Folkedrab angår os alle Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har lanceret en ny undervisningswebside om folkedrab til folkeskolen. Af Cand.it. Gitte Almer Nielsen, DIIS, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier Mens vi er vidner til, at irakerne gør regnskabet op med Saddam Hussein og hans grusomme forbrydelser, så finder der andre uhyrligheder sted i andre dele af verden. I Sudan har flere hundredetusinde civile siden 2004 befundet sig midt i en humanitær katastrofe på flugt fra regeringsstøttede militser, der voldtager, myrder og afbrænder landsbyer i Darfur-provinsen. Samtidig kan vi i avisen læse om endnu en nyfunden massegrav i nærheden af Srebrenica i Bosnien. Et fund som minder om, at folkedrab også finder sted i Europas egen baghave. Folkedrab angår os alle Vi må desværre konkludere, at vi lever i en tid, hvor Hvad er folkedrab? folkedrab ikke kun hører historiebøgerne til, men forsat FN-konventionen fra 1948 påvirker befolkningen i mange dele af verden. Gennem definerer folkedrab som medierne bliver billederne af vold og død bragt ind i vore forbrydelser, der sigter mod helt stuer og husker os på, at folkedrab angår alle, fordi vi er eller delvist at tilintetgøre en mennesker, og folkedrab er et forsøg på at udslette en del af national, etnisk, racemæssigt eller menneskeheden. Samtidig understreger det religiøs gruppe mennesker. nødvendigheden af at undervise og formidle viden om folkedrab og vise de yngre generationer, at folkedrab ikke bare er noget, som skete på deres bedsteforældres tid, eller som foregår langt væk i Afrika. Folkedrab/UNG Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har udarbejdet en undervisningswebside om folkedrab til folkeskolens udskolingsklasser www.folkedrab.dk/ung. Formålet med websiden er at introducere elever og lærere til emnet folkedrab og give en forståelse for 1
de mekanismer, der kan føre til folkedrab samt de personlige og samfundsmæssige følger, et folkedrab har. Websiden tager udgangspunkt i seks forskellige temaer: 1. Medier 2. Flygtninge 3. Børn og unge 4. Gerningsmænd 5. Krigsforbrydere 6. Tilskuer/beskytter Forsiden på folkedrab.dk/ung Fleksible og tværfaglige legoklodser Ved at opdele websiden i temaer frem for eksempelvis efter geografi har vi forsøgt at skabe en webside, som kan bruges tværfagligt. Et godt eksempel er temaet medier, som kan bruges både i fagene historie, samfundsfag og dansk. Mens det er oplagt at beskæftige sig med selve folkedrabet i Rwanda i fagene historie og samfundsfag, kunne man i danskundervisningen tage afsæt i radioens betydning for folkedrabet i Rwanda og bruge det til at diskutere propaganda og mediers betydning generelt. 2
Den tematiske opdeling gør siden mere fleksibel, da teksterne får et bredere perspektiv og kan bruges til mere end blot at behandle et enkelt folkedrab. Samtidig er temaerne udarbejdet således, at man ikke nødvendigvis skal beskæftige sig med et helt tema, men selv kan sammensætte et forløb af tekster evt. på tværs af temaer. Målet er, at lærerne kan arbejde med teksterne som legoklodser, som sættes sammen efter ønske og hensigt med undervisningen, fx gruppearbejde, projektopgaver eller klassediskussioner. Det er ligeledes op til den enkelte lærer, om alle eleverne skal arbejde indgående med et enkelt tema, eller om klassen skal deles op i grupper, så hver gruppe behandler et tema. Eller måske ønsker man bare at benytte en enkelt tekst, fx teksten om Anne Frank, hvis man arbejder med hendes dagbog eller dagbogsskrivning generelt. Spændende at klikke rundt på Det har været et meget bevidst valg at lave en webside frem for en undervisningsbog. Vi har ønsket at udnytte det faktum, at eleverne i høj grad bliver engageret i undervisningen, når de arbejder med computeren og internettet. Det har også givet os den fordel, at vi har fået mulighed for at spille på flere strenge og eksempelvis integrere filmklip og skabe en høj grad af brugerdynamik, så eleverne bliver direkte medspillere. Vi har fx lavet en test din viden funktion, hvor eleverne kan teste, hvor meget de ved om stoffet. Eksempel på underside på folkedrab/ung 3
Computermediet giver os også mulighed for at inddrage eleverne yderligere via et spændende og fængende design. Netop designperspektivet har vi arbejdet indgående med, da det har været en udfordring at ramme den rigtige stil, ikke mindst pga. emnets etiske dimension. Vi har lagt meget vægt på, at siden udtrykte lødighed og troværdighed, men samtidig mødte eleverne på deres præmisser, så det blev interessant at bruge siden. De gennemgående spørgsmål har hovedsageligt været: Hvor meget grusomhed kan man vise, og skal man vise det hele? Og hvor langt skal man gå for at møde eleverne på deres præmisser? Kan man fx benytte humor på en webside om folkedrab? For at være i stand til at kunne vurdere disse problemstillinger, lavede vi en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsen viste bl.a., at eleverne ofte følte, at de blev talt ned til, og at deres modenhed blev undervurderet, når undervisningsmaterialer forsøgte at benytte en humoristisk vinkel. Den samme fornemmelse fik de, når de mærkede, at ting forblev usagt og skjult. Eleverne mente, at siden godt måtte afspejle, at der var tale om et alvorligt og forfærdeligt emne, og at det ville virke helt forkert, hvis siden benyttede humor, fx i form af en sjov spørgefigur eller andet. Vi har derfor ikke forsøgt at lægge fingre imellem, hvad emnet angår, men vi har selvfølgelig heller ikke udpenslet forbrydelserne eller valgt de mest grufulde billeder. Designet udtrykker lødighed, men møder samtidig eleverne på deres præmisser og er engagerende at interagere med. En af vores testpersoner beskrev designet udmærket med ordene: Når jeg ser dette design, så føler jeg, at jeg bliver talt til som en ligeværdig. Diskussion og personlig stillingstagen Temaerne er først og fremmest valgt ud fra deres relevans set fra et folkedrabsperspektiv. Men vi har også valgt temaerne ud fra, om de har eller kan have relevans for en folkeskoleelev. Et oplagt eksempel er temaet børn og unge, som beskriver, hvordan børn er lette at påvirke og ramme i en væbnet konflikt og ofte ender som ofre. Samtidig viser temaet også, hvordan børn ofte udnyttes som Folkedrabets århundrede I løbet af det 20. århundrede mistede op imod 100 millioner mennesker livet som følge af etnisk udrensning og folkedrab. I Osmannerriget blev armenierne udsat for massakrer, og i Sovjetunionen terroriserede Stalins regime befolkningen for at udrense folkefjender. Under 2. Verdenskrig udførte nazistyret systematiske udryddelser af Europas jøder. Også sigøjnere, slavere og sovjetiske krigsfanger omkom som følge af den nazistiske raceideologi. De Røde Khmerers kommunistiske revolution i Cambodja spredte undertrykkelse, sult og død i landet, og i Irak brugte Saddam Hussein giftgas mod de irakiske kurdere. Tilbage i Europa blev det tidligere Jugoslavien scene for omfattende etniske udrensninger, mens hutuer i Rwanda på kort tid dræbte størstedelen af 4 landets tutsi-minoritet.
gerningsmænd, fordi de er lette at påvirke. Ved at give temaerne relevans, håber vi, at det bliver lettere for eleverne at forholde sig til emnet folkedrab og arbejdet med teksterne. Teksterne på websiden er skrevet, så de lægger op til personlig stillingstagen. Det har været centralt for os, at problemstillingerne omkring folkedrab ikke fremstilles sort/hvide; er det fx kun dem, der slår ihjel, der er onde? Hvad med dem, der ser til og ikke griber ind? Og hvad hvis man dræber for ikke selv at blive dræbt er man så også ond? Og er vi, der har ressourcerne til at stoppe folkedrab, onde, fordi vi ikke griber ind? Den personlige vinkel har vi underbygget ved hjælp af en række øjenvidneskildringer. De giver begivenhederne et personligt skær, som ofte er nemmere at forholde sig til end et referat af det skete. Websidens opbygning Som tidligere nævnt er websiden inddelt i seks temaer, hvor hvert tema indeholder en oversigtstekst, som beskriver temaet nærmere samt relaterer det til emnet folkedrab. Fx beskriver oversigtsteksten til temaet flygtninge, hvad en flygtning er, hvordan man kommer til Danmark som flygtning, og hvorfor folk flygter. Teksten giver ydermere tre eksempler på flygtninge, som vi har haft på nært hold i Danmark; flygtninge fra Bosnien, kurdiske flygtninge fra Irak samt Anne Frank alle mennesker på flugt fra et folkedrab. Eksempel på underside på folkedrab/ung 5
For at underbygge temaet yderligere sætter vi fokus på en række specifikke problemstillinger inden for temaet. Fx behandler vi under medietemaet Hitlers propagandamaskine og radioens centrale betydning for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda. Udover oversigtsteksten og de enkelte folkedrabstekster indeholder hvert tema en række øjenvidneskildringer, der knytter sig til teksternes fokus. Desuden har hvert tema tilknyttet en samling videoklip, en faktaliste som fungerer som opslagsværk, en interaktiv quiz test din viden og til slut forslag til yderligere litteratur, links og materialer. Udover de seks temaer indeholder websiden et menupunkt med titlen intro, som behandler syv forskellige folkedrab samt spørgsmålet om, hvad folkedrab egentlig er. Her har eleverne mulighed for at læse mere om fx folkedrabet på den kurdiske befolkning i Irak, hvilket kan være en god introduktion til et emneforløb om fx Saddam Hussein. Differentieret undervisning Websiden indeholder ydermere en lærervejledning, som er udarbejdet i samarbejde med lærer Torben Blankholm. Lærervejledningen indeholder forslag til undervisningsforløb i alle seks temaer samt introtemaet. Lærervejledningen arbejder med tre opgaveniveauer, hvor forskellen mellem de tre opgaveniveauer ligger i abstraktionsniveauet. Første niveau har til formål at teste, at eleverne har forstået det faktuelle indhold i materialet. Andet niveau stiller større krav til elevernes selvstændighed i form af handling og personlig stillingtagen. Sidste niveau lægger i høj grad op til diskussion ud fra personlig refleksion og vurdering. Via niveauerne kan den underviseren planlægge et forløb, der passer til den enkelte klasses og elevs niveau, ligesom lærervejledningen kan bruges som udgangspunkt for differentieret undervisning. Niveauerne fordeler sig efter følgende overskrifter: - Faktaspørgsmål Faktaspørgsmålene er lavet til temaets tekster og har til formål at give eleverne en fornemmelse af, om de har fået fat i hovedpunkterne i det faktuelle indhold. - Undersøg og overvej Opgaverne under overskriften Undersøg og overvej er udformet, så eleverne skal 6
tage afsæt i www.folkedrab.dk/ung, men søge yderligere viden andre steder. Opgaverne stiller krav til elevernes selvstændighed i form af handling, refleksion, vurdering og personlig stillingtagen, ligesom der i nogle tilfælde stilles krav om en bestemt form for præsentation eller produkt. - Problemstilling Overskriften Problemstilling er en opgave, som tager udgangspunkt i det enkelte tema. En problemstilling stiller eleverne overfor at skulle gennemføre overvejelser og undersøgelser på forskellige niveauer. - Yderligere aktiviteter Til hvert tema er der endvidere udformet forslag til Yderligere aktiviteter for at give læreren inspiration til at brede det enkelte tema ud. Det betyder, at nogle af disse forslag kræver, at man som lærer i højere grad gør sig didaktiske overvejelser. I visse tilfælde er det nødvendigt at bestille film og materialer hjem til skolen og danne sig et overblik over dette, inden man kan gå i gang med aktiviteterne sammen med eleverne. Læringsperspektiver Vi håber, at arbejdet med websiden kan skabe refleksion og debat om ansvar, handlingsmuligheder og konsekvenser i klasseværelset. Spørgsmål som eleverne kan besvare som enkeltindivid ville jeg fx gribe ind, hvis jeg blev vidne til et racistisk overfald i bussen? Ville jeg, hvis det i aften bankede på min dør, gemme dem, der var på flugt? Emnet rummer også mulighed for at få en større forståelse for de handlemuligheder, som verdenssamfundet, dets ledere og store organisationer som FN, NATO og interesseorganisationer som Røde Kors og Amnesty International har. Men det er også vigtigt, at eleverne forstår folkedrabsmekanismer, så de kan reflektere over, hvornår og hvordan man kan se tegn på, at et folkedrab er undervejs og tage stilling til, hvordan man kan forsøge at forhindre, at en konflikt ender med folkedrab. I den forbindelse er det vigtigt at give eleverne en forståelse for, at alle aktører i denne proces står over for forskellige valg, der kan påvirke processen og i sidste ende muliggøre eller forhindre folkedrabet. Kan en medievirksomhed eksempelvis nægte at sende propaganda, kan en politiker kæmpe imod et styre, der vil udføre folkedrab, kan en militærmand undgå at deltage i massakrer, og kan menigmand stå imod presset og måske redde naboer, kollegaer og 7
kammerater, der er på flugt fra folkedrab? Dette kan igen skabe forståelse for de handlemuligheder, der findes for at sætte ind over for folkedrab, samt konsekvenserne af at gøre det ene eller andet eller slet intet at gøre. Information og kontakt Vi håber, at folkedrab/ung vil vinde indpas i undervisningen i folkeskolen, og at siden kan være med til at danne grobund for undervisning i folkedrab. Vi er meget interesserede i at komme i dialog med folkeskolelærere, og vi vil derfor opfordre jer til at tage kontakt til os, hvis I har spørgsmål, ros/ris eller har brug for mere information. Kontakt: Gitte Almer Nielsen, gan@diis.dk Afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om folkedrab og folkedrabslignende begivenheder. Afdelingen har udarbejdet flere undervisningsmaterialer, fx undervisningsmaterialet til den oscarnominerede film Der Untergang (downloades fra www.folkedrab.dk), undervisningsbogen I skal fortælle det om Holocaust samt undervisningswebsiderne til henholdsvis ungdomsuddannelserne og folkeskolen www.folkedrab.dk og www.folkedrab.dk/ung Læs mere: www.folkedrab.dk/ung Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudiers undervisningswebside om folkedrab beregnet til folkeskolen. www.folkedrab.dk Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudiers undervisningswebside om folkedrab beregnet til ungdomsuddannelserne. www.diis.dk Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudiers webside. 8