Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet en rapport over de arkæologiske resultater fra udgravningskampagnerne 2009-2014. Rapporten beskriver og illustrerer først og fremmest de sikre arkæologiske resultater. I perioden 2009-2014 er i alt gravet 11 felter ved den nordlige fløj, 6 felter ved den vestlige fløj, 4 felter ved den sydlige fløj og 2 felter ved den østlige fløj/forborgen. Derudover er der gravet et enkelt felt på biblioteksholmen øst for voldgraven/forborgen. 1

Illustration, der viser de samlede udgravningsfelter på Nyborg Slot i perioden 2009-2014. Slottet er optegnet, som det formodes at have set ud i 1500-tallet. Overordnet kan de arkæologisk fundne konstruktioner inddeles i følgende grupperinger: Stadigt stående murværk Fundamenter Gulvlag (se bl.a. særskilt rapport) Konstruktion af borgbanke (herunder påfyldt ler og tørv samt faskiner) I det følgende vises tre planer, der illustrerer, hvor på borgbanken konstruktionerne blev fundet samt deres datering. De enkelte elementer vil senere blive indgående behandlet i de afsnit af rapporten, der omhandler borgens udvikling i tid om rum. 2

Illustration, der viser de steder på Slotsholmen, hvor de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 har påvist murværk samt murværkets datering. Illustration, der viser de steder, hvor de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 har påvist fundamenter uden murværk bevaret. 3

Illustration, der viser de steder, hvor de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 har påvist gulve/gulvlag samt deres datering. 4

Nyborg Slot 1200-tallet Nyborg Slot optræder for første gang i de skriftlige kilder i 1193 et dokument fra Knud 6 (1182-1202). Derudover indikerer ældre kildemateriale, at Nyborg skulle være blevet opført af Knud Prislavsen (Valdemar d. stores søstersøn) omkring 1170. De ældste daterbare fund på Slotsholmen kan i midlertidig først dateres til begyndelsen af 1200-tallet. Ved arkæologiske undersøgelser i 2009 blev der ved borgbankens fod (mod nord og vests) fundet to træstolper af egetræ. Stolperne blev dendrokronologisk dateret til 1209 dvs. under Valdemar Sejrs regeringsperiode 1202-1241. Det er indtil videre ikke lykkedes at finde ældre daterbart materiale på Slotsholmen (såsom østersøkeramik), hvilket må betyde at evt. ældre udgaver af Nyborg Slot lå andetsteds. Plan over Nyborg Slot, som det ud fra arkæologiske undersøgelser formodes at have set ud i 1200-tallet. Pælene stammer fra en faskine, der har haft til formål at holde på borgbanken i forhold til det vand, der blev ledt ind til voldgravene fra Kullerup Sluse 6 km nordvest for slottet. Der er fundet faskiner i tre udgravningsfelter (et mod vest og to mod nord). Faskinerne er med tiden blevet reparerede, pæle udskiftet m.m. og udover dateringen på 1209 kan enkelte pæle dateres til 1438. Pælene stod bevarede i kote 330-360, hvilket også må indikere et minimum for voldgravens vandstand gennem tid (de ville ikke have været bevaret til i dag, hvis de ikke fra starten havde stået vådt). 5

Plan over de steder, hvor der er fundet faskiner ved borgbankens fod. De arkæologiske undersøgelser 2009-2014 har siden påvist, at ringmur med hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne blev opført samtidig sammen med et stort påfyldningsarbejde af ler og tørv inden for murene. Borgen er opført på en hatbakke, der skråner mod nordøst. Således er der mod nordøst påført op til 2.12 m. ler og tørv (oprindelig overflade i kote 460 nuværende overflade i kote 672). Dertil blev opført to stenhuse, hvor det nordlige dateres til borgens opførelsestidspunkt og det vestlige (stadigt stående platium) til første halvdel af 1200-tallet, dvs. de begge regnes som værende del af borgens første fase. Ringmursborgens fundamenter er påvist ved det stadigt stående palatium og to steder ved den nu forsvundne nordlige fløj. Derudover er bevaret en rest ved den sydlige fløj. Det er kendetegnende, at ringmuren mod nord og syd, og i forbindelse med slottets nedrivning i 1700-tallet, er plyndret helt i bund. Udover en lille rest af et fremspringende rundt flankeringstårn mod nord, er der ikke bevaret murværk oven på fundamenterne. Ved Mogens Clemmensens restaurering i 1920 erne konstateredes, at den sydlige ringmur ved gavlen af det nuværende palatium stod direkte på undergrund uden yderligere fundering og med en nedre kerne af jord (dette var grunden til genopførelsen af det sydvestlige runde tårn at man frygtede gavlen ville falde ud). Den vestlige ringmurs nedre del består af en kampestenssætning/sikring, der holder på muren i forhold til det let skrånende terræn. Stenene er restaurerede af Mogens Clemmensen. Ved udgravninger 2014 blev påvist at den sydlige ringmur (den sydvestlige del) har haft en tilsvarende stensætning/sikring ud imod det let skrånende terræn (ØFM 576 felt 8). Kampestenene har været oppudset med mørtel og rød kalk. Stensætningen er tidligere blevet undersøgt i 1896, hvor en tilsvarende rest blev fundet ca. 6 m. øst herfor. Stensætningen kunne i forbindelse med udgravningerne i 2014 ikke erkendes længere mod øst. Det er således muligt, at det kun har været det sydvestlige hjørne af ringmuren, der har haft stensætning/kant. 6

Illustration, der viser rest af stensætning til den sydlige ringmur. Stensætningen har stået oppudset med rød kalk. De forskellige steder ringmuren eller dens fundament blev påtruffet ved udgravningerne 2009-2014 samt de koter fundamenterne befandt sig i. Den østlige ringmur er påvist tre steder og samtidig synlig ved bygningsrester på begge sider af det store vagttårn. Den østlige ringmur har flere stedet bevaret adskillige skifter af teglsten under nuværende jordniveau. Ved udgravninger i 2010 sås, at muren umiddelbart syd for vagttårnet var bevaret i op til 8 skifter (fra kote 700 og ned til kote 630, hvor fundamentet begynder). Området nord for vagttårnet blev 7

udgravet i første halvdel af 1900-tallet, hvor der også blev fundet betydelige rester af den østlige ringmur. Der findes meget sparsomme oplysninger fra denne udgravning. Den østlige ringmur på den nordlige side af vagttårnet fra udgravning i første halvdel af 1900-tallet. Hvad angår Nyborg Slots fire hjørnetårne står det nordvestlige stadig i en forstærket udgave. Tårnet blev skalmuret på både yder- og inderside af Christian 3 i 1540erne. Det sydvestlige hjørnetårn er påvist af Mogens Clemmesen i forbindelse med restaureringen af Nyborg Slot i starten af 1900-tallet. Mogens Clemmensen genopførte tårnet ud fra dets fundament og nederste skifter af muren. Det nordøstlige hjørnetårn blev også påvist af Mogens Clemmensen, men der foreligger meget sparsomme oplysninger om det, ud over at fundamentet blev fundet i stor dybde. Det sydøstlige hjørnetårn blev forsøgt påvist i 2014 ved arkæologiske udgravninger. Der konstateredes, at hjørnetårnet var totalt bortgravet, og at der ikke fandtes spor efter det længere. Området har været udsat for terrænændringer under garnisonstiden, og det vides ikke præcis hvor meget jord, der blev bortgravet. Undergrund rammes allerede ca. 30 cm. under toppen af muldlaget/græs. Det sydøstlige hjørnetårn ses på et stik fra 1659 sammen med et mindre toilet-tårn, der går direkte op til hjørnetårnet. Ved udgravningerne 2014 påvistes resterne af fundamentet/kloakken til toilettårnet, som en cirkelrund stensat nedgravning. Herfra udgår en hvælvet tunnel mod syd og ud til voldgraven. Følgende illustration viser, hvordan pladsen mellem toilettårnet, og det sted den østlige ringmur stopper, netop svarer til størrelsen af de øvrige hjørnetårne. Den sydlige ringmur er rekonstrueret ved en linje mellem den nordlige væg i toilettårnet og den sydvestlige stensætning ved det nuværende palatium. 8

Illustration, der viser den mulige placering af det sydøstlige hjørnetårn. På den vestlige side af det stadig stående palatium ses to fremspringende runde flankeringstårne. Tårnene er stærkt restaurerede af Mogens Clemmensen i 1920 erne men ud fra sikre spor. Tårnenes øverste sten er sat i kote 13,65 (jordniveau i kote 596, hvilket betyder, at tårnene bliver 7,70 m høje). Den sydlige ringmurs øverste sten er sat i kote 14,74 (nuværende jordniveau i kote 764)(bund af stensætning i kote 599, hvilket betyder at den sydlige ringmur oprindeligt har været 8,75 m høj inkl. stenkant/sætning). Tårnene bør være på højde med ringmuren og det formodes derfor at deres nuværende højde repræsenterer den højde Mogens Clemmensen sikkert kunne spore dem i. Ved udgravninger i 2013 blev påvist resterne af endnu et fremspringende rundt flankerings tårn ved ringmurens nordvestlige hjørne (Kote 726). Der var tale om en lille teglstenblok med samme runding som de kendte flankeringstårne. Tårnresten står placeret direkte oven på 1200-tals ringmursfundamentet og regnes som samtidig. Det må formodes, at tårnene har fordelt sig med jævne intervaller rundt på de øvrige ringmure (som det ses mod vest). En indikation herpå kunne være det sydøstlige ringmursfundament, der er op til 1.30-1.40 m. bredere mod øst end ringmuren selv og derved giver plads til flankeringstårnene. 9

Rest af flankeringstårn (markeret med rødt), hvis runding er den samme, som det ses på tårnene på den vestlige side af det stadig stående palatium. Illustration, der viser det noget bredere fundament øst for ringmuren. På indersiden af 1200-tals ringmuren fandtes to store stenhuse, hvoraf det vestlige stadig eksisterer. Ved udgravninger i 2014 blev den sydlige gavl i den n/s orienterede stenhus fundet (ØFM 576 felt 4), hvorimod den nordlige ikke kunne erkendes (ØFM 576 felt 3). Ud fra analyse af det ydre murværk formodes det, at bygningen oprindeligt har været omkring 26 m. lang og 11.5 m. bred (inkl. ringmuren). 10

Ved udgravningerne 2014 blev anlagt to mindre felter i kælderen af den romanske palatium. Formålet var at undersøge om der stadig var bevaret gulvlag eller konstruktioner fra borgens funktionsperiode. Dette var ikke tilfældet. Illustration, der viser gavlfundamentet til det vestlige 1200-tals palatium. Ved udgravninger foretaget i 2012-2014 blev fundet fundamenterne til et 38 m. langt ø/v orienteret stenhus (inkl. ringmur). Huset har været 11 m. bredt (inkl. ringmur). Fundamentet blev fundet i tre udgravningsfelter og følger niveaumæssigt det oprindelige terræn. Illustration, der viser de 4 steder, det nordlige stenhus er påvist. Der blev fundet bevarede gulve i den vestlige ende af stenhuset. Der var tale om flere forskellige gulvtyper oven på hinanden, der sandsynligvis repræsenterer flere århundreders aktivitet teglstensgulv, pigstensgulv og jordgulve. Gulvene var alle i meget dårlig tilstand. Gulvene blev fundet i kote 7.23. Den nuværende Café Danehof har ødelagt store dele af den nordlige fløjs oprindelige gulve. Det samme har en stor mængde rørføringer på den sydlige side af Cafeen. Derudover har 1700-talsplyndringen af den nordlige 11

ringmur fjernet omkring 1.5 m. af husets nordlige gulve. Det regnes derfor som yderst sparsomt, hvor mange m2, der er tilbage af oprindelige gulve i fløjen. Følgende illustration viser gulvene fundet i felt 14 (ØFM 344) og felt 1 (ØFM 520). Illustration, der viser de sparsomme gulvrester fundet i den nordlige fløj. Det nordlige stenhus har haft kælder i den østlige ende af huset (op imod det n/ø hjørnetårn). Kælderen er arkæologisk undersøgt i 2010, hvor kælderen dateres til samtidig med ringmurens opførelse dvs. start 1200-tallet. Kælderens gulve lå omkring kote 400. Omkring 1300 brænder bygningen og dele af konstruktionen styrter ned i kælderen. Herved blev skabt et tykt brandlag, der blev forseglet ved genopførelsen af bygningen og et højere gulvniveau blev skabt. 12

Illustration, der viser kælderen under det nordlige stenhus. Kælderen går op til den østlige ringmur, der ses markeret ved kampesten. Det n/ø hjørnetårn er markeret umiddelbart nord herfor. Blandt de ældste fund på slotsholmen er et arbejdsgulv fra borgens opførelsestidspunkt. Gulvfladen blev konstrueret før de store påfyldningsarbejder af ler/tørv på borgbanken. Gulvet blev dog forholdsvis hurtigt opgivet igen og forseglet af et sandlag og herover de store påfyldningsarbejder. Det har sandsynligvis været overdækket. Der blev fundet to stolpehuller syd for gulvet, der kan have båret et tag. Gulvet befinder sig i kote 440-450. Illustration, der viser arbejdsgulvet i det n/ø hjørne af borgbanken med de to stolpehuller syd for gulvet. Det er gravet ned igennem den oprindelige væksthorisont (fra før borgens opførelsestidspunkt) og befinder sig i kote 450. Kælderens gulv nord herfor befinder sig i kote 400 (også markeret på plan). 13

Nyborg Slot 1300-tallet I forbindelse med udgravningerne på Nyborg Slot 2009-2014 blev fundet to 1300-tals konstruktioner/bygninger. Omkring år 1300 blev opført det store vagttårn med tilhørende forborgsanlæg/adgangsforhold og i borggården blev opført et ø/v orienteret 9x7.5 m. hus, hvor den nedre del har stået muret i kamp og tegl. Huset har tidligere været udgravet (1899 og 1920erne), hvorfra der findes enkelte opmålinger og fotografier af det. Den nordlige og sydlige mur viste sig at være forholdsvis godt bevaret og stod ved udgravningerne i 2014 stadig i 60-75 cm. højde (kote 715). I husets indre er bevaret betydelige kulturlag, der dateres fra slut 1200-tallet og til omkring 1400. Kulturlagene og husets nedre dele er bevaret, da huset er sænket i forhold til oprindeligt terræn og undergrund. Husets gulvniveau befinder sig således i kote 662 og undergrund i kote 720. Ældre foto af 1300-tals-husets sydlige vægforløb. 14

Illustration, der viser 1300-tals-husets udstrækning/afgrænsning markeret med lysere grøn farve. Det store vagttårn, der måler 14.2x13.2 m., blev i 2011 dateret til omkring år 1300 efter fund af keramik fundet ved tårnets fundament. Tårnet har fra opførelsestidspunktet haft to såkaldte tvinger-mure fra dets n/ø og s/ø hjørne og gående mod øst. Den nordlige tvingermur kunne følges omkring 7 m. mod øst og stod bevaret i adskillelige skifters højde. Muren stod umiddelbart under det nuværende muldlag/græslag. Den sydlige tvinger var noget dårligere bevaret (muligvis grundet den bliver genbrugt i et senere brohoved) og var kun bevaret i et par skifter over tårnets fundering. Murene har haft til formål at tvinge ankommende personer gennem en kontrolleret og beskyttet adgang til slottet. Når man kom igennem tvingeren drejede man mod syd og blev ved en flankeringsmur ledt ind i borgen. Under flankeringmuren blev desuden fundet et stykke tømmer, der blev C14 dateret til tiden omkring 1300. 15

Illustration, der viser borgens adgangsforhold gennem tvingeren øst for det store vagttårn. Der kan rundt langs borgens ringmure have stået væsentligt flere bygninger af lettere konstruktioner af bindingsværk. Sporene efter sådanne konstruktioner er stort set umulige at erkende på den stærkt afgravede borgbanke, hvorfra garnisonens kommandant solgte fyld til byens havn. 16

Nyborg Slot 1400-tallet Nyborg Slot, som det ud fra arkæologiske undersøgelser formodes at have set ud i 1400-tallet. Ved 1400-tallets begyndelse foretages der omfattende byggearbejder på Nyborg Slot. Det vestlige palatium forhøjes med et stokværk og bygningen forlænges mod syd. Ved udgravningskampagnen efterår/vinter 2013 (ØFM 576) blev anlagt et udgravningsfelt (felt 4) sydligt i den vestlige fløj ved overgangen mellem det romanske palatium og den sydlige udvidelse. Udover at gavlfundamentet til 1200-tals bygningen blev fundet, lå der syd for fundamentet et bevaret mørtelgulv i kote 718. Gulvet lod sig ikke datere nærmere, men ud fra fund skønnes det at være fra anden halvdel af 1500-årene eller første halvdel af 1600-årene. 17

Illustration, der viser det bevarede mørtelgulv i 1400-talsudvidelsen mod syd. Gulvet befinder sig i kote 718. Ifølge Mogens Clemmensen havde palatiets sydlige forlængelse oprindeligt vinduer mod øst dvs. at der på udvidelsestidspunktet ikke kan have stået en sydlig fløj på stedet. Et af vinduerne blev senere ændret til en døråbning, hvorefter man må formode at en sydlig fløj stod opført inden for ringmurene. Desværre kan opførelsestidspunktet ikke dateres nærmere. Et godt bud ville dog være tidspunktet, hvor den mindre 1300-tals bygning på slotspladsen rives ned (muligvis for at gøre plads til den sydlige fløj) dvs. i første halvdel af 1400-tallet. 18

Illustration, der viser de forskellige byggefaser i det stadigt stående palatium. 1400-talsfasen er markeret med grøn farve. Der blev ved udgravningskampagnen 2014 ikke fundet mange spor, der kunne relateres til den sydlige fløj (den sydlige fløj kendes fra planer og skriftlige kilder fra 15- og 1600-tallet). Der var ikke bevaret fundamenter på stedet. Fløjen kan i stedet have været opført som en bindingsværksbygning, hvor syldstenene blev fjernet ved nedrivning af fløjen i 1700-tallet eller ved bortgravning af borgbanken slut 1800-tallet. Der blev dog fundet spor efter et formodet 4-kantet trappetårn til den sydlige fløj. Hvis en linje trækkes ø/v og syd for trappetårnet bliver den sydlige fløj ca. 10 m. bred. Længden kendes ikke. Illustration, der viser det fundne trappetårn og en skitsering af fløjen syd herfor. Fløjens bredde er ca. 10 m. hvorimod længden ikke kendes. Området øst for det store vagttårn stod i 1400-tallet mål for omfattende byggeaktiviteter. Den gamle tvinger blev opgivet og i stedet blev opført et brohoved med tilhørende rundt tårn. Det kan ikke med sikkerhed siges hvornår tvingeren blev opgivet og det nye brohoved blev opført. Et godt bud ville dog være 1438, hvor faskinerne omkring borgbanken repareres/fornyes. Fra 1446 optræder for første gang i byens privilegier vedligeholdelsen af byens tre diger, der holder på vandet i voldgravene omkring slot og by. En stigning i vandstand/ændring af voldgravsforløbet kan have betydet, at den gamle tvinger måtte opgives og et nyt brohoved opføres. Brohovedet fik i første omgang store sætningsskader, der betød, at et nyt blev derfor opført oven på det gamle, og som holdt slottets funktionsperiode ud. 19

Illustration, der viser de to faser af brohovedet. Til brohovedet blev opført et rundt tårn, hvorfra der også var udgang til kontravægtsgangen til slottets vindebro (op til brohovedet). Tårnet havde lavt siddende skydeskår til bestrygning af vindebroen. Sådanne tårne dateres normalt til 1400- eller 1500-årene. 20

Illustration, der viser adgangsforholdene til borgen i 1400-tallet. Adgangen foregik over vindebroen til brohovedet og videre syd om det store vagttårn. 21

Nyborg Slot 1500-tallet Nyborg Slot i 1500-tallet. Illustrationen viser arkæologisk påviste byggefaser (mørkeblå=1200-tallet, grøn = 1300-tallet, rød = 1400-tallet, turkis = 1500-tallet) I 1500-tallet var det især under Frederik 1.(1523-1533) og Christian 3.(1536-1559), at Nyborg Slot igen stod mål for store byggearbejder. I det stadigt stående vestlige palatium sænkes gulvet i andet stokværk, og større sale blev skabt. Senere under Christian 3. forlænges bygningen mod nord og en ny riddersal blev opført. 22

Illustration, der viser udvidelsen af den vestlige fløj mod nord. I forbindelse med udgravningskampagnen ØFM 576 (oktober-november 2013) blev der anlagt et udgravningsfelt i kælderen i den del af bygningen (ØFM 576 felt 3), der kan henføres til 1500-årene. Området viste sig at være forstyrret til undergrund i kote 700 og uden rester af gulve eller konstruktioner. Det samme gjorde sig gældende lige uden for bygningen, hvor et felt (ØFM 576 felt 2)blev anlagt ved trappen/trappetårnet til riddersalen. Området var også totalforstyrret. Illustration, der viser de to udgravningsfelter 2 og 3 (ØFM 576), der begge var forstyrrede til undergrund i kote 700. 23

I det nordvestlige hjørne af borggården blev anlagt et felt (ØFM 576 felt 1), der havde til formål at afklare forholdene omkring en bygning udgravet i 1898 af P. Hauberg fra Nationalmuseet. I den syd/vestlige del af feltet fandtes resterne af et trappetårn muret i teglsten (bevaret i kote 750). Trappetårnet blev revet ned i 1873, hvor også den sidste rest af den nordlige fløj forsvandt. Trappetårnet samt en tilhørende mur, der gik over til ringmuren, viste sig at være opdelt i flere byggefaser. Tårnet var ældre end Christian 3.s stadig stående riddersal og har oprindeligt tilhørt en hidtil ukendt stenbygning i det nord/vestlige hjørne af borggården. Under Christian 3., og i forbindelse med opførelsen af slottets yngste riddersal, blev trappetårnet genbrugt og fik tilføjet muren, der gik over til ringmuren (delvist bevaret i kote 750-760). Bygningsdelen ses på en plan fra midt 1700-tallet, hvor den er udstyret med kanonstilling/kanonskydeskår. Det regnes som usandsynligt, at efterfølgende konger skulle have udstyret bygningen med sådan, når forsvaret fra slut 1550 erne flyttedes væk fra slottet. Inde i bygningen blev fundet to vederlæg til senere indsatte hvælv (bevaret i kote 750). Fra midt 1700-tallet vides, at rummet fungerede som krudtkammer, hvor netop sådanne hvælv giver god mening i form af brandbeskyttelse. På en plan fra midt 1800-tallet ses en fangekælder i nederste stokværk. En grøft blev derfor anlagt midt i feltet, og man fandt en ca. 3x3 m gravet kælder, der var 2½ m dyb (kote 460). Kælderen tolkes som værende den førnævnte fangekælder. Illustration, der viser Christian 3.s tilbygning, der genbruger ældre trappetårn. 24

Illustration fra midten af 1700-tallet, der viser at den nordlige tilbygning har stået i samme højde som den vestlige fløj. I det s/ø hjørne blev der som nævnt tidligere fundet et toilettårn, der stod op til den sydlige ringmur og det s/ø runde hjørnetårn. Tårnet blev påtruffet første gang i 1896 og ved udgravninger i 2009 og 2014. De øverste sten befinder sig i kote 590 og er en del af en rund ca. 1½ m dyb stensætning. Tårnet har stået oven på den runde stensætning og fra denne er udgået en kloak til voldgraven. Grundet sikkerhedsomstændigheder blev tårnet ikke undersøgt til bunds (kloakken forsatte videre ned og var kun stensat de første 1½ m.). Kloakken dateres til midt 1500-tallet ud fra de talrige fund, der fandtes i den. 25

Nyborg Slot udvidelser kendt fra kortmateriale og skriftlige kilder Nyborg Slot blev fra dets opførelse først i 1200-tallet og frem til i dag ombygget talrige gange. Som nævnt tidligere i denne rapport kan det være utroligt svært at finde spor efter lettere bygninger på slotsholmen (bindingsværk m.m.). Det må formodes, at der igennem tiderne har stået talrige af sådanne bygninger rundt langs indersiden af slottets ringmure. Derudover er det meget sparsomt, hvad der vides om slottets østlige fløj. Fløjen omtales både i skriftlige kilder og ses på planmateriale fra 1600-årene. Fra 1500-tallet og fremefter formodes det, at slottet har fremstået som et fuldt færdigbygget 4-fløjet anlæg. Illustration, der viser Nyborg Slots rekonstruerede udseende i 1500-tallet. 26

Kort fra 1659, der viser Nyborg Slot, som det så ud i 1600-tallet med fire fløje. 27