Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering - Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation - Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Bøger: Ny Prisma 8, elevbog af Bo Damgaard m.fl., Forlaget Malling Beck, 1999 Kopisider fra Ny Prisma kopimappen plus andre relevante kopimaterialer. Arbejdsform: En typisk dobbeltlektion vil starte med teori og oplæg til praktiske øvelser, derefter udfører eleverne øvelsen/øvelserne, tager notater og til slut samles der op på resultater mv. Eleverne vil ofte skulle løse mindre opgaver hjemme. I år vil eleverne endvidere kunne forvente at der for gang til gang er læseforberedelse samt notatskrivning. Hvis eleverne arbejder med rapportskrivning forventes det, at eleverne laver en stor del af rapporten hjemme. Eleverne kan forvente at der i år vil komme rapporter til de fleste kapitler (omkring 4 rapporter). 1
Evaluering og værdigrundlag: Der evalueres løbende ved klassesamtaler og elevsamtaler. Endvidere bruges elevernes rapporter som en skriftlig evaluering af hvert emne. I forhold til skolens værdigrundlag, tages der så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte elev. Der tilstræbes høj faglighed, men der arbejdes også med en mere individuel og kreativ tilgang til undervisningen. Endvidere arbejdes der i høj grad i grupper, hvilket fordrer fællesskabet, som er en vigtig værdi for skolen. Elevens ansvarsområde: Undervisningen afhænger bl.a. af den enkelte elevs indstilling til undervisningen. Herunder både forberedelse og aktiv deltagelse i timerne. På baggrund af dette, stiller jeg følgende krav til eleverne: Være forberedt til alle lektioner Medbringe alle relevante materialer Deltage aktivt i undervisningen Være med til at skabe et positivt læringsmiljø i klassen Da faget er et prøvefag forventer jeg at alle notater og alle udleverede kopier gemmes, med henblik på brug ved 9. klasses naturfagsprøve. 2
Emner/indhold/fokuspunkter/mål: Emner: Indhold: Fokuspunkter: Mål: Lim mellem atomer Fyldt med energi Emnet handler om den kemiske binding for ioner og molekyler. Der lægges vægt på sammenhængen mellem bindingstype og stoffernes kemiske, fysiske og materialefysiske egenskaber. Desuden introduceres molekylers specifikke form og opbygning af krystalgitre. Eleverne bliver præsenteret for systematikken i Det periodiske system og mulighederne for at anvende det som hjælp til at forstå kemiske forbindelser. Emnet tager udgangspunkt i dannelsen af olie og gas. Herefter arbejders der indgående med de første otte alkaners kemiske sammensætning, egenskaber og anvendelse. Destillering af råolie i kemilokalet sættes i relation til bearbejdningen af olie på raffinaderierne. Der arbejders med forbrænding af olie og gas, og der lægges op til at arbejde med alternative brændstoffer til biler. Atommodeller. Elektrisk ladning. Skaller. Prikformler. Opfyldning af elektronskaller. Hovedgrupper. 1.-4. Periode. Oktet/dublet-regel. 8.hovedgruppe, ædelgasserne. Ioner. Krystalgitre. Salte. Mættede/umættede opløsninger. Udfældningsreaktioner. Kovalente bindinger. Prikformel og stregformel for binding. Dobbeltbindinger. Cis- og trans- forbindelser. Oliens dannelse i undergrunden. De første 8 alkaners opbygning og egenskaber. Destillation af råolie. Raffinering af råolie. Olieprodukternes specielle egenskaber og deres anvendelse. Alkanernes forbrænding. Benzinmotorens opbygning og funktionsmåde. Olieforurening af havene. At eleverne får udbygget og repeteret deres kendskab til atomerne som alt stofs mindste bestanddele. At eleverne får en konkret viden om reglerne for binding mellem atomer. At give eleverne kendskab til produktion af olie. At give eleverne indsigt i fordele og ulemper ved produktion og anvendelse af olieprodukter. At give eleverne erfaringer med olieprodukter og viden om deres egenskaber. At give eleverne indsigt i, hvordan menneskets produktion og anvendelse af olieprodukterne påvirker miljøet. 3
En lille verden Vort solsystem Spiselig kemi Temaet giver eleverne den nødvendige baggrundsviden for at arbejde med kerneenergi og radioaktivitet. Ny Prisma 8 behandler Solens energiproduktion i kap. 7 og kernekraftværker i kap. 10. Radioaktivitet er et tema i 9. Klasse. I emnet tager vi på rundrejse til planeterne i solsystemet. Undervejs stoppes op ved Solen, asteroider og kometer. Tyngdekraft og massetiltrækning indgår som baggrundsviden for arbejdet med solsystemet. Emnet handler om de næringsstoffer, som mennesket indtager. Der er lagt vægt på stoffernes kemiske egenskaber og reaktioner. De biologiske funktioner i kroppen, som stofferne er med i, er kun nævnt for helhedens skyld. Emnet er således behandlet ud fra en kemifaglig frem for humanbiologisk synsvinkel. Brændselsceller som alternativ energiform. Atomets opbygning protoner, neutroner og elektroner. Atomets størrelse. Massen af de enkelte elementarpartikler. Atommasseenheden. Kernefysiske skrivemåde. Kernekræfter. Nuklider. Isotoper. Tyngdekraft. Massetiltrækning. Forskellen mellem stjerner og planeter. Solens opbygning. Fusion på solen. Planternes opbygning og placering. Asteroider. Kometer. Lysets refleksion. Den røde planet Mars. Voyager 2 s rejse. Udforskningen af Mars. Fordeling af fedt, kulhydrater og protein i madvarer. Fedtsyrer. Umættede/mættede forbindelser. Størkning. Kulstofkæder. Hærdning af umættede forbindelser. LDL- og HDL-kolesterol. Hormoner. Makromolekyler. At give eleverne indsigt i atomets og atomkernens opbygning. At give eleverne indblik i atomets størrelse og masse. At eleverne får kendskab til fremstilling og brug af kunstige nuklider. At give indblik i tyngdekraften og massetiltrækningen. At give viden om grundlæggende træk ved solsystemets opbygning. At give indsigt i planeternes opbygning. At give eleverne indsigt i atmosfærens betydning for livsmulighederne på en planet. At få kendskab til udforskningen af Mars. At eleverne lærer den grundlæggende kemi for næringsstoffer. At give eleverne indblik i næringsstoffernes betydning for vores sundhed. 4
Drømmerejser Jorden og Solen giver energi Emnet handler om rumfarten og dens fysik samt rumfart set i en opdagelsesrejsendes perspektiv. Rummet og dets udforskning er et tema, der går igen i mange science fiction-film. Samtidig med, at menneskers forestillinger om fremtidens rumrejser kan virke inspirerende, er de også tit uvidenskabelige. Emnet sørger derfor at påpege vore dages problemer i rumfarten uden at ødelægge elevernes drømme om fremtidens rumfart. Temaet i dette kapitel er energi som fysisk begreb. Første halvdel af kapitlet handler om energiformer, energiomsætning og energikvalitet en grundviden, som lægger Aminosyrer. Essentielle aminosyrer. Peptidbindinger. Fiber- og kugleproteiner. Enzymer. Katalysatorer. Spejlbilledisomeri. Mono- og disakkarider. Polysakkarider. Ernæringslære. Vitaminer og mineraler. Salte. Harskning af fedtstoffer. Emulsioner. Konserveringsmidler. Antioxidanter. Konsistensmidler. Aromastoffer. Tyngdekraft. Undvigelsesfart. Raketprincip. Indre kræfter. Solvind. Lystryk. Ækvivalensen mellem tyngde og acceleration. Det frie fald. Vægtløshed. Banebevægelse. Stråling i rummet. Lysfarten. Grundviden Energiformer. Energiomsætning. Energibevarelse. At eleverne erkender, at rumfart udgør en del af vor kulturs stræben efter ny viden og indsigt på linje med tidligere tiders opdagelsesrejser. At eleverne udbygger deres viden om tyngdekraft. At eleverne får viden om raketprincippet. At give eleverne kendskab til forskellige energiformer. 5
op til at arbejde med valgemner. Kapitlets anden halvdel består af 5 forskellige valgemner om energikilder og energilagring. Energikvalitet, varmetab og At give eleverne kendskab til nyttevirkning. energiomsætning og Mekanisk energi. energikvalitet. Kernekraftværk. At gøre eleverne bevidste om Elektrisk energi. forskellen på lagerenergi og Energilagring. vedvarende energi. Lagerenergi. At give eleverne kendskab til, Vedvarende energi. hvordan mennesker ved at Energikildernes miljøpåvirkning. udnytte forskellige energikilder påvirker naturens stofkredsløb og energistrømme. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ret til ændringer. 6