En artikel fra Dansk-Tjekkisk DIALOG Kong Christian IV og Ulfeldt familiens forbindelser til de tjekkiske lande Af dr. phil. Elisabeth Strandberg
Kong Christian IV og Ulfeldt familiens forbindelser til de tjekkiske lande af Elisabeth Strandberg 2 Dansk-Tjekkisk DIALOG April2001 I 1615 var Christian IV (1577-1648) en 38-årig enkemand, der lige havde stiftet bekendtskab med den ganske unge Kirsten Munk (1598-1658). Kongen var borte på rejse og udtrykker sine følelser i et brev af 5.11: Hjertens allerkæreste hjerte, Gud i himmelen spare og bevare dig længe og vel, og beskytte dig for alt det dig kan skadeligt være både til sjæl og liv. Det ønsker jeg dig af alt mit hjerte. Og kan det aldrig hverken i denne eller hin verden gå dig så vel, jeg ønsker dig jo tusind gang bedre...og (om-)slutter jeg dit hjerte i mit og mit i dit. Og bliver de dage jeg lever... 1). Dette brev kan, overraskende nok, læses i original på bymuseet i Jindrichuv Hradec - med samt mere end tyve andre; her anvendes blot uddrag af fem breve. Forklaring på, at brevene findes i en tjekkisk samling, følger sidst i artiklen. Inden året var omme, var Christian IV og Kirsten Munk gift i den forstand, at Christian IV havde udstedt et juridisk bindende brev på ægteskabet, et brev som Kirsten og hendes mor Ellen Marsvin (1572-1649) MUSIKSCENE er taget fra L.TANDRUP: Christian IV i krig og kærlighed, 1988, p. 130 med forklaring p.241: Musikalsk scene, der troligt viser Christian IV, Kirsten Munk og Prins Christian,udsnit af maleri fra ca. 1616, Musikhistorisk Museum. I dette museum hænger maleriet i rum 17, renaissance. HISTORIE godkendte 2). I disse år skærpedes bl.a. de religiøse og sociale modsætninger i Europas lande, og en konsekvens var stænderrevolten i Prag, i 1619 var forskellige emner på tale som protestantisk konge af Bøhmen, blandt disse kandidater også Christian IV, som jo udover at være konge over Danmark og Norge også var hertug af Holsten indenfor det tysk-romerske rige 3). Valget faldt imidlertid på hans søster dronning Anna af Englands svigersøn Frederik af Pfalz (1596-1632). Efter stændernes og Frederiks nederlag på det Hvide Bjerg ved Prag i november 1620 blev nødvendigheden af en samlet europæisk anti-katolsk front tydelig; modviljen blandt de danske rigsrådsmedlemmer mod at involvere landet i en sådan koalition var stor, bl.a. fordi det var adelen, der skulle finansiere og stille soldater til rådighed. Det mest prominente medlem af rigsrådet var dog en overbevist tilhænger af dansk deltagelse, Jakob Ulfeldt (1567-1630), som var far til den mand, Corfitz Ulfeldt, som i 1636 giftede sig med Kirsten Munks og Christian IV s datter Leonora Christine (1621-1698). Jakob Ulfeldt førte for Christian IV de vanskelige forhandlinger, der endte med Christian IV s deltagelse i Kejserkrigen, på tjekkisk dánská válka, 1625-1629 4). Christian IV og en del af hans hær blev slået af Tilly (1559-1632) ved Lutter i 1626, en anden del var under hertug Johann Ernst af Sachsen- Weimar (ca.1550-december 1626) trængt frem i det nordlige Mæhren. I løbet af 1626-1627 havde et stort antal lokale i Mæhren, officerer såvel som menige, sluttet sig til hæren, nu under ny leder 5). Det blev den tjekkiske hærfører, hertug Albrecht z Valdstejna (1583-1634), som senere besejrede denne del af den dansk-saksiske hær og derefter trængte op og besatte hele Jylland. Valdstejns ambitioner om at beherske sundet og Balticum blev dog ikke indfriet. I stedet fortsatte han kampen nede i hjertet af kontinentet. Samtidig kan man nævne, at nok ikke så få af de danske soldater, der deltog i kampagnen i Mæhren, må have valgt at forblive i de tjekkiske lande, at dømme efter udbredelsen indtil vore dage af det (tjekkiske) efternavn Denemarken. For BREV af 5.11.1615 I ORIGINAL, p. 209 i KRAUS,cf. note 1)
HISTORIE Christian IV blev Kejserkrigen et vendepunkt politisk, men også i forholdet til Kirsten Munk. Hun havde til stadighed været ved hans side og også besøgt kongen i Tyskland, men efter hans nederlag gled parterne fra hinanden. Hun havde truffet Rhingreven, Otto Ludvig af Salm (1597-1634), hendes senere elsker, men endnu i december 1627 aner kongen ikke uråd, idet han i en instruks til Kirsten Munk beordrer, at Slotsfogeden skal skaffe Rhingreven et kammer opad trappen over børnenes kammer 6). I marts 1629 var det sidste gang Christian IV adresserede Kirsten Munk ma trés chére femme 7). Det følgende år flyttede hun fra kongen. Ovennævnte Jakob Ulfeldts søn Frantz (1601-1636) havde kæmpet på Christian IV s side i Kejserkrigen, men sluttede sig nu i 1629 til hertug Albrecht z Valdstejna. Efter mordet på denne i 1634 forstod Frantz Ulfeldt at klare frisag overfor kejseren og blev udnævnt til rigsgreve i 1635, han erhvervede tillige to godser i Bøhmen, Kraslice og Hermannice (nad Labem, nær Jaromer, sidstnævnte var hertug Valdstejns eget fødested. Kejseren havde konfiskeret Valdstejns og hans families godser i strid med givet løfte. Frantz Ulfeldt nåede kun at besidde godset i eet år 8). I samme år som Frantz Ulfeldt døde, indgik hans bror Corfitz Ulfeldt (1606-1664) ægteskab med Leonora Christine, Christian IV s yndlingsdatter med Kirsten Munk. Den ekstremt ambitiøse Corfitz Ulfeldt påtog sig bl.a. som sendebud for kongen at søge at bidrage til fred i Trediveårskrigen; under sit ophold i Regensburg i 1641 hos kejser Ferdinand III (1608-1657) blev Corfitz Ulfeldt udnævnt til rigsgreve og overtog sin brors to bøhmiske godser, Kraslice og Hermanice. I Danmark var Corfitz Ulfeldt i 1643 blevet udnævnt til rigshofmester, den højeste stilling i landet under kongen. Til denne rigshofmester er Christian IV s brev af november 1645 stilet, hvori kongen i en ubehagelig og krænket tone ironiserer over, at Corfitz Ulfeldt tillader sin kone Leonora Christine at rejse på besøg hos moderen Kirsten Munk; Christian IV forbød samkvem mellem moderen og Christian IV s børn, han holdt hende til tider ligefrem indespærret 9). Medens Kirsten Munk i årenes løb flere gange søgte forsoning med Christian IV, forblev kongen ubøjelig indtil kort før sin død; da bad han hende komme til sig, men hun nåede ikke frem i tide. Den respektløse læsning af Christian IV s kendte motto om, at fromhed styrker rigerne, Regna Firmat Pietas, nemlig RFP = Riget Fattes Penge, illustreres vel af en episode i dansk (-tjekkisk) historie i årene umiddelbart før kongens død. Kronprinsen, kongens søn med dronning Anna Cathrine (1575-1612), den udvalgte prins Christian (1603-1647), led af alvorlig sygdom og ansøgte konge og rigsråd om penge til en kurrejse i 1645 og 1646 uden held, og så igen i 1647. Landet var AMOR er også taget fra L.TANDRUP:Christian IV i krig og kærlighed, 1988, p. 169 med forklaring p.242: Amor slået til invalid. Udsnit af illustration fra stambog, Det Kongelige Bibliotek. forarmet efter endnu en krig med Sverige, endende i den ydmygende Brømsebrofred i 1645. Omsider i 1647 fik prinsen midlerne til rejsen, dels fra rigsrådet, dels ved et lån fra svogeren, hertugen af Gottorp. Rejsemålet var den egerske surbrønd og det egerske varmbad: hans læger, deriblandt også den berømte Ole Worm (1588-1654), havde anbefalet en sådan kur. Desværre var prinsen i ventetiden på at få rejsepengene blevet så syg, at rejsen havde måttet udsættes. Da han endelig kom afsted, var det med bønner fra sognekirkerne om, at Gud må velsigne hans forehavende kur og lade ham ved den opnå fuldkommen helbred igen samt siden hjælpe ham med lykke og glæde ind igen i Danmarks rige 10). Selv høflighedpresenter til Egerfyrstinden og Egerprinsens gemalinde var købt og medbragt 11). Desværre var det nu for sent, prinsen bukkede under for sygdommen allerede på udrejsen. De egerske bade, man havde valgt, er de i udkanten af Cheb liggende senere så berømte bade Frantiskovy Lázne. De blev først etableret som selvstændige bade med eget navn 150 år efter prinsens planlagte kurophold. Nu var kronprinsen væk, og året efter, i 1648, døde hans far kongen. Corfitz Ulfeldt så sin chance til at lade sin søn med Leonora Christine, Christian (1637-1688), overtage den dansk-norske trone med ham selv og hans hustru som rigsforstanderpar. Corfitz Ulfeldt havde i 1648 efter kongens død benyttet lejligheden til at få rigsrådet til at erklære, at Christian IV var ægteviet til Kirsten Munk, en ægtevielse som rigsrådet dog sidenhen stillede sig tvivlende overfor havde fundet sted. Frederik III (1609-1670) vandt imidlertid magtkampen om tronen og lod rigsrådet iværksætte en undersøgelse af Corfitz Ulfeldts administration. På baggrund af landets generelle armod er det bemærkelsesværdigt, at han som rigshofmester havde kunnet skaffe sig en formue større end landets årlige nationale indtægt. Corfitz Ulfeldt og hans kone besluttede sig da også for at flygte. Selvom Corfitz Ulfeldt stadig stolt titulerer sig ikke blot Ritter, Herr auf Salsoe Schloss, Bauelse, Torup-Hellerup, Urup, men også Herr zu Gratlitz und Herschmanitz, beder han allerede i 1650 i en abrupt og kølig tone sin befuldmægtigede om at sælge de bøhmiske godser, an wem er sie verkaufen kann, und totaliter meinentwegen abalieniren 12). Målet var at skaffe likvide midler til at bekoste udlændigheden. Godserne blev i 1650-1652 købt af greven af Amalfi, Ottavio Piccolimini (1599-1656). De meget bevægede og for Danmark katastrofale resterende år af Corfitz Ulfeldts liv er skildret bl.a. af S. Heiberg i Enhiørningen Corfitz Ulfeldt, 1996,2,284 pp. Den inkluderer Corfitz Ulfeldts hemmelige og indtil for nyligt i Danmark ubekendte Dansk-Tjekkisk DIALOG April 2001 3
forbindelser til pave og kejser, vigtige i sammenhæng med Corfitz Ulfeldts bestræbelser på at overtage magten i Danmark i 1648. Af Corfitz Ulfeldt og Leonora Christines børn var det Leo Ulfeldt (1651-I 716), der fortsatte forbindelsen mellem Danmark og de tjekkiske lande. Han tilbragte de første år i Danmark hos sin bedstemor, Kirsten Munk, sluttede sig senere til forældrene i Sverige. Han gik i 1699 over til katolicismen og fik i 1674 et kanonikat i Olomouc. Hans karriere var i militæret, hvor han endte som kejserlig generalfeltmarskal. Det var til ham en søster bosat i Danmark sendte manuskriptet til Jammersminde efter deres mor Leonora Christines død 1698 13). Leo Ulfeldt fik bl.a. sønnen Frantz Anton Ulfeldt (1711-1741), som også gjorde militær karriere. Under en kampagne mod tropper fra Bayern i Sydbøhmen i 1741 døde han af sygdom og ligger begravet i Ceské Budejovice i dominikanerkirken der, kostel Obetování Panny Marie, der går helt tilbage til byens grundlæggelse i 1265 14). Leo Ulfeldts anden søn, Corfitz Anton Ulfeldt (1699-1769) fik den store karriere, som hans bedstefar havde drømt om; i den kejserlige administration steg han til at blive kejserinde Maria Theresias (1717-1780) fortrolige rådgiver, ansvarlig bl.a. for das böhmische Erbsilberkämmerer amt fra 1743, 1744 blev han ridder af det gyldne vlies. Blandt hans mange godser var Brodek nær Prostejov, han var den sidste Ulfeldt i mandlig linje 15). Hans datter Maria Elisabeth Ulfeldt (1747-1791) slutter ringen, idet det var af hensyn til hende, at hendes forfædres korrespondance er bevaret: to af de i Jindrichuv Hradecs samling citerede breve, henvist til ovenfor med noterne 7) og 9) har en senere tilføjet påskrift: D.13. Martij 1785 nach Nivelles abgeschickt worden. Brevene som sådan var anskaffet/bevaret af familien med henblik på en Ahnenprobe af Ulfeldternes høje byrd: var Kirsten Munk Christian IV s tres chére femme virkelig gift med ham, og da til højre eller venstre hånd? Som det fremgår af den artikel, som brevenes opdager, den tjekkiske professor Krans, har skrevet om sit fund, så er det ikke klart, hvorfor brevene efter den foretagne Ahnenprobe er kommet netop til Jindrichuv Hradec museum i stedet for en anden tjekkisk samling. Der er kun 28 breve, men de er uhyre vigtige. De første fem breve ændrede således ganske eftertidens syn på kærligheden mellem kongen og Kirsten Munk, da de er de eneste bevarede fra den første stormende forelskelses år. Stoltheden over fundet lyser da også ud af professor Kraus artikel, at læse hans danske sprog er en fornøjelse i sig selv. Det kan bemærkes, at ovennævnte Maria Elisabeth Ulfeldt=hrabenka Alzbeta z Ulfeldu virkelig var blevet gift (1765) særdeles fornemt, med grev Jiri Kristián z Valdstejna- Vartemberka (1743-1791), og et af de smukkeste slotte i Bøhmen, nemlig Litomysl, dannede rammen om deres hjem. De i denne artikel omtalte bygninger i de tjekkiske lande, bygninger der har haft tilknytning til familien Ulfeldt, har fået ganske forskellige skæbner: værst er det gået med Hermanice, som trods alt var en berømt persons fødested; i dag står en bondegård bygget på godsets fundament inde i den lille landsby, og en dyb kælder er alt, hvad der er tilbage af den oprindelige bygning. I Hermanice nad Labem er af VaIdstejn kun gravstenene fra hans forældre at se, i den stedlige kirke 16). Af godset Kraslice er lidt mere bevaret, nemlig selve befæstningen med fæstningsvold og voldgrav, og beliggenheden er smuk, en træbevokset høj med en stejl klippe til den ene side og for dens fod et vandløb 17). Frantz Ulfeldts grav i dominikanerkirken: kirken står endnu og er det ældste arkitektoniske mindesmærke i Ceské Budejovice. Kirken har i årene op til 1989 huset en læreanstalt, men er siden restaureret; der skulle være gode chancer for at Frantz Ulfeldts gravsten er bevaret, idet det udtrykkelig nævnes, at der langs væggene er placeret et større antal gravsten fra 15. til 18. århundrede 18). Corfitz Anton Ulfeldts gods Brodek ved Prostejov har også indtil 1989 været brugt til andet formål end det oprindeligt tilsigtede, nemlig som magasin og er derved blevet dårligt vedligeholdt. Med en tilbagevenden til privateje, d.v.s. til de tidligere private ejere, håbes det, at slot og HISTORIE de resterende dele af parken vil blive renoveret 19). DOMINIKANERKIRKEN er taget fra J.PAVEL Ceské Budejovice, 1965, ill. Bedst er det gået Maria Elisabeth Ulfeldt gift Valdstejn-Vartemberks Litomysl, som nok kan takke komponisten Bedrich Smetana (1824-1884) for, at bygningen endnu i dag er at se i så smuk stand, et nationalt monument i de tjekkiske lande. NOTER: 1) Her i moderne retskrivning efter original nr.3 (se ill.), p. 211 i A.KRAUS: Kong Christian IV s Kærlighedsbreve (i Jindrichuv Hradec), Gads Danske Magasin, 1909, pp. 203-217 & 297-302. Denne samlings breve genoptrykt i Kong Christian den Fjerdes egenhændige breve,viii,ed. J.Skovgaard, 1970 med henvisninger p. X og 444. I det følgende refereres til førstnævnte artikel med KRAUS. 2) Pp. 212-214 i KRAUS. 3) P. 86 og note 11 i P.D. LOCK- HART: Denmark in the Thirty Years War,1618-1648, Susquehanna Univ.Press 1996, 347 pp. 4) L. TANQRUP: Mod triumf el- 4 Dansk-Tjekkisk DIALOG April2001
HISTORIE ler tragedie,2 bind, Aarhus 1979, 1080 pp. 5) J.POLISENSKÝ: Denmark-Norway and the Bohemian cause in the early part of the Thirty Years War, pp.215-227 in Festgabe für L.L.Hammerich aus Anlass seines siebzigsten Geburtstag, Kopenhagen 1962. Det var denne i bogstavelig forstand utroligt vidende, produktive, generøse og elskelige tjekkiske professor i historie, der gjorde mig opmærksom på KRAUS artikel om brevsamlingen i Jindrichuv Kradec samt på den danske Ulfeldtfamilies forbindelser til de tjekkiske lande. Professor Polilenský døde 11.1.2001, netop som han havde fejret sin 85-årsdag. LITOMYSL er taget fra Z. NEJEDLY: Litomysl. Tisic let zivota ceského. Mesta, vol. l, 1954, ill., Mesto za Valdstejnu Omtale af de egerske bade samme bind,pp. 636-637, 644-645. 11) RIGSARKIVET: Kongehuset A II, Kong Christian IV s søn Prins Christian (5): a) Breve og akter angående baderejser og gæld. 12) RIGSARKIVET: Corfitz Ulfeldts private arkiv 6473, B2. 16) G..MANN & R. BLIGGEN- STORFER: Wallenstein, Bilder zu seinem Leben, Frankfurt a.m., 1973, 156 pp. Se specielt pp. 14-15 & 135-139. 17) Se vol. IV, 1985, pp.166-167 i HRADY, ZÁMKY A TVRZE v cechách, na Moravé a ve Slezsku, I- VII, Praha 1981-1989. 6) P. 215 i KRAUS. 7) P.204 & 207 i KRAUS. 8) Om Frantz Ulfeldt, se DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON, København 1979-1984. 9) P.217 i KRAUS. 10) P.690 i bind II af E. MAR- QUARD: Prins Christian (V)s breve, I-II, København 1952-1956; 13) Om Leo Ulfeldt, se DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON, København 1979-1984. 14) Cf. DANSK ADELS AARBOG XL, 1923, II 536, hvor dødsåret dog er urigtigt angivet som 1743. Se WURZBACHs Biographisches Lexicon des Kaiserthums Osterreich, XLVIII, 1883, p.296. 15) Se WURZBACH ovenfor. 18) Se www.jizni-cechy.cz/ ceske_budejovice/htmlcz/ dominikansky_klaster.htm 19) P.97 i M. PLACEK: Hrady a zámky na Moravé a ve Slezsku, Praha 1996, 439 pp. Dansk-Tjekkisk DIALOG April 2001 5