TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter
grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 Rigtig mange landmænd bestiller jordprøver i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen, og en del har taget GPS-teknologien til sig som hjælpemiddel i forbindelse med kalkning. Men de fleste er ikke kommet med på vognen. De vælger enten almindelige jordprøver, eller også får de slet ikke taget jordprøver (se figur). - De kalker altså i blinde, konstaterer Per Ramsgård, der har specialiseret sig i jordprøvetagning for Jysk Landbrugsrådgivning. Uden den viden, jordprøver giver, løber landmændene en stor risiko for at kalke forkert, og det koster udbytte, uanset om der er givet for meget eller for lidt kalk, understreger han. Kun med GPS-jordprøver, hvor man udtager 1-2 prøver pr. ha og logger hver enkelt med GPS-position, får man det antal prøver, der er tilstrækkeligt til at klarlægge variationerne på marken. Med almindelige jordprøver får man blot en gennemsnitsværdi for marken, fordi analysen laves ud fra et antal sammenblandede jordprøvestik. Med den metode, bliver det kun muligt at give marken en gennemsnitlig behandling, der aldrig vil være helt optimal i forhold til variationerne i marken. Per Ramsgård møder tit den holdning, at jordprøver er dyre og kalk er billigt, og derfor kalker landmanden løs, men sparer jordprøverne væk. - Jeg forstår det ikke! Faktisk synes jeg, det er rystende, at så mange landmænd ikke tager det mere alvorligt Kan man forestille sig en landmand, der lader sig nøje med mejeriafregningen, uden at se på den enkelte kos ydelse? Nej vel. Eller en svineproducent, der ikke følger op på hver enkelt sos avlsresultat. Men i marken - Det vil da aldrig være spildt at få taget jordprøver. Skulle prøverne vise, at der ikke skal kalkes, så har landmanden da virkelig fået noget for pengene. Han sparer jo hele udgiften til kalkningen, smiler Per Ramsgård. Dyrkningshistorier er min hobby I sin dagligdag på jordprøve-atv en oplever Per Ramsgård lidt af hvert, og hver dag har sine afsløringer. - Jeg er begyndt at interessere mig meget for markers Er du en af dem, der siger: l Det kan ikke betale sig at tage jordprøver. l Vi plejer at kalke, så det fortsætter vi med. l Vi behøver ingen jordprøver! l Vi plejer ikke at kalke, så hvad skal vi med jordprøver? FAKTA Du har virkelig nytte af jordprøver, hvis: l Du har lagt marker sammen. l Du ved, du har marker med problemområder. l Der er store bonitetsforskelle på dine marker. l Du ikke kender markernes dyrkningshistorie. l Det er mere end fem-seks år siden, du sidst fik taget jordprøver.
grobund Jordprøver er dyre og kalk er billigt, og derfor kalker landmanden løs, men sparer jordprøverne væk. i blinde taget jordprøver. dyrkningshistorie. Det er tit, ejeren ikke ved, hvad der er dyrket blot et par år tilbage. Så jeg studerer tit luftfotos helst ikke de helt nye og finder svar på mange ting. Også bonitetsforskelle går han op i. Ofte ved ejere godt, at en mark fx har en god og en dårlig ende, men de bliver tit overrasket, når GPSprøverne præcist lægger skillelinjen fast. - Et sted viste det sig, at skellet gik nærmest diagonalt gennem marken, og det var lidt uforklarligt, indtil vi fandt ud af, at der havde været skov på den ene del. 15 år gammel skade En anden gang viste prøverne, at der midt på en stor mark, lagt sammen af flere små, var et stort stykke, der virkelig manglede kalk. Hvordan kunne det være gået til? - Vi fandt ud af, at man på dette stykke for 15 år siden skippede roerne i sædskiftet og gik over til korn. Forud for roerne var der sædvanligvis blevet kalket, men så glemte man kalkningen, og siden fik stykket samme kalktildeling som resten af marken. Med jordprøveanalysen i hånden kunne vi se, at underforsyningen derfor var fortsat i 15 år, fortæller Per Ramsgård. Med GPS-prøverne fik landmanden altså nu mulighed for at kalke optimalt i marken for første gang i 15 år. Planteavlskonsulent ved Jysk Landbrugsrådgivning, Per Ramsgård. Jordprøver i Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivnings kunder råder over i alt ca. 150.000 hektar fordelt på knap 2000 ejendomme (alle ejendomme over 10 ha). Da der bør tages prøver hvert 6. år, burde der altså være taget jordprøver på gennemsnitligt 25.000 hektar hvert år, men de seneste tre år har tallet varieret mellem 6.800 og 9.300 ha. Heraf har kun en del kalket positionsbestemt. Noget tyder altså på, at kun hver 4. eller hver 5. landmand kalker optimalt. År Total ATV GPS ATV alm Kunden selv 2011 9298 6372 1516 1359 2010 6837 4687 1230 940 2009 8295 7464 506 650 Almindelige jordprøver udtages sædvanligvis enten i et W eller diagonalt hen over marken eller delmarken. Undervejs tages en række stik med jordprøvespyd eller spade, og jorden fra disse stik blandes godt sammen til en jordprøve. Resultatet her er en gennemsnitsværdi for hele marken. GPS FAKTA Ved at tage to jordprøver med GPS-logninger pr. ha får man grundlaget for at lave et præcist kort over markens gødningstilstand. Hver enkelt GPS-prøve udtages i en cirkel med en diameter på 10-15 meter. Prøvens position logges i midten af cirklen. På baggrund af prøverne udarbejdes det kort, som maskinstationer med GPS-udstyr anvender til en positionsbestemt tildeling af kalk på markerne. Desuden bliver der udarbejdet et kort over næringsstoffernes variation hen over markerne. I de senere år har vi især set mange marker, hvor store områder har meget lave kaliumtal. Merprisen for positionsbestemt kalkning er ca. 50 kr. pr. ha.
grobund TEMA JORDPRØVER Jordprøver på grovfoderejendomme Thomas Harbo Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 21 60 På ejendomme, hvor der primært dyrkes grovfoderafgrøder, er det selvfølgelig vigtigt at følge den generelle udvikling i jordbundstallene ligesom på andre brugstyper. Traditionelt kalkes der forud for etablering af lucerne og roer, der placeres startgødning med fosfor ved etablering af majs, ligesom Først optræder der nekroser (døde vævspartier) på kløverbladene, og dernæst bliver græssets vækst ikke så kraftig som forventet. kalium- og magnesiumforsyningen er vigtig for slætgræs- og afgræsningsmarkerne. Generelt er vi mange gange faldet for den antagelse, at blot der tilføres 45-50 ton gylle pr. ha til majsen eller 25-30 ton pr. ha til slætgræsset, er forsyningen med plantenæringsstofferne fosfor og kalium tilstrækkelig. Er belægningsgraden høj nok, vil det også være sådan i de fleste tilfælde, men er belægningsgraden så lav, at der også er plads til at dyrke salgsafgrøder, kan næringsstofindholdet i gyllen være betydeligt mindre end normindholdet. Det samme gælder på ejendomme, som er tilsluttet biogasanlæg. Meget tabes Som nævnt er husdyrgødningen den primære kilde til forsyning af afgrøderne med fosfor og kalium. I kredsløbet på ejendommen tabes næringsstoffer gennem salg af mælk og kød, bortskaffelse af døde dyr, salg af afgrøder og udvaskning. Især for kalium kan udvaskningen være betydelig på de lettere jordtyper. Derfor er det nødvendigt at fylde andre næringsstoffer i systemet som erstatning. Jordprøver giver et ganske godt billede af kalk- og fosforindholdet i jorden. Derimod giver kaliumtallet kun et øjebliksbillede, da kalium som nævnt kan udvaskes. Jordprøverne på kvægbrug bør derfor suppleres med en kemisk gylleanalyse, så det aktuelle næringsstofindhold kendes. Vi ser således nu ofte mangelsymptomer for fosfor og især kalium på kvægbrugene. Det må tilskrives, at der ikke tilføres så mange næringsstoffer med husdyrgødningen som forventet, og at man ikke i tilstrækkeligt omfang har sørget for at supplere med tilførsel af nye næringsstoffer. Med grovfoderafgrøder som helsædsmajs og i særdeleshed slætgræs fjernes der betydeligt større mængder kalium end med afgrøder, som høstes til modenhed. Der skal derfor rettes særlig opmærksomhed på forsyningen med kalium til disse afgrøder. Underforsyning med kalium til slætgræsmarkerne fører til kaliummangel, som i sværere grad er meget udbyttebegrænsende. Mangelsymptomer De klassiske eksempler på kaliummangel i græsmarkerne er flere: l Typisk ses mangelsymptomerne i flerårsmarkerne hen på sommeren efter første slæt. Først optræder der nekroser (døde vævspartier) på kløverbladene, og dernæst bliver græssets vækst ikke så kraftig som forventet. Der vil også kunne findes mange døde stubbe i bunden af afgrøden. l Vintersæd (ikke længere lovligt) eller måske nyt kløvergræsudlæg etableret efter slætgræs udvintrer, fordi kaliumforsyningen er for ringe. Kaliumtal på 2-4 er ikke usædvanlige på sandjord efter to til tre års slætgræs. Eller den etablerede græsmark udvintrer helt eller delvist, fordi kaliumniveauet er så lavt inden vinter, at græsplanterne ikke kan danne tilstrækkeligt med sukkerstoffer til sikring mod frost. Ensilageprøver sladrer Kaliummangel i majs fører til visne blade og dårlig kolbeudvikling, ligesom der er øget risiko for lejesæd og dårligere vandhusholdning. Kaliummangel i majs ses ikke så hyppigt eller måske er vi blot ikke gode nok til at diagnosticere det? Mineralstofanalyser viser, at i størrelsesordenen 10-20% af ensilageprøverne i 2011 har så lavt et kaliumindhold, at der er mistanke om, at det kan have været udbyttebegrænsende. Her er måske særligt udmarkerne i risikozonen? Kend sandheden Du bør tage en snak med din rådgiver om, hvordan du bedst får udbytte af jordprøverne på din ejendom og i hvilket omfang, der bør suppleres med gylleanalyser for at få et retvisende billede af, hvor mange næringsstoffer afgrøderne reelt tildeles.
Luftfoto bekræfter kaliummangel De seneste 4-5 år har mange GPS-jordprøver vist områder med lave kaliumtal. Er det kun et teoretisk problem, eller viser det sig også i virkeligheden? Planteavlskonsulent Christian Hansen blev i sommer kontaktet, fordi majsen i en mark var gået delvist i stå. Den aktuelle ejendom har grovfoderproduktion på grovsandet JB 1 jord. - Et kort med GPS-resultater fra efteråret 2011 udviste ekstremt lave kaliumtal, og det passede fint med den variation, jeg fornemmede i marken, fortæller Christian Hansen. Niels Risager Uth Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 94 På sandjord JB 1 og 3 er salgsafgrødesædskiftet ofte kartofler, vårbyg og evt. rug eller vinterbyg. Reaktionstallet i disse sædskifter skal ligge på omkring 5,8-6,0 og må helst ikke variere mere end 0,4 enheder. Kartofler gror udmærket ved højere reaktionstal, men Luftfoto af majsmark med kaliummangel. Se jordprøvekort af samme mark til højre. Han fik midt i juli en bekendt til at flyve sig en tur i svævefly hen over marken, hvor han fotograferede. Luftfotoet bekræfter tydeligt, at majsen er gul og i dårlig vækst midt i marken helt i overensstemmelse med, hvad man måtte forvente ud fra GPS jordprøvekortet. Ser man på kaliumbalancen for ejendommen, bliver der regelmæssigt tilført ekstra kalium i forhold til det, som kommer fra kvægproduktionen. Men kaliumniveauet er så kritisk lavt, at det er en hårfin balance, om man får gødet, så det ikke påvirker udbytte og kvalitet af grovfoderproduktionen. Under alle omstændigheder vil det være helt oplagt at overveje af få spredt kalium positionsbestemt. Kalk og salgsafgrøder der opstår ofte problemer med skurv, hvis reaktionstallet bliver for højt. Vårbyg påvirkes kraftigt af kalkmangel, og det er normalt i vårbyg, vi først ser kalkmangel komme til udtryk. Tegn på kalkmangel ses ofte i områder af marken, hvor jorden er dårligst med ringe indhold af ler og humus. Kalkforbruget i et sædskifte med kartofler og korn ligger omkring 0,4-0,5 tons kalk pr. år. Hvis der anvendes flydende ammoniak, vil forbruget typisk være lidt højere. Det vil sige, at med tilførsel af 2,0 tons kalk pr. ha hvert 4. eller 5. år, vil reaktionstallet kunne holdes Variationen af kalital fremgår tydeligt, når man ser på GPS jordprøvekortet, hvor der er udtaget med to jordprøver pr. ha. Jo lysere farve, des lavere er Kt. Kt: 4,7 Kt: 6,4 Kt: 4,3 nogenlunde konstant på et passende niveau. Et kalkningsinterval på 4-5 år passer ganske godt ind i et sædskifte med spiseog melkartofler, hvor man så tilfører kalk umiddelbart efter optagning af kartofler, så man får en del af kalkens virkning året efter. Det anbefales, at der udtages jordprøver mindst hvert 6. år for at holde sig orienteret om, hvor reaktionstallet ligger, også selv om der kalkes jævnligt efter en fast plan. Jordbundstallene kan nemlig variere mere eller mindre, efter hvordan vejrforholdene udvikler sig de enkelte år. Et passende udtagningsinterval i kartoffelsædskifter vil være om foråret før lægning af Kt: 2,7 Kt: 5,3 Kt: 3,2 Kt: 5,8 Kt: 5,4 Kt: 5,2 Kt: 3,3 Kt: 5,8 Kt: 2,3 Kt: 5,2 grobund 5 Kt: 6,9 kartofler. Man får hermed både et nøjagtigt grundlag for kaliumtilførsel til kartoflerne og for kalktilførslen efter kartofler. Positionsbestemte jordbundsanalyser giver det bedste billede af markens tilstand og kan anbefales, hvor man kan tilføre kalk positionsbestemt. Vårbygrødder. Til venstre almindelige, til højre rødder misdannede af kalktrang. Fænomenet kaldes koralrødder. Kt: 5,1 Kt (Kaliumtal) 0,0-5,0 46,2% 5,0-6,0 48,0% 6,0-7,0 5,8% 7,0-8,0 0,0% 8,0-9,0 0,0% 9,0-10,0 0,0% 10,0-11,0 0,0% 11,0-12,0 0,0% 12,0-13,0 0,0% 13,0-14,0 0,0% 14,0-15,0 0,0% 15,0->>> 0,0%
grobund TEMA JORDPRØVER Økologer skal også kalke men hverken for lidt eller for meget Lisbeth Tønning Økologikonsulent Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 66 Efter mange ture rundt i økologiske marker, så begynder der at tegne sig en tendens af to yderligheder. Enten giver overkalkning anledning til store problemer med manganmangel især i vårbyg. Eller også har jorden ikke været kalket i mange år, og der opstår misvækst i afgrøden. Kt: 5,8 Kt: 5,9 Kt: 5,1 Kt: 6,7 Kt: 4,4 Kt: 4,7 Kt: 7,3 Kt: 3,1 Kt: 4,9 Kt: 3,2 Misvæksten ses ofte i lucerne og ærter, da bælgplanternes kvælstoffikserende knoldbakterier hæmmes af kalkmangel. Vårbyg er den kornart, som er mest følsom overfor kalkmangel. Ved kalkmangel opstår der misvækst pga. aluminiumsforgiftning og manglende tilgængelighed af essentielle næringsstoffer. Forsuring af jorden på økologiske marker Ammoniumholdige handelsgødninger forsurer jorden mere end husdyrgødning, og det afspejler sig i, at økologer tærer mindre på jordens kalk, end deres konventionelle Kt: 4,2 Kt: 3,9 Kt: 5,1 Kt: 3,7 Kt: 4,2 Kt: 3,8 Kt: 6,4 Kt: 10,0 Kt: 4,9 Kt: 5,9 Kt: 14,0 Kt: 7,2 Kt: 7,4 Kt: 9,2 Kt: 14,0 Vårbyg med misvækst pga. kalkmangel. Reaktionstallet for marken ligger på 5,1, og læg lige mærke til den frodige grønne Spergel, som gerne vokser på kalktrang jord. kollegaer gør. Men jorden forsures naturligt af andre faktorer i forbindelse med planteproduktion, og det er også gældende på de økologiske marker. Tilførsel af kvælstofgødning, jordbehandling og nedbrydning af planterester er med til at sænke ph i jorden. Naturlige processer som deposition af atmosfærisk kvælstof, mikrobakteriel aktivitet og planterødder bidrager Dette kort viser variationen i Kt i et par økologiske marker. Jo kraftigere grøn farve, des højere Kt. De hvide områder har lave til meget lave Kt. Kt: 11,0 Kt (Kaliumtal) 0,0-5,0 38,5% 5,0-6,0 22,1% 6,0-7,0 6,4% 7,0-8,0 6,8% 8,0-9,0 5,2% 9,0-10,0 5,4% 10,0-11,0 4,9% 11,0-12,0 5,0% 12,0-13,0 3,1% 13,0-14,0 2,7% 14,0-15,0 0,0% 15,0->>> 0,0% yderligere til en forsuring af jorden. Få taget jordprøver Det anbefales, at økologer vælger positionsbestemt udtagning baseret på GPS, således at kalken efterfølgende kan blive tildelt korrekt i de forskellige positioner på marken, så man sikrer sig, at der ikke i det ene hjørne af marken er manganmangel pga. overkalkning, og i det andet hjørne er misvækst pga. kalkmangel. Kalium Når du får taget jordprøver, så får du også et analyseresultat for din jords kaliumtal. Kaliumtallet giver dig en indikation af, om tilgængeligt kalium i pløjelaget er i den lave eller høje ende. Afgrøderne ært, hestebønne, kløver og kartofler er nogle af de afgrøder, der responderer mest for ekstra tilførsel af kalium. Når du har fået analyseresultaterne, er det en god ide at diskutere resultaterne med din planteavlskonsulent, så en eventuel tilførsel af kalium til dine afgrøder optimeres mest muligt. Et eksempel på variation i kaliumtal indenfor en mark ses til venstre og på side 13.
grobund Vi har GPS-udstyret! Vejen Maskinstation Gamst Maskinstation A/S Lydum Maskinstation Tlf. Mobil 75368198 40618198 Hekkenfeldtvej 60 6830 Nr. Nebel Tlf. 7528 8222 Mobil 2029 2684 Mellemlager Orten/Varde Søren Haltrup 51 21 34 60 Bestil dine jordprøver hos os! Tlf. 76 60 21 00 St. Nørlundvej 1, 7361 Ejstrupholm, Tlf. 76 25 70 70 www.mosegaarden.dk BRAMMING MASKINSTATION Vardevej 6 6740 Bramming Tlf. 75 17 38 88 / 40 36 74 07 Fax: 75 17 39 93 E-mail: holdensen@mail.dk Sandallund Maskinstation Brøndlund Tlf.: 4072 1570 35 års erfaring med kalkspredning www.fljord.dk
grobund TEMA JORDPRØVER Michael Eskildsen bag rattet i én af Bounum Maskinstations traktorer. GPS-teknologien spreder sig i øst og vest Det begyndte på de lettere jorder, men efterspørgslen kommer nu fra alle kanter. Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 Vejen Maskinstation investerede som en af de første maskinstationer i GPS-udstyr for 120.000 kr. i 1999. Stærkt inspireret af konsulenter fra Brørup Landboforening, som spillede en foregangsrolle. Hensigten var at distancere sig fra konkurrenterne, og at få en højere udnyttelse af kalkningsudstyret, fortæller Lars Nielsen, der i sin tid traf beslutningen. - Det gik, som vi havde håbet på, og GPS-udstyret har desuden været indgang til nye kunder og nye arbejdsopgaver, konstaterer han. Stadig flere kunder ser fordelen i at forebygge skader fra overkalkning, og med GPS-udstyr forebygger man også kalktrang. - Når folk kalker på den traditionelle måde, ser vi jo kæmpekalkpletter, hvor der stort set ingen udbytte er i mange år. Det sker ikke, når vi bruger positionsbestemt kalkning. Så selvom det er lidt dyrere at kalke efter denne metode, fordi man skal investere i jordprøver, så vil man til gengæld spare på kalkmængden, når kalken kun tildeles, hvor der er brug for den. Stadig et stort potentiale Vejen Maskinstations Fieldstar GPS-udstyr fungerer i dag stadig upåklageligt, og der har ikke været udgifter til vedligehold. Men udstyret fås ikke mere, og den dag, det går ned, er Lars Nielsen ikke i tvivl om, at han vil købe nyt. Der er stadig et stort potentiale i at anvende teknologien. - 75% af vores kunder på de lettere jorder bruger det, og der er stadig flere med lerjord, som ser, at de kan spare penge på kalk ved at bruge GPS-udstyret, har Lars Nielsen noteret sig. Den begrænsende faktor for en større udbredelse af positionsbestemt kalkning er, at der skal bekostes ekstra jordprøver, for at teknikken kan anvendes. - Det afhænger meget af indtjeningen. I gode år har vi mange kunder, der bestiller kalk og i dårlige år bliver den sparet, siger Lars Nielsen. Men det er dyrt at være fattig, for man risikerer udbyttenedgang ved kalkmangel. Merprisen ved at bruge GPS fremfor en traditionel kalkning anslår Lars Nielsen til 50 kr. pr. ha. Gødning næste step På længere sigt tror Lars Nielsen på, at GPS-teknikken også bliver mere
grobund udbredt til brug ved gødskning. Flere eksperimenterer med det, men man opnår ikke umiddelbart de samme indlysende fordele ved positionsbestemt gødskning som ved positionsbestemt kalkning. Investering forrenter sig Det vestjyske marked for positionsbestemt kalkning er i vækst. Det vurderer Michael Eskildsen fra Bounum Maskinstation, der for nylig har investeret i en ny traktor med indbygget GPS-teknologi og autostyring. For blot få år siden var situationen i landbruget ellers så presset, at han ikke kunne se, hvordan en investering i 100.000 kr. i GPS-udstyr skulle kunne forrente sig. Dengang var hans daværende GPS-udstyr forældet, og det var ikke mange kunder, der efterspurgte det. Men den situation har ændret sig, vurderer han: - Nu er kunderne indstillet I gode år har vi mange kunder, der bestiller kalk og i dårlige år bliver den sparet. Lars Nielsen, Vejen Maskinstation. på at betale merprisen for at få kalken spredt positionsbestemt, siger han. GPS-teknikken har været længere tid om at vinde udbredelse i Vestjylland end ovre østpå, men det ændrer sig i disse år, mener Michael Eskildsen. - Landmændene er blevet meget optaget af at spare på udsæd og gødning, og ved at bruge GPS undgår man overlap. Ved såning af korn regner man for eksempel med, at der ved den konventionelle metode er et overlap på 7-10%. Blandt maskinstationens chauffører er der rift om traktoren med GPS-udstyret: - Det er meget behageligt for chaufføren at bruge GPS, for her kan han koncentrere sig om arbejdsopgaven i stedet for at bruge energi på at køre lige, forklarer Michael Eskildsen. Efterspørgsel på magnesiumkalk Ny jordbrugskalk fra Kongerslev Kalk A/S kan spredes på 30 meter. Forsuring af jorden er en naturlig proces, når kalken udvaskes og uden jævnlig kalkning ville 98% af Danmarks jord have et reaktionstal (Rt) på mellem 4 og 5. Jordens optimale reaktionstal er et kompromis mellem flere hensyn, men generelt opnås den bedste tilgængelighed af næringsstoffer ved et reaktionstal mellem 5,8-7,0. Det er derfor en altafgørende investering at kalke sine marker korrekt for at få et godt udbytte. Da den naturligt forekommende kalk i Danmark har et lavt magnesiumindhold, og der tildeles mindre magnesium i handelsgødningerne, ses der en større og større efterspørgsel af magnesium. Kongerslev Kalk A/S importerer dolomitkalk til blanding af magnesiumkalk, hvorved der kan tilbydes en billig magnesiumtilførsel samtidig med en effektiv kalkvirkning. Efterspørgslen efter magnesiumholdig kalk med 2,5% og også i højere grad magnesiumkalk med op til 5,0% Mg stiger ligeledes. Kongerslev Kalk A/S tilbyder også kalkspredning med GPS for at sikre så korrekt kalkning som mulig på marken, og det er således muligt at spare unødig kalkning. I samarbejde med en kunde og i erkendelse af, at der ofte er meget travlt mellem høst og såning af vintersæd, har Kongerslev Kalk A/S udviklet en ny specialsorteret jordbrugskalk, der kan spredes i en mere fleksibel periode. Den specialsorterede jordbrugskalk, der kan spredes på 30 meter fra sprøjtesporerne i efteråret eller i foråret, sikrer mindre overkøring på marken og gør, at kalkningen kan udsættes til efter såning, når der er bedre tid til markarbejdet. Ved forsøgene har der været en synlig forskel allerede få uger efter kalkningen.
grobund 10 TEMA JORDPRØVER GPS-prøver er bedst og billigst i det lange løb Hvad koster jordprøver Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 98 Prisen for at få udtaget jordprøver hænger nøje sammen med kvaliteten af udtagningen. Kvalitet i denne sammenhæng betyder, om man får et sandfærdigt billede af variationen af analysetallene på markerne, så man har mulighed for at kalke og gødske målrettet, så det ikke er udbyttebegrænsende. Som det ses af andre artikler i dette temanummer, så tyder noget på, at de gode gamle dyder er gået i glemmebogen, og at der kalkes og gødes lidt i blinde. Og hvad værre er: Nogen steder kalkes der så sjældent, at vi nu oftere ser kalktrangspletter. Er man først kommet derud, koster det udbytte i hele marken, og det tager tid, før følsomme afgrøder igen kan dyrkes. Så der skal slet ikke være tvivl om, at vi anbefaler følgende: 1) Altid jordprøver forud for kalkning, så kalkningen er målrettet. 2) Altid en repræsentativ jordprøveudtagning, dvs. at stikkene, som blandes til en prøve, skal dække variationen, og der skal udtages prøver nok til at vise et sandfærdigt billede af variationen i marken. 3) Prøver hvert 5.-6. år. 4) GPS-prøver, fordi det er billigst og bedst i det lange løb. Pris på udtagning af jordprøver Nedenfor i skemaet kan du se, hvad det koster at få udtaget jordprøver. I prisen indgår omkostning til udtagning, analyseudgift og kalkningsvejledning og Prøver pr. ha Pris pr. ha Årlig omk. Sparet kalk pr. Ekstra spredeomk. fordelt over 5 år 5 år ved GPS pr. 5 år GPS 2 Ca. 260 kr. Ca. 50 kr. 50-75 kr. 14 kr. Manuel 0,5 Ca. 122 kr. Ca. 25 kr. udtaget af Jysk Manuel 0,5 Ca. 85 kr. Ca. 17 kr. selvudtaget af landmand indtastning af jordprøveresultater i gødningsplanprogrammet, så de udnyttes ved gødningsplanlægningen. Skal prøverne være repræsentative, når det drejer sig om manuelle jordprøver, skal der som minimum udtages en prøve for hver 2-3 ha. I analyserne indgår Rt (reaktionstal), Pt (fosfortal), Kt (kaliumtal) og Mgt (magnesiumtal). Kalk og spredningspris l Alm. kalk ca. 235 kr. pr. tons l Magnesiumkalk ca. 260 kr. pr. tons Ved GPS-kalkning er der et tillæg på 50 kr. pr. ha, idet der køres meget tom kørsel, hvor der ikke spredes kalk. Al omkostning til køb og spredning af selve kalken set over en 5-årig periode udgør en årlig omkostning på ca. 150-170 kr. pr. ha, hvis vi antager, at der skal tilføres ca. 3 tons kalk pr. ha for at vedligeholde Rt-
grobund 11 niveauet. Prisen for at få udtaget jordprøver og kalkvejledning er således forsvindende i forhold til kalk og gødskningsomkostningen i marken. En sikker og stabil planteavlsproduktion kræver rettidig omhu på mange fronter. De grundlæggende forhold som fx sædskifte, rodukrudt, dræning og kalkning skal være på plads, det koster alt for meget, hvis man er på bagkant. I den sammenhæng er det vigtigste, at man jævnligt får udtaget repræsentative jordprøver. Tabsrisiko er fx: 1) Man kommer for sent med rettidig kalkning og får kalktrangspletter. I byg kan det koste 50-100% af udbyttet i pletterne. 2) Begrænsning i afgrødevalg. Fx er kun rug, havre og græs nogenlunde tolerante over for lave reaktionstal. 3) Kvik og rodukrudt får bedre betingelser. 4) Større risiko for kålbrok i raps. Merværdien af GPSjordprøver Set over en 5-årig periode er den umiddelbare merudgift ved GPS-jordprøver ca. 25 kr. pr. ha i forhold til manuelt udtagne jordprøver (se tabel). Til gengæld er der mulighed for at sprede kalken gradueret, så kun de dele af marken, der har lave reaktionstal, får tilført kalk. Lige så vigtigt er det, at der ikke overkalkes, hvor marken ikke behøver mere kalk. På sandede jorder er manganmangel, som skyldes overkalkning, en stor udgift både til sprøjtning og især til tabt udbytte. Indregner man den sparede kalkmængde, så er det billigst at få udtaget GPS-jordprøver. Vælger man modsat at sige, at det koster 25 kr. ekstra i udtagningsomkostninger pr. år, (svarende til ca. 0,3 hkg korn), så kan det hurtigt tjenes ind ved en målrettet kalkning og Rt: 7,4 Rt (Reaktionstal) 0,0-5,5 71,6% 5,5-5,7 2,1% 5,7-5,8 2,3% 5,8-5,9 2,0% 5,9-6,1 1,0% 6,1-6,3 0,9% 6,3-6,4 0,9% 6,4-6,6 1,3% 6,6-6,7 3,3% 6,7-6,8 3,2% 6,8-7,0 2,4% 7,0->>> 9,0% Rt: 7,3 Rt: 7,1 Rt: 7,1 Rt: 6,8 gødskning. Det er en almen erfaring, at der spares rigtig meget kalk i forhold til, hvis man standard-kalker på grundlag af få eller ingen jordprøver. Rt: 5,2 Rt: 5,7 Rt: 6,7 Rt: 5,7 Rt: 4,3 Jordbrugskalk Industrikalk Foderkalk Havekalk De fleste maskinstationer kan sprede kalk positionsbestemt. Kongerslev Kalk A/S 9293 Kongerslev Tlf. 9833 1377 www.kongerslev-kalk.dk Rt: 5,1 Rt: 4,6 Rt: 5,1 Rt: 5,2 Rt: 5,0 Rt: 5,3 Rt: 5,7 Rt: 5,2 Rt: 4,7 Rt: 5,1 Rt: 5,3 Rt: 5,6 Rt: 5,2 Rt: 5,4 Rt: 5,1 Rt: 5,4 Rt: 5,2 Rt: 5,3 Dette kort viser tre marker med jb 1, hvor der var alvorlig misvækst i vårbyg på stort set hele arealet. GPS-prøverne afslørede, at misvæksten i de hvide områder på kortet skyldtes meget lave Rt. I de røde områder lå Rt til gengæld meget højt for jordtypen. Det tydede på misvækst på grund af manganmangel, og mistanken blev bekræftet af manganmålinger på bladene. Dette eksempel er ekstremt, men vi ser tit Rt-variationer fra 5,5 til 6,3 indenfor en enkelt mark. Rt: 4,4 Rt: 4,5 Rt: 5,1 Rt: 4,8 Rt: 5,4 Rt: 5,5
grobund 12 TEMA JORDPRØVER Asger Nielsen dyrker 460 ha, hvoraf han forpagter ca. 230 ha. Produktionen omfattet 680 årssøer, 20.000 stk. 30 kg grise og 3-4000 slagtesvin. Slut med fejlgødskning med gylle Gødning er en begrænset ressource, der skal fordeles så optimalt som muligt. Det lader sig kun gøre, hvis du kender det præcise indhold af din gylle. Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 For landmænd med én gyllebeholder er der ikke så meget at diskutere. Man må bruge den gylle, man har. Men i dag er mange bedrifter karakteriseret ved, at de har flere gyllebeholdere fordelt på flere ejendomme, og med gylle fra forskellige dyregrupper. Det giver en anselig variation af indholdet. Foder, foderudnyttelsen, staldsystemet, omfanget af vandspild i stalden og omfanget af regnvand i beholderne påvirker også kvaliteten af gyllen. Asger Nielsen fra Krusbjerg ved Ølgod er en af de landmænd, der har valgt, at han ikke længere vil gødske uden at vide, om han får brugt gylleressourcen på den bedst mulige måde. Gylleprøver overraskede Derfor fik han i år udtaget gylleprøver fra sine tre gyllebeholdere: Hjemme på Fynbogården, hvor der er slagtesvin og smågrise, på Heimdal, hvor der er slagtesvin, og på Hejbølgård, hvor der er søer. På Fynbogården blandes gyllen op med gylle fra sogården, når der er kapacitetsproblemer. - Gylle udgør 80% af den kvælstofgødning, jeg giver vårbyg det er en stor andel så det er ikke lige meget, hvad gyllen indeholder, forklarer han så han sendte prøverne af sted og ventede i spænding på resultatet. Det kom efter få dage, og det indeholdt nogle overraskelser. Sogyllen var ringere, end Asger havde regnet med, og der var andre større afvigelser fra Analyser af svinegylle hos Asger Nielsen marts 2012 Ejendom Produktion Kg pr. t gylle Total N NH4-N Fosfor Kalium Hejbølgård Søer 3,14 2,50 0,33 1,00 Fynbogaarden Smågrise, slagtesvin* 4,41 3,29 0,86 1,90 Hejmdal Slagtesvin 5,42 3,93 0,89 2,60 de tommelfingerregler, der ellers gælder for gylle fra de nævnte dyregrupper. Indholdsdeklaration I kraft af gylleanalyserne kan Asger Nielsen nu udnytte gyllen optimalt. - Jeg skal ramme det bedst mulige med den gylle, jeg har til rådighed. Derfor er jeg rigtig godt tilpas med, at jeg nu helt nøjagtigt ved, hvordan jeg skal gøde for at få fordelt kvælstoffet fagligt optimalt, fortæller Asger Nielsen, der er fast besluttet på, at han vil fortsætte med at tage gylleprøver og bruge dem som styringsgrundlag for den fremtidige gødskning af sine korn- og rapsmarker. Mange landmænd indgår i dag gylleaftaler, og når gylle på den måde bliver en handelsvare, er en indholdsdeklaration i form af en gylleprøve af stor betydning. *Iblandet sogylle fra Hejbølgård.
grobund 13 Meget på spil Det markante resultat af gylleprøverne var, at andelen af udnyttet kvælstof (ammoniumkvælstof) varierede fra 2,5 kg pr. ton til 3,9 kg pr. ton. Med den afvigelse, er der meget på spil, viser denne beregning fra Asgers planteavlskonsulent, Knud A. Kristensen, der har regnet på konsekvenserne af fejlgødskning af vårbyg: FAKTA For at sikre, at gylleprøven fra gylletanken er repræsentativ, skal gyllen være velomrørt (for svinegylle skal der omrøres under udtagningen). Prøver, der udtages og indleveres mandag, har man resultatet af NIR-analyse torsdag. Ønsker man en kemisk analyse, skal man vente yderligere nogle dage på resultatet. Prisen er den samme på de to analysemetoder: 550 kr. Du har brug for gylleprøver: l Når du har flere ejendomme l Når du har flere gyllebeholdere l Hvis du blander gylle fra forskellige produktioner l Hvis du indgår gylleaftaler Et afvigende N-indhold i gyllen i forhold til det planlagte på 1 kg N/t gylle, svarende til 0,75 kg N udnyttet, vil ved 30 t gylle/ha medføre en afvigelse på 22,5 kg N/ha tildelt. N-normen for vårbyg på vandet sandjord med forfrugt korn er 119 kg N pr. ha, eller ca. 10-12% under det økonomisk optimale. Som tommelfingerregel opnås et merudbytte på 1 hkg kerne/ha for tildeling af 10 kg N/ha ekstra ved et gødningsniveau på 10-12% under det økonomisk optimale. Da merudbyttet aftager ved stigende N-tilførsel, er tabet, hvor der undergødes, større end merudbyttet, hvor der overgødes. I ovennævnte eksempel, hvor der er et afvigende indhold på 1 kg N/t gylle, kan fejlgødskningen således nemt koste 2-3 hkg kerne/ha. Kornet står godt hos Asger Nielsen, som ved, at han i år får det maksimale ud af kvælstoffet i sin gylle takket være gylleprøver. Hans planteavlskonsulent, Knud A. Kristensen, anbefaler metoden.
grobund 14 TEMA JORDPRØVER Jordprøver hjælper juristerne Når landmænd bliver uenige omkring forpagtninger, kan jordprøver være et godt våben i jagten på sandheden. Brian Jacobsen Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 42 Når man lejer noget ud, er det altid en god idé at være opmærksom på, om det, man en dag får tilbage, er i samme stand, som det man i sin tid udlejede. Det gælder også, når man bortforpagter jord. I forpagtningsforhold vil vi juridisk udtrykke det således: Forpagteren skal dyrke jorden på landbrugsmæssig forsvarlig måde, idet markerne skal holdes i god gødnings- og renhedstilstand, således at jordens ydeevne ikke forringes. Det er ligetil og giver i øvrigt sjældent anledning til problemer, men hvordan sikrer man sig, at forpagteren lever op til det lovede? Jordprøver Det er her jordprøverne kommer ind i billedet, for den eneste måde at sikre sig på, er ved at udtage jordprøver ved forpagtningens start og igen ved forpagtningsaftalens udløb og så i øvrigt lade det indgå som en del af forpagtningsaftalen, at forpagter skal erstatte manglende næringsstoffer i henhold til jordprøverne. I den forbindelse kan nævnes, at normal kutyme i øvrigt er, at forpagter ikke godskrives evt. forbedrede forhold. I langt de fleste tilfælde giver det som nævnt ikke anledning til problemer og er derfor slet ikke en del af forpagtningsaftalen, og hvis det så ved aftaleforholdets afslutning ser ud til at være en noget udpint jord, så får man måske lige taget en prøve og får tilføjet det manglende for forpagterens regning, hvis man altså kan blive enige om det. Forebyg strid I vores job ser vi imidlertid kun de sager, hvor der jo netop ikke er enighed. I de sager kunne man typisk have sparet sig en del besvær ved at have taget hånd om problemet på forhånd ved at medtage jordens ydeevne som en del af forpagtningsaftalen. Det vil selvfølgelig sjældent være de helt store penge, det drejer sig om i forhold til fx en forpagtningsafgift eller betalingsrettighederne til jorden, som jo er de klassiske stridspunkter, når to sådanne parter bliver uenige. Det bliver dog typisk et moment i sagen, fordi hver især prøver at få så meget som muligt ud af det, når nu man alligevel er oppe at skændes og skal have det hele gjort op minutiøst. Bevisbyrde og omkostninger I den forbindelse skal man være opmærksom på, at hvis man som bortforpagter ønsker en kompensation, fordi jorden bliver afleveret i dårlig stand, så er det næsten umuligt at løfte bevisbyrden for retten til en sådan kompensation, hvis ikke man har sørget for, at der er taget jordprøver ved forpagtningsforholdets start. Forpagter vil typisk ikke mene, at jordens ydeevne er blevet forringet, og derfor vil han være interesseret i, at der bliver taget en jordprøve ved forpagtningsaftalens afslutning. Derfor vil en klassisk opdeling af udgifterne til jordprøver være, at bortforpagter betaler for prøven ved aftalens start og forpagter betaler for prøven ved aftalens afslutning. Ovenstående virker måske noget omstændeligt for så relativt lille en ting, men det er altid en god idé at forudse mulige konflikter, idet de så bliver så meget nemmere at håndtere, hvis de en dag opstår. Derfor er det en overvejelse værd, om man skal medtage formuleringer omkring jordkvalitet og jordprøver i sine forpagtningsaftaler. Antallet af prøver Der er en vis usikkerhed med hensyn til, hvor repræsentative jordprøverne er i forhold til den aktuelle næringsstoftilstand i marken. Det er derfor vigtigt, at man forholder sig til hvor mange jordprøver, der skal udtages. En god forpagter opfører sig selvfølgelig ordenligt forstået på den måde, at han rimeligt kalker og gødsker afgrøderne i forhold til, hvad de forventes at fjerne (ved normal praksis). En sådan forpagter bør beskytte sig selv ved at få med i aftalen, at der skal være et vist antal prøver, så det hele ikke står og falder med en enkelt (usikker) måling. En yderligere mulighed er, at man kan indskrive, at såfremt der kun er tale om en lidt lavere tilstand ved forpagtningens afslutning, skal forpagter ikke betale kompensation, hvis han kan dokumentere, at der er kalket og gødsket efter de sædvanlige principper.
grobund 15 Hvorfor udtage jordprøver? De stigende afgrødepriser giver forrentning af de sidste hkg kerner, som opnås ved en optimal næringsstofforsyning. Annette Vestergaard Specialkonsulent, Videncenter for Landbrug Kort fortalt analyseres jordens indhold af næringsstoffer for at sikre, at jorden kan forsyne de dyrkede afgrøder tilstrækkeligt til en optimal vækst og høje udbytter. I gødningsplanen beregnes således, hvad der er behov for at supplere med, ud fra jordens indhold af plantetilgængelige næringsstoffer og afgrødens behov. Tabel 1 viser optimalintervallet for en række vigtige næringsstoffer. Kalium bindes forskelligt på sandog lerjorder. Derfor er der forskel på det optimale Kt på sand- og lerjorder. Viser jordprøver høje værdier, kan der spares gødning uden at lide udbyttetab. Omvendt, hvis værdierne er lave, bør der opgødskes og fx overvejes halmnedmuldning, import af husdyrgødning eller kalkning med magnesiumkalk. Er de kritisk lave, bør der evt. bladgødskes. Næringsstofforsyningen hænger i høj grad sammen med jordens surhedsgrad og dermed kalktilstand. Alle næringsstoffer er næsten fuldt tilgængelige i Rt-intervallet 5,5-6,5. Ved lavere Rt falder tilgængeligheden hurtigt for de fleste næringsstoffer og koster dermed udbytte eller en meget stor ekstra tilførsel af næringsstoffer. Omvendt giver høje Rt problemer med manglende tilgængelighed af fosfor, mangan og bor. Tilgængeligheden af de forskellige næringsstoffer afhænger også af jordens indhold af ler. Se det optimale Rt for forskellige jordboniteter i tabel 2. Tabellen gælder for jordtyper med middel humusindhold. Trivsel ved forskellig Rt Som regel afsløres lave Rt i vårbygmarker, hvor der i foregående år har været dyrket rug og havre med gode resultater, og som ikke har vist tegn på mangelsygdomme. Kartofler, rug, græs og havre har således et Rt-optimum som ligger 0,2 enheder lavere end i tabel 2, mens afgrøder som vårbyg, lucerne, sneglebælg og roer trives bedst ved Rt på 0,2 højere end i tabel 2. Tabel 1. Vejledende værdier for jordbundsanalyser (Planteavlsorientering 07-483, 2012, LandbrugsInfo) Analyse JB Klasse 1 enhed nr. Meget Lavt Optimalt Højt Meget svarer til (kg/ha) lavt højt Fosfortal (Pt) < 1,0 1,0-2,0 2,1-4,0 4,1-6,0 > 6,0 25 Kaliumtal (Kt) < 4 < 3,0 3,0-5,0 5,1-8,0 8,1-12,0 > 12,0 25 Kaliumtal (Kt) > = 4 < 4,0 4,0-7,0 7,1-10,0 10,1-15,0 > 15,0 25 Magnesium-tal (Mgt) < 2,0 2,0-4,0 4,1-8,0 8,1-12,0 > 12,0 25 Kobbertal (Cut) < 0,8 0,8-2,0 2,1-5,0 5,1-8,0 > 8,0 2,5 Tabel 2: Vejledende værdier for reaktionstal (Planteavlsorientering 07-483, 2012, LandbrugsInfo) Jordtype Meget lavt Lavt Optimalt Højt Meget højt JB nr. 1-4 < 5,5 5,5-5,9 6,0-6,3 6,4-6,7 > 6,7 5-6 < 5,5 5,5-6,2 6,3-6,7 6,8-7,1 > 7,1 Behov for kalk Jorden forsures af flere årsager: l Tilførsel af handelsgødning l Udvaskning af kalk l Sur nedbør l Røddernes respiration, hvor der udskilles CO 2. Kalkforbruget har ligget rimeligt stabilt gennem de seneste 15 år, dog med en nedadgående tendens. De seneste to år har forbruget været under 400.000 tons, hvilket er i underkanten af det beregnede gennemsnitlige behov. Den positionsbestemte kalktildeling er blevet mere udbredt og har ført til en vis nedgang i forbruget. Der er givetvis også en del landmænd, som har udskudt kalkningen de sidste par år og ventet på bedre tider. I takt med det lavere handelsgødningsforbrug og en mindre udvaskning af nitrat siden 80 erne, mindskes jordens forsuring og dermed kalkbehovet. Det store fald som ses fra slutningen af 1980 erne og frem til i dag, afspejler således den forbedrede N- udnyttelse, som svarer til i alt 200.000 t N. Et lavt kalkforbrug gør det kun vigtigere at sikre sig, at Rt er optimalt, og at markens variation så vidt muligt afdækkes, så dyrkningen optimeres i hele markdriften. 7-9 < 5,5 5,5-6,5 6,6-6,9 7,0-7,4 > 7,4 11 < 4,5 4,5-4,9 5,0-5,4 5,5-5,9 >5,9
TEMA JORDPRØVER Satellitmålinger og laserteknik Petra Gutt Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 96 En rivende udvikling er i gang indenfor jord- og planteanalyser samt satellitmålinger af både jordbundsvariation, biomasse og afgrødetrivsel. Disse forskellige elementer prøver man at kombinere til nye modeller til målrettet gødskning og kalkning. Hermed er der mulighed for at få bedre udbytter i HELE marken, og dermed hæve gennemsnitsudbytterne. Forestil dig en mark med et par pletter med kalktrang, hertil et par områder med for høje Rt, som har udløst manganmangel. Større eller mindre områder med for lave kaliumtal findes også og lægger man alle disse pletter sammen, viser det sig, at en stor del af marken har forhold, hvor planterne ikke yder optimalt. ph-måling i marken Allerede i 2008 blev der i Danmark gennemført forsøg med en ny metode til ph-måling direkte i marken. En automatisk jordprøveudtager trækkes efter en traktor. Den kan under kørslen udtage og måle ph på 15 til 25 jordprøver pr. ha og løbende logge deres GPS-data. Altså over den tidobbelte prøvetæthed som dagens GPS-prøver. Metoden fungerede fint, man fik en endnu mere nøjagtig kalktildeling end med de nuværende GPS-systemer. I øjeblikket er metoden kun udviklet til ph-målinger, men måske er det om nogle år muligt at måle kaliumtal og andre næringsstoffer på lignende måde. Der findes også allerede nu måleudstyr til bladanalyser med laserteknologi, som med en enkelt måling kan måle alle grundstoffer og vise resultaterne med det samme. Videncenter for Landbrug skal i gang med at afprøve mini-helikoptere, som man kan sende hen over sine marker for at indsamle sensordata. I øjeblikket er det næsten kun omsætningen til praksis, der sætter grænser. Måleudstyr, metoder og til dels beregningsmodeller findes allerede, men det sidste skridt frem til brugervenlig praktisk anvendelse er svært. Løntørring udføres Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder. Konventionel og økologisk lucerne købes Husk derfor lucerne ved markplanlægning. Økologisk græs købes Ring og forhør nærmere: Markforvalter Thomas B. Pedersen, tlf. 40 27 86 22 Sunshine is our business Solceller til ethvert tag Tysk kvalitet 10 års garanti Nybrovej 167 - Kærup - DK-6851 - Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk