Plan for speciallægepraksis i Region Sjælland DEL II: Specialer Delplan for kirurgispecialet Primær Sundhed april 2008
Delplan for kirurgi Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis 2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet 2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne og udenregionsydere 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen 2.6 Aftaler i speciallægepraksis 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi 3.1. De kirurgiske afdelinger i Region Sjælland 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet 4. Udfordringer 4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet 5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet 5.2 Øvrige anbefalinger 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne Bilag: 1. Aktiviteten for alle praktiserende hudlæger i Regionen ( herunder tabelsammenligning af ydelser praksis/sygehus 2. Egne yderes aktivitet 2004 2006 fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland 2
1. Indledning Delrapporterne for de enkelte specialer kan læses selvstændigt og er samtidigt bilag til den generelle speciallægepraksisplan. Den generelle rapport baserer sig dels på de vedlagte speciale-delrapporter, og er dels udtryk for en række overvejelser om de generelle udviklingstræk på sundhedsområdet. Den teknologiske udvikling på det kirurgiske område bl.a. med fremkomst af laparoskopisk kirurgi (kikkertkirurgi), endoskopisk kirurgi (kikkert via mund eller endetarm), herniekirurgi (operationer for brok) med indsyning af net m.v., har medført mindre behov for store, åbne kirurgiske indgreb. Samtidig udføres flere indgreb som sammedagskirurgiske indgreb og i mindre grad under indlæggelse. Denne udvikling bidrager til muligheder for at ændre den nuværende opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehusenes kirurgiske afdelinger. Organiseringen af det kirurgiske område i de enkelte regioner er meget varierende, afhængig af den valgte sygehusstruktur og udspecialiseringsgrad. Udgangspunktet for den fremtidige planlægning er således meget forskellig mellem de enkelte regioner. 1.1 Arbejdsgruppens anbefalinger Kapacitet I Region Sjælland er der en kapacitet på i alt 4 fuldtids- og 5 deltidspraksis i kirurgi. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, om at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, skal aktiviteten øges med 14,6 %, idet kun 80,4 % af borgerne behandles i Regionen. Dette er den laveste dækning af de 4 udredte specialer. Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet: - At der udbydes et nyt fuldtidsydernummer i Kalundborg På baggrund af kommende strukturændringer i Kalundborg anbefales en tilpasning af kapaciteten evt. i forbindelse med lokal organisation af det primære sundhedsværen (sundhedscenter). - At deltidsydernummeret på Møn konverteres til fuldtidsydernummer Der er mange deltidsydernumre i Regionen. Deltidsydernummeret på Møn har i flere år fungeret som en fuldtidspraksis suppleret med løbende aftaler for at øge kapaciteten. Der har vist sig behov for at øge kapaciteten i området. Øvrige anbefalinger At der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe vedr. sammenhængende sundhedsvæsen i relation til sygehusplanlægning/praksisplanlægning at der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal analysere området med deltidsydernumre vedr. konvertering og flytning, med henblik på at kunne foreslå en bæredygtig struktur for kirurgi i speciallægepraksis. 1
At der nedsættes en arbejdsgruppe der skal analysere årsager og sammenhæng vedr. udenregionsforbruget inden for det kirurgiske område. Desuden anbefaler arbejdsgruppen, At det undersøge om udredning for mikroskopisk blod i urinen ved cystoskopier kan lægges ud i speciallægepraksis, i lighed med tidligere aftale. At der indgås aftaler om at udlægge operation af varicer i praksis i lighed med tidligere aftale. Sidstnævnte er en arbejdsopgave, som sygehuset ikke ønsker at bibeholde. At den kvantitative begrænsning af ultralyd af øvre abdomen ophæves I øvrigt mener de praktiserende kirurger, at knækgrænserne skal ophæves, hvad angår de cancerspecifikke endoskopiske undersøgelser. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium De nedsatte arbejdsgrupper for delplanerne består af repræsentanter, der er udpeget af Primær sundhed, Lægekredsforeningen/Samarbejdsudvalget med Speciallæger og Sygehus Nord og Syd: Deltagere: Praktiserende kirurg Lars Bjørn, Roskilde Ledende overlæge Karsten Bech, repræsentant fra Sygehus Nord Praksiskonsulent Henning Riis Mørk, praksiskonsulent mammakirurgisk afd. Ringsted Konsulent Lisbet Slipskjær Konsulent Dorthe Mathiesen Tilforordnet gruppen Per Mejdahl Suppleant Ledende overlæge Vilhelm Møller Pedersen, Sygehus Syd Arbejdsgruppen har holdt 3 møder. Kommissorium for arbejdsgrupperne for alle specialer: Med udgangspunkt i servicemålene (se bilag 3) har de enkelte arbejdsgrupper haft til opgave at: Afgrænse specialeområdet og beskrive den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet Vurdere den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet udarbejde begrundede forslag til den fremtidige ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis under hensyn til den øvrige virksomhed såvel i sygehusvæsenet som i almen praksis. Konsekvenserne af arbejdsgruppens forslag skal belyses i relation til: 2
Organisatorisk tilrettelæggelse: Opgavefordelingen, visitationen og samarbejdsrelationerne mellem almen lægepraksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Kapacitetsmæssige konsekvenser relateret til forventet aktivitet. Uddannelsesmæssige konsekvenser relateret til uddannelsen af speciallæger. Økonomiske konsekvenser af forslag skal overvejes. 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse Det kirurgiske speciale omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle, i bryst, endokrine kirtler, fordøjelsessystemet - herunder lever og milt - og bugvæg. Kirurgi i speciallægepraksis omfatter desuden patienter og forløb fra Urologi og Karkirurgi, idet den hidtidige specialevejledning fra 2001 (Sundhedsstyrelsen) omfattede disse daværende grenspecialer. Kirurgien og den kirurgiske behandling af sygdomme finder hovedsagelig sted i sygehusvæsnet, en mindre del i speciallægepraksis (se tabel m. DRG/ydelser sygehus/praksis) I 2001 er organiseringen af kirurgien på enten basisniveau eller Land- og landsdelsniveau (LLN) og meget forskellig i de enkelte daværende amter, hvor alle desuden har en varierende dækning med praktiserende speciallæger i kirurgi. Der er et klart potentiale for øget aktivitet i speciallægepraksis, især inden for endoskopi (kikkertundersøgelser via naturlige åbninger), hernie- (operationer for brok) og varicekirurgi (kirurgi for åreknuder); en sådan opgaveforskydning vil reducere antallet af egnede procedurer til oplæring af kommende kirurger i sygehusvæsenet. Det vil derfor være nødvendigt i et vist omfang at inddrage speciallægepraksis i speciallægeuddannelsen, hvis flere indgreb flyttes ud i speciallægepraksis. I de kirurgiske patientforløb er det afgørende, at der i samarbejdet med almen praksis er klare og entydige elektroniske henvisninger og visitationsregler, som løbende opdateres. For nogle kirurgiske sygdomme, specielt cancersygdommene, gennemføres udredningen helt til et integreret diagnostisk system. Under en sådan udredning fordres der løbende og præcis tilbagemelding til den praktiserende læge, der ofte konsulteres af patienten for yderligere rådgivning. Samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehusvæsenet foregår i en konstruktiv ligeværdig dialog med bl.a. fælles udredningsprogrammer og konferencer, for at optimere patientforløb og kvalitet. 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning En typiske kirurgisk speciallægepraksis ledes af en eller 2 speciallæger, har 1-3 sekretærer/sygeplejersker ansat, fungerer i 120-250 m2 med faciliteter som sekretariat, venteområde, endoskopi og operationsrum m. tilhørende vaske/sterilisationsrum og personaleomklædning, vask og kontorer, og modtager årligt 2-4000 patienter til undersøgelse og behandling. Klinikkerne råder endnu ikke over fuld anæstesi. Det endoskopiske område er en omfattende funktion til diagnostik (endetarms og tyktarms-kræft), behandling (f.eks. fjernelse af godartede polypper) og til kontrol efter cancerkirurgi eller efter fjernelse af godartede polypper. Screening for malign sygdom 3
vil være et kommende indsatsområde, og vil kræve opfyldelse af samme servicemål som for sygehusvæsenet (f.eks. 2 dage). De kirurgiske indgreb består fortrinsvis af operationer for brok (lyske navle), indgreb for anale lidelser (f.eks hæmorrhoider) samt mindre operationer for fedt/talg knuder og svulster i hud og underhud. Speciallægepraksis indgår i Dansk Herniedatabase på lige fod med opererende sygehusafdelinger. Kirurgisk speciallægepraksis varetager desuden flere urologiske indgreb. Mandlig sterilisation tilbydes nu i hele Regionen, derudover operation for forhudsforsnævring og for forskellige lidelser i de ydere kønsorganer. Traditionelt har diagnostik og behandling af åreknuder (varicer) været et omfattende arbejdsområde i speciallægepraksis, hvor der i dag tilbydes ultralydsdiagnostik og behandling m. laser, skum og traditionel operation iht. referenceprogram. Alle undersøgelser og operationer indberettes til Venedatabasen (national kvalitets database), og derudover indgår flere praksis i international anerkendt forskning indenfor behandlingsmetoder. 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis Den gældende speciallægeoverenskomst afgrænser de praktiserende speciallægers behandlingsmuligheder og regulerer praksisplanlægningen. Regionen foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. I Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp er det præciseret, at hver region med udgangspunkt i de enkelte specialer skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren. Praksisplanen behandles i henhold til sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Speciallægepraksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis, samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Hovedmålsætningen med overenskomsten er at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sygesikringslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraksis. 2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet. Der er indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLT) og Foreningen af Speciallæger (FAS), som omhandler alle specialer. Fra den 1. april 2008 træder der en ny overenskomst i kraft. Nedenstående omhandler alene forhold i overenskomsten, som gælder for dette speciale og ikke de generelle forhold, som omhandler alle specialer. Der er ikke for kirurgispecialet særlige aftaler, som adskiller sig fra de øvrige specialer. 4
2.2 Speciallægekapacitet og geografisk placering Der er i 2008 i Regionen 9 kirurgiske praksis med ydernummer til at yde kirurgisk speciallægehjælp til 816.118 indbyggere. Omregnet til fuldtidsydernumre 6,5. Det er i gennemsnit 125.557 indbyggere pr. fuldtidsydernummer. Gennemsnitsalderen for kirurgerne er 59,9 med en variationsbredde på 47-68 år. Tabel 2.2.1 Kirurgisk speciallægekapacitet i Region sjælland i 2008 Kommuner i Indbyggere i 2007 Antal praksis Ydernr. omregn. til fuldtidsydernumre Gennemsnit. indbyggere pr. kirurg Regionen Greve 47.672 Køge 56.298 1 fuldtidsyd.nr. 1 56298 Roskilde 81.017 2 deleydernr. 1 81017 Solrød 20.852 1 fuldtidsydnr. 1 20852 Odsherred 32.980 Holbæk 68.451 1 deltidsydnr. 0,5 136902 Faxe 35.117 1 deltidsydnr. 0,5 70234 Kalundborg 49.377 Ringsted 31.468 Slagelse 76.949 Stevns 21.828 Sorø 28.956 Lejre 26.361 Lolland 48.634 1 deltidsydnr. 0,5 97268 Næstved 80.133 1 fuldt+1 deltid 1,5 53422 Guldborgsund 63.540 Vordingborg 46.485 1 deltidsydnr. 0,5 92970 Region Sjælland 816.118 9 praksis 6,5 125.557 *) opdeling efter kommunekoder Tabellen viser en opdeling af indbyggerne på kommuner. I bilag 2 findes et kort over Regionen, som viser placeringen af de praktiserende kirurger efter praksis. 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere I de følgende tabeller vil de praktiserende speciallæger blive benævnt som ydere, og patienterne som sikrede således, som de opgøres i sygesikringens afregningssystem. Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i kirurgisk praksis i Regionen fra 2005 til 2007 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 år for at udelukke, at planlægningen baseres på et atypisk år, idet Regionen kun har eksisteret i ca. 1 år. De 3 tidligere amter, Roskilde-, Storstrøm- og Vestsjællands Amt udgør Regionen. 5
Figur 2.3.1 Egne yderes gennemsnitlige aktivitet fra 2005 til 2007 Produktion - Kirurgi i Regionen gns. antal ydelser pr. læge 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2005 2006 2007 Det fremgår af ovenstående figur, at der over 3 år er sket en kontinuerlig stigning i aktiviteten pr. speciallæge målt i ydelser. Fra 39.446 ydelser i 2005 til 57.752 ydelser i 2007, en stigning på 46,4%. Svarende til en stigning på ca. 10.000 ydelser pr. år over de 3 år. Tabel 2.3.2 Egne yderes aktivitet opdelt på fuldtids- og deltidspraksis 09 - Kirurgi Praksistype Antal praksis 2007 Antal ydelser Ydelser pr. spec.læge Kirurgisk Klinik Køge 1 8.888 8.888 Kirurgisk Klinik Roskilde *) 1 12.858 12.858 Kirurgisk Center Næstved 1 10.277 10.277 Sydkystens Kirurgiske Klinik 1 13.951 13.951 I alt fuldtidsydernumre 4 45.974 11.494 Kirurgisk Klinik Fakse 1 1.642 1.642 Kirurgisk Klinik Lolland/Maribo 1 1.882 1.882 Kirurgisk Klinik Næstved 1 2.239 2.239 Kirurgisk Klinik Holbæk 1 2.263 2.263 Kirurgisk Klinik Stege 1 3.807 3.807 I alt deltidsydernumre 5 11.833 2.367 Totalt omregnet til fuldtidsyd.nr. 6,5 57.807 8.893 *) Kirurgisk Klinik i Roskilde har et deleydernummer, som overenskomstmæssigt svarer til et fuldtidsydernummer Ovenstående tabel viser, at det gennemsnitlige antal ydelser pr. fuldtidsydernummer er knap 11.500 med en variationsbredde fra 8.888 13.951. For deltidsydernumrerne, som har en omsætningslimitering på 625.000 i 2oo2- prisniveau med mulighed for et tillæg på 100.000, hvis der afregnes på edb, er det gen- 6
nemsnitlige antal ydelser pr. deltidsydernr. på ca. 2.400 med en variationsbredde fra 1.642 3.807. Omregnet til fuldtidsydernumre efter Danske Regioner giver det et gennemsnit pr. kirurg på knap 9.000 ydelser. I nedenstående tabel er antallet af ydelser lidt lavere end i tabel 2.3.2, det skyldes de forskellige tidspunkter statistikken er trukket på og samspillet mellem de forskellige systemer. I dette tilfælde er det uden betydning. Tabel 2.3.3 Nøgletal for egne speciallægers aktivitet 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser 57.752 Ydelser gennemsnit pr speciallæge 8.884 Patienter 12.905 Patienter gennemsnit pr speciallæge 1.985 Bruttohonorar *) 35.154.360 Bruttohonorar gennemsnit pr speciallæge 5.408.364 *) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende. Ovenstående tabel viser, at hver kirurg (omregnet til fuldtidsydernummer) i gennemsnit behandlede knap 2.000 patienter med knap 9.000 ydelser, og fik et bruttohonorar på 5,4 mio. kr. Antallet af ydelser er fra 2006 til 2007 steget med 17,0 %. Hver patient fik i gennemsnit 4,5 ydelse hos kirurgerne i Regionen og honoraret var ca. 2.724 kr. i gennemsnit pr. patient. 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 Det følgende afsnit viser egne borgeres forbrug af ydelser i 2007. Sammenholdes dette med speciallægernes aktivitet vil forskellen vise, hvor stor en del af egne borgeres forbrug dækkes i Region Sjælland. Nedenstående figur viser egne borgeres forbrug af ydelser fordelt på bopælskommune i Regionen. Forbruget er opdelt i inden- og udenregionsforbrug. Toppen af søjlen viser forbruget uden for Regionen. 7
Figur 2.4.1 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 inden- og udenfor Regionen Kirurgi i speciallægepraksis 12.000 Region Sjælland Anden region 10.000 antal ydelser 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Det fremgår af ovenstående figur, at kommuner, hvor borgerne søger uden for Regionen med over 1000 ydelser i 2007 er: Greve, Køge, Roskilde og Holbæk Kommune. 4,5 ydelse svarer ca. til 1 patient i gennemsnit, som pr. 1000 ydelser svarer til ca. 222 patienter. Arbejdsgruppens kirurger vurderede ikke, at udenregionsforbruget var borgere med en særlig behandlingsprofil, men at det var pendlere og borgere fra den østlige del af Sjælland, som føler, at de hører til hovedstaden. Nedenstående tabel viser det samme som figur 2.4.1 med de faktiske data. Tabel 2.4.2 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 fordelt på kommuner Region Anden Antal 09 - Kirurgi Sjælland region ydelser I alt Greve Kommune 5.760 3.482 9.242 Køge Kommune 6.415 1.045 7.460 Roskilde Kommune 8.071 2.148 10.219 Solrød Kommune 4.440 868 5.308 Odsherred Kommune 626 514 1.140 Holbæk Kommune 2.295 1.289 3.584 Faxe Kommune 2.820 259 3.079 Kalundborg Kommune 306 178 484 Ringsted Kommune 1.543 366 1.909 Slagelse Kommune 586 704 1.290 Stevns Kommune 2.016 225 2.241 Sorø Kommune 371 381 752 Lejre Kommune 2.665 816 3.481 Lolland Kommune 3.254 246 3.500 Næstved Kommune 6.060 281 6.341 Guldborgsund Kommune 3.408 367 3.775 Vordingborg Kommune 3.757 199 3.956 Region Sjælland 360 0 360 i alt 54.753 13.368 68.121 8
Tabellen viser at 19,6 % af borgerne i Regionen har søgt behandling hos praktiserende kirurger uden for Regionen i 2007 svarende til lidt over 13.368 ydelser. Svarende til ca. 2.971 patienter med gennemsnitsydelser på 4,5 pr. patient. 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet er, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne behandles i Regionen. 80,4 % af borgere med kirurgiske lidelser behandles i Regionen. Tabel 2.5.1. Egne borgeres forbrug og egne kirurgers produktion 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser forbrugt af egne borgere inden- og undenfor Regionen 68.121 Ydelser fra egne kirurger i Regionen 57.752 Difference 10.369 Patienter totalt i Regionen 14.934 Patienter behandlet af egne kirurger 12.905 Difference 2.029 Bruttohonorar totalt for egne borgere inden- og udenfor Regionen 35.802.287 Bruttohonorar til egne kirurger i Regionen 35.154.360 Difference 647.927 Det fremgår af tabellen, at ca. 2.000 borgere i Regionen efterspørger knap 10.400 kirurgiske ydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det ca. 650.000 kr. svarende til ca. 14 % af en fuldtidskirurgs gennemsnitshonorar i Region Sjælland i 2007. Det har ikke været muligt at forklare det lave honorar i relation til patienter. Der er en stigende efterspørgsel efter kirurgiske ydelser, og denne stigning forventes at fortsætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen 60.833 ydelser i speciallægepraksis, og i 2007 var antallet steget til 68.121 ydelser, en stigning på 12 %. 2.6 Nuværende aftaler i speciallægepraksis Generelt Der blev i 2007 indgået en 4 aftale om mandlige sterilisationer mellem de praktiserende kirurger og Region Sjælland. Formålet med nye aftaler er at harmonisere de tidligere aftaler således, at der fremover sikres en ensartet kvalitet og service for alle borgere i regionen. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for speciallægerne og godkendt i Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp. Principperne i udbudsreglerne er blevet anvendt. Udbud af sundhedsydelser er alene omfattet af nogle få regler og almindelige principper om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og proportionalitet. Det skal være offentligt, at der indgås aftale og det skal være tydeligt, hvad den udbudte opgave består i, og hvilke vilkår, der konkurreres på. Aftaler, der overstiger kr. 500.000 offentliggøres. Aftaler under kr. 500.000 kr. vil fremover blive forhandlet særskilt. 9
Opgaven for Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp har som nævnt været, at harmonisere tilbud og kvalitet til patienter i hele Region Sjælland. Samtidig skal kapacitetsbehovet i Regionen fastlægges i den kommende speciallægepraksisplan, og hele området skal koordineres nøje med specialeplanlægningen på sygehusområdet. Dette er baggrunden for, at aftalerne kun er indgået for en 2-årig periode fra 1. januar 2008 til 31. december 2009. De 3 tidligere amter i Regionen har haft forskellig politik for at udlægge sygehusydelser til speciallægepraksis i meraktivitetsaftaler. Disse aftaler blev opsagt med udgangen af 2007. Aftalerne har haft til formål at aflaste sygehusene og forkorte ventetiden for patienterne. Regionsaftaler i speciallægepraksis: Følgende aftaler er indgået mellem Regionen og de prakt. Speciallæger i 2007 og 2008: 4 aftale/rammeaftale mellem praktiserende speciallæger i kirurgi og Region Sjælland vedrørende honorering for mandlige sterilisationer. Aftalen har til formål afhjælpe ventetiderne i sygehusvæsenet yde en god service til patienterne ved mulighed for behandling på flere geografier at rekruttere og fastholde kirurger i Regionen Aftalen er indgået mellem Region Sjælland og følgende kirurger: Esben Iversen, Solrød Strand Kirurgisk Klinik, Køge Kirurgisk Klinik, Roskilde Lars H. Rasmussen, Næstved Erik Larsen, Næstved Torben Bækkel Kjær, Maribo Erik Ditlev Hansen, Stege Jørgen Christoffersen, Rønnede 4 rammeaftale vedrørende honorering for ultralydsscanning af øvre abdomen af patienter med mave-tarmproblemer indgået mellem praktiserende kirurger og Region Sjælland Aftalen har til formål at afhjælpe ventetiderne i sygehusvæsenet udnytte den eksisterende speciallægekapacitet bedst muligt yde en god service til patienterne v. mulighed for behandling på flere geografier fastholde kirurger i Regionen Aftalen er indgået mellem Region Sjælland og følgende kirurger: Esben Iversen, Solrød Lars Bjørn, Roskilde Erik Ditlev, Stege 10
3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi I dag (marts 2008) foretages der kirurgiske indgreb på Nykøbing Falster, Næstved, Fakse (garantiklinik), Slagelse, Køge, Roskilde, Holbæk og Kalundborg. Fordelingen af akut modtagelse og varetagelse af indgreb er betinget af fysiske og historiske forhold. 3.1. De kirurgiske afdelinger i Regionen Der er i Sygehusplan 2007 indført nogle sigtelinier for det fremtidige sygehusvæsen i Region Sjælland. I den sammenhæng skal der etableres samlede akut modtagelser med flere specialer i tilstedeværelse ved Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing Falster. Der indrettes med specialsygehuse i Næstved og Roskilde, hvor der bl.a. skal være kirurgi for kræft. De kirurgiske afdelinger er delvist samlet på tværs af fysiske enheder Næstved og Slagelse, Køge og Roskilde, Holbæk og Kalundborg, men Ringsted (brystkræft) og Nykøbing er funktionelt selvstændige. Sammedagskirurgiske indgreb og endoskopi udføres på alle de nævnte sygehuse, men især Nykøbing Falster, Kalundborg og Køge har en stor omsætning i forhold til indgreb, som delvist kunne varetages i speciallægepraksis. 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet Nedenstående tabel viser en sammenligning (tilnærmelsesvis) af produktion hos praktiserende speciallæger og sygehus for perioden januar til og med oktober 2007 (10 mdr.) Tabel 3.2 Antal ydelser i speciallægepraksis og antal indlæggelser/ambulante fremmøder på sygehuse i Regionen 10 mdr. i 2007 behandling udført ved: Behandlinger: Speciallæger Sygehus Cystoskopi 387 3473 Koloskopi 656 2831 Gastroskopi 1890 4322 Fleksibel sigmoideoskopi 2264 2828 Hæmorroidektomi 1288 349 Excision af hud på hoved/hals 1304 23 Phimosisoperation 113 202 Op. for ingvinalhernie m. implant. af fremm. mat. 128 845 Enteroskopisk polypektomi i tyktarm 301 335 Kvantitativ UL/Doppler af kar på underekstremitet 3457 2212 Resektion af kommunikanter på underben og lår 265 21 Resektion af stella venosa 1167 72 Bilateral vasektomi el. ligatur af vas deferens 757 155 I alt 13.977 17.668 Kilde: PM 11
4. Udfordringer Den seneste modernisering for kirurgispecialet var 2002. Generelt Der er enighed om, at der skal etableres en hurtigere modernisering af specialerne, dette indebærer, at der kun vil gå 2-3 år mellem hver modernisering. Der er til dette afsat 38 mio. kr. til alle specialer, som skal fordels over 3 år fra 2008 til 2010. Parterne har iværksat et kvalitetsprojekt (KVIS II) med henblik på at skabe en model for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, der sikrer, at speciallægepraksis kan dokumentere, at kvaliteten i det udførte arbejde er fuldt på højde og dermed sammenlignelig med kvaliteten i det øvrige sundhedsvæsen. Der er et stigende pres på sundhedsvæsenet, som indebærer øget efterspørgsel efter flere behandlinger i praksissektoren. Parterne er derfor enige om, at der er behov for mere fokus på de muligheder, der er i samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet, idet behandlinger i højere grad løses gennem samarbejde på tværs af sygehuse- og speciallægepraksis. Vedrørende IT og service til borgene er parterne er enige om, at sundhed.dk er en portal, som vil understøtte speciallægernes service til borgerne, og at der er enighed om gennem en fælles indsats, at sikre at praksisdeklarationerne, med de informationer som er aftalt i den gældende overenskomst, bliver tilgængelige for borgerne på sundhed.dk, så hurtigt som muligt. Parterne er derfor enige om, at speciallægernes praksisdeklarationer er tilgængelige på sundhed.dk senest den 1-9-2008. 4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet Den tidligere nævnte udvikling, hvor en større del af kirurgien varetages i sammedagskirurgiske forløb og en mindre del som større åbne indgreb, bidrager til at forskellen mellem varetagelse i speciallægepraksis eller på sygehus ikke er så markant for patienterne. Et godt eksempel på den udvikling er operationer for lyskebrok, hvor det hidtil krævede større korrektioner under et åbent indgreb fulgt af langvarig rekonvalescens. I løbet af de sidste 10 år er indgrebene blevet til indsyning af net under brug af lokal-bedøvelse. Behandlingen af åreknuder er et lignende eksempel, hvor behandlingerne har udviklet sig mod mere skånsomme indgreb med brug af ultralydsvejledt behandling med laser eller skum. Der forventes i Danmark en udvikling med et begrænset antal gammeldags åreknudeoperationer, hvor de under indlæggelse varetages af karkirurger. Den udvikling er initieret specielt i Region Sjælland, hvor der i speciallægepraksis finder en stærk fokus på området. Flere klinikker deltager i forskningsprojekter, som forventes at ændre behandlingsmodaliteterne. Moderniseringen af anæstesiologien i praksis åbner mulighed for fuld anæstesi, med deraf udvidelse af behandlinger og patientgrupper. Udredning for og visitation af patienter med mistanke om kræft i tyk- og endetarm er et voksende fokusområde i praksis, hvor der skal fokuseres på, at patientforløbene ikke forsinkes ved at finde sted i speciallægepraksis i sammenligning med sygehusvæsenet. 12
Screening for kræft i tyktarmen er endnu ikke systematisk introduceret i Danmark, men hvis det etableres, ser speciallægepraksis en mulighed for at indgå i tilbuddet. De kommende kirurger bliver i deres speciallægeuddannelse undervist i at bedømme en patient med en supplerende ultralydsundersøgelse af maveregionen, og undersøgelsen er et klart supplement til den kliniske undersøgelse. Flere speciallægepraksis tilbyder gennemførelse af ultralydsundersøgelser i de kirurgiske patientforløb, hvor fordelene bl.a. er hurtigere samlede patientforløb, med færre mere kvalificerede konsultationer og fraværsdage for borgerne. Speciallægepraksis har begyndt en udvikling, hvor der i lighed med sygehusvæsenet er kvalitetsikring i form af standardiserede forløb med supplerende garantier for overholdelse af servicemål og måling af afvigelser fra forløbet. Desuden indgår speciallægepraksis i de eksisterende kvalitetsdatabaser (hernier, vener). Registreringen af aktiviteten i ICD10/SKS systemet i stedet for nuværende ydelsesregistrering vil fremover illustrere aktiviteten meningsfyldt. En større grad at elektronisk udveksling af informationer mellem speciallæge, praksis og sygehus kunne være ønskelig og hensigtsmæssig af hensyn til patientforløbene og patientens oplevelse af kontinuitet samt sammenhængende sundhedsvæsen. Speciallægepraksis har ikke oplevet rekrutteringsproblemer i lighed med sygehusvæsenet. Arbejdsforholdene er attraktive med tilfredsstillende fagligt indhold og ansættelsen af assisterende speciallæger giver nye muligheder for større kapacitet, øget faglighed og fokusering på specielle kompetencer. 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet Grænsefladen i opgavevaretagelsen mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis er fortsat under fortløbende udvikling. Speciallægepraksis varetager udredning, for eks. via skopier og ultralydsundersøgelser, og der foretages mindre operative indgreb. Den overordnede udfordring, ved at udlægge arbejdsopgaverne til speciallægepraksis fra en varetagelse i sygehusvæsenet, vil især være, at der stadig er arbejdsopgaver tilbage for de yngre læger, som er under oplæring i kirurgi. Hvis størstedelen af de mindre indgreb udlægges i speciallægepraksis, vil konsekvensen være, at lægerne under uddannelse må ud i speciallægepraksis for at blive uddannet. Det kunne være uddannelsesophold af kortere eller længere varighed, dog ikke i hele år. Så hensynet til en opgavevaretagelse ved en speciallæge (praksis) eller en varetagelse i sygehusvæsenet med samtidig uddannelse af en kommende kirurg ligger dybt indlejret i diskussionen omkring udlægning. Som eksempel kan nævnes operation for åreknuder, hvor speciallægepraksis varetager hovedparten. De unge læger har ikke lært indgrebet under arbejdet i sygehusvæsenet og skal derfor oplæres af de erfarne læger i speciallægepraksis. Behandling af åreknuder er heller ikke direkte inkluderet i reglerne for speciallægeuddannelse i kirurgi, så de fleste kirurgiske afdelinger ser ikke kirurgi for åreknuder som indsatsområde. Hvis den unge læge skal overtage en speciallægepraksis må vedkommende ofte uddannes først. Da der er andre indgreb med uddannelsespotentiale i speciallægepraksis, bør uddannelsen til kirurgi indeholde nogle dage/uger til uddannelsesophold i speciallægepraksis. 13
Det er vigtigt at der foregår et differentieret opgavevaretagelse mellem sygehus og speciallægepraksissektoren, og at der foregår en stimulation med henblik på en udflytning af opgaver, så sygehuset kun varetager egentlige sygehusopgaver. 5. Arbejdsgruppens anbefalinger Ved at sammenholde diverse demografiske forhold for Region Sjælland fremgår det, at andelen af ældre borgere er højere i Regionen i forhold til landet som helhed. For hele landet er den demografiske forsørgerbyrde på 87,0 %, mens den for Region Sjælland er 94,4 %. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for forholdet mellem borgere i den erhvervsaktive alder fra 20-59 år, og de børn og ældre, der skal forsørges. I befolkningsfremskrivningen frem til år 2028 forventes andelen af ældre fortsat at stige i forhold til øvrige aldersgrupper. I dag lever ca. hver fjerde borger med en kronisk sygdom. På den baggrund kan det forventes, at sygeligheden og dermed behovet for sundhedsvæsenets ydelser vil stige alt andet lige. Uddannelsesniveau, indkomst og boligforhold er faktorer, som har betydning for efterspørgslen af sundhedsydelser, og disse faktorer trækker yderligere i retning af stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser i Regionen totalt og især i udkantsområderne, som præges af, at ældre og lavindkomstgrupper er overrepræsenteret. I Regionen har befolkningen som helhed i forhold til landsplan lavere uddannelsesniveau og lavere indkomstniveau målt ved den skattepligtige indkomst. Region Sjælland har en langstrakt geografi og med den øgede specialisering og centralisering i sygehusvæsenet stiller det krav om, at der eksisterer et relevant tilbud til den enkelte borger om at få behandlet de mest almindelige lidelser i praksis eller speciallægepraksis i relativ nærhed af, hvor borgeren bor. Regionen er derfor allerede på nuværende tidspunkt stillet overfor særlige udfordringer med hensyn til fastholdelse og rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis, set i lyset af Regionens geografi og demografi m.v. og set i lyset af, at efterspørgslen er større end udbuddet af speciallæger. Ændringer i specialeplanlægningen på sygehusområdet og sygehusstrukturen har betydning for, hvorledes det øvrige sundhedsvæsen skal organiseres, hvis udbuddet af sundhedstilbud på anden vis skal sikres i lokalområderne. Opgaveglidning ses såvel inden for samme sektor fra lægen til sygeplejersken - som mellem sektorerne - fra sygehuset til den praktiserede speciallæge. Det betyder dels, at flere og flere opgaver løses uden for sygehusvæsnet, hvilket stiller nye krav til primærsektoren, og dels manglen på læger og speciallæger med til at forskyde opgaver internt i den enkelte praksis fra lægen til andet klinikpersonale. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling også gør det muligt at lægge stadigt flere opgaver ud fra sygehusene til primærsektoren. Brugerperspektivet i sundhedssektoren må forventes at blive mere fremtrædende i de kommende år. Det vil blive stillet krav om, at brugernes ønsker og vurderinger inddrages mere direkte i kvalitetsudviklingsarbejdet, ligesom det vil være patienter, der inddrages som aktiv behandler i en række behandlingsforløb. Udsigterne til et stigende antal kroniske patienter kræver fokus på det sammenhængende patientforløb. Dette har medvirket til, at der nu er fokus på sammenhængende patientforløb mellem de enkelte sektorer og fagområder. Det må være et mål, at praksissektoren får mulighed for at løfte sin del af det samlede sundhedstilbud til borgerne i Regionen på en sådan måde, at borgerne oplever sammenhæng mellem praksissektorens tilbud, det kommunale tilbud og sygehusenes til- 14
bud. Nutidens patient vil og skal have mulighed for at være medaktør og bringe sine egne kræfter i spil for at understøtte det offentlige sundhedstilbud. Udfordringen for Speciallægepraksissektoren er, at den bidrager til, at borgerne opfatter det samlede sundhedsvæsen sammenhængende og samordnet i forhold til kvalitet og patientforløb. 5.1 Anbefaling til fremtidig kapacitet Kapacitet I Region Sjælland er der en kapacitet på i alt 4 fuldtids- og 5 deltidspraksis i kirurgi. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, om at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, skal aktiviteten øges med 14,6 %, idet kun 80,4 % af borgerne behandles i Regionen. Dette er den laveste dækning af de 4 udredte specialer. Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet: - At der udbydes et nyt fuldtidsydernummer i Kalundborg På baggrund af kommende strukturændringer i Kalundborg anbefales en tilpasning af kapaciteten evt. i forbindelse med lokal organisation af det primære sundhedsværen (sundhedscenter). - At deltidsydernummeret på Møn konverteres til fuldtidsydernummer Der er mange deltidsydernumre i Regionen. Deltidsydernummeret på Møn har i flere år fungeret som en fuldtidspraksis suppleret med løbende aftaler for at øge kapaciteten. Der har vist sig behov for at øge kapaciteten i området. Baggrunden for arbejdsgruppens anbefalinger er: At der er stigende ventetider At symptomerne derved kan forværres for patienterne At de nuværende speciallæger er udsat for et stigende patientpres At speciallægerne har en høj gennemsnitsalder At det på længere sigt bliver vanskeligt at opretholde kapaciteten At der skal satses på om muligt at udvide kapaciteten hos de bestående Der er mange deltidsydernumre i Regionen. Deltidsydernummeret på Møn har i flere år fungeret som en fuldtidspraksis suppleret med løbende aftaler for at øge kapaciteten. Der har vist sig behov for at øge kapaciteten i området. 5.2 Øvrige anbefalinger At der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe vedr. sammenhængende sundhedsvæsen i relation til sygehusplanlægning/praksisplanlægning at der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal analysere området med deltidsydernumre vedr. konvertering og flytning, med henblik på at kunne foreslå en bæredygtig struktur for kirurgi i speciallægepraksis. 15
At der nedsættes en arbejdsgruppe der skal analysere årsager og sammenhæng vedr. udenregionsforbruget inden for det kirurgiske område. Desuden anbefaler arbejdsgruppen, At det undersøge om udredning for mikroskopisk blod i urinen ved cystoskopier kan lægges ud i speciallægepraksis, i lighed med tidligere aftale. At der indgås aftaler om at udlægge operation af varicer i praksis i lighed med tidligere aftale. Sidstnævnte er en arbejdsopgave, som sygehuset ikke ønsker at bibeholde. At den kvantitative begrænsning af ultralyd af øvre abdomen ophæves I øvrigt mener de praktiserende kirurger, at knækgrænserne skal ophæves, hvad angår de cancerspecifikke endoskopiske undersøgelser. Formål Være på forkant med udviklingen Rekrutterings- og fastholdelsestiltag 5.2 Økonomi konsekvenser af anbefalinger. Et fuldtidsydernummer har en gennemsnitsomsætning i 2007 for Regionens praktiserende kirurger på 5,4 mio. kr. Udgiften til konvertering af deltidsydernummer til fuldtidsydernummer er forskellen på speciallægens nuværende honorar op til fuldtidsydernummer: 5,4 mio. kr 2,2 mio. Kr. svarende til en nettoudgift på 3,2 mio. kr. De øvrige forslags udgifter estimeres af arbejdsgrupperne. 16
1. Aktiviteten for alle praktiserende kirurger i Regionen ( herunder tabelsammenligning af ydelser praksis/sygehus 2. Egne yderes aktivitet 2004 2006 fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland BILAG Statistiske kilder: Der tages forbehold for det statistiske kildemateriale vedr. antallet af patienter, idet det er konstateret, at de forskellige datasystemer udviser forskelle på antal patienter. Ydelser og bruttohonorar er overensstemmende. Bilag 1 Aktiviteten for alle praktiserende kirurger i Regionen ( herunder tabelsammenligning af ydelser praksis/sygehus antal ydelser pr. læge 2005 2006 2007 225118 - Sydkystens Kirurgiske Klinik ApS 3.079 13.951 225223 - Bohumil J. Plucnar 7.605 6.500 225762 - Kirurgisk Klinik Køge 7.747 10.333 8.888 225827 - Kirurgisk Klinik Roskilde ApS 8.439 10.582 12.858 230219 - Steen Lindkær Jensen, Dr. med. 1.573 1.382 2.263 235016 - Speciallæge Erik Larsen 2.062 2.218 2.239 235059 - Speciallæge Torben Bækkel Kjær 1.696 1.388 1.882 235067 - Speciallæge Erik Ditlev Hansen 2.329 3.087 3.807 235075 - Speciallæge Furio Baldissera 55-55 236667 - Kirurgisk Klinik 1.551 1.627 1.642 236691 - Kirurgisk Center Næstved 6.392 8.086 10.277 990159 - Henning Kold Antonsen 572 990167 - Michael Klærke 46 990175 - Ole Vinge 93 990213 - Lars Stig Jørgensen 44 990299 - Flemming Bech-Knudsen 52 990337 - Jan Maciej Krzak 52 990345 - Jørgen Ulrik Kristensen 206 Total 39.446 49.350 57.752 antal læger 6,5 6,5 6,5 gns. antal ydelser pr. læge 6.069 7.592 8.885 Side 17
Sammenlignende tabeller Sammenligning (tilnærmelsesvis) mellem produktion hos Speciallæge og på Sygehuse revideret efter mødet 6/3-08 Produktion hos Speciallægerne / Kirurgi Januar til Oktober 2007 (10 mdr) Afregnet via Sygesikringen opgjort som antal ydelser sikrede tilhørsforhold YDL-NR Ydelse anden region egen region I alt 2105 Flex.cystoskopi t. M 14 332 346 2306 Cystoscopi 41 41 2114 Total koloskopi 22 634 656 2302 Oeso. Gast. Duo. 89 1.801 1.890 2307 Sigmoideo./ Colosco. 82 2.182 2.264 3114 Hæmorr. Ligaturb. 1. 14 891 905 3136 Analoperationer 1. 6 377 383 3120 Fjern. Svulst Hud 1. 26 1.278 1.304 3132 Oper. Forhudsfors.1. 5 108 113 3150 1.Brokop.netprotese 2 126 128 3152 Fj.polyp, rectum 12 192 204 3252 Fj. polyp, rectum 9 88 97 3801 Duplexscan. af vener 351 3.106 3.457 3802 Op.årekn.ex.lysk.hø 43 222 265 3804 Op.årekn.i lysk.hø.b 64 512 576 3805 Op.årekn.i lysk.ve.b 71 520 591 5001 Sterilisat. af mand 17 740 757 I alt 827 13.150 13.977 Side 18
Produktion på Regionens Sygehuse Januar til Oktober 2007 (10 mdr) opgjort som antal indlæggelser/ambulante fremmøder borgers tilhørsforhold SKS kode Behandling Anden Egen region region KUKC02 KUKC02 Cystoskopi 60 3.038 KUKC05 KUKC05 Cystoskopi med biopsi 6 369 KUJF32 KUJF32 Koloskopi 23 2.808 KUJD02 KUJD02 Gastroskopi 46 4.276 KUJF42 KUJF42 Fleksibel sigmoideoskopi 35 2.793 KJHB00 KJHB00 Hæmorroidektomi 2 347 KQAE00 KQAE00 Excision af hud på hoved/hals 5 18 KKGH10 KKGH10 Phimosisoperation 2 200 KJAB30 KJAB30 Op. for ingvinalhernie m. implant. af fremm. mat. 8 837 KJFA15 KJFA15 Enteroskopisk polypektomi i tyktarm 0 335 UXUG05 UXUG05 Kvantitativ UL/Doppler af kar på underekstremitet 355 1.857 KPHD15 KPHD15 Resektion af kommunikanter på underben og lår 1 20 KPHD11 KPHD11 Resektion af stella venosa 8 64 KKFD46 KKFD46 Bilateral vasektomi el. ligatur af vas deferens 2 153 I alt 553 17.115 Side 19
Egne yderes aktivitet 2004 2006 fordelt på 3 amter Bilag 2 Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i kirurgisk praksis i Regionen fra 2005 til 2007 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 år. Egne yderes gennemsnitlige aktivitet fra 2005 til 2007 Kirurgi/ ydelser Patienter fra andet amt Patienter fra eget amt Total aktivitet i Regionen Yders amt 2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006 Roskilde 6.621 5.477 6.787 18.209 18.314 23.707 24.830 23.791 30.494 Vestsjæll 170 245 148 1.276 1.328 1.234 1.446 1.573 1.382 Storstrøm 1.313 1.639 2.038 7.647 12.391 14.423 8.960 14.030 16.461 I alt 8.104 7.361 8.973 27.132 32.033 39.364 35.236 39.394 48.337 Det ses af tabellen, at Roskilde har den største andel af patienter udenfor eget amt, og antallet af ydelser har været relativ stabilt. Vestsjællands Amts kapacitet er kun 1 deltidsydernummer, Storstrøms Amt har haft et stigende antal ydelser til patienter uden for eget amt. Det er først og fremmest geografiske forhold og kapacitet som har betydning. Utilstrækkelig kapacitet i et område medfører uacceptable ventetider og patienterne er mere mobile i dag. I 2006 udgjorde andelen af kirurgi-ydelser i Roskilde Amt ca. 22 % til patienter fra andre amter. De tilsvarende tal for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt var henholdsvis knap 11 % og ca. 12 %. Totalt i Regionen gik 18,6 % eller knap 1/5 af egne kirurgers ydelser i 2006 til patienter udenfor Regionen. Aktiviteten i 2006 er højere for udenamts- og indenamtsydelser end 2004 for alle 3 amter bortset fra Vestsjællands Amt, som har få ydelser. Roskilde har haft en stigning på 5.664 ydelser svarende til 22,8 %, og Storstrøms Amt 7.501 ydelser svarende til 83,7 %, samlet set som region en stigning på 13.101 ydelser svarende til, at der totalt set i Regionen har der været en stigning i aktiviteten fra 2004 til 2006 på 37,2 % i egne kirurgers ydelser i de 2 amter. Side 20
Bilag 3 Servicemål for speciallægepraksis Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg i kraft af sine kvaliteter, og Regionens langsigtede mål er, at 95 % af alle patienter behandles i Regionens eget sundhedsvæsen. Følgende gælder for alle specialer. Arbejdsgruppen skal lægge følgende hovedmålsætninger til grund for sine forslag: Borgerne skal have lige afgang til speciallægehjælp. Der skal sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til speciallægebistand, idet det er målet, at der overalt i Regionen er en servicedækning, der svarer til, hvad indbyggertallet giver grundlag for. I forbindelse med det enkelte speciale Skal det overvejes, hvor der er størst befolkningsopland for en speciallægepraksis. For flere specialers vedkommende kan der i valget af placering af speciallægepraksis indgå funktionelle overvejelser om sammenhæng med sygehusafdelinger. Ventetid. Det skal sikres at ventetiden til undersøgelse og behandling er fagligt forsvarlig. Kvalitet Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til en hvert tid har en høj kvalitetsstandard, såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organisationen af patientbehandling. Speciallægepraksis skal matche sygehusene i relation til den del af den ambulante behandling, som kan foretages begge steder. Der skal stræbes mod den bedst mulige ressourceudnyttelse. Det vil sige, at en given aktivitet skal foretages på det nærmeste effektive omkostningsniveau. Omkostningsbegrebet skal forstås bredt, og den konkrete vurdering skal inddrage eventuelt afledte økonomiske konsekvenser i relation til f. eks. videreuddannelsesbehov, apparaturbehov mv. Fuldtidspraksis At der hvor det i øvrigt er fagligt velbegrundet skal satses på heltidspraksis i speciallægepraksis. (Følger overenskomsten.) Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Det betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening, sygehusvæsenet og speciallægepraksis imellem, ligesom der skal sikres en samordning med almen praksis. Side 21
Bilag 4 Side 22
Bilag 5 Regionen i tal og fakta ( version 2 ) ( ref. Praksisplaner 2007 ) En tekstbeskrivelse af Region Sjælland ud fra diverse statistiske oplysninger om regionen. Notat omhandler diverse faktuelle og statistiske forhold som kan være af betydning for de sundhedsmæssige forhold men der drages ikke konklusioner i relation til praksisplanlægningen. Dato: 11-12-2007 Sagsnummer: Primær Sundhed Region Sjælland dækker et samlet areal på 7.273 km2 incl. 3 større øer med en samlet befolkning på 816.118 indbyggere (pr. 1. januar 2007). Kommuner Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland og består i den nye struktur (efter 1. januar 2007) af i alt 17 nye kommuner (mod tidligere 58 kommuner). Indbyggere Der er stor forskel på kommunernes størrelse hvor Solrød og Stevns kommune er de mindste med omkring 21.000 indbyggere mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring 81.000 indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 afrundet). Befolkning pr. 1. januar 2007 - Region Sælland 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Demografisk udvikling Den forventelige demografiske udvikling (så vidt Danmarks Statistik s befolkningsfremskrivning til 2028 - altså 20 år frem i tiden) angiver en stigning på ca. 56.000 indbyggere i Region Sjælland (svarende til en stigning på 6,9%) mens befolkningen som Side 23
helhed (dvs. hele landets befolkning) forventes at stige med ca. 255.000 indbyggere svarende til 4,7% over den 20 års periode. Aldersfordeling Alderssammensætningen i Regionen er i relation til demografisk forsørgerbyrde en smule mere skæv med overvægten på en større andel af ældre borgere end for landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for hvor stor en andel af indbyggere i arbejdsstyrken (alderen 20-59 år) der er i forhold til (og dermed skal forsørge) den samlede andel af børn og unge i alderen 0-19 år samt ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0% udgør Regionens samlede forsørgerbyrde 94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle, hvor Ringsted ligger lavest med 87,1% og Odsherred ligger højest med 105,5%. 110,0% Demografisk forsørgerbyrde 2007 Kommuner i Region Sjælland unge ældre I alt 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Pr. 1. januar 2007 er der således en overvægt af ældre borgere i Regionen i forhold til landet som helhed og i befolkningsfremskrivningen til år 2028 (altså 20 år frem i tiden) forventes andelen af ældre at stige markant i forhold til øvrige aldersgrupper. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet på det 20-årige sigt stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028 forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for Regionen at stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år 2028. Side 24
Befolkning pr. 1. januar - aldersfordelt - Region Sjælland 2007 Fremskriv 2028 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år over 80 år Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland tenderer til i højere grad at have erhvervsuddannelser (37,6% i regionen mod 33,2% for hele landet) og i mindre grad at have lange videregående uddannelser (3,6% i regionen mod 5,7% for hele landet), når der måles på befolkningens højest fuldførte uddannelse opgjort for år 2006 iflg. Danmarks Statistik. Befolkningens højeste fuldførte uddannalse 2006 10 GRUNDSKOLE 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER Region Sjælland 35 ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Hele landet 60 BACHELOR 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 90 UOPLYST Indkomstniveau I år 2005 er den samlede skattepligtige indkomst i Region Sjælland opgjort til ca. 118,4 mia kr. med store variationer de 17 kommuner imellem naturligt grundet kommunernes forskellige størrelse målt på antal indbyggere. Som et udtryk for indkomstfordelingen (dvs. hvor rige er borgerne) kan den skattepligtige indkomst opdeles i indkomstintervaller. Opgjort på de enkelte kommuner har Greve, Roskilde og Solrød over 20% af den skattepligtige indkomst i intervallet over Side 25