2009 LOGBOG 7B E2011 Oversigt over byggeprocessen for udførende Kontraktfasen Udførelsesfasen Entreprenørvirksomheden Erfaringsopsamling Tilbudsfasen Opstartsfasen/ mobilisering Aflevering Foreløbig udgave af den røde tråd for udførende fra udbud til 5-års-syn Københavns Erhvervsakademi og VIA University College, Horsens Redaktør: Kaj Torben Hansen November 2009
00. Indledning 00 Indledning Denne logbog er primært skrevet til undervisningsbrug for studerende i på afgangsholdene på udførelsesretningen på studiet til bygningskonstruktør. Udførelsesretningen er målrettet en fremtidig løbebane indenfor entreprenørbranchen som byggeledere. Logbogen er skrevet i et samarbejde mellem udførelses-lærerne på VIA University College i Horsens og KEA - Københavns Erhvervsakademi. Der vil derfor i logbogen optræde dokumentationskrav og eksempler, der ikke nødvendigvis er aktuelle i en konkret entreprenørvirksomhed, men som er relevante i en studiesituation. Logbogen er bygget op over eksempler fra en fiktiv udførende virksomhed. I den forbindelse vil relevante aspekter af en udførende virksomhed blive inddraget. Hæftet følger en rød tråd, der viser forløbet i byggeprocessen. Afsnittene følger de faser, der forekommer fra udbud til aflevering i en hovedentreprise. Totalentrepriser har efterhånden fået en stigende anvendelse, og derfor vil denne entrepriseform også blive berørt. Da der ingen regler er uden undtagelser, vil der være en vis valgfrihed også i opgaveløsningerne. Efter udgivelsen af denne 1.udgave arbejdes der stadig med den endelige logbogs form og indhold. I hæfteform ønskes følgende 2 udgivelser: 01. En beskrivelse af byggeprocessen fra entreprenørens modtagelse af udbudsmateriale til byggesagens afsluttende 5 års syn. 02. En bilagssamling med relevant dokumentation i forbindelse med byggeprocessen, herunder eksempler på de værktøjer som entreprenører og byggeledere benytter sig af fra udbud til 5 års syn. I beskrivelsen (01) vil være links til bilagssamlingen (02). Når beskrivelsen (01) og bilagssamlingen (02) findes i den endelige logbogsudgave vil dette blive konverteret til en medfølgende CD eller hjemmeside, og i disse udgaver vil der være flere aktuelle links til hjemmesider på internettet. Det er vort håb at kommende og nybagte byggeledere kan finde inspiration i den systematiske måde faserne er beskrevet på. Kommentarer fra erfarne byggeledere er yderst velkomne, så næste udgave kan blive endnu bedre. Kontraktfasen Udførelsesfasen Entreprenørvirksomheden Erfaringsopsamling Tilbudsfasen Opstartsfasen/ mobilisering Aflevering Logbog Side 2
00. Indledning Indhold 00 Indledning... 2 01 Entreprenørvirksomheden... 6 Udførelsen... 6 Risikostyring... 7 Organisation og ledelse... 7 Løn- og ansættelsesforhold... 8 Ansættelsesbrev/ kontrakt... 8 Kommunikation og logistik... 8 Kvalitetssikring og styring... 8 Miljø- og sikkerhedsledelse... 9 Økonomi... 9 Budget... 9 Nøgletal... 9 Tilbudsgivning... 10 BEC- byggeevalueringscentret... 10 Egenproduktion... 11 Erfaringsopsamling... 11 Juridiske forhold... 11 02 Tilbudsfasen / licitation... 12 Planlægning i tilbudsfasen... 12 Udbud til leverandøren... 13 Udbudsbrevet... 14 Tilbud... 17 Juridisk granskning... 18 Oversigt over entrepriseformerne... 20 Teknisk granskning... 21 Generelt... 21 Byggeteknisk granskning... 21 Geoteknisk granskningsnotat... 23 Tidslinje... 24 Fagentreprisekalkulation... 26 Variable omkostninger (DPO)... 26 Arbejdspladsomkostninger (APO)... 27 Øvrige omkostninger (ØO)... 28 Kalkulation af hovedentreprisen... 30 Logbog Side 3
00. Indledning Kalkulation af storentreprisen... 31 Kalkulation af totalentreprisen... 31 03 Kontraktfasen... 33 Forhandling... 33 Sparerunde... 33 Sparekatalog... 33 Kontrakt-jura... 34 Forsikringer... 34 04 Opstartsfasen/ mobilisering... 35 Byggelederens projektoverdragelse... 35 Gennemgang af tilbuddet... 35 Gennemgang af kontrakter og referater... 35 Forberedelse af opstartsmøder... 36 Gennemgang af tidsplan... 36 Mappestruktur... 36 Organisationsplan for byggesag... 36 Kontoplan... 36 Leverandører/ underentreprenører... 37 Mødeplan... 37 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)... 37 Byggeprojektet... 37 Sikkerhedsarbejdet... 42 Arbejdsmiljø... 42 Sikkerhedsorganisation på pladsen... 42 APV og instruktion... 42 Værktøjer... 43 Anmeldelser... 43 Uddannelse og certifikat... 43 AT, BST... 43 Byggemøder... 43 Planer for indretning af byggeplads... 43 Affaldshåndtering... 43 Afsætning på byggepladsen... 44 Risikoanalyse... 44 Logbog Side 4
00. Indledning Aflevering... 44 Opstartfasen/ mobilisering... 45 Byggelederens strategi / intro af underentreprenører mv.... 45 05 Udførelsesfasen... 48 Jura i udførelsesfasen... 48 Drejebog... 49 Kvalitetssikring i udførelsen... 50 Ledelse /styring af en byggesag... 52 Afholdelse af møder... 52 Afholdelse af fagspecifikke møder... 52 Mødereferater / tilsynsnotater... 53 Mødedagsorden... 53 Indgåede aftaler... 53 Sikring og ajourføring samt overholdelse af tidsplanen... 53 Kvalitetssikring... 54 Betaling / byggeregnskab... 54 Økonomiopfølgning... 55 06 Aflevering... 56 Jura ved aflevering af entreprisen... 56 07 Erfaringsopsamling... 60 Teknisk risikoopsamling/erfaringsbank... 60 Logbog Side 5
01. Entreprenørvirksomheden 01 Entreprenørvirksomheden Entreprenørvirksomheden Kontraktfasen Udførelsesfasen Erfarings-opsamling Tilbudsfasen Opstartsfasen/ mobilisering Aflevering Indholdet i dette hæfte er bygget op over eksemplet: et gennemsnitligt entreprenørfirma, der kan deltage i såvel totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise. Vi har valgt ikke at tage hensyn til selskabsform eller ejerforhold. Entreprenørfirmaet har en afdeling for egenproduktion af betonarbejdet, jordarbejdet betonelementarbejdet og kloakarbejdet. Der er ansat en autoriseret kloakmester. Firmaet ejer ikke større entreprenørmateriel, stilladser eller kraner, men kun det almindelige grej og udstyr til arbejdets udførelse. Al materiel indlejes. Hovedindsatsen vil gå på entreprenøren som hoved- og fagentreprenør. Entreprenøren er medlem af Dansk Byggeri og har overenskomst med alle personalegrupper. Der er ikke sat politiske mål for firmaet, hvad enten det drejer sig om innovation, miljø, salg af projekter eller personalepolitikker. Vi vil dog sikre, at firmaet overholder gældende lovgivning, aftaler og kutymer inden for branchen. Læs eventuelt mere om lovgivning på Dansk byggeris hjemmeside. Udførelsen Firmaet er et udførende firma, der også udfører totalentrepriseopgaver, men hovedvægten her vil være på kerneområderne: projektoverdragelse planlægning af udførelsen styring af udførelsen indretning af byggepladsen byggeforberedende arbejder egenproduktion styring af underentreprenører leverancer Logbog Side 6
01. Entreprenørvirksomheden Risikostyring Til sikring af firmaets renomme, indtjening og dermed overlevelse skal der foretages risikostyring i alle projekter gennem hele byggesagen. Dette gælder i forhold til metodevalg, maskinvalg, valg af samarbejdspartnere, kontrol af bygherrers soliditet m.m. Vi har valgt at bruge følgende værktøjer i risikostyringen: Entreprenørens checkliste for modtaget udbudsmateriale Projektjournal Erfaringsblade der er i firmaet, fra tidligere sager Slutevaluering inkl. erfaringsopsamling Organisation og ledelse Firmaet er som sagt organiseret i Dansk byggeri. I byggeprojekterne opererer vi med følgende lederkategorier: Projektledere i forbindelse med totalentreprise og partneringopgaver. Projektlederen forestår såvel projekteringsledelsen som udførelsesledelsen. Byggeledere i forbindelse med projekter i hovedentreprise. Byggelederen repræsenterer bygherren i forbindelse med planlægningen og udførelsen af fagentrepriserne. Byggelederen vil i totalentreprise og partnering referere direkte til projektlederen. Byggelederen har det overordnede ansvar for ledelsen af arbejdet. Denne fører tilsyn med arbejdet og har typisk ansvaret for koordineringen af sikkerhedsarbejdet på pladsen. Entrepriseledere/ fagkonduktører i forbindelse med fagentrepriser, som er udført i egenproduktion. Entrepriseledere refererer direkte til byggelederen. Det er entrepriselederens opgave at sikre sig, at arbejdet følger de fastlagte tidsterminer, at nødvendige tegninger, materiel og materialer er til stede på rette tidspunkt i de rette mængder. Det er også entrepriseledelsens opgave at sikre og dokumentere kvaliteten af udført arbejde. Det er ligeledes entrepriselederens ansvar at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at for eksempel APV ere er udført. Formænd der har den umiddelbare mandskabsledelse i egenproduktion. Formænd er funktionæransatte og indgår ikke i arbejdets direkte udførelse. Alle ledere er uddannede sikkerhedsledere og koordinatorer. De er tilmed uddannet i firmaets kvalitetssikringssystem. Virksomhedens ledere har herudover et afgrænset, velbeskrevet økonomisk råderum. Firmaets øvrige ansatte i form af håndværkere er organiserede i sjak, der repræsenteres af en sjakbajs. Firmaet uddanner sikkerhedsrepræsentanter i nødvendigt omfang. Alle håndværkere er uddannede i firmaets kvalitetssikringspraksis. Logbog Side 7
01. Entreprenørvirksomheden Løn- og ansættelsesforhold Firmaet har overenskomst med alle personalegrupper og er interesseret i produktivitets-øgende løndannelse i alle led. Alle medarbejdere har en ansættelseskontrakt/brev med stillingsbeskrivelse og aflønningsforhold. Firmaet betaler de sociale omkostninger med baggrund i oplysningerne fra Dansk Byggeri og den konkrete udvikling i firmaet. Al timelønnet arbejde bør udføres på akkord, og vi anbefaler brug af fagenes priskuranter og Vejledende tider. Firmaet har opbygget en omfattende tidsdatabase til vurdering af de enkelte jobs. Se eventuelt mere om løn og ansættelsesforhold på SID s hjemmeside. Ansættelsesbrev/ kontrakt Firmaet udarbejder et ansættelsesbrev eller en kontrakt på alle medarbejdere, der angiver stillingsbeskrivelse og lønforhold og andre betingelser. Læs eventuelt mere hos Dansk byggeri. Kommunikation og logistik Det er vigtigt at strømmen af dokumenter, tegninger og varer flyder velorganiseret gennem firmaet i alle led. Til brug for dette anvender firmaet de værktøjer, der er tilgængelige. Vi anbefaler brug af Cad-manual til håndtering af tegningsmaterialet. Vi anbefaler ligeledes brug af BIPS mappestruktur til håndtering af dokumenter. Læs evt. mere på BIPS hjemmeside. Er der tale om en webbaseret byggesag, skal alle parter være uddannet/ informeret om vilkårene for håndteringen af dokumenterne. Hvad angår materialestyring, er det vigtigt at alle fagentreprenører er bekendt med hvad de har af plads på byggepladsen, hvilke muligheder der er for lodret og vandret transport på pladsen. Der skal udarbejdes rullende bestillings-, afkalde- og leveranceplaner i forbindelse med arbejdets fremdrift. Kvalitetssikring og styring Firmaet har et veludviklet kvalitetssikringssystem uanset hvilken entrepriseform de vælger at benytte. Vi bruger her i hæftet de værktøjer, der er udarbejdet af Dansk Byggeri. Alle medarbejdere, der forestår kvalitetsarbejdet, er uddannede i firmaets rutiner, holdninger og skemaer. Byggeledelsen er velforberedt i forbindelse med opstartsmøder, hvad enten de selv forestår dem eller de er kommet i stand på Logbog Side 8
01. Entreprenørvirksomheden bygherrens opfordring. Se evt. mere på Dansk Byggeris hjemmeside under kvalitetssikring. Miljø- og sikkerhedsledelse Firmaet ønsker en høj sikkerheds- og miljøprofil og arbejder på at blive arbejdsmiljøcertificeret. Der er udarbejdet arbejdspladsvurderinger (APV) 1 for alle grupper ansatte. Alle, der indgår i ledelsen af ansatte, har gennemgået sikkerhedslederuddannelsen. De involverede parter kender sine pligter hvad enten de arbejder som bygherre, rådgiver eller arbejdsgiver, og alle parter kan forestå koordineringen af sikkerhedsarbejdet samt udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) 2. I forbindelse med farligt arbejde er firmaet i besiddelse af det fornødne sikkerhedsudstyr, og byggeledelsen kan give de fornødne instrukser. Alle ansatte skal have de fornødne certifikater og uddannelser til arbejdets udførelse. I organiseringen af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen, bruger firmaet Mønsterarbejdspladsen 3 som et værktøj. Der etableres en sikkerhedsorganisation på pladsen, der modsvarer antallet af firmaer, fag og ansatte på byggepladsen. Økonomi Budget I virksomhedens budget har ledelsen stillet en forventet omsætning op, og budgettet viser omsætningens fordeling i forhold til størrelsen af henholdsvis egenproduktion og underentreprenører og andre opgaver. De sociale omkostninger justeres efter en vurdering af situationen. I forbindelse med opstart på en byggesag, udarbejder virksomhedens ledelse et likviditetsbudget, der viser kapitalbehovet, og hvor der er mulighed for at justere eller ændre betalinger. Nøgletal I forbindelse med tilbudsgivning er det vigtigt, at kalkulatøren forholder sig til firmaets nøgletal og er bekendt med størrelserne på dækningsgrad og -bidrag, hvad enten det vedrører egenproduktion eller prissætning af bud fra underentreprenører. 1 Se mere hos Arbejdstilsynet (AT) 2 Se mere i Sikkerhedshåndbogen (AT) 3 Se mere på Mønsterarbejdspladsen (AT) Logbog Side 9
01. Entreprenørvirksomheden Det er ligeledes vigtigt, at man kender den overenskomstmæssige løn på såvel timelønnede og funktionæransatte samt timelønnen i forbindelse med daglønsarbejder. Budgetlæggeren bør stille sig spørgsmål som: Hvad har vi af faste kapacitetsomkostninger, hvad bruger vi på administration af en byggesag, hvad vil rentebyrden være, hvordan får vi kapitaliseret risikoen og hvor stor skal vores profit være? Dette for at skabe det nødvendige overblik over nøgletallene og justere der, hvor der er behov for det. Læs eventuelt mere i Anlægsteknik 2. Kontoplan Virksomheden følger de gængse retningslinjer for at opstille et budget herunder også opstillingen af en kontoplan. Tilbudsgivning Firmaet giver tilbud på fag-, hoved- og total-entrepriser. I fagentrepriser kalkulerer firmaets ledelse direkte på de mængder, der er valgt ud fra forudsætningerne på byggepladsen. Hovedentreprisetilbud afgives på grundlag af egenproduktionskalkulationen, de indkomne priser fra underentreprenørerne samt vurdering af de øvrige omkostninger i forhold til den aktuelle sag. Totalentrepriser udregnes på baggrund af firmaets erfaringstal eller ved successiv kalkulation, med mindre der er tale om omvendt licitation. Der laves i denne virksomhed altid risikoanalyse i forbindelse med tilbudsgivningen. Under arbejdets udførelse laves der mellemkalkulationer, og hver sag bliver afsluttet med en efterkalkulation. BEC- byggeevalueringscentret Firmaet er interesseret i at kunne indgå i konkurrencen om større offentlige projekter og vil derfor dimensionere sig til at kunne efterleve BEC s krav til henholdsvis entreprenører og projekterende. Læs mere om byggeevalueringscentret 4. 4 www.byggeevaluering.dk Logbog Side 10
01. Entreprenørvirksomheden Egenproduktion I forbindelse med egenproduktion benytter firmaet sig af ansatte, der har været tilknyttet firmaet i længere tid, og som firmaet har overenskomst med. Hvis firmaet skal bruge produkter udenfor sit normalområde, kan det være nødvendigt med arbejdskraft udefra. Firmaet råder ikke over større materiel, såsom entreprenørmaskiner, forskalling og stilladser. Virksomheden ligger kun inde med almindeligt håndværktøj, og resten indlejes. Erfaringsopsamling Tidligere har erfaringsopsamlingen i firmaet været knyttet til enkelte personer. Dette medførte, at viden forsvandt, når medarbejdere ikke længere var ansat. Firmaet arbejder derfor nu med en systematisk erfaringsopsamling til brug for såvel kalkulatører, entrepriseledere, byggeledere og projektledere. Læs mere om erfaringsopsamling på Byggeskadefondens hjemmeside. Juridiske forhold Når en virksomhed skal afgive tilbud skal der tages højde for flere juridiske forhold. Læs mere om de enkelte ved nedenstående henvisninger: Bekendtgørelse om indhentning af tilbud 5 AB 92 6 ABT 93 7 ABR 89 8 Kontrakter/ aftaler 9 5 www.retsinformation.dk 6 www.voldgift.dk 7 www.kooperationen.dk 8 www.frinet.dk 9 www.danskbyggeri.dk (entreprisekontrakt, underentreprisekontrakt, aftaleseddel, standardforbehold) Logbog Side 11
02. Tilbudsfasen / licitation 02 Tilbudsfasen / licitation Kontraktfasen Udførelsesfasen Entreprenørvirksomheden Erfaringsopsamling Tilbudsfasen Opstartsfasen/ mobilisering Aflevering Planlægning i tilbudsfasen Udbudsform til underentreprenørerne Når udbud til underentreprenøren skal planlægges er det vigtigt først at undersøge, om udbuddet omfattes af speciallovgivning. Tilbudsgivningen vil altid være omfattet af Aftaleloven 10. Derudover kan tilbudsindhentningen tillige være omfattet af Tilbudsloven. Er udbuddet omfattet af Tilbudsloven Hvis bygherre er staten, en kommune, region eller et offentligretligt organ skal hovedentreprenøren benytte Tilbudsloven ved udbud til underentreprenøren jfr. vejledning til Tilbudsloven 11 og selve Tilbudsloven. Anvendelse af underhåndsbud Ifølge Tilbudsloven 12 stk. 3 kan hovedentreprenøren indhente tilbud hos sine underentreprenører ved underhåndsbud, og behøver således ikke at afholde licitation. Der kan indhentes 3 underhåndsbud. Hvis man ønsker at indhente et fjerde tilbud skal dette være fra en tilbudsgiver udenfor lokalområdet og reglerne i Tilbudslovens 12 stk. 2 skal være overholdt. Hovedentreprenøren skal følge Tilbudslovens regler for indhentelse af tilbud ved underhåndsbud. Private bygherrer Private bygherrer er ikke omfattet af Tilbudsloven, men kan vælge loven til. 1. Hvis bygherren ikke har tilvalgt Tilbudsloven gælder der ingen formkrav når hovedentreprenøren indhenter tilbud. Reglerne om tilbud og accept fremgår herefter af Aftaleloven. 2. Hvis bygherren har valgt Tilbudsloven til gælder ovenstående pkt.a.2. 10 www.retsinformation.dk 11 www.udbudsportalen.dk Logbog Side 12
02. Tilbudsfasen / licitation Anvendelse af Cirkulære om fast pris og tid Hvis Staten er bygherre anvendes fastpriscirkulæret 12 samt Boligministeriets ABC til Fastpriscirkulæret. Dansk Byggeris standardforbehold indeholder forbehold om, at Fastpriscirkulæret skal gælde for byggesagen, hvorfor det er oplagt at medtage det i udbudsmaterialet til underentreprenøren. Herefter udarbejdes der et udbudsbrev til UE, hvori der skal tages stilling til udbudsform, således at udbuddet er i overensstemmelse med ovenstående lovgivning. Se afsnittet: Udbudsbrevet, hvor indholdet af et udbudsbrev til underentreprenører bliver beskrevet, og det følgende eksempel på et udbudsbrev til underentreprenører. Udbud til leverandøren Dette udbud er ikke omfattet af Tilbudsloven og indhentelse af tilbud fra leverandøren foregår derfor efter reglerne i Aftaleloven 13. Leverancen kan ske i henhold til AB92 eller i henhold til Købeloven 14. Vi anbefaler, at leverancen sker efter AB92, således at det er enslydende regler der anvendes igennem hele forløbet. 12 www.danskbyggeri.dk 13 www.retsinformation.dk 14 www.retsinformation.dk Logbog Side 13
02. Tilbudsfasen / licitation Udbudsbrevet Følgende er en oversigt over, hvad der er de vigtigste elementer i et udbudsbrev. Se nærmere i eksemplet på et udbudsbrev i næste afsnit. Udbyders navn, adresse og firmaangivelse samt angivelse af om udbyder er totalrådgiver/entreprenør eller om der er tale om fagdelt rådgivning. Bygherres navn og evt. adresse og kontaktperson. Licitationsform ( offentlig, begrænset eller underhåndsbud) Entrepriseform Byggeprojekt med angivelse af adresse Lovgivning (er udbudet omfattet af: Tilbudsloven, Udbudscirkulæret, cirkulære om fast pris og tid?) Angivelse af det samlede udbudsmateriale, der vedlægges udbudsbrevet. Krav til indhold Se Tilbudsloven 2. Udbudsmaterialet skal udfærdiges således, at der ikke sker forskelsbehandling af tilbudsgiverne. Tilbudsgiverne skal på basis af udbudsmaterialet være i stand til at vurdere opgavens omfang og indhold. Bygherren må ikke stille krav om specielle fabrikater Tilbudsfrist Se Tilbudsloven 3 stk. 1 Rimelig tid saglige overvejelser. Vedståelsesfrist Se Tilbudsloven 3 stk. 2 40 arbejdsdage. NB: Det skal i udbudsmaterialet angives, hvilke tildelingskriterier der vil blive anvendt Laveste pris eller økonomisk mest fordelagtige tilbud. Private udbydere, der vil anvende Tilbudsloven eller dele af denne, skal angive dette i udbudsmaterialet. Logbog Side 14
02. Tilbudsfasen / licitation Udvælgelseskriterier: Den laveste pris: Eventuelle forskelle i tilbud (forbehold eller lignende) kapitaliseres, hvorefter tilbuddene kan opstilles i rækkefølge. Kriteriet laveste pris ligger fast. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud: Valg af sammensætning af kriterier skal fremgå af udbudsmaterialet. Udbyder skal på forhånd melde ud, hvorledes de enkelte underkriterier indbyrdes vægtes. Krav til indhold i øvrigt Se AB 92 2 - Tidsplan, evt. fortidsminder og evt. sikkerhedsstillelse for udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan Jfr. AB 92. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. 16. Det skal i forbindelse med udbuddet oplyses, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud. Bygherren kan, med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet, stille krav om tilbuddets form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister. Skal tilbuddet afgives som enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbuddets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser. Logbog Side 15
02. Tilbudsfasen / licitation Eksempel på udbudsbrev til underentreprenør Entreprenørens navn og adresse Dato Vedrørende: Indhentelse af underhåndsbud på fagentreprise og en kort overskrift om hvad entreprisen omfatter Som hovedentreprenør i ovennævnte byggeri fremsender vi hermed udbudsmateriale, idet vi anmoder Dem om at afgive tilbud i forbindelse med (beskrivelse af byggeriet). Herefter en beskrivelse af bygherren, byggeriet og hvad entreprisen omfatter Entreprisekontrakt vil blive udformet i overensstemmelse med AB92 samt cirkulære om fast pris og tid. Tilbud skal afgives i henhold til det samlede udbudsmateriale, som omfatter nedenstående. Alt dateret den.. Dette udbudsbrev Byggesagsbeskrivelse Bygningsbeskrivelse Ingeniørbeskrivelse Arkitekttegninger i henhold til tegningsliste Ingeniørtegninger i henhold til tegningsliste Tilbudslister Tidsplan Udkast til entreprisekontrakt Tilbudsfrist Tilbud skal være hovedentreprenøren i hænde senest den xxxx kl. 12.00. Tilbudsgiver er bundet af sit tilbud 20 arbejdsdage fra tilbudsdagen. Med venlig hilsen Hovedentreprenør (navn) Logbog Side 16
02. Tilbudsfasen / licitation Tilbud Når hovedentreprenøren har alle informationer til brug for tilbudsgivningen på plads, kan han afgive sit tilbud til bygherren. Dette sker primært ved at udfylde de fremsendte tilbudslister samt at udarbejde et følgebrev til bygherren. Det er vigtigt at entreprenøren i sit tilbudsbrev oplyser: 1) På hvilket grundlag tilbud sker i. Udbudsbrev ii. Referat af spørgemøder iii. Rettelsesblade til udbudsmaterialet iv. Relevant lovgivning 2) Hvilke forudsætninger der ligger til grund for tilbuddet 3) Eventuelle forbehold Vi anbefaler, at entreprenøren som minimum tager forbehold i henhold til Dansk Byggeris standardforbehold. Se mere på Dansk byggeris hjemmeside. Der kan anvendes Dansk Byggeris standard-tilbudsblanket. Se mere på Dansk byggeris hjemmeside. Vedståelsesfristen bør anføres i tilbudsbrevet. Tilbudsgiver er ifølge Aftaleloven bundet af sit tilbud, når det er kommet til bygherrens kundskab. Hermed menes, at han har læst tilbuddet. Herefter kan entreprenøren som hovedregel ikke længere tilbagekalde sit tilbud. Licitationen Under licitationen vil alle tilbudssummerne blive læst op, således at de fremmødte entreprenører får et indtryk af, hvilket bud der bedst lever op til bygherrens kriterier. Herefter har bygherren brug for et par dage til at regne på de forskellige tilbud. I denne fase kapitaliserer han eventuelle forbehold, idet han prissætter de forbehold, som entreprenørerne har taget i tilbuddet. Hvis entreprenøren har taget et forbehold for et grundlæggende element i udbudsmaterialet, er tilbuddet ukonditionsmæssigt og vil ikke blive taget i betragtning. Se forbeholdsliste på Dansk byggeris hjemmeside. Forbehold er tilbudsgivers oplysning til ordregiver om, at han ikke kan acceptere den udbudte ydelse, som den er beskrevet i udbudsmaterialet. Det kan være forbehold overfor den udbudte opgaves juridiske eller økonomiske ramme, (fx betalingsfrister, ansvar, forsikring) eller overfor kravspecifikationen. Udgangspunktet er, at tilbudsgiver kan tage forbehold, med mindre det udtrykkeligt er afvist i udbudsmaterialet. Hvis det er tilfældet, vil alle forbehold, selv de der ikke Logbog Side 17
02. Tilbudsfasen / licitation er væsentlige, betyde at tilbudet er ukonditionsmæssigt, dvs. ikke i overensstemmelse med udbudsmaterialet, og derfor skal afvises. Hvis der kan tages forbehold, og disse fraviger ikke-væsentlige elementer i udbudsmaterialet, skal forbeholdene prissættes, før man kan sammenligne priserne på de afgivne tilbud. Forbehold behøver ikke udtrykkeligt at være benævnt "forbehold". Alle afvigelser fra udbudsmaterialet betragtes som forbehold. Et tilbud er ukonditionsmæssigt, når det ikke lever op til de formelle krav som er opstillet i udbudsmaterialet. Det kan være fordi den krævede dokumentation ikke er vedlagt. Det kan også være den krævede dokumentation, der ikke er fyldestgørende. Et forbehold vil også typisk kunne gøre et tilbud ukonditionsmæssigt. Se også bygherrevejledningen 15. Juridisk granskning Når entreprenøren modtager udbudsmaterialet, er det vigtigt, at dette materiale gennemgås grundigt for at finde eventuelle aftalevilkår, der ikke er hensigtsmæssige for hovedentreprenøren. Ifølge AB92 2 stk. 2 bydes der på grundlag af det modtagne udbudsmateriale og det bør derfor kontrolleres, at udbudsmaterialet indeholder de i AB92 2 stk. 2 nævnte dokumenter. Entreprenøren bør påpege eventuelle fejl og mangler i udbudsmaterialet overfor bygherren, så fremtidige fejl og mangler i byggeriet undgås. Det bør af udbudsmaterialet fremgå, at AB92 er gældende som aftalegrundlag i byggesagen. AB92 fastlægger reglerne for hele byggesagens forløb og fordeler rettigheder og pligter imellem bygherre og entreprenør. AB92 bør som hovedregel anvendes uden ændringer, idet reglerne er udfærdiget således, at de tilgodeser både bygherren og entreprenøren. Entreprenøren bør derfor granske udbudsmaterialet meget grundigt for at finde afvigelser fra AB92, der pålægger ham yderligere forpligtelser overfor bygherren. Hvis dette er tilfældet, bør entreprenøren nøje overveje, om han ønsker at afgive tilbud. Hvis udbudsmaterialet åbner for afgivelse af alternative tilbud, skal mindstekravene fremgå af udbudsmaterialet såfremt udbuddet er omfattet af Tilbudsloven eller EUdirektivet. Hvis entreprenøren afgiver alternativt tilbud, skal han være opmærksom på, at han dermed påtager sig projekteringsansvaret for den alternative løsning. Som bilag findes en tjekliste til granskningen og der henvises i øvrigt til håndbogen Vind licitationen af Aksel Christiansen. 15 www.ebst.dk Logbog Side 18
02. Tilbudsfasen / licitation Ved den juridske granskning af en byggesag skal følgende delelementer afdækkes: 1. Hvem er bygherre offentlig eller privat? 2. Udbudsmaterialet Entrepriseform Lovgivning i. AB 92 ii. iii. iv. Cirkulære om fast pris og tid Tilbudsloven EU direktivet v. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen Forsikringer i. All Risk ii. iii. Entreprenørforsikring Byggepladsforsikring Byggesagsbeskrivelsen i. Fravigelser fra standardteksten ii. Tidsplanen Kan eventuelle fravigelser accepteres? i. Overholder AB 92 ii. Tilbudslister Er realistisk Mængdeangivelse realistisk Tilbudsfrist er realistisk Vedståelsesfristens længde kan accepteres Kontraktvilkår i entreprisekontrakt acceptable Tilstrækkelig analyse af jordbundsforhold Udvælgelseskriterier ved licitation laveste pris eller kvalitetskonkurrence 3. Er byggeriet omfattet af Det Digitale Byggeri? Logbog Side 19
02. Tilbudsfasen / licitation Oversigt over entrepriseformerne Dette skema er en oversigt over de eksisterende entrepriseformer. Fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer Entrepriseform Beskrivelse Fordele Totalentreprise Entreprenøren sælger et færdigt produkt til bygherre inkl. den nødvendige rådgivning. Bygherre har alt samlet og det er muligt at få en fast pris. Hovedentreprise Entreprenøren udfører det projekt som bygherres rådgivere har projekteret. Entreprenøren har ansvaret for det samlede byggeri. Hovedentreprenøren styrer og har ansvaret for alle underentrepriser Storentrepriser Arbejdet fordeles mellem en gruppe fag entreprenører. Storentreprenøren styrer og har ansvaret for alle underentrepriser inden for storentreprisen. Fagentrepriser Arbejdet fordele mellem mange specialentreprenører der udfører et afgrænset arbejde inden for deres fag. Kan påvirke prisen positivt. Som regel 5-10% billigere end hovedentreprise. Blandede entrepriseformer En blanding af ovenstående former Giver mulighed for kombination af fordelene fra stor og fagentrepriser. Partnering Bygherre har mulighed for løbende at tilpasse projektets økonomi til de faktiske forhold. Bygherre, rådgiver og entreprenør aftaler at overholde bygherres budgetmål inden arbejdet iværksættes. Projektet udbydes ofte tidligt i byggefasen på baggrund af programoplæg/dispositionsforslag og dermed får entreprenøren mulighed for at påvirke processen. Formen giver alle parter mulighed for indflydelse på projektet gennem hele byggeprocesen. Ulemper Det er vanskeligt at styre kvalitet og arkitektur. Totalentreprenøren bestemmer forholdet mellem mængder, pris og kvalitet, og det er derfor vigtigt at lave udførligt udbudsmateriale. Hovedentreprenøren tager sig betalt for at styre byggeriet, og for at påtage sig risikoen. Det kan være vanskeligt at få indflydelse på, hvilke under entreprenører hovedentreprenøren benytter og dermed den kvalitet, der leveres. Storentreprenøren tager sig betalt for at styre byggeriet og for risikoen. Entreprenøren tager kun ansvar for sin del af det samlede byggeri. Kræver mere styring af bygherre eller rådgiver. Kræver mere styring af bygherre eller rådgiver. Det er vanskeligt at vurdere om projektet købes til den rigtige pris, idet det er vanskeligt at få konkurrence på prisen. Udbudsbetingelser og konsekvenser Udbydes efter ABT93, ofte i omvendt licitation med en fast pris. Udbydes efter AB92. Udbydes efter AB92. Udbydes efter AB92. Udbydes efter AB92. Udbydes efter AB92 eller ABT93. Logbog Side 20
02. Tilbudsfasen / licitation Teknisk granskning Følgende afsnit gennemgår indholdet i den tekniske granskning, som indeholder forundersøgelser samt geoteknisk rapport mv. Generelt For tilbudsgiveren er målet med granskningen er at skabe de bedst mulige forudsætninger for at kunne give et præcist og dækkende tilbud på licitationsdagen. Til en start kontrolleres, at man har modtaget alle de udbudsdokumenter, der er nævnt i udbudsbrevet. Nu kan den systematiske granskning begynde. Den er delt i to hovedområder: den juridiske granskning og den byggetekniske granskning. Undervejs i granskningsprocessen støder man på forhold, der ikke er fyldestgørende oplyst. De opståede spørgsmål medbringes til spørgemødet, for her at få dem endeligt afklaret. Der vil altid være en rest af uafklarede forhold, som må indgå i den senere risikovurdering. Byggeteknisk granskning Rekognoscering På et tidligt tidspunkt i granskningen skal tilbudsgiveren besøge det kommende byggested for her at vurdere tilkørselsforhold, parkering, naboforhold, byggefeltet osv. Dette for at kunne tage højde for evt. begrænsninger/hindringer, der kan påvirke tilbuddet. Entreprisens ydelser og procesforløb Helt overordnet må man vurdere om opgavens ydelser passer til firmaets kompetencer. Man kan i den forbindelse stille sig selv spørgsmål som: er der plads til opgaven, har vi den nødvendige bemanding osv.? For at vurdere om der er tilstrækkelige kompetencer til opgaven, skal firmaets ledelse sørge for at opstille et overordnet procesforløb over byggeriet. Ved at gennemtænke procesforløbet i den aktuelle byggesag (bygge et hus i hovedet), kan ledelsen vurdere om opgaven passer til firmaets kompetencer. Tegninger / beskrivelser Tegninger og beskrivelser granskes omhyggeligt. Her gør man klogt i at stille sig følgende spørgsmål: er projektetmaterialet fyldestgørende, eller er der mange uklarheder der overlades til entreprenøren at løse, er der tale om en yderlig projektering, er materialevalg almindeligt og tilgængeligt, og er der leveringsproblemer? Logbog Side 21
02. Tilbudsfasen / licitation Tekniske løsninger og deres relationer samt udførelsesmetoder Her granskes bygbarheden af opgaven med henblik på at vurdere om der er oplagte alternative udførelsesmetoder. Den egenproduktion der passer bedst til firmaet vælges, og de underentrepriser, der skal udbydes til underentreprenører og leverandører. De enkelte områder skal klart defineres og afgrænses. Risiko / ansvarsforhold. Risikostyring i byggeriet er en af de relativt nye discipliner, som man er ved at indføre mere systematisk, men efter vores mening må der større fokus på området med henblik på at udvikle endnu bedre metoder samt at skabe en videnbank på området. Risikovurdering og risikostyring er områder man må indarbejde gennem alle byggeriets faser. Allerede i granskningsfasen må man vurdere konstruktionerne, udførelsesteknikkerne og de ydre omstændigheder, der indebærer risici, og få et overblik over den dermed forbundne økonomi, så et realistisk risikotillæg kan medregnes i tilbuddet. I opstartsfasen må man skabe sig et nøjere kendskab til de enkelte arbejdsoperationer og udarbejde risikoanalyser for alle kritiske operationer. I udførelsesfasen må de enkelte arbejdsledere være med til at gennemgå analyserne og vurdere, hvordan der skal handles for at minimere risikoen. Se metoder og skemaer i: Risikostyring i bygge- og anlægssektoren, 2006 16. Byggepladsvilkår på entreprisens ydelser Når det handler om vilkårene på byggepladsen, så skal man i gang med overvejelser som: har de projekterende afsat nok areal til byggepladsen? Skal der laves byggeplads/skurby på offentligt areal? Adgang til byggepladsen og byggepladsveje må indgå i granskningen. I studiesituationen skal de studerende lave byggepladstegning til egenproduktion og til den situation med flest håndværkere på pladsen. Ved gennemførelsen af en aktuel byggesag vil byggepladstegningen løbende blive revideret svarende til stadet i byggeforløbet. Geoteknisk granskning Der vil foreligge en geoteknisk rapport i de fleste byggesager, som en del af udbudsmaterialet. Der findes også ofte en miljøteknisk undersøgelse. 16 www.danskbyggeri.dk Logbog Side 22
02. Tilbudsfasen / licitation Oplysningerne i den geotekniske rapport skal indarbejdes i tilbuddet, da jordbundsforholdene vil have indflydelse på både pris, tid og risiko. Hovedkonklusionerne i den geotekniske rapport er ofte opsummeret i første afsnit i apporten, men man gør klogt i at læse hele rapporten og herunder notere sig de fundne oplysninger i et granskningsnotat til videre bearbejdning i tilbudsfasen. Geoteknisk granskningsnotat Herunder er en huskeliste over de geotekniske forhold, som man må tage stilling til for at være klædt på til tilbudsudregningen. Svarene på de geotekniske forhold vil påvirke tilbudssummen direkte eller gennem risikovurderingen. 1. Granskning af koter: Aktuel terrænkote Fremtidig terrænkote Afrømningsniveau (AFRN) Overside faste aflejringer (OSFL) Fundaments underkant (FUK) Overside bæredygtige lag (OSBL) Grundvandspejl (GVS) Disse oplysninger samles på et detaljesnit. 2. Jordens bæreevne Jordens styrkeparametre og bæreevne. 3. Grundvandspejl Evt. sænkning af grundvandspejl. 4. Afvanding af overfladevand Nødvendigheden af dræning, samlebrønde og pumpning. 5. Udgravning, byggegrube Skråningsanlæg, midlertidig spunsning, naboforhold. Jordens egnethed til genindfyldning. 6. Byggeplads Midlertidige veje, selve skurbyområdets underlag. 7. Miljøproblemer Håndtering af evt. forurenet jord, forureningsgrader. Logbog Side 23
02. Tilbudsfasen / licitation Spørgemøde/rettelsesbrev De spørgsmål, der naturligt opstår ved en grundig granskning medbringes til spørgemødet. Der kommer så et rettelsesblad, der bliver et udbudsdokument på lige fod med det øvrige projektmateriale. Spørgsmål, der ikke kan besvares, må vurderes ud fra en risikovurdering, eller man må præcisere den ydelse man tilbyder, evt. må der tages et forbehold. Læs mere om granskning 17. Tidslinje Tidslinjen er et planlægningsværktøj, der skal sikre, at man kommer fornuftigt frem først til licitationsdagen og derefter godt igennem de øvrige faser. Baggrunden for tidslinjen er udbudstidsplanen, der oplyser om de nøgledatoer, der er fastlagt fra udbyders side, og som skal overholdes. Disse datoer er som regel: udbudsdato, spørgefrist/spørgemøde, licitationsdag, forventet byggestart og afleveringsdato. Disse datoer er det skelet, tidslinjen bygges over, og som entreprenøren supplerer med datoer for de aktiviteter, der er nødvendige for at komme rigtigt igennem de enkelte faser. Tilbudsfasen er ofte kort og hektisk, hvorfor det gælder om at styre stramt. Eksempler på de aktiviteter, der skal planlægges er: Udsendelse af udbud til underentreprenører og leverandører må ske så tidligt, at disse også kan nå at stille spørgsmål til hovedentreprenøren, så denne kan have evt. spørgsmål med til spørgemødet. Underentreprenører og leverandørers tilbud må foreligge i så god tid, at hovedentreprenøren kan nå at lave det samlede tilbud til licitationen. Tidslinjen skal udarbejdes fuldt ud, hvis firmaet vinder licitationen. Først indkaldes til kontraktforhandling, og da tilbuddet er lidt større end bygherren havde forventet, skal firmaet iværksætte en sparerunde. Der udarbejdes et sparekatalog, hvor konsekvenserne ved besparelserne er beskrevet. 17 Vind licitationen - Håndværksmesterens tjekliste Logbog Side 24
02. Tilbudsfasen / licitation Forhandlingerne lykkes, og bygherren skriver kontrakt med hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren skriver nu kontrakt med underentreprenører og leverandører. Nu kan mobiliseringsfasen begyndes. Hovedentreprenøren udarbejder en hovedtidsplan, og der holdes møde med underentreprenørerne for at detailtidsplan og byggepladsindretning kan godkendes af alle de udførende parter. Under opstartsfasen udarbejdes drejebøger over specielle processer, man ønsker for at opnå et mere nøjagtigt overblik over (se også specielt afsnit om drejebog her i hæftet). Myndigheder kontaktes og nødvendige forsikringer tegnes. Nu kan byggeriet påbegyndes i henhold til tidsplanen. I hele forløbet skal der skelnes mellem rollen som byggeleder af hovedentreprenørens egenproduktion, og rollen som byggeleder for hele byggeriet, hvor alle underentreprenører og evt. leverandører styres af byggelederen. Mod slutningen af byggeriet holdes mangelgennemgang med underentreprenører og til slut holdes afleveringsforretning med bygherren. Kvalitetssikringsdokumenterne og drift- og vedligeholdelsesmanualer medbringes. Efter at sagen er afleveret udføres en efterkalkulation og en erfaringsopsamling, der indgår i firmaets samlede erfaringsbank. Senere kommer 1 års gennemgang og 5 års gennemgang, og først da er entreprisen helt afsluttet. Logbog Side 25
02. Tilbudsfasen / licitation Fagentreprisekalkulation Efter endt granskning og risikoanalyse af entreprisens ydelser er entreprenøren klar til at begynde kalkulationen, som kan udføres som vist på medfølgende regneark. Kalkulationen opdeles i 3 omkostningsgrupper: Gruppe 1: Variable produktionsomkostninger, også kaldet direkte produktionsomkostninger (DPO) Gruppe 2: Arbejdspladsomkostninger (APO) Gruppe 3: Øvrige omkostninger (ØO) Eventuelle udgifter til leverandører af bygningskomponenter og underentreprenører, som indgår i fagentreprisen, skal medregnes i det færdige tilbud ligesom selve kalkulationen af det arbejde fagentreprenøren selv udfører (egenproduktionen) indgår i det færdige tilbud. De enkelte grupper beskrives nedenfor: Variable omkostninger (DPO) DPO omfatter udgifterne til at udføre den egentlige egenproduktion dvs. den udbetalte løn til håndværkere (posepenge), udgifter til materialeindkøb fratrukket evt. rabatter og tillagt spild samt udgifter til leje af materiel. Alt efter hvilken entreprise det drejer sig om kan man, efter behov, tilføje yderligere kolonner til udgifter som f.eks. til kørsel, forbrugsgods eller andet som måtte være relevant for entreprisen. Tilbudsaktiviteter / tilbudslister Før man begynder opmåling af materialer, arbejdstider og materiel skal kalkulationen opdeles i afsnit. Hvert afsnit refererer til de bygningsdele/poster, som er angivet i de tilbudslister, der indgår i udbudsmaterialet. Tilbudslisterne skal senere udfyldes med endelige priser, som også skal indeholde omkostningerne fra gruppe 2 og 3. Indeholder udbudsmaterialet ingen tilbudslister vil det være hensigtsmæssigt at opdele kalkulationen af de variable omkostninger i aktiviteter som har en klar konstruktiv afgrænsning. Mængdeudtagning og tidsberegning Mængdeudtagningen, og fastsættelsen af tidsforbruget er en meget vigtig del af entreprenørens tilbudsgivning. For at kunne fastlægge tidsforbruget på de udtagede mængder er det vigtig at entreprenøren holder fokus på procesmængder, metodevalg samt spild. Logbog Side 26
02. Tilbudsfasen / licitation Ud fra de opmålte mængder/procesmængder og metodevalg, fastlægges tidsforbruget ved hjælp af de forskellige fags gældende priskuranter samt entreprenørens egen priskatalog (erfaringspriser) 18. Aktivitet opdeles i arbejdsprocesser Under de enkelte aktiviteter angiver man de forskellige arbejdsprocesser, som tilsammen skal udføres for færdiggørelse af den nævnte aktivitet. Arbejdsløn, materialer og materiel På særlige bilag kan man herefter beregne alle udgifter til arbejdsløn, materialer, materielleje evt. forbrugsgods og kørsel som vedrører den enkelte proces. Beløbene indskriver man i regnearket, hvorefter den samlede udgift for den pågældende aktivitet og de samlede variable omkostninger kan beregnes. Sociale og faste firmaomkostninger Når summen af udgifterne til hver enkelt aktivitet er beregnet, tillægges arbejdslønnen følgende omkostninger: Sociale omkostninger (SO) som er en politisk bestemt procent Firmaets samlede faste omkostninger (FO) beregnes som en procent af den årlige budgetterede arbejdsløn = (FO) / årlige budgetterede arbejdsløn x 100 Arbejdspladsomkostninger (APO) APO indeholder udgifter som er påkrævede/nødvendige for at firmaets ansatte er i stand til at udføre sine fagentrepriser. Disse kan være: Mandskabsskure Værktøjscontainere Feltværksted med maskiner Bortskaffelse af affald El-tavler og arbejdsbelysning Sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger Indkøb af specialværktøj 18 Læs mere i Anlægsteknik 2 s. 459-495 Logbog Side 27
02. Tilbudsfasen / licitation Her beregnes også den samlede udgift til materielleje, som bør angives under den enkelte arbejdsproces. Det kan dog være vanskeligt at beregne den reelle udgift til nogle poster. Her kan nævnes: Faststående kran, stilladser og lifte Køretøj til vandret transport Klip- og bukkemaskine Øvrige omkostninger (ØO) ØO kan omfatte følgende udgifter: Entrepriseleder Evt. fastlønnet formand Skur til ledelse Kørepenge Prøver Sikkerhedsstillelse Uforudsigelige udgifter Risiko Fortjeneste Leverandør og underentreprenørsalær Hvis der indgår leverancer og underentreprenører i den pågældende aktivitet tillægges det accepterede tilbud et salær til administration og fortjeneste. Det accepterede tilbud + salær tillægges til sidst den kalkulerede bruttopris for aktiviteten og kan herefter indføres på tilbudslisten. Bruttofaktor Når de tre omkostningsgrupper er beregnet, kan man fordele fællesomkostningerne for entreprisen (arbejdsplads- og øvrige omkostninger) ud over de variable omkostninger, som på alle tilbudslistens aktiviteter skal udtrykke entreprenørens bruttopris til bygherren. Med andre ord er man klar til at foretage en udjævning. Dette gøres ved at beregne en såkaldt bruttofaktor: (APO) + (ØO) x 100 / (DPO) Når denne faktor er beregnet, ganges summen af udgifter for hver enkelt aktivitet inkl. sociale og faste omkostninger med denne faktor, hvorefter vi har bruttoprisen for hver enkelt aktivitet. Logbog Side 28
02. Tilbudsfasen / licitation Dækningsbidrag / dækningsgrad Dækningsbidraget kan defineres som omsætningen (Entreprenørens bruttopris) minus entreprenørens kostpris som er: 1. Direkte omkostninger til arbejdskraft, materialer og materiel. Her er tale om omkostninger, der kan knyttes entydigt til det produkt, som bygherren ønsker. 2. Omkostninger til indretning og afregning af byggepladsen. 3. Omkostninger til drift af byggepladsen. 4. Tilbudssum for underentreprenørarbejder. Dækningsgraden kan herefter beregnes som dækningsbidraget som procent af omsætningen (entreprenørens bruttopris). Nøgletal Efter endt kalkulation kan det være hensigtsmæssigt for entreprenøren at notere sig relevante nøgletal. Nøgletal kan være repræsentative gennemsnitspriser på enheder af relevante konstruktioner. Nøgletallene kan med fordel indsættes i en database med indbygget indeksregulering af priserne. Erfaringsbaserede nøgletal kan med fordel benyttes ved: Overslagsberegninger. Kontrol ved nye priskalkulationer. Analyse i forbindelse med nye konstruktionsvalg. Logbog Side 29
02. Tilbudsfasen / licitation Kalkulation af hovedentreprisen Når kalkulationen af egenproduktionen er afsluttet, og tilbud fra underentreprenører og leverandører er modtaget og behandlet, kan den samlede kalkulation af hovedentreprisen beregnes. Ligesom ved fagentreprisen opdeles kalkulationen efter de omkostninger, som kræves oplyst i tilbudslisten samt de krav, som er beskrevet i Byggesagsbeskrivelsen. Opdelingen kan se således ud: 1. Tilbud fra underentreprenører på entrepriser, som indgår i hovedentreprisen 2. Udgifter til byggepladsindretning og drift 3. Udgifter til ledelse af hovedentreprisen 4. Udgifter til skure til byggeledelsen incl. inventar, EDB, telefon, opvarmning m.v. 5. Udgifter til sikkerhedsstillelse 6. Udgifter til årstidsbestemte vinterforanstaltninger 7. Udgifter til vurderede risici 8. Andre udgifter nævnt i udbudsmaterialet Ad 1: Tilbuddene fra de udvalgte underentreprenører (UE er) indføres i skemaet. I den efterfølgende kolonne oplyses den procentsats, som man ønsker til administration og fortjeneste. Når denne er beregnet, vil man derefter finde frem til det beløb, som skal indføres i tilbudslisten (vores pris til bygherren for underentrepriserne). Ad 2: Udgifter til byggepladsindretning og drift kan med fordel udarbejdes på et særskilt bilag, hvor der er mulighed for at udføre en detaljeret kalkulation. Hvis der i Byggesagsbeskrivelsen er oplyst, at forskellige UE ere skal indregne udgifter til byggepladsindretningen i deres tilbud, skal dette naturligvis ikke regnes ind under dette punkt, men være indeholdt i underentreprenørens tilbud. Eksempler på udgifter kan være: el til byggepladsbrug, vand, hegn, veje, samlet skurbyopbygning og lignende. Ad 3: Udgifter til byggepladsledelse kan kalkuleres, efter der er udarbejdet et organisationsdiagram, hvoraf det fremgår, hvor mange medarbejdere som er nødvendige til hovedentreprisens gennemførelse, og hvor lang tid de skal være på byggepladsen. Ad 4: Udgiften til byggeledelsens indkvartering og mødeskur kan ligeledes med fordel kalkuleres på et særskilt bilag, hvorefter summen kan overføres til samlearket for hovedentreprisen. Ad 5: Udgift til sikkerhedsstillelse udgør alt efter hovedentreprisens størrelse ofte et betragteligt beløb. Ad 6: De årstidsbestemte vinterforanstaltninger kalkuleres og indregnes. Logbog Side 30
02. Tilbudsfasen / licitation Ad 7: De under granskningen registrerede risici kalkuleres/skønnes, og beløbet indføres i kalkulationen til dækning af omkostninger ved en evt. realisering af de fundne risici. Ad 8: Her indføres andre omkostninger som måtte være aktuelle for hovedentreprisen. Ad 9: Det besluttes med hensyntagen til konkurrencesituationen, hvor stort et beløb der skal indregnes til administration og fortjeneste af hovedentreprisen. De omkostninger, som ikke skal/kan indføres særskilt på tilbudslisten f. eks. udgift til sikkerhedsstillelse, risiko, fortjeneste og måske byggeledelse må man, som ved kalkulationen af fagentreprisen, jævne ud over de beløb, som skal oplyses i tilbudslisten ved at beregne en bruttofaktor. På den måde kommer alle omkostninger med i det samlede tilbud, som skal fremgå af tilbudslisten. Hvis der ikke er tilbudslister med i udbudsmaterialet, kan man undgå ovenstående bruttofaktorberegning ved blot at sammentælle sine omkostninger og afgive tilbuddet. Det er vigtigt at det tydeligt fremgår af kalkulationen, hvor stort et beløb der er indkalkuleret til administration og fortjeneste, idet dette udgør dækningsbidraget (DB). Dækningsbidraget er et meget vigtigt nøgletal som er et pejlemærke gennem hele sagsforløbet. Kalkulation af storentreprisen Kalkulation af en storentreprise sker efter de samme principper som kalkulation af en hovedentreprise. Storentreprenøren har sin egenproduktion, samt underentreprenører. Kalkulation af totalentreprisen Kalkulationen af totalentreprisen minder meget om kalkulationen af hovedentreprisen. Dog vil der være flere omkostninger her, idet et totalentreprisetilbud skal indeholde alle udgifter til det fuldt færdige byggeri, hvor hovedentreprisetilbuddet kun skal indeholde de omkostninger, som er oplyst i udbudsmaterialet. Udover de i Kalkulation af hovedentreprisen nævnte omkostninger vil der ved et totalentreprisetilbud være yderligere udgifter til: 1. Projektering 2. Tryk af tegninger 3. Tilslutningsudgifter (offentlig kloak, el, vand, fjernvarme m.v.) 4. Byggetilladelse 5. Andre udgifter i den aktuelle sag Logbog Side 31