Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg i tal Psykologiske teorier Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film Interventionen
Rammerne Klinik for Selvmordsforebyggelse hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg og Slagelse
Rammerne Målgruppen er personer fra 18 år og opefter som har forsøgt selvmord eller har overvejelser herom, men i øvrigt er psykisk raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Patienter hvis pårørende har begået selvmord, forsøgt selvmord eller har plagsomme pågående selvmordstanker Patienter der ekskluderes: Akut selvmordstruede personer, alvorlig psykisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse og aktuelt igangværende misbrug.
Rammerne Der tilbydes specialiseret tværfaglig støtte og behandling af ikke akut selvmordstruede patienter. Klinikken består af enhedsleder (psykolog), 1 overlæge, 3 psykologer, 1 socialrådgiver og sekretærer. Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikken med deltagelse af psykiater og psykologer.
Henvisning Patienter henvises via: Praktiserende læger i Regionen Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri Læger indenfor somatikken Læger indenfor psykiatrien Selvhenvendelse: Patienten tager direkte telefonisk kontakt til klinikken og vil efterfølgende blive ringet op af en behandler (psykolog/psykiater) for screening samt evt. tilbud om tid inden for 5 hverdage. Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens psykiatriske visitationsklinik patienter som er henvist internt fra andre dele af Psykiatrien visiteres af overlæge og enhedsleder i Klinik for Selvmordsforebyggelse
Et typisk patientforløb i klinikken Samtaleforløb på op til 8 terapeutiske samtaler Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv referenceramme CAMS Løbende risikovurdering og opmærksomhed på evt. psykiatriske problemstillinger Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens socialrådgiverkonsulent Viderehenvisning af patienter med behov for udredning eller yderligere støtte til relevant behandlingstilbud Afslutning af forløbet Selvmordsforebyggelsesplan Afslutningsnotat til egen læge Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning ved fremtidige påtrængende selvmordstanker
Selvmord og selvmordsforsøg i tal 613 mennesker begik selvmord i Danmark i 2011. Af dem var 454 mænd og 159 kvinder. For hvert selvmord er der minimum 10 selvmordsforsøg. Mange selvmordsforsøg registreres ikke, og det samlede antal selvmordsforsøg anslås derfor at være mellem 6.000-12.000 om året. Der er minimum 16 selvmordsforsøg om dagen.
Selvmord og selvmordsforsøg i tal 15-29 årige kvinder står for over 40 procent af selvmordsforsøgene blandt kvinder For hvert selvmord eller selvmordsforsøg anslås det, at fem mennesker berøres personligt, i alt over 75.000 mennesker årligt Ifølge Depressionsforeningen har op til 60 procent, af dem der forsøger selvmord, en depression. I 2006 var der 4026 registrerede skadestuebesøg efter selvmordsforsøg. Ud af dem var 60 procent kvinder, og 40 procent mænd.
Statistiske risikogrupper Psykisk syge Alkohol- og stofmisbrugere Alvorligt fysisk syge Ældre mænd Unge piger Mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord Efterladte efter selvmord
Forskel på kvinder og mænd Selvmordsforskning viser, at kvinder ofte bruger et selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp. Mændene signalerer ikke i samme grad, at de har problemer. De benytter i stedet selvmordet som løsning på et konkret problem. Selvmordsforsøg blandt unge Især unge piger forsøger selvmord. Der er mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg blandt unge piger som blandt den øvrige befolkning. Selvmord blandt ældre Hvert fjerde selvmord i Danmark begås af et menneske, der er over 65 år gammel. Især ældre mænd begår selvmord.
Baggrund og fakta om mænd og selvmord Flest kvinder forsøger selvmord - flest mænd dør ved selvmord Mænd er en særdeles udsat gruppe, når det kommer til selvmord. I 2011 (senest opgjorte år) var der 613 selvmord i Danmark. Af dem blev de 454 begået af mænd. Det vil altså sige, at 74 procent af det samlede antal selvmord i perioden blev begået af mænd. Dette på trods af at der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd, der forsøger at begå selvmord. Antallet af selvmord blandt mænd er faldet fra 562 i 1999 til 454 i 2011. Det svarer til et fald på 19.2 procent De fleste selvmord blandt mænd bliver begået i aldersgrupperne 40-49 år samt 70+ år
Hvordan kan man forstå selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg Ofte har man i en periode oplevet overvældende problemer uden at kunne finde en løsning på dem, eller selvmordstankerne kan opstå i forbindelse med en pludselig opstået krise eller hændelse Eksempler på belastende livsbegivenheder eller omstændigheder der kan udløse selvmordstanker er: sygdom, tab af en nærtstående, økonomiske og sociale vanskeligheder, skilsmisse, konflikter i familien, følelse af utilstrækkelighed, ensomhed Flere oplever at deres sædvanlige løsningsstrategier ikke slår til overfor de usædvanlige eller langvarige problemer de står midt i
Psykologisk teori Thomas Joiner og David Rudd Hovedpointer Risikofaktorer øger sandsynligheden for selvmordsadfærd beskyttende faktorer mindsker den Den suicidale proces er uafhængig af men interagerende med den psykopatologiske proces Alle mennesker kan gå i suicidalmodus Jo flere risikofaktorer, jo lavere tærskel for at aktivere suicidalmodus Psykisk smerte giver ønsket om at dø fysisk smerte giver evnen Langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente
Psykologisk teori Modusteori. David Rudd ------------------------------------------------------------------------ Tid Medfødt Kritisk hændelse 1 Kritisk hændelse 2 Kritisk hændelse 3 Program
Psykologisk teori Thomas Joiner De som ønsker selvmord Psykisk smerte Oplevelsen af at være en byrde Ensomhed De som er i stand til selvmord Fysisk smerte Habituering Risikofaktorer Risikofaktorer De som begår selvmord eller foretager alvorlige forsøg
Film/case A single man Særlig fokus på adfærd der tyder på: ønske om at dø/leve
Interventionsprocessen Generel risikovurdering Screening Identifikation af potentielt selvmordstruet person Udvidet risikovurdering Systematisk afdækning af risiko- og beskyttende faktorer gennem interview Supplerende ratingscale Klinisk indtryk Konklusion (vægtet vurdering ud fra klinisk skøn) Risikohåndtering Kontrakt og sikkerhedsplan
Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Manglende appetit eller søvnløshed Aggressiv adfærd Misbrug Ensomhed Udtalt mindreværdskompleks Udsagn som: 'jeg vil ikke mere', eller 'jeg ønsker ikke at leve længere'. Derudover skal man være ekstra opmærksom på mennesker, der netop har: Modtaget en fysisk eller psykisk sygdomsdiagnose Gennemgået en skilsmisse Mistet en ægtefælle eller et andet nært menneske Mistet et arbejde eller status på anden vis
Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person 8 Screeningsspørgsmål Har personen aktuelt selvmordstanker? Har personen aktuelt selvmordsplaner? Fremstår personen forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve? Har personen tidligere forsøgt selvmord? Er personen præget af impulsivitet? Fremtræder personen utroværdig, når det drejer sig om at tage afstand fra selvmordshandlinger? Er der for nylig sket væsentlig ændringer i personens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for, at personen vil forsøge selvmord?
Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Kognitiv tankegang der karakteriserer selvmordstruede Håbløshed Ubærlighed Følelse af at være en byrde Isolation
Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Tanker, impulser, planer og forsøg Aktuelle belastninger Udløsende hændelser af nyere dato Risikofaktorer Suicidal anamnese Dispositioner og tidligere adfærd Den suicidale fænomenologi Patientens subjektive oplevelse
Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Hvordan problematikken viser sig hos den enkelte her og nu Direkte genstand for behandlingen Aktuelle belastninger Mulig udløsende betydning Kan søges mindsket gennem behandling Risikofaktorer Suicidal anamnese Øger selvmordsrisiko, når den først er opstået Kan ikke forandres Den suicidale fænomenologi Bindeled mellem suicidal anamnese og aktuelle belastninger og aktuel selvmordsproblematik Kan bruges til at forstå og kan søges mindsket gennem behandlingen
Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Varighed Hyppighed Intensitet (påtrængenhed) Art (aktive/passive) Impulser Subjektivt dødsønske forbundet med tankerne Plan og konkretiseringsgrad (metode, tid og sted) Metodens farlighed og tilgængelighed Selvmordsforberedelse og selvmordstræning (habituering) Afskedshandlinger (fysiske og mentale) Forhold til særlige risikosituationer Risikofaktorer Aktuelle belastninger Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi
Udvidet risikovurdering Aktuelle belastninger Skilsmisse/separation/tab af nærtstående Interpersonel konflikt/isolation Sociale/juridiske problemer (økonomi, arbejde, bolig) Anden negativ begivenhed Nylig udskrivelse fra psykiatrisk afdeling Nydiagnosticeret alvorlig fysisk eller psykisk sygdom/kronisk smerteproblematik Aktuel selvmordsproblematik Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi
Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Aktuelle belastninger Suicidal anamnese Familiær disposition Tidligere selvmordstanker (intensitet og varighed) Tidligere selvmordsforsøg (særlig med høj intentionsgrad) Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi
Udvidet risikovurdering Intentionsgrad ved selvmordsforsøg Jo flere kriterier opfyldte jo højere intentionsgrad Forudgående forberedelse til døden Planlægning (anskaffelse af metode) Kommunikation, afskedsbrev (udtrykt selvmordsrisiko) Isolation (ingen tilstede) Timing (indgriben usandsynlig) Foranstaltninger mod opdagelse Farlig metode Forventning om at dø Ønske om at dø Manglende tilkaldelse af hjælp Fortryder overlevelse
Udvidet risikovurdering Aktuel selvmordsproblematik Aktuelle belastninger Risikofaktorer Suicidal anamnese Suicidal fænomenologi Suicidal anamnese Psykisk smerte Stress Uro/handletrang/impulsivitet Håbløshed Selvhad/skam Egen vurdering af selvmordsrisiko Flugt- og/eller kommunikationsmotiv (selv og/eller andre) Grunde til at leve/grunde til at dø (personligt dilemma)
Sikkerhedsplan Don t kill yourself when you re suicidal Validering Jeg kan godt forstå, at den måde du har det på lige nu, kan give dig grund til at ønske at dø. Og selvmord er en løsning, du kan vælge hele resten af dit liv en mulighed du altid kan vende tilbage til. Problemløsning men det at tage sit eget liv er en meget stor og svær beslutning at tage én du ikke skal tage nu, hvor du har det så skidt og har svært ved at tænke klart. Og vi har mange erfaringer med, at det kan lykkes at finde en anden udvej af lidelsen. Jeg vil gerne forhandle med dig, om du kan udskyde beslutningen og afprøve nogle andre løsninger i mellemtiden.
Sikkerhedsplan Krisekort
Selvmordsforebyggende strategier - kriseplan Kriseplan: når selvmordstankerne opstår 1. Afledende aktiviteter: ting man kan gøre selv og som man kan holde fokus på, så selvmordstankerne afledes. Fx gå i haven, dyrke motion, tage en lur, læse, høre yndlingsmusik 2. Kontakt til personligt netværk: mennesker i netværket som man kan ringe til eller mødes med for at være sammen, lave noget sammen med eller snakke om det der er svært 3. Kontakt til professionelt netværk: Livslinien, egen læge, Psykiatrisk Akutmodtagelse
Sikkerhedsplan App. Min plan Mine symptomer Hvad er mine symptomer på krise? Strategier og løsninger Hvilke strategier har jeg? Venner og familie Hvem kan jeg kontakte? Nærmeste skadestue find vej Livslinien tryk her for at ringe op Livslinien skrivdet.dk skriv om dine tanker og følelser Bagom kriseplanen værd at vide (mulighed for deling af kriseplan med netværk)
Samtaleforløb i klinikken I samtalerne undersøger vi hvilke tegn der er på, at selvmordstankerne er ved at tage over og at man skal gøre brug af kriseplanen, fx: Isolation, at man trækker sig fra andre At man kredser omkring negative tanker Kropslige tegn, fx ondt i maven, svimmelhed, trykken for brystet Irritabilitet, kort lunte
Samtaleforløb i klinikken I et typisk samtaleforløb vil vi have fokus på: 1. At se på, hvordan man kan forstå selvmordstanker og evt. selvmordsforsøg i lyset af den enkeltes historie og aktuelle situation 2. Selvmordsforebyggende strategier. Læring i at tackle livet med mere konstruktiv problemløsning end selvmordsadfærd. 3. Løsningsstrategier ifbm. med de aktuelle problematikker den enkelte står overfor. Stressreduktion og hæve tærsklen for psykisk smerte og forvirring.
Samtaleforløb i klinikken I samtalerne undersøger vi i hvilke situationer der opstår selvmordstanker og hvordan situationerne kan håndteres på en måde som i mindre grad fremprovokerer selvmordstankerne Fx. når man er alene om aftenen, ifbm. et skænderi med en nærtstående, mobning på arbejdspladsen eller i skolen, konflikter med ens børn Måske er man ikke længere i stand til at anvende sine sædvanlige løsningsstrategier (fx. blevet ude af stand til at dyrke motion), eller belastningen er så stor, at der skal flere eller andre strategier til
Tak for i dag Dianna Loft, Psykolog. Klinik for selvmordsforebyggelse dilo@regionsjaelland.dk