Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn Kommunale og private botilbud 2013 Botilbud: Bostedet Dyssemosen Dato for tilsyn: 13. marts 2013 Botilbuddet er repræsenteret ved: Leder Ole Råsø og bestyrelsesmedlem Ditte Råsø Tilsyn foretaget af: Tina Bertelsen og Dorit Trauelsen Side 1 af 24
Indholdsfortegnelse Tilsynsresultat... 3 Formål med tilsynet... 4 1. Ved tilsynet er følgende personer interviewet... 5 2. Interview med leder vedr. opsamling fra sidste tilsyn... 6 3. Interview med leder vedr. fysiske rammer... 7 4. Interview med leder vedr. organisation, drift og forretningsgange... 9 5. Interview med leder vedr. medarbejderforhold og arbejdsmiljø... 13 6. Interview med leder vedr. tilbuddets beboere... 16 7. Interview med beboere evt. pårørende... 18 8. Interview med medarbejdere... 21 9. Afsluttende behandling af tilsynsrapporten... 24 Side 2 af 24
Tilsynsresultat Opfølgning på udviklingspunkter og / eller påbud fra sidste års tilsyn: Tilsynet vurderer, at Dyssemosen har arbejdet tilfredsstillende med to af udviklingspunkterne fra sidste års tilsyn, men ikke med udviklingspunkterne vedr. APV i de enkelte boliger og samtykkeerklæringer. Der var ingen påbud ved sidste års tilsyn. Samlet vurdering: På baggrund af besigtigelse af de fysiske rammer, interview med leder, beboere, pårørende og medarbejdere, vurderes det, at Dyssemosen er et botilbud i god udvikling. Tilbuddet er præget af ønsket om at udvikle og støtte beboerne i at få et godt liv i trygge og meget hjemlige omgivelser. Medarbejderne udviser stor respekt for den enkelte beboers behov for støtte ud fra en individuel vurdering af den enkeltes funktionsniveau og kompetencer. Der er faglig kompetence, engagement og arbejdsglæde i tilbuddet. Der er tilfredsstillende fokus på håndtering af beboermidler og magtanvendelsesproceduren. Ved tilsynet blev det konstateret, at Dyssemosen har relevant faglig dokumentation om den enkelte beboer. Datasikkerheden lever dog ikke op til lovens krav om sikkerhed i forbindelse med personfølsomme oplysninger, idet dokumentationen om den enkelte beboer findes på botilbuddets computer uden logning og oplysningerne om den enkelte beboer enkelte steder ikke holdes adskilt fra oplysninger om de andre beboere. Ved gennemgang af Dyssemosens håndtering af beboernes medicin blev det konstateret at medicinen er ophældt korrekt og opbevares forsvarligt. Botilbuddet lever dog ikke fuldt ud op til Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer vedr. medicindokumentation. Botilbuddet Dyssemosen ligger dermed i kategori 2 Der henvises til skema vedr. vurderingskategorier på side 4. Udviklingspunkter: Det anbefales at PN givninger fremover registreres i særskilt ark af hensyn til overblikket. Det anbefales, at Dyssemosen udarbejder en skriftlig procedure for visitation og indskrivning af nye beboere. Påbud: Dyssemosen skal leve op til kravene om datasikkerhed i forbindelse med personfølsomme op lysninger. Medicindokumentation skal indeholde alle de oplysninger, som beskrives i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer. Det skal fremgå af en oversigt, hvem der har doseret medicin i de enkelte doseringsæsker. Personfølsomme oplysninger om den enkelte beboer skal holdes adskilt fra oplysninger om de andre beboere. Side 3 af 24
Dyssemosen skal indhente informeret samtykke i forbindelse med behandling i overensstemmelse med sundhedslovgivningen. Dyssemosen skal udarbejde selvstændig APV i de enkelte beboeres boliger i henhold til gældende lovgivning, hvis medarbejderne har opgaver i boligen. Handleplan: Der skal ikke udarbejdes handleplan. Samlet vurdering 1. Forholdene er meget tilfredsstillende. Der kan være udviklingspunkter, som tilbuddet skal arbejde med til næste tilsyn X 2. Forholdende er tilfredsstillende. Der gives enkelte påbud, som det forventes at botilbuddet har rettet op på inden næste års tilsyn 3. Forholdene er ikke tilfredsstillende / bekymrende. Der gives påbud, som det forventes at botilbuddet har rettet op på indenfor 3 6 måneder, hvor der vil blive gennemført opfølgende tilsyn 4. Forholdende er kritisable / uacceptable. Der gives påbud og botilbuddet kommer under skærpet tilsyn Formål med tilsynet. Vordingborg Kommune har ifølge Retssikkerhedslovens 15 og 16 pligt til, at føre tilsyn med kommunens tilbud. Tilsyn på private botilbud gennemføres i henhold til Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud nr. 1580 af 16. december 2010 27 fra Socialministeriet. Der skal føres tilsyn med om institutionen fortsat arbejder i henhold til det med Vordingborg Kommune indgåede godkendelsesgrundlag med hensyn til pædagogik, fysiske rammer, medarbejdere og økonomi. Side 4 af 24
Formålet med tilsynet er angivet som: At sikre, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet, At sikre at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. At bidrage til at fastholde og udvikle den samlede kvalitet i tilbuddene på kort og lang sigt ved at afdække potentielle udviklingsområder. At give information til driftsledelse, bestyrelse og den politisk organisation om, hvordan tilbuddene løser de kommunale opgaver. At give borgere og deres pårørende mulighed for at blive hørt. At sikre åbenhed om tilbuddene via offentliggørelse af tilsynsrapporterne på Vordingborg Kommunes hjemmeside. Tilsynet omfattede: Interview med ledelsen Interview med medarbejdere Interview med beboere Interview med pårørende Besigtigelse af de fysiske rammer på adressen 1. Ved tilsynet er følgende personer interviewet Ledelse Medarbejdere Beboere Pårørende Leder Ole Råsø, uddannet lærer, og bestyrelsesmedlem Ditte Råsø, uddannet lærer To medarbejdere (en fastansat uddannet pædagog og souschef på bostedet - og en fastansat - ufaglært med erfaring fra andre botilbud) Alle seks beboere (Det bemærkes, at tilsynet var inviteret til at spise frokost sammen med stedets beboere, da dette er mindst forstyrrende for beboernes hverdag). Tilsynet talte med tre pårørende, der repræsenterede to beboere: Et forældrepar En bror Side 5 af 24
2. Interview med leder vedr. opsamling fra sidste tilsyn Emne Er der fulgt op på eventuelle udviklingspunkter og/eller påbud fra tilsynet i 2012 Grundlag Udviklingspunkt 1 Ledelsen anbefales at udarbejde politikker for sygefravær, mobning og stress: Der er siden sidst udarbejdet procedure vedrørende sygefravær med beskrivelse af, hvordan ledelsen følger op på især langtidssygemeldinger. Der er ikke udarbejdet skriftlige politikker for mobning og stress, men alle medarbejderne er bekendt med at stedets eksterne psykolog/superviser kan kontaktes og vil følge op på sagen. Udviklingspunkt 2. Ledelsen skal sikre, at utilsigtede hændelser (UTH) fremover indberettes til Sundhedsstyrelsen: Ledelsen oplyser, at der ikke har været nogen UTH siden sidste tilsyn. Psykiatri- og Handicapsekretariatets arbejdsgang vedr. UTH har ikke været gennemgået siden sidste tilsyn. Men der er hele tiden fokus på, at alle hændelser vedrørende beboerne tales igennem på de daglige morgenmøder samt på personalemøderne, der afholdes hver 14. dag. Udviklingspunkt 3. Ledelsen skal udarbejde APV i den enkelte boliger i henhold til gældende lovgivning: Ledelsen oplyser, at der endnu ikke er udarbejdet en APV for de enkelte boliger. Da medarbejderne nu gennemfører opgaver i enkelte af boligerne skal der udarbejdes APV for disse boliger. Udviklingspunktet bliver givet som påbud ved dette tilsyn. Udviklingspunkt 4. Ledelsen anbefales, at udarbejde konkrete samtykkeerklæringer for hver enkelt gang, der er brug for det: Tilsynet fremsendte efter sidste års tilsyn generelt informationsmateriale vedrørende samtykke til ledelsen. Botilbuddet anvender stadigt generelle samtykkeerklæringer. Ledelsen skal sikre, at der indhentes informeret samtykke i forbindelse med behandlinger. Det anbefales, at botilbuddet udarbejder en procedure som beskriver, hvornår man anvender samtykke, i hvilke situationer og hvem der skal give samtykke for de beboere som ikke selv er i stand til det.. Side 6 af 24
3. Interview med leder vedr. fysiske rammer Emne Kort beskrivelse af tilbuddet Grundlag Bostedet Dyssemosen er et privat botilbud i henhold til Servicelovens 107 for seks udviklingshæmmede i alderen 35-56 år. Botilbuddet er godkendt til seks beboere. Primær ydelse er botilbud og sekundær ydelse er beskæftigelse i land- og skovbrug. Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede personer med blandt andet autisme og borderline. Beskrivelse af fysiske rammer og udnyttelse heraf Dyssemosen er en hyggelig landejendom med økologisk landbrug. Ejendommen er i to etager med dejlige udendørsomgivelser, pryd have og hyggelige terrasser. Stedet ligger placeret i landlige omgivelser, hvor der især fra alrummet er udsigt ud over åbne marker. Landbruget drives af beboere og personale i fællesskab. Der er får, høns, heste, kaniner, gæs, kalve, grise og ænder. Dyssemosen har desuden en kat samt jævnligt besøg af lederens boxer, som beboerne er meget glade for. Botilbuddet har nyttehave med frugttræer og grønsager, som dyrkes og passes af beboerne og medarbejderne. Der er anlagt en stor motionsplads, med nedgravet trampolin og forskellige gynger. Der hører ca. 5,4 hektar jord til ejendommen. Der sker hele tiden en udvikling af stedets fysiske rammer i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov. I stueetagen er der fire værelser + tre bad/toilet på gangen, og depot rum til sengetøj og skabe til to beboeres tøj. På første sal er der to værelser. På første sal, over fællesfaciliteterne, findes personalerum, vagtværelse samt personale toilet. Beboerne har ikke nøgler til deres værelser, de forefindes i aflåst skab på kontoret. Ingen beboere har ønske om at kunne låse deres dør. I stueetagen findes et stort alrum samt et køkken med niveauforskydning. Endvidere findes i stueetagen en stor fælles stue med åben pejs og sofagruppe, samt grovkøkken/værksted. Rammerne understøtter de behov beboerne har. Der er skabt en meget hjemlig atmosfære. Værelserne er ikke så store, men er hyggelige og virker tryghedsskabende. Kontoret er for nyligt blevet flyttet ind midt i boligen så det kan lukkes med en dør. Tidligere var det et åbent kontor, der var meget lydt, så man ikke kunne have samtaler af personfølsom karakter. Side 7 af 24
Ved rundgang observeres stemning kommunikation igangværende aktiviteter rengøring og hygiejne vedligeholdelse af ejendommen Da tilsynet ankommer til botilbuddet, er beboerne ikke hjemme. De er alle på et nærliggende botilbud Rosengården, som Dyssemosen samarbejder med vedrørende daglige aktiviteter som maling, sang og lignende. Botilbuddets køkkenassistent er travlt optaget i køkkenet med at forberede mad og kager til stedets beboere, så der er en dejlig og meget hjemlig duft af mad i huset. Da beboerne kommer retur til Dyssemosen omkring frokost, er der en varm og afslappet atmosfære mellem beboerne og medarbejderne. Der er synlig gensynsglæde, og beboerne vil gerne fortælle medarbejderne, hvad de har lavet i løbet af formiddagen. Tilsynet inviteres til at spise frokost med beboerne, hvilket beboerne har glædet sig meget til. Snakken med beboerne foregår mens der spises frokost, så tilsynet virker så lidt forstyrrende for beboerne som muligt. Der observeres under hele besøget en varm og hjemlig atmosfære i huset, der bærer meget præg af at være beboernes hjem. Beboerne er meget stolte over at vise deres hjem frem og fortælle om, hvordan de har det. Beboerne vil meget gerne med stolthed fortælle om de respektive interesser de har og pligter, som de varetager på botilbuddet. Under tilsynets besøg var beboerne meget interesserede i at fortælle om, at der om natten var blevet født et lille lam. Både gennemgangen på botilbuddet og beboernes fortællinger viser, at medarbejderne arbejder meget målrettet på at imødekomme og udvikle beboernes ønsker og behov i form af ridning, kørsel med havetraktor og lignende. Der er en fin og respektfuld tone mellem beboerne og medarbejderne og de pårørende. De pårørende føler sig tydeligt meget velkomne og taler varmt med både medarbejdere og beboere. Da tilsynet tager afsked med beboere og personale, står beboerne i entreen og siger farvel på en måde, der får tilsynet til at føle sig som velkomne gæster, der har været på et almindeligt besøg i deres hjem. Denne stemning er igen medvirkende til at give et indtryk af hjemlighed og tryghed for beboerne. Nogle af beboerne er efter frokost blevet klippet af en frisør, der kommer på bostedet én gang om måneden. Gården virker meget velholdt, og rengøringsstandarden er Side 8 af 24
meget tilfredsstillende. Beredskabsplanen evakueringsplan afholdelse af brandøvelser har medarbejderne førstehjælpskurser? Beredskabsplanen er beskrevet og implementeret. Falck kommer en gang om året og gennemgår huset. Der er pulverslukkere, brandtæpper og radioforbundne røgalarmer i alle rum. Alle vinduer i overetagen er godkendte evakueringsåbninger. Huset har otte udgange. Trappen udvendigt op til første sal er stadig på botilbuddets ønskeliste, men er ikke bygget endnu af økonomiske grunde. Alle medarbejdere og beboere er nøje instrueret i at forlade huset øjeblikkeligt, hvis der opstår brand, da huset har stråtag. Alle ved, at de skal samles i laden ved brand. Der afholdes ikke brandøvelser af hensyn til beboerne, da en sådan vil gøre dem utrygge. I tordenvejr vækkes alle beboerne og drikker kakao i stuen, hvilket beboerne synes er rigtigt hyggeligt. Ledelsen forklarer, at denne procedure er begrundet i, at gården har stråtag. Skulle uheldet være ude med et lynnedslag og brand, så er alle vågne og kan være ude af huset i løbet af få minutter. Der er udarbejdet mapper Hvad nu hvis til medarbejderne, hvor der står, hvad man skal gøre i tilfælde af brand. Medarbejderne har gennemgået kurser i førstehjælp og brandkurser. Der er siden sidste tilsyn indkøbt en hjertestarter til botilbuddet. Falck står for servicering af den. Stedet vil informere nabogårdene om, at botilbuddet har en hjertestarter, så alle kan bruge den, hvis det skulle blive nødvendigt. To medarbejdere har været på hjertestarterkursus. Rengøring og vedligehold Gården virker meget velholdt, og rengøringsstandarden er meget tilfredsstillende. 4. Interview med leder vedr. organisation, drift og forretningsgange Emne Botilbuddets målgruppe Grundlag Målgruppen er psykisk udviklingshæmmede personer med blandt andet autisme og borderline. Side 9 af 24
Pædagogisk målsætning De teoretiske referencer Dyssemosen tilstræber at give beboerne tryghed i tilværelsen ved hjælp af en forudsigelig hverdag med trygge og faste rammer. Det tilstræbes samtidig at udvikle beboerne ud fra den enkeltes ønsker, behov og muligheder, så medarbejderne møder beboerne på det stadium, hvor de er. Der arbejdes ikke efter særlige teoretiske referencer. De pædagogiske metoder I det daglige arbejder botilbuddet ud fra miljøterapeutiske principper. Miljøterapi er helhedsorienteret og sammenhængende. Det handler om at planlægge en dagligdag for den enkelte beboer, så intet er tilfældigt. Metoden skaber udvikling følelsesmæssigt, socialt og indlæringsmæssigt. For beboere med et indre kaos er det især vigtigt at fokusere på, at der er mening med det, som medarbejdere og beboere foretager sig sammen. Som udgangspunkt er det en rolig dagligdag med fast rytme, tryghed og empatiske pædagoger med stor rummelighed. Dernæst er der meget at samles om, når det gælder mad. Måltiderne er dagens højdepunkter for beboerne. Medarbejderne forsøger at skabe sammenhæng bl.a. ved i fællesskab at så, røgte og høste store dele af den mad der spises. Der er drivhuse med afgrøder, som giver en helt anden smagsoplevelse, når man selv har vandet og passet dem. Det giver nogle gode sanseoplevelser, og reel viden om ting i hverdagen. Det er en del af pædagogikken at lære at omgås dyr på forskellig vis, og at acceptere, at de også kan ende på spisebordet. Det er meget vigtigt at skabe og opretholde ensartede arbejdsgange af hensyn til beboernes behov for tryghed og forudsigelighed. Væsentlige ændringer siden sidste tilsyn Der er ingen nye beboere siden sidst. Der er ansat tre nye medarbejdere siden sidst, hvoraf den ene er tidligere vikar. Der er en souschef mere nu (i alt to), så der hele tiden er en fra ledelsen tilstede i tilbuddet hver dag i dagtimerne frem til kl. 19. Dette passer sammen med, at man har lavet en ny arbejdstidsplanlægning. Medarbejderne er meget tilfredse med denne struktur. Der er en stabil økonomi i botilbuddet nu, hvor der er kommet en ny fast beboer til. Side 10 af 24
Skriftlige retningslinjer, vejledninger og politikker for medarbejderne alkohol rygning fravær mobning stress Stedet anvender de såkaldte grønne mapper Hvad nu hvis, der kendes af alle medarbejderne. Mapperne indeholder diverse skriftlige retningslinjer og lignende, som medarbejderne selv er med til at lave og revidere på de pædagogiske dage, der afholdes hvert år med deltagelse af medarbejdere og ledelse. Der anvendes en ekstern psykolog i tilfælde af, at der skulle forekomme mobning eller stress, hvor der er brug for supervision. Ledelsen ønsker at gøre opmærksom på, at der ikke har været tilfælde af mobning, men nævner det som et eksempel Der er ikke skrevet noget ned om denne eksterne mulighed for supervision, men det vides af medarbejderne. Ledelsen er meget opmærksomme på at holde øje med, om man fra deres side skal følge op på eventuelle hændelser og selv foreslå en medarbejder at få supervision. Der er udarbejdet skriftlig politik for sygefravær. De grønne mapper er blevet revideret siden sidst. Mapperne bliver revideret 1 gang årligt i den årlige pædagogiske weekend, som afholdes for alle medarbejdere. Medicinhåndtering: kendskab til gældende lovgivning interne retningslinjer/instrukser ordination/bestilling forsvarlig opbevaring dispensering og administration udlevering bortskaffelse procedure ved utilsigtede hændelser Botilbuddet kender Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. Korrekt medicinhåndtering. Der er interne retningslinjer for dispensering, givning af medicin og modtagelse af ordinationer fra lægen. Der findes en nedskrevet procedure for bestilling af medicin. Alle ordinationer fremgår øverst på medicinoversigten. Medicinen ligger i aflåste skabe og ligger adskilt i skabene, som Sundhedsstyrelsen foreskriver. Alle doseringsæsker er mærket med labels med navn og cpr. nr. Der findes ingen medicin i stikprøverne, som har overskredet holdbarhedsdatoen. Det er stedets pædagoger, der ophælder medicinen. Alle medarbejdere udleverer medicin. Er beskrevet i stedets retningslinjer Medicinen sendes til apoteket Vordingborg Kommunes arbejdsgang vedr. UTH er kendt. Der har dog ikke været behov for nogen indberetninger siden sidste års tilsyn. Alle medarbejdere har gennemført medicinkursus i 2012. Side 11 af 24
medarbejdernes forudsætninger opdaterede medicin oversigter tilsynets observationer Mødestruktur Hvilke møder Hvem deltager Hvor hyppigt afholdes møderne Der er en medicinliste på hver beboer med navn og cpr. nr. Ved ændringer i medicinen printes en ny liste og den gamle gemmes på computeren. Givning af PN medicin registreres i hver enkelt beboers døgnrapport. Medicinlisterne mangler felter med ordinationsdato, seponeringsdato, ordinerende læge og indikation. Den ordinerende læge fremgår dog af dokumentationen, på enkelte af præparaterne. Dokumentation inkl. medicindokumentation opbevares på en almindelig pc. uden logning. Der findes oversigter, hvor personfølsomme oplysninger om flere beboere er nedfældet. Det fremgår ikke af dokumentationen, hvem der har doseret medicinen. Der afholdes personalemøder hver anden uge, á to timers varighed, hvor de faste medarbejdere deltager. Tolv gange om året forlænges personalemøderne med tre timer. De seks gange gennemføres der supervision og seks gange deltager den psykiater som botilbuddet samarbejder med. Der afholdes årligt to pædagogiske dage for de faste medarbejdere. De årlige pædagogiske dage skal i år afholdes efter afholdelsen af diverse kurser i maj 2013. De pædagogiske dage afholdes som internatkursus - ude af huset. Medarbejderne er meget glade for disse dage. De pædagogiske dage afholdes ikke sammen med andre tilbud, men kun for stedets egne medarbejdere. Minimum et - to årlige bestyrelsesmøder og ellers efter behov. Møderne kan også foregå via telefon eller mail. Er botilbuddet på Tilbudsportalen, og er oplysningerne opdateret Ja, der er registrering på Tilbudsportalen. Der følges løbende op på, at der er korrekt opdatering. Hvordan fungerer det eksterne samarbejde med: handlekommuner sundhedsvæsen andre Botilbuddet har et godt samarbejde med de seks beboeres fem handlekommuner. Der har endnu ikke været så mange handleplansmøder i år, men de kommer fortløbende i løbet af året. Kun Køge Kommune har i år været på handleplansmøde, som gik godt. Der er godt samarbejde med LEV, og alle beboerne havde en bisidder med fra LEV til handleplansmøderne med deres handlekommuner i 2012. Side 12 af 24
Der blev i forbindelse med mødet med Køge Kommune ikke oplevet samme utryghed blandt beboerne som ved sidste års handleplansmøder. Der er etableret et meget godt samarbejde med botilbuddet Rosengården omkring daglige aktiviteter og andet samarbejde som fx kurser for medarbejderne på begge steder. Der er et tæt samarbejde med psykiater fra Oringe. Der er gode erfaringer med samarbejde med VISO og LOS. Ledelsen peger på, at man generelt har et godt samarbejde med alle de involverede parter, som man støder på, når man driver et botilbud. Visitation procedure som sikrer at indskrivninger ligger indenfor målgruppen Der er ikke udarbejdet nogen skriftlig procedure vedrørende visitation, men ledelsen har en procedure baseret på erfaringer. Ledelsen peger på, at deres beboere typisk har boet og bor længe på Dyssemosen, så der kommer ikke så tit nye beboere. Ledelsen har dog selv overvejet at nedskrive en procedure for visitation. Det er vigtigt at kemien passer med de øvrige beboeres af hensyn til stedets principper om tryghed og faste rammer. Denne overvejelse er blevet mere aktuel efter, at Dyssemosen har oplevet at få en ny og nu tidligere beboer ind, som viste sig ikke at passe til stedet. Ledelsen peger på, at man måske kunne overveje at lave en forsøgsperiode med besøg og enkelte overnatninger, før man flytter endeligt ind på Dyssemosen. 5. Interview med leder vedr. medarbejderforhold og arbejdsmiljø Emne Medarbejdernes kompetencer i forhold til målgruppen uddannelses baggrund nuværende kompetencer Grundlag Medarbejderne har følgende faglige baggrund: Tre med læreruddannelse To pædagoger To ufaglærte med erfaring fra lignende tilbud En køkkenassistent Mulighed for kompetenceudvikling kurser efteruddannelse Stedet har på grund af en bedre økonomi fået gennemført flere kurser. Der er planlagt kurser sammen med Rosengården vedrørende Side 13 af 24
konflikthåndtering og autisme. Samme kan stadig komme med ønsker En medarbejder, der nu er stoppet, har gennemgået kurser på AMU i pædagogik. To medarbejdere følger i øjeblikket et hygiejnekursus på nettet og en skal snart starte. Dette kursus er nødvendigt, da medarbejderne er med til at lave mad. Resten af medarbejderne har hygiejnekursus fra tidligere. Der er ikke en decideret kursusliste, som medarbejderne kan vælge ud fra. Der er stor frihed til at komme med ønsker til kurser, der dog skal have relevans for arbejdet på Dyssemosen. Stedet udvikler selv medarbejdernes kompetencer i forhold til stedets pædagogiske metoder. Mulighed for supervision Konflikthåndtering og voldsforebyggelse hvordan løses konflikter hvordan forebygges vold registreres riv, spark, bid Der bliver fast gennemført supervision seks gange årligt. Der er ligeledes mulighed for ekstra supervision ved akut behov. Der skal afholdes kursus sammen med Rosengården i konflikthåndtering. Der er meget fokus på at tale om opståede konflikter, så man kan undgå dem. Man forsøger at møde beboerne, der hvor de er. Alle beboernes forhold tales igennem ved de faste morgenmøder, hvis der er noget nyt eller relevant. Døgnvagten skriver efterfølgende de personrelaterede beslutninger ind i den enkelte beboers døgnrapport. Så der står ikke nogen personrelaterede oplysninger i det fælles referat. Registrering sker i den enkelte beboers døgnrapport. Der sker ikke mange tilfælde af riv etc. Man registrerer også humørsvingninger og lignende, for at kunne arbejde målrettet med den enkelte beboers behov. Der sker indberetning til Arbejdsskadestyrelsen. Ledelsens holdning er, at man hellere vil indberette en gang for meget end for lidt. Der forekommer dog ikke mange af disse indberetninger. Man er meget opmærksom på konflikter og arbejdet omkring løsning af dette. Magtanvendelse kendskab til gældende lovgivning hvordan sikrer leder, at alle Magtanvendelse foregår meget sjældent. Der har ikke været nogen indberetninger siden sidste tilsyn. Alle medarbejderne er informeret om gældende lovgivning. Side 14 af 24
former for magtanvendelser bliver registreret intern procedure antal og type af indberetninger siden sidst intern opfølgning på magtanvendelse aktuelle ansøgninger Vikarer og nye medarbejdere brug af vikarer modtagelse og oplæring af vikarer og nye medarbejdere Der er henvisning til Vordingborg Kommunes nye vejledning og arbejdsgange i de grønne mapper, hvor den interne procedure ligeledes er beskrevet. Der er ingen aktuelle ansøgninger. De få gange hvor en medarbejder igennem årene har været nødt til at anvende magt, er episoden blevet drøftet på det efterfølgende personalemøde. Der er faste vikarer tilknyttet. Alle nye medarbejdere, både faste og vikarer deltager i føl ordning efter ansættelsen. Der er en speciel vikarmappe, som vikaren kan kigge i, hvis der opstår tvivl om noget. En vikar kan desuden altid komme telefonisk i kontakt med lederen af stedet. Tavshedspligt kendskab til gældende lovgivning vedr. tavshedspligt overholdes tavshedspligten Gældende lovgivning er kendt. Alle medarbejdere informeres om tavshedspligten ved ansættelsen og skriver under på en erklæring om dette. Der har ikke været nogen sager, hvor der har været konstateret overtrædelse af tavshedspligten. Straffeattest indhentes der straffeattest ved nyansættelser Der indhentes straffeattest ved nyansættelser MED - udvalgs møder og sikkerhedsmøder Der er intet MED udvalg. Bliver der afholdt MUS samtaler Der afholdes MUS samtaler én gang årligt med alle medarbejdere. APV psykisk fysisk Der er udarbejdet APV. Den nye for 2013 er lige blevet udarbejdet med inddragelse af alle medarbejdere. Den nye APV indeholder ikke beskrivelse af beboernes værelser. Medarbejderne hjælper i flg. lederen enkelte af beboerne med fx rengøring af værelset. Ledelsen har ikke været opmærksom på udviklingspunktet fra sidste års tilsyn, men vil nu udarbejde APV i disse værelser. Er bevidst om at beboerne bliver ældre, Side 15 af 24
og at det måske kan blive nødvendigt på sigt at udarbejde APV i alle beboernes værelser i takt med deres behov for hjælp på værelserne. Sygefravær opgørelse over fravær hvordan følges der op på fraværet Sygefravær: Lavt under 2-3 procent. Der er udarbejdet en skriftlig procedure vedrørende opfølgning af sygefravær siden sidste tilsyn. Der afholdes mulighedssamtale ved længere tids sygdom. 6. Interview med leder vedr. tilbuddets beboere Emne Beboer sammensætning aktuel belægning evt. ændringer Grundlag Uændret siden sidste tilsyn. Der bor fortsat 3 kvinder og 3 mænd. Administration af beboermidler kommunens/intern procedure administrationsaftaler Så mange udgifter som muligt betales over PBS. Ole Råsø har fuldmagt til at hæve penge på beboernes konti ved behov. Der føres tæt kontrol med forbrug af penge når medarbejderne er involveret. Der gemmes altid kvittering, hvor medarbejderen sætter sine initialer. Der har ikke været nogen tilfælde af uregelmæssigheder i håndteringen af beboernes økonomi eller klager fra beboerne/deres værger eller pårørende. Samtykkeerklæringer Stedet har udfærdiget generelle skriftlige samtykkeerklæringer, men indhenter ikke informeret samtykke i forbindelse med behandlinger i den konkrete situation. Stedet er ikke bekendt med regler om stedfortrædende behandlingssamtykker. Tilsynet orienterer om muligheden for mundtlige samtykkeerklæringer. Værgemål hvor mange beboere er under værgemål aktuelle ansøgninger En beboer har økonomisk værge. En beboer er under værgemål med en båndlagt arv. Side 16 af 24
Ingen aktuelle ansøgninger om værgemål. Ledelsen er opmærksom på, om der opstår behov for værgemål hos beboerne. Beboerindflydelse hvordan inddrages beboerne beboermøder/råd Samarbejde med pårørende hvordan er samarbejdet pårørendemøder/råd Kost og motion kostpolitik beboernes indflydelse og deltagelse fokus på motion Alle beboerne inddrages løbende i beslutninger vedr. deres hverdag herunder aktiviteter Der afholdes ikke beboermøder. Dette har været afprøvet, men tilbuddet har vurderet at beboerne ikke har udbytte af møderne. Medarbejderne har fokus på at inddrage beboerne i hverdagen. Der er et meget fint samarbejde med samtlige pårørende. Der afholdes ikke pårørende møder, men de pårørende inviteres til årlige arrangementer. Der er fokus på sund og økologisk kost. Først og fremmest anvendes gårdens egne produkter. Der gives specialkost til forholdsvis overvægtige og undervægtige. Der er ansat køkkendame til madlavning. Alle beboerne får dagligt megen motion i forbindelse med arbejdsopgaverne på gården, så der er ikke yderligere behov for gåture m.v. En beboer som var overvægtig ved indflytningen har nu tabt sig 30 kg. Der er beboere, der går til styrketræning, og der er beboere, der går til ridning. Man forsøger hele tiden at sørge for, at den enkelte beboer får motion ud fra den enkeltes behov, kompetencer og funktionsniveau. Handleplaner hvordan udarbejdes handleplaner? inddragelse af beboere og evt. andre hvad lægges der vægt på? opfølgning hvordan? Der udarbejdes pædagogiske handleplaner én gang årligt. Samtlige handleplaner drøftes på personalemøderne hver anden uge. Det er meget vigtigt for alle beboerne, at der er ensartede rutiner og at alle medarbejdere bakker op om disse. Beboerne inddrages i mål og aktiviteter i det daglige. Medarbejderne gennemgår alle beboere på hvert morgenmøde og drøfter relevante hændelser med betydning for arbejdet med den enkelte beboer. Dokumentation kendskab til gældende Der udarbejdes dagligt en døgnrapport. Hver beboer har sin egen mappe på computeren, hvori der Side 17 af 24
lovgivning hvordan dokumenteres der? løbende opfølgning tilsynets observationer løbende dokumenteres relevante faglige observationer og tiltag. Enkelte oplysninger skrives dog samlet for alle beboerne i en Kinabog. Aktiviteter generelt i dagligdagen tilrettelæggelse og formål med aktiviteter interne og eksterne aktivitetstilbud Beboerne har, udover arbejdet på gården, flere muligheder for aktiviteter: Sang og musik, styrketræning, ridning, trampolin m.v. Nogle går på malerskole på Rosengården, og der udstilles malerier på Arkaden. Derudover kan beboerne få massage og zoneterapi. I dårligt vejr er de indenfor og hygger med bl.a. TV. Der er tænkt på at beboerne skal bevæge sig meget fx har man bevidst anbragt kompostbunken langt væk fra huset, så man skal skubbe trillebøren længere. Klagesager aktuelle klagesager procedure for behandling og opfølgning på klager Ingen klagesager siden sidste tilsyn. Ryge, alkohol og narkotika politikker for områderne information til beboerne Der er udarbejdet politikker på områderne. Der drikkes ikke alkohol i hverdagene, men der serveres vin til maden i weekender og helligdage. Stedets politikker giver ingen problemer i forhold til stedets nuværende beboere. 7. Interview med beboere evt. pårørende Emne Hverdagen hvad er godt? kunne noget være anderledes? Grundlag Beboerne: Alle udtrykker stor tilfredshed med at bo på Dyssemosen. En beboer siger spontant, at hun ikke kunne tænke sig at bo andre steder. Pårørende: Ingen kan finde noget negativt at sige. Alle tre oplever, at det er det bedste sted, som de har haft deres pårørende boende. De pårørende kunne ikke tænke sig, at deres familiemedlemmer skulle flytte fra Dyssemosen. De synes ikke, at der mangler noget på stedet eller sat der skal gøres noget anderledes. Oplevelsen af hjemlighed Beboerne: De giver udtryk for, at de bor på Dyssemosen og at de gerne vil blive boende der. Side 18 af 24
Pårørende: De oplyser, at beboerne helt klart oplever bostedet som deres hjem. En beboer siger til sine pårørende, at hun skal hjem, når hun skal retur til bostedet efter et besøg hos dem. Fysiske rammer tilfredshed med værelse/lejlighed tilfredshed med fælles arealer Medicinadministration får I den hjælp og vejledning I har brug for til jeres medicin? Beboerne: De fortæller, at de er glade for deres værelser. Pårørende: Der er stor tilfredshed med værelserne. Selvom der er tale om forholdsvis små værelser, så er det ikke noget problem, da de små værelser passer til beboernes behov. Desuden er der mange fælles faciliteter både inden- og udendørs, så beboernes behov for både privatliv og fællesskab kan imødekommes. Det har givet betydeligt mere plads og luft til fællesarealerne indendørs, siden bostedets leder og ægtefælle ikke bor på stedet privat mere. Beboerne: Enkelte beboere oplyser, at de får hjælp til deres medicin. De øvrige beboere svarer ikke på spørgsmål om emnet, da de ikke virker som om, at de ved noget om deres medicinering. Beboerne bliver tydeligt urolige eller uopmærksomme når de ikke kan svare på spørgsmål om et emne, så tilsynet spørger ikke yderligere ind til emnet. Pårørende: Der opleves stor tillid til, at bostedet administrerer medicinen korrekt. Bostedet har stor fokus på, at beboerne har det godt. Der er god kommunikation til de pårørende, hvis en beboer er syg, eller i øvrigt har en dårlig periode rent humørmæssigt. Dialog og samarbejde med medarbejderne/kontaktperson vælger I selv jeres kontaktpersoner? er kontaktpersonen /medarbejderne gode at tale med er I tilfredse med den støtte og hjælp I får? Beboerne: De oplyser gennem fortællinger om deres hverdag, at de taler med medarbejderne, hvis de skal have hjælp. Medarbejderne er søde. Pårørende: Det opleves ikke som om, at man skal tale med en bestemt kontaktperson for den enkelte beboer. Man kan tale med alle medarbejderne, hvis der er behov for det. Alle medarbejderne har stor viden om alle beboerne og påtager sig ansvar. Der er god kontakt og kommunikation Der er godt samarbejde mellem de pårørende og medarbejderne. Kost og motion hvad synes I om maden Beboerne: De oplyser, at de godt kan lide maden. De fortæller, at man ikke må spise alt for meget hverken mad eller søde Side 19 af 24
bliver I vejledt om sund mad bliver I opfordret til motion sager. Pårørende: Der er stor tilfredshed med stedets fokus på sund kost og motion. Den sidst ankomne beboer opleves af sin pårørende at være blevet meget sundere efter sin indflytning på Dyssemosen. De pårørende oplever, at beboerne lever godt men sundt. De pårørende oplever, at der er stor fokus på motion både i form af egentlige aktiviteter som fx ridning for den enkelte beboer samt almindelig fysisk aktivitet på bostedet ved deltagelse i pasning af dyr og gård. Aktiviteter hvad foregår der af aktiviteter? er der nok aktiviteter? Der er stor tilfredshed både blandt beboerne og de pårørende. Indflydelse i hverdagen føler I jer hørt er der beboermøder andet Handleplaner er I med til at udarbejde jeres handleplan hvad mener I om jeres handleplan Samarbejde og indflydelse for pårørende Beboerne: Det oplyses, at medarbejderne er gode til at høre efter, hvad man siger til dem, hvis man gerne vil noget. Pårørende: Beboerne opleves at have brug for de faste rammer, som stedet giver. Der opleves ikke, at der er for faste rammer. Der opleves at være plads til individuelle hensyn for den enkelte beboer. Det opleves, at der er lydhørhed og medindflydelse. Der er aktiviteter nok, også for de pårørende. Man kan altid komme på besøg, og man føler sig altid velkommen. Beboerne: De oplyser, at de godt kan huske, at de har været med til nogle møder med deres kommune. Pårørende: Der er et godt samarbejde. De har været med til nogle møder om deres pårørendes forhold, men savner ikke yderligere møder, da de føler sig inddraget. Beboerne: De oplyser, at deres pårørende altid kan komme på besøg. Deres familier deltager også i diverse arrangementer og fester på stedet. Pårørende: Der er kun positive ting at sige. Man føler sig som pårørende godt inddraget og informeret, samtidig med at man fra stedets side respekterer beboerens behov for privatliv. Magtanvendelser kender I til reglerne om Pårørende: Det opleves ikke, at der anvendes magt overfor beboerne. Side 20 af 24
magtanvendelse har I været udsat for magtanvendelser er I informeret om klageadgang ved medarbejdernes eventuelle brug af magtanvendelse Klagevejledning kender I til muligheden for at klage? Der er en enkelt beboer, som kan reagere voldsomt, men dette har medarbejderne rigtigt godt styr på, da de kender pågældende. De pårørende udtrykker stor tillid og tilfredshed med den måde, hvorpå medarbejderne håndterer beboeren. De bliver altid orienteret, hvis der har været en hændelse med deres pårørende. Der har ikke været nogen anvendelser af magt overfor den pågældende beboer siden sidste tilsyn. Både beboerne og de pårørende oplyser, at de kender til klagevejene. De ville først tale med medarbejderne eller stedets leder. Endelig ville de pårørende kontakte kommunen. 8. Interview med medarbejdere Emne Arbejdsliv på botilbuddet har I en god arbejdsplads er I glade for at gå på arbejde Grundlag Dyssemosen opleves som en rigtig god arbejdsplads, hvor man er glad for at være. Det føles godt, at man som medarbejder oplever, at man arbejder i samme retning, da man ikke er i tvivl om stedets pædagogiske holdning til arbejdet med beboerne. Den nye mødestruktur/vagtstruktur med længere vagter med altid tilstedeværende lederrepræsentation er rigtig god. Lederen og de 2 souschefer er indbyrdes gode til at tale sammen for at skabe fælles retning. Det opleves ikke som noget problem, at der er flere chefer siden sidste tilsyn. Der er et rigtig godt kollegialt samarbejde med gensidig respekt. Værdigrundlag og målsætning Det opleves, at der stadig arbejdes efter det vedtagne værdigrundlag alle kender det. Alle oplever at der arbejdes efter værdierne. Teoretiske referencer Medarbejderne arbejder ikke efter en særlig teoretisk reference. Pædagogiske metoder Medarbejderne arbejder ud fra miljøterapeutiske principper. Kommunikation og omgangstone i tilbuddet Det opleves, at medarbejderne indbyrdes taler godt sammen det er godt med personalemøder hver 14. dag, da man der Side 21 af 24
hvordan taler I til beboere og med hinanden? har tid til at sætte sig ned og tale sammen. Medarbejderne er meget opmærksomme på, at man i sin sprogbrug overfor beboerne taler tydeligt og anerkendende. Man er meget opmærksom på, at der ikke tales negativt eller med mange begrænsninger som nej. Denne opmærksomhed på sprog er meget nødvendig at være opmærksom på, da beboerne har brug for trygge rammer med styring i fx spisesituationer. Der peges på, at nogle beboere ikke stopper med at spise eller drikke væske, medmindre man italesætter det. Samarbejde og dialog med ledelse føler I jer lyttet til af ledelsen får I anerkendelse fra ledelsen En god ting at der ikke er familiemedlemmer til ledelsen ansat mere. Det giver en mere lette og tryg stemning, selvom det egentlig ikke er blevet oplevet som et konkret problem. Man føler dog som medarbejder, at man nemmere kan tale sammen. Man kan altid få fat i lederen, hvilket er en stor tryghed. Der er ikke nogen emner, som man ikke kan tale med ledelsen om. Man føler sig meget tryg som medarbejder, da ledelsen gerne vil det bedste for deres medarbejdere. Alt materiale er tilgængeligt for medarbejderne dog selvfølgelig ikke indholdet af de enkelte medarbejderes MUS-samtaler. Det opleves, at ledelsen følger op på de ting, som medarbejderne fremfører. Mulighed for kompetenceudvikling kurser efteruddannelse Økonomisk har der lige været en periode, hvor der ikke har været mulighed for at deltage i så mange kurser og lignende, men det er klart blevet bedre nu. Medarbejderne har altid mulighed for at komme med ønsker til kurser af relevans for deres arbejde. Ledelsen opleves som meget lydhør overfor medarbejdernes ønsker. Siden sidst har der været flere kurser som fx medicinhåndtering, hjerterstarterkursus og førstehjælp, Nogle skal have hygiejnekursus. 2 medarbejdere skal deltage i autismekursus på Oringe. Mulighed for hjælp og støtte til beboerne i hverdagen får beboerne det de skal have ift. lovgivning og kommunens værdier? Det føles ikke som noget problem Det er muligt at dække deres behov indenfor de ressourcer, der er til stede. Ellers er man meget opmærksom på at dokumentere den enkelte beboers behov for eventuelt yderligere støtte, Side 22 af 24
hvorefter man kontakter beboerens handlekommune. Handleplaner hvordan udarbejdes de? hvad lægges der vægt på? opfølgning hvordan? Aktiviteter generelt i dagligdagen tilrettelæggelse og formål med aktiviteter interne og eksterne aktivitetstilbud Disse udarbejdes 1 gang årligt i samarbejde med beboernes handlekommuner. Der bliver løbende fulgt op på dem efter behov. Der tales om beboerne ved både morgenmøderne efter behov samt på personalemøderne, der afholdes hver 14. dag. Man møder beboeren der, hvor de er ud fra den enkeltes behov og kompetencer. Det opleves, at der er tilstrækkeligt med muligheder for at imødekomme beboernes behov for aktiviteter. Samarbejde med pårørende hvordan er samarbejdet pårørendemøder/råd? Konflikthåndtering og voldsforebyggelse hvordan løses konflikter? hvordan forebygges vold? registreres riv, spark, bid? Samarbejdet opleves generelt som godt. Der opleves stor tillid fra de pårørendes side i arbejdet med beboerne. Der er ikke noget pårørenderåd. Man tilstræber at have en god dialog med de pårørende. Medarbejderne skal på kursus i konflikthåndtering sammen med medarbejdere fra et nærliggende privat botilbud Rosengården. Det tilstræbes at undgå konflikter. Medarbejderen vælger ofte at trække sig frem for at søge en konflikt. I stedet forsøger man så at løse et problem på en anden måde. Medarbejderne taler meget sammen om, hvordan man kan opnå funktionelle og gode løsninger i arbejdet med beboerne. Magtanvendelse kendskab til gældende lovgivning? kendskab til kommunens vejledning? hvornår kan det være nødvendigt at anvende magt? oplever I nogen dilemmaer? Hvilke? Der er kendskab til reglerne om magtanvendelse. Der er ikke forekommet tilfælde af magtanvendelse siden sidste tilsyn. Der forekommer generelt ikke tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Personalet arbejder meget målrettet på at undgå konflikter og dermed anvendelse af magt. APV kendskab psykisk fysisk Der er udarbejdet en APV for stedet for nyligt, som medarbejderne kender. Der er ikke udarbejdet APV for de enkelte boliger. Side 23 af 24
Beredskabsplanen evakueringsplan afholder I brandøvelser? Har I deltaget i førstehjælpskurser? Alle kender beredskabsplanen. Der er hyppigt drøftelser blandt medarbejderne om sikkerheden. Alle ved at det vigtigste ved brand er at evakuere huset pga. stråtaget. Alle medarbejderne har deltaget i førstehjælpskurser. Kendskab til skriftlige retningslinjer, vejledninger og politikker alkohol rygning fravær mobning stress Der er kendskab til disse politikker, som drøftes og revideres på de pædagogiske dage, der afholdes hvert år. Vikarer og nye medarbejdere Brug af vikarer modtagelse og oplæring af vikarer og nye medarbejdere Der er faste vikarer tilknyttet stedet. Vikarer og nye medarbejdere bliver taget godt imod og bliver oplært ved føl ordning. Der er desuden en vikarmappe samt de grønne mapper, hvor man kan læse om stedets retningslinjer. Desuden kan både faste medarbejdere og vikarer altid kontakte lederen telefonisk, hvis der er tvivl om noget. 9. Afsluttende behandling af tilsynsrapporten Rapporten Tilsynsrapporten er sendt til Botilbuddet for faktuelle rettelser og kommentarer 3. april 2013. har ikke modtaget høringssvar fra Dyssemosen. Side 24 af 24