Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni

Relaterede dokumenter
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

Månedens Smag: Skikke og traditioner i januar

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens Smag: Oktober

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i oktober

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Månedens Smag: December

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

agurk gulerod grøntsager

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry

Opskrifter med majs og kartofler

Bananer med chokolade

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

Eriks Mad og Musik Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Bagværk i Den Gamle By

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.

Hillerødmesterskaber i madkundskab

OPSKRIFTSHÆFTE JULENS SMÅKAGER

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Upside down fersken kage mums :-)

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Så skal der laves mad med løg

Opskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens

Miniguide: Undgå mavepine i julen

»Ægget i sig selv synes jeg er ret. sejt. Det første, jeg skal have på. en cafe i Paris, er ikke snegle eller. frølår, det er en god omelet.

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

livretter - med kartofler

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

Kanelsnegle og kardemommesnurrer

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Bagt tomat og dild laks med ris

Opskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Sønderjyske julekager

Sommerfest i Drives 2009

Appelsin fromage. Havregrynskugler ca. 7 stk. 1½ blad husblas. 125 g DDV youghurt. 1½ dl friskpresset appelsinsaft. Multisød. Vaniliekorn.

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Kanelkage. Kaffekage. 1. Sukker og æg piskes, til det er hvidt. 1. Bland mel med sukker, kanel og natron.

mad eller hvad? Et mellemmåltid

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

Indholdsfortegnelse:

Inspiration fra Pharmakons køkken

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

Glædelig jul. Rødkål. Julefrikadeller med Allehånde. Artikel i Beboer-Info December 2005

De små redskaber er vigtige

Kokkelærerens madplan

Mejeriprodukter og mere frugt

Milnersvej Hillerød tel

Kokkelærerens madplan

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

OPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.

Sylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG

Mad til17 kræsne ganer

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Bålmadsworkshop.

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

OPSKRIFTER CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21 MESTERSLAGTERENS

Sådan laver du sundere juleguf

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Middelfart Gastronomiske Idrætsforening. 04. september 2019 Vi spiser mexicansk

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag

Når vejret er gråt og vinden er kold, er der intet bedre end en kop kakao eller te sammen med en omgang nybagte boller.

Julefrokost Næsten som vi plejer

smør olivenolie rapsolie blandingsprodukt fedtstoffer

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

OPSKRIFTER STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27 MESTERSLAGTERENS

Appelsinmarineret andebryst

pocheret laks 4700F91B981EEC4AB4743F2497BBBE3C Pocheret Laks 1 / 6

Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne.

Inspiration til børnefødselsdage

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9

Eriks Mad og Musik. 25. december Vintersalat. Festmad til mange personer

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Transkript:

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte egne af Danmark. Vi spiser ofte retterne ved særlige begivenheder og højtider. Man laver egnsretter af de råvarer, man kan dyrke på egnen på bestemte årstider. Jordbunden og vejrforhold har betydning for, hvad man kan dyrke, producere, fange og jage på en bestemt egn. I egne, hvor jorden er sandet, dyrker man mange kartofler og gulerødder. I egne nær kysterne er der fisk og skaldyr i egnsretterne. Og så er egnsretter altid blevet påvirket af egnens historie og de indvandrere, der er kommet til egnen gennem flere hundrede år. I dag laver man ofte de gamle egnsretter til højtider og fester og for turister. Du skal hver måned tilberede en egnsret, der er knyttet til en bestemt egn i Danmark. I løbet af året kan du arbejde med egnsretter fra 11 forskellige egne af Danmark. Egnsretterne er lavet af råvarer, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilken duft, tekstur og smag egnsretten har og diskutere med dine klassekammerater, hvordan denne ret er blevet en af de danske egnsretter. Løvtenspandekager fra Ærø Faglige mål Du kan forklare, hvorfor pandekager er en egnsret flere steder i Danmark. Du kan forklare, hvordan man har tilberedt pandekager i forskellige egne af Danmark. Du kan tilberede løvtenspandekager fra Ærø og beskrive pandekagernes duft, tekstur og smag. Du kan beskrive, hvornår og hvordan I spiser pandekager i din familie. Du kan udvikle en pandekage med tilbehør, der passer til din egn. 1

Info om pandekagen Man ved ikke, hvornår den første pandekage blev bagt i Danmark, men man har spist pandekager i flere hundrede år i hele landet. Pandekagen kan være bragt til Danmark fra Bretagne i Frankrig, hvor historien fortæller, at den første pandekage blev bagt omkring år 1500. En pandekage er en flad, rund kage, der bliver bagt på en pande, som man både kan sætte over et bål eller ildsted og på et komfur. Pandekagedejen er lavet af æg, mel, mælk og lidt salt. Til pandekager har man brugt forskelligt slags mel som hvedemel, boghvedemel og bygmel. I nogle pandekager kom man hævemiddel i: enten gær eller natron, så pandekagerne blev tykke. Tidligere blev pandekagerne bagt i svinefedt. Man kan også komme revne kartofler eller tørt revet brød i en pandekage. Så får man retterne kartoffelpandekage og brødpandekage. Det er store og tykke pandekager, som man skærer et stykke af, lige som en lagkage. Den tykke og den tynde pandekage Nu er den tynde pandekage den mest almindelige at bage overalt i Danmark. Tidligere bagte man i mange egne tykke pandekager, som var hævet med gær eller natron. I pandekagerne kunne der være både flæsketerninger og æbler. Pandekagerne blev serveret som et hovedmåltid med sirup. De tykke pandekager kunne også være tilbehør til saltet flæsk eller ribben. De tykke pandekager skulle fylde og mætte, så man kunne spare på flæsk og ribben. Andre steder blev de tykke pandekager spist med frugtkompot. Til kyndelmisse den 2. februar, bagte man kjørmespandekager. På Fyn var kjørmes-pandekagerne bagt af bygmel. Pandekagerne skulle være tykke, og de blev spist med saltet flæsk og sirup. Man håbede på en god byghøst, når man spiste pandekagerne. Kyndelmisse er 40 dage efter Jesu fødsel, og den katolske kirke holder en lysfest. Kyndelmisse blev også kaldt for Kjørmes Knud. I Danmark var Kyndelmisse helligdag indtil 1770. 2

Pandekager overalt i Danmark Pandekage er den mest søgte opskrift på nettet, viser en undersøgelse fra COOP/viskalspise.dk. Pandekagen er en egnsret flere steder i Danmark, og vi spiser pandekager overalt i Danmark. Især den tynde pandekage bliver spist som dessert hele året sammen med sukker og syltetøj og nogle gange med is. Den søde pandekage er forbundet med hygge og fest. Men pandekagen bliver også fyldt med kød eller grøntsager og bliver spist som en madpandekage. Pandekagedag Siden 2006 er Pandekagedagen blevet en ny tradition i Danmark. Traditionen kommer fra engelsktalende lande, hvor kristne markerer, at fasten skal begynde. I de 40 dage, fasten varer, må man hverken spise æg, mælk, mel og sukker. Derfor bagte man pandekager og spiste dem tirsdag efter fastelavn. Pandekagedag afholdes tirsdag efter fastelavn. I Danmark kaldes dagen hvide tirsdag, fordi de fødevarer, man ikke måtte spise i fasten, var hvide. Rasmus Klump elsker pandekager. Tegneserien om Rasmus Klump er fra 1951. 3

I Vendsyssel har man bagt fullinger. Det er tykke pandekager, der er lavet af æg, mel, lidt salt, sukker samt kærnemælk og natron, så pandekagerne kan hæve og blive tykke. Fullingerne bliver skåret ud som et lagkagestykke og spist sammen med saltet flæsk eller ribben. I gamle dage skulle fullingerne fylde og mætte i måltidet, når de blev spist sammen med kød og flæsk, der var dyrt. I forskellige egne af Danmark har man holdt fast i traditionen med de lokale pandekager. På Djursland bager man pandekager med æbler i. Det er tynde pandekager. Når pandekagerne bliver bagt, lægger man tynde skiver af æbler på pandekagen, før man vender den. På den måde bliver æblet bagt ind i pandekagen. Til pandekagerne spiser man sukker. Nogle gange kommer man kærnemælk i pandekagedejen sammen med natron. Så hæver pandekagerne og bliver lidt tykke. På Ærø bager man løvtenspandekager. På ærøsk siger man: Løvtens Paa Kar. Løvtens betyder løftede eller hævede pandekager. I dejen er der gær. Derfor hæver pandekagerne, og de skal helst blive ca. 1-1½ cm tykke. Pandekagerne stammer fra 1800-tallet og bliver stadig bagt. Mange familier har sin egen opskrift på løvtenspandekager, og den bliver holdt hemmelig for andre. Tidligere var pandekagerne større, og man kom flæsk i pandekagerne og spiste dem med sirup på. Pandekager med flæsk var et middagsmåltid. I dag spiser man løvtenspandekager med rabarber-, stikkelsbær-, æblekompot eller syltetøj. Diskuter: Hvornår I bager og spiser pandekager i din familie. Hvad I spiser sammen med pandekagerne. Hvem I jeres familie der laver pandekagerne. På Langeland bagte man stikkelsbærpandekager med mælkesirup. Det var en sommerret, som man ofte spiste i forbindelse med dyrskuet. Stikkelsbærrene skulle være faste og lidt umodne. De blev kogt med lidt sukker og måtte ikke koge ud. De kogte stikkelsbær blev hældt i mælk, der var pisket sammen med sirup. Tidligere bagte man tykke pandekager som på Ærø, men nu bager man også de tynde pandekager. Man spiser stikkelsbær-pandekagerne på to tallerkener. Pandekagerne bliver lagt på en flad tallerken, og i en dyb tallerken hælder man mælkesiruppen med stikkelsbær. Så spiser man pandekagen sammen med mælkesiruppen, der både skal smage sødt og surt. 4

Smag løvtenspandekager fra Ærø I skal tilberede løvtenspandekager fra Ærø. I skal vurdere deres duft, tekstur og smag. Pandekagerne bliver løvtens, det vil sige, de hæver og bliver tykke. Det gør de, fordi der i pandekagedejen er gær og æggehvider. Gæren udvikler CO2, når den spiser sukkeret i dejen, og æggehviderne binder luften i små bobler, når de bliver pisket. Når pandekagen bliver stegt, bliver luften inde i pandekagen, der så bliver tyk. Til pandekagerne serverer man rabarberkompot om foråret. Stikkelsbærkompot om sommeren og æblekompot om efteråret og vinteren. I skal arbejde sammen i en gruppe på 4. 2 skal lave løvtenspandekager fra Ærø, og 2 skal vælge og lave tilbehør til pandekagerne. Rabarberkompot: smagensdag.dk/wp-content/uploads/2018/08/m%c3%a5nedens-smag_april_rabarber_2017.pdf Æblekompot: smagensdag.dk/wp-content/uploads/2019/03/br%c3%b8d%c3%a6ggekage_marts2019.pdf Løvtenspandekager I skal bruge 25 g gær 1½ dl mælk 150 g hvedemel 2 æg 2 tsk. sukker Lidt salt Til stegning 250 g svinefedt Sådan skal I gøre 1. Smuldr gæren i en stor skål. 2. Hæld mælken i en gryde. Lun mælken, så den er ca. 35 grader. 3. Hæld mælken over gæren og rør. 4. Kom lidt efter lidt hvedemelet i skålen, og rør godt. 5. Del æggene. Kom æggeblommer i en lille skål, og kom æggehviderne i en mellemstor skål. 6. Kom æggeblommerne i dejen, og rør godt. 7. Kom sukker og salt i dejen, og rør godt. 8. Pisk æggehviderne helt stive med en håndmikser. 9. Kom æggehviderne i dejen, og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber. 10. Læg husholdningsfilm over skålen med dejen. Lad pandekagedejen hæve i ca. ½ time. 11. Kom svinefedtet på en pande, og varm det op. Dyp en tændstik i fedtet. Når fedtet syder omkring tændstikken, er det varmt nok. 12. Kom ½ dl pandekagedej på panden. Der kan være ca. 3 pandekager på panden. 13. Steg pandekagerne, til de er gyldne. Vend pandekagerne med 2 gafler. 14. Steg pandekagerne på den anden side, til de er gyldne. 15. Tag pandekagerne af, og læg dem på en et fad med køkkenrulle. 16. Gentag punkt 12-15, til al dejen er brugt. 17. Server pandekagerne med det valgte tilbehør. 5

Smageøvelse Se på og duft til løvtenspandekager fra Ærø. Beskriv pandekagernes udseende og duft. Udseende Duft Løvtenspandekager fra Ærø Hvordan er teksturen i løvtenspandekager fra Ærø? Kom lidt af pandekagen i munden og beskriv teksturen. Er den blød, sprød, luftig, sej, svampet eller fedtet? I kan bruge teksturkortet. Smag på løvtenspandekagen fra Ærø Brug Smage-5-kanten. Smager løvtenspandekagen lidt sød, farves felt 1 under sød. Smager løvtenspandekagen lidt salt, farves felt 1 under salt osv. Hvad minder smagen, duften og teksturen i løvtenspandekager fra Ærø om? Hvilket tilbehør synes I passer godt til løvtenspandekager fra Ærø? 6

Lav jeres egne pandekager, der passer til jeres egn I skal arbejde sammen i grupper på 4. Diskutér: Hvilken slags mel I vil bruge. Hvilket fedtstof I vil stege pandekagerne i. Om pandekagerne skal være tykke eller tynde. Om pandekagerne skal bruges i det søde eller det salte køkken. Hvilket tilbehør, der skal være til jeres pandekager. Er der særlige råvarer, der bliver produceret på jeres egn? Hvem der skal spise pandekagerne, og til hvilken begivenhed pandekagerne skal spises. Hvilket navn pandekagerne skal have. I kan blive inspireret af kogebøger og opskrifter fra nettet eller opskrifter fra jeres familie. Lav jeres egne pandekager, der passer til jeres egn og præsentér pandekagerne med tilbehør for hinanden. Giv jeres pandekager et navn. Lav opskrifter til pandekagerne med tilbehør. Tag billeder af pandekagerne med tilbehør. Sæt billederne op i madkundskabslokalet, så I i løbet af året kan samle billeder af de retter, I spiser, når I smager på egnsretter fra hele Danmark. 7

Links Løvtenspandekager/ spise med Price/ DR1 https://www.youtube.com/watch?v=hnoqijao-u8 Tykke ærøske pandekager https://www.youtube.com/watch?v=wbpkhyaypwc Info om kyndelmisse og pandekager https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historiskmad/kyndelmisse-pandekager/ Tag Archive for pandekager http://kokkepigen.natmus.dk/tag/pandekager Pandekager er den mest søgte opskrift på nettet https://samvirke.dk/artikler/pandekagen-er-den-mest-sogteopskrift-pa-nettet Sådan bager du pandekager Go Cook by Coop https://www.youtube.com/watch?v=fgn_rxq4v6q 8