilbyder derfor at fagfællebedømme og publicere gratis, idet disse forlag ved, at forskerne er pressede til at publicere både som peer-review og Open Access. Det har betydet, at der gennem de seneste år er kommet en voldsom øgning i adgangen til gratis artikler, og at der generelt set er kommet flere publikationer. Og effekten er heller ikke udeblevet; der bliver læst flere artikler når de er gratis, men som Bohannon viser, er kvaliteten meget svingende. Af disse årsager er det de brugerbetalte (dvs. forfatteren betaler for at udgive egne artikler) Open Access platforme, der rangerer højest og som derfor også er mest interessante at publicere igennem. For eksempel hos det store Public Library Of Science 3, der blev oprettet i 2006, hvor alle deres syv tidskrifter er gratis at læse, men som koster mellem 1350 og 2900$ at skrive i, og som kun bliver Maj 2014 Arkæologisk Forum nr.30 42

udgivet digitalt. Ifølge Journal Citation Report ligger PLOS for 2012 med en såkaldt impact factor på 3,730. Det betyder, at deres artikler i gennemsnit er blevet citeret 3,730 gange indenfor de seneste 2 år, hvilket er ganske højt, og langt over noget arkæologisk tidsskrift. Der er altså tale om en meget dynamisk og ung publiceringsplatform, som mange læser og citerer, men det er forfatterne, der afholder alle udgifterne. Denne Open Access-effekt, at forfatterne betaler for udgivelsen og dermed oppebærer kvaliteten, er der ikke mange, som er klar over, men det er stigende tendens og givetvis en situation, man kommer til at skulle forholde sig til også som dansk arkæolog. Dette gælder ikke mindst når man arbejder med et engelsksproget tidskrift, i et område hvor dette vil fungere som et fremmedsprog; reelt set har vi i DJA en ret begrænset, potentiel forfatterpulje og de ville skulle betale en meget høj pris for at økonomien kunne løbe rundt, hvis man satsede på et fuldgyldigt Open Access-tidsskrift på engelsk. Hos DJA prøver vi imidlertid at implementere en stringent og robust fagfællebedømmelse, samt at redaktørerne også deltager i den overordnede kvalitetssikring. Vel at mærke uden at det koster forfatterne penge, og så er der ikke nogen vej uden om det klassiske læserabonnement. Fagfællebedømmelsen dvs. både at blive bedømt og at skulle bedømme andres tekster er en ny virkelighed for mange danske arkæologer, men vi håber at vi, som ordet antyder, i fagligt fælleskab, kan benytte dette instrument til at højne den overordnede kvalitet i arkæologisk forskning. Et ikke ubetydeligt udbytte af peer-review er, at der fordres en mere direkte stillingstagen til det specifikke felt eller periode man arbejder med, når man bedømmer en tekst, der falder inden for ens eget arbejdsområde. Med andre ord, selvom fagfællen ikke har været aktiv i selve forskningsprocessen, bliver man alligevel inddraget, som en del af den overordnede fremlæggelse af forfatterens arbejder, og skal derfor tage konkret stilling til de argumenter, der meldes ud i artiklen. Altså en form for anonym og privat debat inden publicering. Dette skulle primært resultere i, at de bedømte artikler bliver bredere i deres referencegrundlag og tydeligere i deres argumenter, men også at der opstår en større vidensdeling mellem forskere inden for samme kompetencefelt, og at der potentielt skabes grobund for en bredere debat omkring arkæologi og forskning. Økonomisk fundament Det kræver således en del finansiel opbakning at publicere på nettet og i tryk hvis kvaliteten skal bibeholdes. Spørgsmålet er således om det er borgerne (igennem skattefinansierede bevillinger og fonde), skribenterne (et author-pays system) eller læserne (klassisk abonnement) der skal mønstre de nødvendige midler. Som det ser ud for nuværende har danske arkæologer ikke penge til at selv betale for deres publikationer, hverken på museerne eller på universiteterne. Kulturstyrelsen bidrager allerede med en generøs støtte til DJA-projektet, foruden hvilken det ville være umuligt at opretholde denne type publiceringsplatform. Centralt i denne bevilling ligger, at det bliver muligt at tilbyde vores primære læserskare museumsansætte arkæologer samt medlemmer af Jysk Arkæologisk Selsskab og Det kgl. Nordiske Oldskriftsselskab adgang til tidskriftet til en pris af 30/årgang. Denne pris, som gælder både online og den trykte version, er meget lav og vil forhåbentlig gøre DJA attraktiv for både institutioner og individuelle abonnenter. Man bør således holde sig for øje, at hvis målet er at etablere et tidsskrift med potentiale til at komme i gruppe 2 (i henhold til BFIskalaen), og vel at mærke samtidig bibeholde en stærk, lokal forankring, så kan en Open Accesssituation være svær at indfri. DJA drives først og fremmest som et videnskabeligt tidsskrift uden politiske og økonomiske interesser og er et tidsskrift som, på trods af sin tilknytning til landets to store arkæologiske foreninger, ikke har en økonomisk base grundet i årlige kontingenter. Vores kontrakt med Routledge blev indgået således at tidsskriftet og dermed dansk arkæologi i det lange løb kunne drage nytte af en international, aktiv platform. Den kendsgerning at tidsskriftet allerede nu har kunnet tiltrække forfattere fra Tyskland, USA, Frankrig og Sverige understreger tydeligt værdien af denne målsætning. Målsætningen er ikke at eksludere nogle i fremlæggelsen eller debatten ved urimelige økonomiske krav, men netop at skabe et springbræt for danske og sydskandinaviske arkæologer til et internationalt publikum. Fremtiden Som redaktører for DJA er vi naturligvis bevidste om at tidskriften primært skal være alle involverede 43 Arkæologisk Forum nr.30 Maj 2014

arkæologers ansvar og forum for formidling og diskussion af vores arkæologiske arbejder. Vi håber også at DJA til stadighed vil kunne udvikles i en positiv dialog med kolleger fra alle grene af den museale verden og på universiteterne. DJA bør være et rummeligt tidskrift, hvorfor vi naturligvis altid er åbne for nye synspunkter, kritik og forslag. Årgang 1 står allerede tilgængelig på bibliotekernes hylder og på nettet, mens issue 2(1) er tilgængelig online, og den færdige årgang 2(1+2) bliver sendt i trykken inden sommerferien. Vi har med DJA allerede fået et bredt publikum både indenfor og udenfor landets grænser, og vil opfordre alle som er interesserede i at publicere sine arbejder og resultater, til fortsat at indsende manuskripter til Danish Journal of Archaeology. Noter /Links 1. Open Access publishing from Taylor & Francis Group http://www.tandfonline.com/page/openaccess 2. Videnssamfundet udgivet af Danske Videnskabsredaktører www.videnssamfundet.dk 3. Public Library Of Science www.plos.org Litteratur Bohannon, John 2013 Who's Afraid of Peer Review? Science, nr. 342: 60-65. Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation 2012 Open Access-politik for offentlige forskningsråd og fonde. http://fivu.dk/forskning-og-innovation/samspilmellem-viden-og-innovation/open-science/openaccess-politik-for-offentlige-forskningsrad-ogfonde?set_language=da&cl=da Harnad, Stevan, Brody, T., Vallieres, F., Carr, L., Hitchcock, S., Gingras, Y., Oppenheim, C., Stamerjohanns, H. & Hilf, E. 2004 The Access/Impact Problem and the Green and Gold Roads to Open Access Serials Review, nr. 30 http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/s00 98791304001480 Kulturstyrelsen 2009 International evaluering af vidensudviklingen i forbindelse med den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed efter den nye museumslov fra 2002. http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload /kulturarv/fortidsminder/dokumenter/international_e valuering_af_den_arkaeologiske_uindersoegelsesvirks omhed.pdf Open Access Udvalget 2011 Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark. København. Riede, Felix, Eva Andersson Strand & Mads Dengsø Jessen 2013 Editorial. Danish Journal of Archaeology, nr. 1: 1-2. Harnad, Stevan 2001 The self-archiving initiative. Nature, nr. 410: 1024-1025. Maj 2014 Arkæologisk Forum nr.30 44