/Grindsted Tekniske Skole Undervisningsplaner Uddannelse: Lastvognsmekanikeruddannelsen 4. års 4 Hovedforløb Bekendtgørelse: 1111 af 13. december 2000. Udgave: 1. udgave Gældende til: 01.10.2005. Sidst redigeret: 01.08.2003. Godkendt dato: Formanden for det lokale uddannelsesudvalg: Dato Underskrift 1
Dato Underskrift 2
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 5 2.1 Skolehjem... 5 2.2 Skolemiljø... 5 2.3 Studievejledningen... 6 2.4 Fraværsregler... 6 2.5 Holdninger... 6 2.6 Modtagelse... 6 2.7 Afslutning... 7 3.0 3 Års 4. Hovedforløb formål 8 3.1 Fagrække... 8 4.0 grundfag 9 4.1 Salg og service Niveau E ( 18 lektioner )... 9 4.2 Produktudvikling, produktion og service 18 lektioner... 10 4.3 Samfundsfag niveau F 18 lektioner... 11 4.4 Virksomhedslærer Niveau F... 12 5.0 Områdefag 14 5.1 Generator, starter og lygtemontering 36 lektioner... 14 5.2 Ressourceplan (16 elever)... 15 5.3 Trykluft mekaniske bremsesystemer 36 lektioner... 17 5.4 Ressourceplan (16 elever)... 18 6.0 Belastningsplan 20 6.1 Belastningsplan (Vejledende)... 20 7.0 Valgfag 1 uge 23 7.1 Grundlæggende elektronik 36 lektioner... 23 7.2 Faglig regning 36 lektioner... 23 7.3 Edb i praksis. 36 lektioner... 23 8.0 Bedømmelsesplan 24 8.1 Standpunktskarakteren... 24 8.2 Evaluering... 24 8.3 Skolevejledning... 25 8.4 Valgfag... 25 9.0 Bedømmelse efter 13 skalaen 25 9.1 Bedømmelse efter Verbal 5-trinsskala... 26 9.2 Vedr. karakteren 6... 26 3
1.0 Indledning Nærværende materiale er undervisningsplanen for modul 4 i hovedforløbet på, inden for specialet lastvognsmekaniker. Skoleopholdet er af 5 ugers varighed, og omhandler følgende emner: Arbejde på El-modul Arbejde på Bremsemodul Projekterne skal tilrettelægges helhedsorienteret, så eleven oplever sammenhæng mellem teoretiske og praktiske problemstillinger, med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give eleven forudsætninger for udbygning af kvalifikationer ved efter- og videreuddannelse, samt bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. 4
2.0 tilbyder unge mennesker og virksomheder de bedste rammer for en uddannelse som lastvognsmekaniker, idet der pr. 1. august 1996 blev taget helt nye lokaler i anvendelse. Skolen giver dermed de bedste muligheder og forudsætninger for at undervisningen kan tilrettelægges i overensstemmelse med love og bekendtgørelser, der er gældende for en erhvervsuddannelse, erhvervslivets og elevernes ønsker og forventninger om en tidssvarende uddannelse, samt lærerens ønsker om at udvikle såvel indholdet som pædagogikken på uddannelsen. 2.1 Skolehjem Elever der med offentlige transportmidler, har mere end 5 kvarters transporttid fra hjem til nærmeste skole, har mulighed for i forbindelse med skoleopholdet, at bo på skolehjemmet der ligger i Skibet ca. 4 km. fra skolen. Der er fra skolehjemmet meget gode busforbindelser (bybus) til skolen, ligesom der stilles cykler til rådighed for eleverne. På skolehjemmet bor eleverne sammen to og to på værelser med egen indgang og eget bad/toilet. Der stilles en række fritidsaktiviteter til rådighed ligesom der laves arrangementer af forskellig art. Har en elev brug for at bo på skolehjemmet skal henvendelsen ske til skolen. I forbindelse med indkaldelsen til skoleperioden, får de elever der er skolehjemsberettiget mulighed for at tilmelde sig skolehjemmet. 2.2 Skolemiljø Lastvognsskolen råder som nævnt over helt nye lokaliteter med lyse og velindrettede teori og praktiklokaler der danner rammen om et godt læringsmiljø for både lærer og elever. I praktiklokalet rådes der over udstyr og materiel af teknisk høj standard, og der arbejdes kontinuerlig med at være up to date med det sidste nye. Der stilles til eleverne et gruppe rum til rådighed hvor de i fællesskab kan sidde og arbejde sammen om fælles opgaver. Herudover er der mulighed for at benytte skolens Globe-center der er byder på alt tænkelig IT-udstyr. Her har eleverne mulighed for at indhente oplysninger via Internettet, billedbehandling osv. ligesom der er mulighed for at deltage i undervisning. Globecenteret vil være åben alle dage fra klokken 08.15 til klokken 15.30 og fredag kun til klokken 12.00 På skolen er der et cafeteria/cafetine der dagligt tilbyder varme retter, smørebrød osv. til konkurrence dygtige priser. 5
2.3 Studievejledningen Skolens studievejledning er placeret i infocenteret i administrationsbygningen. Eleverne kan her få vejledning og hjælp i forbindelse med uddannelsen både skolemæssigt og socialt. Til transportuddannelsesområdet er knyttet en studievejleder/kontaktlærer, der har specielt kendskab til uddannelsens indhold og krav. Studievejlederen/kontaktlæreren kan desuden være behjælpelig i forbindelse med oplysninger omkring efter- og videreuddannelse. 2.4 Fraværsregler Alt fravær registreres af læreren der har klassen på det pågældende tidspunkt. Skyldes fraværet sygdom, skal eleven inden kl. 09.00 ringe til skolen og sygemelde sig. Derudover skal eleven selv ringe til virksomheden og give besked, ligesom der skal gives besked efter endt sygdomsforløb. Er eleven udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, registreres dette som ulovlig forsømmelse. Der gives fri til enkelte ting som glatbanekørsel, teori- og køreprøve, speciallæge og specielle personlige begivenheder. 2.5 Holdninger Der lægges i lastvognsafdelingen meget stor vægt på, at eleverne indtager positiv og ansvarsfuld holdning, over for inventar, materiel og kammerater, ligesom det forventes at eleverne som en selvfølge deltager i de til undervisningen relaterede opgaver, herunder oprydning i teori, praktik, cafetine og omklædningslokaler. Derudover forventes det at den enkelte elevs personlige holdninger respekteres af både lærer og kammerater. 2.6 Modtagelse Klasselæreren sørger for at eleverne ved modtagelsen orienteres om de praktiske ting vedr. skoleopholdet, samt orienterer om mål og indhold i undervisningen. Der gives information om de muligheder, omkring Globe-center, studievejledning og skolehjem eleverne tilbydes på. Der uddeles så vidt mulig skoleskema for hele opholdet, ligesom der orienteres om hvilke lærer de vil møde på det pågældende hovedforløb. Eleverne får udleveret nøgle til elevskabe, og får anvist skabe i omklædningsrum. Det gøres opmærksom på at det er elevernes eget ansvar at have deres omklædningsskab forsvarligt aflåst. 6
2.7 Afslutning Ved afslutning af skoleperioden oplyses eleven om sit standpunkt / karakter og øvrige områder som eleven skal satse på. Eleven oplyses om hvornår det næste skoleophold kan for ventes at indtræffe, men der gøres opmærksom på at det er med forbehold for ændring af tidspunkt. 7
3.0 3 Års 4. Hovedforløb formål Lastvognsmekanikerens 3. års 4. hovedforløb inden for områdefaget Generator, starter og bremsesystemer, har til formål at eleven med begyndende rutine kan diagnosticere og fejlfinde på generator, starter og trykluftmekaniske bremsesystemer. Lastvognsmekanikerens 3. års 4. hovedforløb inden for områdefaget generator, starter og bremsesystemer, skal indeholde emner og opgaver, der sætter eleven i stand til at kunne fejlsøge, kontrollere, udmåle og justere/reparerer generator, starter og bremsesystemer. Undervisningen inden for grundfagene skal bidrage til at give uddannelsen faglig bredde ved at eleverne får kendskab til materialer, metoder, processer, miljø, kundebetjening og service, samt den teknologiske udvikling og kvalitet. Undervisningen skal bidrage til elevens personlige udvikling gennem stimulering af elevens individuelle sociale udvikling, fremme evnen til at tilegne sig ny viden, styrke elevens selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevne, formuleringsevne, analytiske færdigheder og dermed elevens personlige selvtillid. Samtidig skal undervisningen bidrage til at eleven opnår studiekompetence med henblik på efter- og videreuddannelse, herunder videregående teknikeruddannelse samt, at eleven opnår forståelse for samfundet og dets udvikling 3.1 Fagrække Grundfag: Produktudvikling, Produktion og service (PPS)18 lektioner Salg og service (niveau E) 18 lektioner Samfundsfag 18 lektioner Virksomhedslære 18 lektioner Områdefag: Arbejde på Generator og starter 36 lektioner Arbejde på bremsesystemer 36 lektioner Valgfag: Valgfag 1 36 lektioner 2 uger 2 uger 1 uge Samlet lektionstal for 3.års 4. hovedforløb er 180 lektioner 8
4.0 grundfag 4.1 Salg og service Niveau E ( 18 lektioner ) Trindeling i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget. Målet med undervisningen er, at eleven 1) Kan redegør for den historiske udvikling i salgs- og servicesektoren, herunder årsagen til denne udvikling og sektorens betydning for samfundet. 2) Kan redegør for udviklingen i forbruget af varer og tjenesteydelser, herunder forklarer hvordan behovet og købekraften danner baggrund for størrelsen og sammensætningen af forbruget og for dannelse af købe- og forbrugsvaner. 3) Kan gøre rede for hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationer, og hvilken betydning den har for virksomhedens markedsføringsindsats. 4) Kan redegør for hvilke salgsfremmende foranstaltninger, der står til virksomhedens rådighed, og hvordan de konkret kan anvendes over for konkrete målgrupper. 5) Opnår kendskab til den lovgivning, der omhandler forholdet mellem forbruger og virksomhed. 6) Opnår kendskab til manuelle eller elektroniske metoder til styring af lager og indkøb, og 7) Kan udføre varierende former for kundebetjening og redegør for betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonserviceog betjening. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende områder: Udvikling af salgs- og servicesektoren. Beskrivelse af hvilken betydning sektorens udvikling har for samfundet, målt eksempelvis ved beskæftigelse, omsætning, antal virksomheder og årsagerne til denne udvikling. Forbrugerophold. 9
4.2 Produktudvikling, produktion og service 18 lektioner Målet med undervisningen er, at eleven 1 kan dokumentere planlægningen af eget arbejde og vurdere kvaliteten i forhold til arbejdsresultatet, metoden og processen, under hensyn til gældende standarder og normer, 2 kan søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produktionens eller serviceydelsens planlægning og udførelse, herunder anvende informationsteknologisk udstyr til planlægning og systematisk kvalitetskontrol og vedligehold og 3 opnår forståelse af personlig kundekontakt og af dens varierende former i forskellige typer af virksomheder, samt erfaring med udarbejdelse af instruktionsmateriale. Undervisningens Indhold: Eleven orienteres om den historiske udvikling og automatiseringens betydning inden for branchen, herunder de økonomiske og teknologiske forudsætninger og konsekvenser for automatiseringen. Der arbejdes eksperimentelt i forbindelse med projekter, hvor eleven får mulighed for at undersøge forskellige systemers virkemåde, såsom starter, generator, lysanlæg og bremsesystemer. Eleven skal opnå kendskab til systematiske analysemetoder i sammenhæng med de specialefag på efterfølgende modulophold på teknisk skole. Ved at arbejde med indbyggede fejl og fiktive kundeproblemer, skal elevens evne til problemløsning styrkes. Eleven skal over for kunden (læreren) kunne dokumentere en evt. reparations omfang, for derigennem at se dette som et nødvendigt arbejdsredskab. Dette gøres f.eks. ved at eleven arbejder med multimetre og måleudstyr til de stillede opgaver. Eleven orienteres om forskellige komponenters driftsbetingelser og sikkerhed, samt om det miljø de skal fungere i. 10
4.3 Samfundsfag niveau F 18 lektioner Målet med undervisningen er, at eleven 1. Kan gøre rede for, hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling, 2. Kan gøre rede for samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne og herunder miljømæssige aspekter. 3. Opnår indsigt i forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i fagretlige system. 4. Opnår kendskab til konflikt- og samarbejdsmønstre nationalt, regionalt og internationalt. 5. Får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning, og 6. motiveres til at interessere sig for samfundsanliggender i bred forstand og til at beskæftige sig med disse, herunder opnår øvelse i og erfaring med samarbejdsprocesser. Undervisningens indhold Undervisningen har et nationalt indhold med internationale perspektiveringer og omfatter følgende områder: Økonomi Samfundsøkonomiske målsætninger og økonomisk politik, økonomisk kredsløbsbetragtning, indkomstdannelse, erhvervsstruktur, forskydninger og ændringer inden for og mellem de enkelte erhverv. Politik Statsmagtens struktur og rolle. Aktørerne i det politiske system, deres idemæssige grundlag, organisationsformer, mål og magtressourcer. Det parlamentariske kontrolsystems funktioner. Massemediernes politiske funktion. Arbejdsmarkedsforhold Interessebegrebet i bred forstand og organisationers og virksomheders formelle og uformelle struktur, herunder organisationers magt, indflydelse og kommunikationsevne. Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, konflikter og konfliktløsning. Teknologi og ressourcer Virksomheders ressource problematik, herunder miljøaspekter og bagved liggende politiske, økonomiske og teknologiske aspekter. 11
4.4 Virksomhedslærer Niveau F Målet med undervisningen er, at eleven 1. Får kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet. 2. Kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør. 3. Kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder for beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer, og 4. opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne son helt eller delvist følger af internationale forhold. Undervisningens indhold Virksomhedens etablering Planlægning og start af nye virksomheder, herunder idegrundlag, strategimuligheder, finansieringsmuligheder, virksomhedens hovedfunktioner, virksomhedsformer og virksomhedsovertagelser. Virksomhedens organisatoriske struktur Opdeling i funktioner og på personer. Klassiske og nyere organisations- og lededlsesprincipper gennemgåes, herunder betydningen af forskellige former for overskudsdeling. Teknologi og service Der arbejdes med forskellige organisationsmodeller og virksomhedens formelle struktur, og uformelle organisationsformer som redskaber til analyse af virksomhedens kultur, herunder status og roller, trivsel og miljø samt den enkeltes placering i virksomhedens sociale liv. Erhvervsstruktur Erhvervene og deres indbyrdes afhængighed og de forskydninger, der finder sted som følge af f.eks. den teknologiske udvikling med miljømæssige påvirkninger eller den internatiuonale erhvervsudvikling. Historiske eksempler inddrages med henblik på belysning af forholdet mellem mennesket og arbejdspladsen. 12
Etablering af egen virksomhed Eleven præsenteres for en forretningsplan og udarbejder en for start af egen virksomhed. Forretningsplanen kan f.eks. indeholde følgende elementer: 1. Beskrivelse af idegrundlag. 2. Beskrivelse af produkt eller serviceydelse, herunder teknisk dokumentation. 3. Beskrivelse af markeds- og konkurrenceforhold. 4. Forslag til markedsføring af produktet. 5. Beskrivelse af produktion og drift, evt. budgetter og priskalkulation 13
5.0 Områdefag 5.1 Generator, starter og lygtemontering 36 lektioner Formål: Formålet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at arbejder selvstændigt med eftersyn, fejlfinding, udmåling, reparation og justering på en generator og starter efter fabrikantens beskrivelser og arbejdsgange. Eleven skal tillige kunne montere et påhængskøretøj med lygter og korrekt tilsluttet ledningsnet i henhold til detailforskrifter for køretøjer. Mål: Målet med undervisningen er at eleven selvstændig skal kunne foretage eftersyn, udmåling, adskillelse, reparation og samling af generatorens og starterens enkeltdele og komponenter i henhold til gældende love, fabrikantens arbejdsbeskrivelse og data og ADR regler. Eleven skal kunne lave systematisk fejlfinding og reparation på det samlede lade - og startersystems komponenter. Foretage systematisk fejlsøgning ved hjælp af et af eleven udarbejdet fejlfindingsskema/diagram og værkstedshåndbogens anvisninger, på køretøjets lade - og startersystem så gældende love og miljøkrav og ADR regler overholdes. Eleven skal også selvstændigt kunne montere et komplet ledningsanlæg og lygter på en påhængs- og sættevogn. Indhold teori: Gennemgang af: ADR vedrørende transport af farlig gods regler set i forhold til elsystemer på et køretøj Detailforskrifter for køretøjer for gennemgang af lygtemontering på PHV og sættevogn. Sikkerhedsmæssigt eftersyn så gældende love og regler overholdes. Gennemgang af de forskellige former for generator- og startersystemer Gennemgang af ledningsdiagram for generator og starter. Tegning af ledningsdiagram for montering af komplet ledningsføring og lygtemontering på Påhængsvogn og sættevogn Sikkerhed angående arbejde på generator, starter og ledningsnet generelt. 14
Eleven skal kende betydningen af de teoretiske begreber, kende brugen ved kontrolmålinger, samt brugen af diverse indstillings- og målerudstyr. De forskellige måleapparater, herunder multimetre og specialværktøjer inddrages i undervisningen så eleven opnår god rutine i brugen af disse. Derudover skal eleven orienteres i almindelige reparation og vedligeholdelse, der indgår som en del af undervisningen, samt specielle regler inden for køretøjer registreret til ADR transport. Eleven arbejder med forskellige problemstillinger i forhold til en kundebeskrivelse der udleveres, og ud fra denne kundebeskrivelse skal eleven kunne stille en teoretisk diagnose som eleven udfærdiger en arbejdsplan efter, som skal følges. Indhold værkstedsøvelser: (Varierende individuelle timetal) Eleven skal ud fra kundeoplysninger stille en teoretisk diagnose, så følgende arbejder og opgaver gennemføres: Vurdere et lade - og starteranlæg fysiske tilstand ud fra kundeoplysninger og visuel kontrol. Adskille, Udmåle, reparere og samle en generator i henhold til fabrikanten forskrifter. Udmål et ladeanlæg for korrekt funktion i henhold til fabrikantens forskrifter. Udmåle en akkumulator for korrekt ladetilstand. Udmåle en starter for korrekt funktion i henhold til fabrikantens forskrifter. Montering af komplet ledningsanlæg for lygtemontering i henhold til gældende lovkrav og normer. 5.2 Ressourceplan (16 elever) Materialer: Til den praktiske del skal følgende være tilgængelig: Diverse håndværktøj Diverse værkstedhåndbøger med data, instruktioner og arbejdsbeskrivelser Diverse multimetre og målerudstyr. Diverse køretøjer og løse komponenter for udmåling af generator og starter. Generatorer og starter af forskellig art og fabrikat. 15
Løs lygtebom og diverse ledninger, kabelsko og værktøj for montering af baglygter. Til den teoretiske del skal følgende være tilgængelig: Et stk. klasseværelse med fri adgang Værkstedhåndbøger til den praktiske del Projektopgaver / arbejdsopgaver Evt. Diverse løse komponenter til demonstration af opgavernes udførelse ADR forskrifter for køretøjer Detailforskrifter for køretøjer For at give eleverne de bedste arbejdsbetingelser bør det tilstræbes at eleverne arbejder sammen to til tre i hver gruppe. 16
5.3 Trykluft mekaniske bremsesystemer 36 lektioner Formål: Formålet med undervisningen er at sætte eleven i stand til at arbejder selvstændigt med eftersyn, fejlfinding, udmåling, reparation og justering på trykluftmekaniske bremsesystemer efter fabrikantens beskrivelser og arbejdsgange. Mål: Målet med undervisningen er at eleven selvstændig skal kunne foretage eftersyn, udmåling, adskillelse, reparation og samling af bremsesystemets enkelte dele og komponenter i henhold til gældende lovkrav, fabrikantens arbejdsbeskrivelse, data og ADR regler. Eleven skal kunne lave systematisk fejlfinding og reparation på det samlede bremsesystems komponenter og anlæg. Foretage systematisk fejlsøgning ved hjælp af et af eleven udarbejdet fejlfindingsskema/diagram og værkstedshåndbogens anvisninger, på køretøjets bremsesystemer så gældende love og miljøkrav og ADR regler overholdes. Indhold teori: Gennemgang af: ADR vedrørende transport af farlig gods regler set i forhold til trykluftmekaniske bremsesystemer. Miljømæssige forhold ved arbejde med bremsesystemer. Gennemgang af regler i forhold til detailforskrifter for køretøjer Gennemgang af beregningsmetode for fremregning af et køretøjs bremsekræfter i henhold til statens bilinspektions beregningsskema. Sikkerhedsmæssigt eftersyn, så gældende love og regler overholdes Gennemgang af de forskellige komponenter og bremsedele Gennemgang af trykluftmekanisk diagram for forståelse af et bremsesystem. Gennemgang af testprocedure for et trykluftmekanisk bremsesystem Sikkerhed angående arbejde på et bremsesystem. Eleven skal kende betydningen af disse begreber, kende brugen ved kontrolmålinger, samt brugen af diverse indstillings- og målerudstyr. De forskellige måleapparater, herunder bremseafdrejningsapparat og specialværktøjer inddrages i undervisningen så eleven opnår god rutine i brugen af disse. 17
Derudover skal eleven orienteres i almindelige reparation og vedligeholdelse, der indgår som en del af undervisningen, samt specielle regler inden for køretøjer registreret til ADR transport. Eleven arbejder med forskellige problemstillinger i forhold til en kundebeskrivelse der udleveres, og ud fra denne kundebeskrivelse skal eleven kunne stille en teoretisk diagnose som eleven udfærdiger en arbejdsplan efter, som derefter skal følges. Indhold værkstedsøvelser: (Varierende individuelle timetal) Eleven skal ud fra kundeoplysninger stille en teoretisk diagnose, så følgende arbejder og opgaver gennemføres: Vurderer et bremsesystems fysiske tilstand ud fra kundeoplysninger og visuel kontrol. Udmåle, adskille og samle bremsesliddele i henhold til fabrikanten forskrifter. Af - og påmonter bremsedele for eftersyn, reparation og justering i forhold til data. Kunne kontrollere et køretøjs bremseevner på baggrund af en bremseprøvestand og data der fremkommer ved en sådan en test. Kunne fremregne en bils bremsekræfter i henhold til statens bilinspektions beregningsskema, for kontrol af lovligheden af køretøjets bremseevne. 5.4 Ressourceplan (16 elever) Materialer: Til den praktiske del skal følgende være tilgængelig: Diverse håndværktøj Diverse værkstedhåndbøger med data, instruktioner og arbejdsbeskrivelser. Diverse luftmanometre og målerudstyr. Diverse køretøjer og løse komponenter for udmåling af bremsesystemets enkeltdele Bremsekomponenter af forskellig art og fabrikat. Bremserullefelt 18
Til den teoretiske del skal følgende være tilgængelig: Et stk. klasseværelse med fri adgang Værkstedhåndbøger til den praktiske del Projektopgaver / arbejdsopgaver Evt. Diverse løse komponenter til demonstration af opgavernes udførelse ADR forskrifter for køretøjer Detailforskrifter for køretøjer Computere til udfærdigelse af rapporter For at give eleverne de bedste arbejdsbetingelser bør det tilstræbes at eleverne arbejder sammen to til tre i hver gruppe. 19
6.0 Belastningsplan 6.1 Belastningsplan (Vejledende) I forbindelse med rapportering af de udleverede opgaver bruges Edb. Tildeling af lokaler tilrettelægges, så vidt muligt således at der er mulighed for at flekse imellem teori og praktik. Fordeling imellem teori og praktik er eleven til dels selv ansvarlig for, da undervisningen til dels skal køre efter open learning center princippet. Hvis faglæreren skønner at målet ikke kan nås ved elevens egen hjælp, træder læreren til for yderligere hjælp så målet om nødvendigt nås. I forbindelse med praktikøvelserne, forventes der at udstyr er til rådighed for eleverne, ellers aftales det lærerne imellem så det er til rådighed. Det bør tilstræbes at eleverne arbejder sammen i grupper af to til tre for at få den bedste indlæring og forståelse for det eleven arbejder med. Under disse forudsætninger er der behov for mindst 6 arbejdsstationer. Vejledende undervisningsrækkefølge: Uge 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag 20
Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag Uge 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag Uge 4 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Grundfag Områdefag Områdefag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag Valgfag Områdefag Områdefag Grundfag Samfundsfag 21
Uge 5 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Områdefag Grundfag Områdefag Områdefag Områdefag Områdefag Grundfag Områdefag Områdefag Områdefag Områdefag Grundfag Områdefag Områdefag Områdefag Områdefag Grundfag Områdefag Områdefag Områdefag Områdefag Valgfag Virksomhed Områdefag Områdefag Valgfag Virksomhed Områdefag Områdefag Valgfag Samfundsfag Områdefag Områdefag Valgfag Samfundsfag Områdefag Den vejledende UV rækkefølge kan ændres uden varsel, idet der af hensyn til andre aktiviteter på værksted/afdeling kan ske ændringer i undervisningsrækkefølgen. 22
7.0 Valgfag 1 uge Eleven har på 4. hovedforløb mulighed for at vælge imellem en række valgfag. Der vil ved modulets opstart blive orienteret om de forskellige fag, og det fag der opnår størst tilslutning blandt eleverne vil blive oprettet. 7.1 Grundlæggende elektronik 36 lektioner Eleven lærer grundlæggende elektronik, omhandlende analog og digital teknik, logiske kredsløb, og loddeøvelser, som eleven får mulighed for at arbejde med. Skolen tilbyder materiale til en mindre loddeøvelse (lysforsinker eller lign.), større ønsker er for elevens egen regning. 7.2 Faglig regning 36 lektioner Eleven arbejder med faglig relateret regning, hvor elevens færdigheder inden for faget styrkes. Der bygges så vidt det er muligt videre på de eksempler der anvendes inden for fagene, så eleven får et bredt kendskab inden for beregning af elektriske kredsløb og bremseberegninger. (Tryk / udvekslingsforhold). 7.3 Edb i praksis. 36 lektioner Eleven lærer at anvende Edb i praksis. Undervisningen tager udgangspunkt i at eleven lærer at anvende Edb som et arbejdsredskab til at udfærdige projektrapporter efter endt praktikopgave. Hver praktikopgaveløsning skal beskrives i rapportform og afleveres til læren. 23
8.0 Bedømmelsesplan Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13 skalaen, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag jf. hovedbekendtgørelsen. Ved afslutning af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende standpunktskarakter. 8.1 Standpunktskarakteren I fag der ikke afsluttes med prøve, giver skolen en standpunktskarakter, som træder i stedet for prøve karakteren. Standpunktskarakteren kan sammensættes på baggrund af opnåede delkarakterer, hvis undervisningen er opdelt i moduler, der er afsluttet tidligere i forløbet. Hvis delkarakteren vægtes, skal det fremgå af skolens bedømmelsesplan (bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne, 7.juni 1996 8 stk. 3 ) 8.2 Evaluering Der foretages løbende evaluering gennem hele undervisningens gennemførelse af eleven, læren, undervisningen og de fysiske rammer. Evalueringen er gensidig, så både læreren og eleven vurdere de nævnte forhold. Eleven har til en hver tid ret til at få oplyst sit standpunkt, samt en udtalelse fra de lærere der gennemfører undervisningen. I modulets afslutning afholdes der evalueringssamtale med hver enkelt elev. Der afsættes ca. 10 minutter til at gennemføre samtalen. Som et led i skolens kvalitetssikring, udfylder eleven den sidste dag et skriftligt evalueringsskema. Det anbefales at lærer og elev gennemgår dette skriftlige evalueringsskema sammen under den personlige evaluering, for at undgå misforståelser og fejlfortolkning. 24
8.3 Skolevejledning Ved modulets afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden, hvis en sådan haves. Indhold i skolevejledningen: Karakter i de enkelte grundfag og områdefag Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden Skolens vurdering af elevens behov for supplerende skoleundervisning, for så vidt angår de grundfag eller områdefag, hvor eleven ikke har opnået kompetence eller beståelseskarakter. 8.4 Valgfag På modul 1 gives der ikke karakter og udtalelser i valgfag, da dette ikke er eksamensfag. 9.0 Bedømmelse efter 13 skalaen (Bekendtgørelse nr. 1111 af 13/12/2000 ) 13 skalaens krav til den enkeltes præstation: 13: For den usædvanlige selvstændige og udmærkede præstation 11: For den udmærkede og selvstændige præstation 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel 8: For den middelgode præstation 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt over middel 6: For den netop acceptable præstation 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation 00: For den uantagelige præstation Ved enhver bedømmelse efter 13 skalaen skal præstation eller standpunkt placeres inden for følgende fire karaktergrupper ( 3 stk. 1, 2 og 3 ) 1. Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10 2. Middel, karaktererne 9, 8 og 7 3. Det netop acceptable, karakteren 6 25
4. Usikker, karakteren 05,03 og 0 Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne 1,2 og 4 hvilken karakter inden for gruppen præstation eller standpunktet skal vurderes til. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationer eller standpunkt opfylder de beskrevne krav. 9.1 Bedømmelse efter Verbal 5-trinsskala Særdeles tilfredsstillende udført gives med et gennemsnit på 13. Der kan ikke anvendes afrunding for opnåelse af karakteren 13. Meget tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 10 og 11. Tilfredsstillende udført gives ved et samlet gennemsnit på mellem 7 og 9. Nogenlunde tilfredsstillende udført give ved et samlet gennemsnit på mindst 6 Ikke tilfredsstillende udført gives ved et karaktergennemsnit på mindre end 6. 9.2 Vedr. karakteren 6 Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive eller negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor men med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over en ½ ( 6) Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller standpunkt bedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelse Bestået. Stk.2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk.1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver m.v. hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen ( 10 ). 26