Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det 247 343 458 aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 227 280 373 Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det 0 0 0 aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år 0 0 0 Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år 10 15 28 Fuldførte * 172 123 Fuldførelsesprocent ** 91 89 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2010 2011 2012 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,92 0,89 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,01 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Uddannelsen har ikke et indhold, der har en naturlig relation til internationalisering, men uddannelsen kan anvendes alle steder, hvor der er tale om tilsyn, drift og vedligeholdelse af fast ejendom med eller uden tilhørende udearealer. Det vil dog kræve et højt kompetenceniveau af fremmedsprog, hvis arbejdsopgaver skal udføres uden for Danmark. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Energi og miljø: Der er i samfundet tiltagende fokus på miljø- og energibesparelser i bredeste forstand. Ejendomsserviceteknikeren er en central medarbejder i forbindelse med tilsyn, vejledning, drift og vedligeholdelse af miljø- og energibesparende foranstaltninger i boliger, institutioner og virksomheder. Den teknologiske udvikling af forskellige energibesparende løsninger i bygninger fx, varmepumper og solenergianlæg medfører, at der stilles flere og nye kompetencekrav til ejendomsserviceteknikeren. Ejendomsserviceteknikeren skal også varetage formidling, som relaterer sig til energi- og miljørigtig adfærd til brugere og beboere samt deltage i rådgivning i forhold til gennemførelse af energioptimering og den tekniske drift. Kvalitet: På mange institutioner indføres kvalitetsstandarder, som mere præcist beskriver, hvilke opgaver en ejendomsservicetekniker må udføre, og hvordan de skal udføres. Noget tilsvarende vil måske også ske inden for boligsektoren. Tryghed og sikkerhed: I boligorganisationer, virksomheder og institutioner arbejdes der aktivt med præventive og trygheds skabende tiltag i forhold til bl.a. brand, hærværk og tyveri. Der udvikles og monteres i stigende omfang sikkerheds- og overvågningssystemer i form af alarmer, kameraer, sensorer, perimetersikring m.m. Der stilles krav om viden om rådgivning, funktion, vedligehold og retsregler. "Den sociale vicevært" Der er behov for øget fokus på service- og sociale opgaver. Der er behov for kompetencer, der er rettet mod at kunne tackle mødet med forskellige kulturer, beboer- og brugergruppe, at skabe netværk og organisere aktiviteter. Udviklingen peger således på, at der i fremtiden forventes nye krav til både faglige, almene, IT kundskaber og personlige kompetencer. BL- Danmarks Almene Boliger har forsøgt at bremse den fortsatte ghettoisering og skabe velfungerende boligområder også i de socialt belastede kvarterer. Udspillet peger på behovet for et øget samspil mellem boligafdelinger og kommuner og andre aktører i lokalområdet og på en række nye opgaver, hvoraf nogle foreslås løst af eksisterende personale i boligorganisationerne, fx flerholdsskift i boligorganisationer i form af aftentjeneste for medarbejderne inden for ejendomsservice i belastede områder. 2

I boligorganisationerne får det sociale generelt større fokus i takt med, at det offentlige reducerer i hjælpen til de ældre beboere, at flere forældre undlader at bruge de offentlige institutioner så flere børn, unge og voksne færdes i boligområderne i dagtimerne mv. I den forstand overtager ejendomsserviceområdet nogle af de sociale opgaver, som kommunerne tidligere tog sig af. Netværksopbygning bliver en væsentlig opgave for i fremtiden at kunne medvirke til at løse de sociale opgaver, som i stigende grad lægges på medarbejderen inden for ejendomsservice i dennes daglige kontakt med beboere og brugere. Udvikling Ejendomsserviceteknikerens job ændres både mod bredere og mere specialiserede job. Private entreprenører og servicevirksomheder er inden for jobområdet i vækst, og overtager i stigende grad opgaver indenfor det tekniske og på de grønne områder. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Boligorganisationer, virksomhederne og institutionerne pålægges i stigende grad krav om effektivisering og optimering inden for sortering og håndtering af affald samt inden for energianvendelse. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der er jf. sekretariatets opgørelse uddannet 187 ejendomsserviceteknikere i perioden 01.01.2012 31.12.2012 Behovet for faglærte ejendomsserviceteknikere vurderes fortsat som stigende. Der er i institutioner, boligorganisationer og virksomheder en tiltagende erkendelse af behovet for faglærte medarbejdere. Erkendelsen sker også på baggrund af, at kendskabet til uddannelsen vokser. Flere bliver uddannede og de fungerer som ambassadører. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Der sker fortsat en teknologisk udvikling, specielt på det energitekniske område samt udvikling inden for it. Der er derfor løbende behov for efteruddannelse på disse områder. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget finder, at antallet af elever er på et acceptabelt niveau. - Yderligere kommentarer: Uddannelsen har eksisteret i 17 år, og har derfor ikke en meget lang tradition som mange andre erhvervsuddannelser. Det har betydet, at kendskab til og anerkendelse af uddannelsen har været begrænset. Området har tidligere været opfattet som ufaglært arbejdsområde. En øget interesse for uddannelsen afspejles i et øget optag af elever på skolerne både ungdoms- og meritelever. Flere boligorganisationer søger faglærte ejendomsserviceteknikere, når der skal besættes ledige stillinger. 3

Offentlige institutioner og kommuner viser også større interesse for uddannelsen. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke umiddelbart behov for nyetablering af uddannelsen. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen For at tiltrække flere unge overvejer Det Faglige Udvalg, at uddannelsen på sigt skal kunne tilbydes som EUX. Det overvejes, om der på sigt er behov for at opdele uddannelsen i specialer/specialeretninger, så uddannelsen bedre matcher arbejdsopgaverne på arbejdsmarkedet. Der er behov for at foretage mindre ændringer i uddannelsen: - omskrivning af faget: Bygningsvedligeholdelse 1 og 2: - flytte to kompetencemål, så de kommer til at vedrøre trin 2 og ikke trin 1: 20. gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansierings-muligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør, 21. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på arbejdsprocesserne i en typisk virksomhed i branchen, Det forventes, at økonomien i forbindelse med revision/præciseringer af kompetencemål og målformuleringer er begrænset. Eventuelle ændringer forventes at være gennemført, så en ny uddannelsesordning kan træde i kraft 1. august 2014 Desuden afventes en kommende reform på erhvervsuddannelsesområdet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det Faglige Udvalg holder løbende møder, herunder en årlig konference, med alle interessenter, dvs. repræsentanter fra relevante skoler, medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg og fagets skuemestre. Udvalget afholder årligt minimum et af udvalgets ordinære møder i forbindelse med et skolebesøg, herunder møde med Det Lokale uddannelsesudvalg. Udvalget tilpasser relevant videreuddannelse til uddannelsen via AMU. Det Faglige Udvalg har i brev af 30. maj 2013 anmodet REU om mulighed for at udbyde skolepraktik på ejendomsserviceteknikeruddannelsen. 4

5a) Det Faglige Udvalg overvejer en fleksibel uddannelsestid. Det Faglige Udvalg overvejer at arbejde for at få faste terminer for afholdelse af svendeprøver fx 2-4 gange om året. 5b) Det er pt. ikke muligt at gennemføre uddannelsen med skolepraktik 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har ikke foretaget ændringer på baggrund af udviklingsredegørelsen 2013. Jf. pkt. 3 i udviklingsredegørelsen 2013 var der anført ændring af hvilke kompetencemål, der gælder for henholdsvis trin 1 og for trin 2. Der er heller ikke ændret i målbeskrivelsen for faget Bygningsvedligeholdelse. De foreslåede ændringer i bygningsvedligeholdelse er målpinde, der tilhører trin 2 i uddannelsen, hvilket betyder at faget, der er delt mellem trin 1 og trin 2, skal skrives om, så det tidsmæssigt bliver muligt at gennemføre ændringerne i undervisningen. Da denne del udgår pt. er det, jf. aftale med Ministeriets medarbejdere, besluttet, at vente med at åbne bekendtgørelsen til 2013/2014. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det faglige udvalg overvejer jf. pkt. 3 på sigt at indføre EUX, lige som det overvejes at arbejde på at beskrive en karrierevej/videreuddannelse. Det Faglige Udvalg forventer at udarbejde et meritkatalog - dvs. en oplistning af kernemål fra Den Fælles Kompetencebeskrivelse 2636 Ejendomsservice (AMU), der kan give merit ind i ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Desuden er der i 2013 igangsat en analyse Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice. Det faglige udvalg drøfter løbende uddannelsen på udvalgsmøderne. Der er umiddelbart ikke noget de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort i 2013, der er relevant for ejendomsservice 8. Trin i uddannelsen Elever på trin 1 i ejendomsserviceteknikeruddannelsen ejendomsmedhjælper, gennemfører uddannelsen på 2 år og 8 måneder. Der er til dato uddannet 38 ejendomsmedhjælpere 17 er uddannet i 2012. Denne forholdsvis store mængde elever, skyldes overvejende et særligt projekt i det Nordsjællandske område. En overvejende del af uddannelsesaftalerne er i forbindelse med projektet. 5

Udvalget har i 2011 ansøgt Ministeriet om nedlæggelse af trin 1, ejendomsmedhjælper. Ministeriet har ikke imødekommet ansøgningen. Trods Ministeriets afvisning af ansøgningen, mener Udvalget fortsat, at et trin 1 ikke er relevant. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Der er jf. praktikpladsen.dk registreret 1471 godkendte praktikvirksomheder Det Faglige udvalg forventer i det kommende år at arbejde hen mod at godkendte praktikvirksomheder er aktive. Det Faglige Udvalg modtager løbende ansøgning om godkendelse af virksomheder. Det forventes, at den positive udvikling vil fortsætte i 2013/2014. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. Det Faglige Udvalg afholder jf. pkt. 5 min. et møde om året med en skole og det tilhørende lokale uddannelsesudvalg. På møderne drøftes bl.a. praktikpladssituationen. I 2013 har Det Faglige Udvalg taget initiativ til at holde møde med skolelederne for skoler godkendt til udbud af ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Der er en forventning om, at den type møder skal afholdes min. en gang om året, hvor bl.a. drift af uddannelsen inkl. svendeprøver er på dagsordenen. Organisationerne bag Udvalget har alle forskellige initiativer, der medvirker til at synliggøre uddannelsen. Dette sker fx ved informationsmateriale på hjemmesider, afholdelse af informationsmøder og temadage og deltagelse i uddannelsesmesser. BL Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) har i samarbejde etableret en hjemmeside, hvor det bl.a. er muligt for arbejdsgivere og elever at mødes: http://www.ejendomsservicetekniker.dk/?pageid=h2 BL og ESL har i 2011 gennemført en analyse Undersøgelse om ejendomsserviceteknikeruddannelsen samt fået udarbejdet en pjece Bliv ejendomsservicetekniker gør en forskel. Pjecen foreligger som en webbaseret udgave. Pjecen henvender sig til unge, der søger uddannelsen: http://www.ejendomsservicetekniker.dk/media/6057/efolder_ejendomsservicetekniker_augu st2012.pdf 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 6

Det Faglige Udvalg har udarbejdet en praktikvejledning til brug for arbejdsgivere og elever i uddannelsesforløbet. Vejledningen findes på: http://www.sus-udd.dk/wp-content/uploads/praktikvejl.ejendomsservicetekniker-vers.- 15.07.12.pdf Organisationerne inden for den almene boligsektor har fælles stand på messen Uddannelse Uden Grænser pt. i Odens og København. http://www.uug.dk/ BL markedsfører uddannelsen over for uddannelsesvejledere på folkeskoler og afgangsskoler. Den almene boligsektor har løbende artikler om uddannelsen i fagbladene. FOA og 3F har information til medlemmer og/eller potentielle elever på deres respektive hjemmesider: http://www.foa.dk/teknik-service/uddannelse/ejendomsservice-tekniker http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?aid=/20090928/uddannelse/322711261&pr ofile=2359 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Det Faglige Udvalg støtter De Lokale Uddannelsesudvalg bl.a. ved at anbefale ansøgninger til AUB om tilskud til praktikpladsopsøgende arbejde. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 7

Det faglige udvalg for serviceassistentuddannelsen 10. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Serviceassistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 390 579 567 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 364 666 641 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 15 26 13 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 25 36 21 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 36 35 20 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 211 353 Fuldførelsesprocent ** 93 88 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2010 2011 2012 0,95 0,84 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010. 1

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er mange medarbejdere med indvandrer baggrund, der arbejder med rengøring inden for både offentlig og privat rengøring. Dette kræver, at branchen forholder sig til medarbejdernes danskkundskaber, der ofte er særdeles mangelfulde. Desuden er der også manglende kendskab til den danske arbejdskultur. DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives, at den private del af rengøringsbranchen i 2012 har 31 % ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Siden 2001 er indvandrere og efterkommere blevet en større andel af arbejdsstyrken i branchen. Denne udvikling er mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Gennem de sidste 10 år er der sket en ændring af organiseringen af servicearbejdet på hospitaler og i virksomhederne. Specielt på hospitalerne har der været fokus på, om man kunne ændre arbejdsorganiseringen. Det har givet mulighed for at skabe bredere serviceassistent job kobling af forskellige serviceopgaver, rengøring, mad håndtering og portøropgaver. Nogle kommuner vælger at udlicitere al rengøring. Andre kommuner vælger at oprette en rengøringsenhed, som er ansvarlig for al rengøring på skoler, børneinstitutioner og kommunens øvrige bygninger. Det giver mulighed for flere fuldtidsjob og bredere job med både rengøring og mad håndtering. Den nye arbejdsorganisering og jobflytning er medvirkende årsag til større tilfredshed hos medarbejderne med jobbet og mindre nedslidning. Inden for de seneste år har der været øget fokus på hygiejne. I nogle af de politiske partier har det været drøftet, om der skal være lovkrav om et særligt rengørings- og hygiejnekursus til rengøringsbranchen. Det er dog stadigvæk op til den enkelte offentlige eller private arbejdsgiver, om han vil tilbyde sine rengøringsmedarbejdere hygiejne- og rengøringskurser. På hospitalerne er det obligatorisk at etablere en hygiejneorganisation, men den har ikke specielt fokus på ordinær rengøring. I DI analysen Renhold og kombinerede serviceydelser, årsrapport 2013 beskrives branchens kendetegn ved en meget stor andel mindre virksomheder - 83 % af branchens virksomheder har under 10 ansatte og kun 2 % af virksomhederne har over 100 ansatte. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Ifølge DI analysen har alderssammensætningen i privat rengøring ændret sig betydeligt siden 2001, der er i 2012 flere ændre og markakant færre yngre medarbejdere i branchen. 2

Uddannelsesniveauet for branchen renhold og kombinerede serviceydelser er blevet forbedret, ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse er steget, men der er stadig noget fra det niveau, der er i andre brancher. I 2012 var 59 % i branchen for almenlig rengøring uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor den gruppe i andre branchen kun udgør ca. 30 %. Der er fortsat et stort behov for opkvalificering af rengøringsassistenter set i lyset af den voksende bevidsthed om bedre hygiejne og indeklima samt ønsket om bredere jobfunktioner. Desuden er rengøringsarbejdet det mest nedslidende fag i Danmark. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at rengøringsassistenter har hele 138 procent større risiko for at ende arbejdslivet som førtidspensionist i forhold til gennemsnitsbranchen. Der er derfor behov for mere fokus på uddannelse og bredere job. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Det forventes, at der er en Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik i løbet af 2014. Erhvervsakademi Sjælland har beskrevet en uddannelse i tæt samarbejde med det faglige udvalg. Uddannelse er lige nu til akkreditering hos EVA. Mange skoler står over for et generationsskifte af rengøringslærerne. Mange af lærerne har en baggrund som husholdningslærer eller ernærings- og husholdningsøkonom. Uddannelser der nu er omlagt til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Denne nye uddannelse har beklageligvis ikke længere et rengøringsfagligt indhold. Derfor bliver det i fremtiden svært for skolerne, at få kvalificeret lærere. En akademiuddannelse som overbygning til serviceassistent, vil derfor også kunne give skolerne mulighed for at få kvalificeret lærere fremover. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Der er fortsat begrænset søgning til uddannelsen fra de unge, da uddannelsens rengøringsfaglighed ikke har appel til den gruppe. De unge er dog interesserede i praktikpladser på hospitalerne. Det faglige udvalgt vurderer, at en akademiuddannelse som videreuddannelse til området, vil få nogle af de unge til at se en jobmulighed i branchen. Job i rengøringsbranchen har altid været foretaget af ufaglærte. Tilgangen til den faglærte uddannelse har været stærkt stigende. Men det er fortsat en branche, der ikke har tradition for kvalitetsmæssige krav til rengøring eller til efteruddannelse og slet ikke tradition for en erhvervsuddannelse. Uddannelsen benyttes fortrinsvis af voksne, der har været i branchen i flere år, og udvalget vurderer at der fortsat er et stort behov for, at allerede ansatte voksne rengøringsassistenter kan få erhvervsuddannelsen som serviceassistent. Der forventes en yderligere tilgang af praktikplader fra offentlige virksomheder. Der er kommet mere fokus på trin 1 rengøringstekniker på skolerne, hvilket er positivt for de virksomheder, der kun har rengøringsopgaver at tilbyde medarbejderen. Der er løbende virksomheder der ønsker, at blive godkendt til at uddanne rengøringsteknikere. 3

- I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af en erhvervsuddannelse på området. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 1) Det faglige udvalg følger opmærksomt situationen på hospitalerne og et eventuelt behov for jobflytning eller nye opgaveløsninger fx i forlængelse af den individuelt tilrettelagte erhvervsuddannelse som operationstekniker, der gennemføres i Region Hovedstaden. Det faglige udvalg har kontakt til CPH WEST, der gennemfører uddannelsen. Serviceassistentuddannelsen anvendes ikke så meget på sygehusene i Region Hovedstanden, som i det øvrige Danmark. Det faglige udvalg har haft kontakt til Region Hovedstaden. Når den individuelle tilrettelagte erhvervsuddannelse til operationstekniker er blevet evalueret, vil Det faglige udvalg revidere serviceassistentuddannelsen. Der vil være emner som hygiejne, anatomi, fysiologi, kommunikation, sygdomslære, sundhedsjura, kirurgi m.m. der skal indarbejdes i uddannelsens speciale hospitalsservice. Udvalget vil naturligvis også gennemgå virksomhedsspecialet med henblik på revision. Det forventes, at der bliver et behov for at forlænge specialerne med 2-3 skoleuger og måske også praktiktiden. Hvis uddannelsens specialer forlænges, hvilket er sandsynligt, vil der ske ændring i både bekendtgørelsen og uddannelsesordningen. Der afventes fortsat en evaluering af Operationstekniker uddannelsen før en revision af serviceassistentuddannelsen påbegyndes. Det faglige udvalg forventer at kunne igangsætte revisionsarbejdet i løbet af 2014. Iflg. Regionshovedstadens webside er optagelsen af nye elever indtil videre sat i bero. 4

2) Der er et behov for, at revidere/ opklippe nogle af praktikmålene, så det bliver mere oplagt for arbejdsgiverne at anvende elevplan til at evaluere på praktikmål. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Det faglige udvalg har et godt samarbejde og en god kommunikation med skolerne og LUU. Skolerne sender referat fra møder i LUU til Det faglige udvalg, som på hvert møde gennemgår de indsendte referater. Hvert år inviteres de lokaleuddannelsesudvalg til konference, hvor fx emner som kvalitet i undervisningen og praktikpladsopsøgende arbejde drøftes. Engang årligt inviterer Det faglige udvalg skolernes ledelse til netværksmøde, hvor kvalitetsudvikling og kvalitetssikring drøftes. Det faglige udvalg har sammen med serviceassistentlærerne fastlagt to årlige erfa-møder. Det faglige udvalgs sekretariat indsamler fra lærerne punkterne til dagsorden og udsender den. Det faglige udvalg dækker udgifterne til forplejning på møder, som afholdes på en skole. Der deltager mellem 25-30 lærere hver gang og stort set alle skoler er repræsenteret. Det er stor interesse for udveksling af materialer og ideer til undervisningen og praktikken samt koordinering af eksamensopgaver. Der anvendes bl.a. facebook-gruppe til videndeling i hverdagen. Det faglige udvalg har fremstillet brochurer om rengøringstekniker og serviceassistent. Brochurerne henvender sig til ledere. Brochurerne er udsendt til alle godkendt praktikvirksomheder. Det faglige udvalg besøger hvert år en skole, hvor der bl.a. er en drøftelse med ledelsen om uddannelsen, kvalitet og lokalt samarbejde med branchen om praktikpladser. Det faglige udvalgs konsulent deltager løbende i LUU møder på skoler. Det faglige udvalg har besluttet, at serviceassistentuddannelsen igen deltager som demonstrationsfag på DK Skills januar 2014 i Aalborg. Dette sker i tæt samarbejde med de to skoler i region Nordjylland EUC Nord og AMU Nordjylland. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5

5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Det faglige udvalg mener ikke, at praktiktiden bør afkortes, da et er en kort uddannelse. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Som nævnt under pkt. 3, så ønsker udvalget, at revidere praktikmålene, så de bliver mere operationelle. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for 2012. (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Der arbejdes forsat med planer om, at nye fag skal indgå i specialerne, men der afventes evaluering på operationstekniker. Ændring i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen vedrørende voksenuddannelsen, hvor der stod 3 skoleperioder er ændret til mindst 3 skoleperioder. Det har været til stor nytte for skolerne, det har givet både planlægnings - og pædagogiske fordele. Skoleperioder kan tilrettelægges, så både unge og voksne elever kan samkøres i nogle fag. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. www.fagligeudvalg.dk. Det faglige udvalgs sekretariat følger de centrale analyser og inddrager, hvis det er muligt, konklusioner og anbefalinger i arbejdet med serviceassistentuddannelsen. 6